TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om undtagelser fra lov om tilsyn med firmapensionskasser

DanmarkBekendtgørelse2005

BEK nr 777 af 11/08/2005 I medfør af § 2, stk. 5, og § 9 c i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1266 af 19. december 2003, som ændret ved § 1 i lov nr. 1381 af 20. december 2004, fastsættes:

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Lov om tilsyn med firmapensionskasser finder ikke anvendelse på en pensionsordning, hvis intet pensionstilsagn til en enkelt person overstiger 5.300 kr. årligt, jf. stk. 2. Stk. 2. Beløbsgrænsen i stk. 1 reguleres efter reguleringstallet i personskattelovens § 20. Stk. 3. § 2. Bestyrelsesmedlemmer og direktører i pensionskasser med under 100 medlemmer, jf. stk. 4, skal ikke dokumentere overfor Finanstilsynet, at de opfylder kravet i § 23 a, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser om at have fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem og direktør i pensionskassen. Stk.2. Pensionskasser med under 100 medlemmer, jf. stk. 4, kan undlade at udarbejde de skriftlige investeringsprincipper, der stilles krav om i § 46 b, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Stk. 3. Pensionskasser med under 100 medlemmer, jf. stk. 4, kan søge Finanstilsynet om tilladelse til at fravige § 45 a, stk. 1, nr. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser således, at de risikovægtede poster for risikosummen fastsættes til 1 pct. af pensionshensættelserne, hvis de risikovægtede poster for risikosummen på ansøgningstidspunktet ikke overstiger 1 pct. af pensionshensættelserne, og hvis pensionskassen ikke optager nye medlemmer. Stk. 4. Ved medlemmer forstås personer, hvis beskæftigelse berettiger til eller vil berettige til at modtage pensionsydelser i pensionsordningen.

skat
§ 3

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. september 2005.

Finanstilsynet, den 11. august 2005 Henrik Bjerre-Nielsen /Inge Jessen

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2005
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2005