Bekendtgørelse om risikovægtning af solvenskravet og opgørelse af basiskapitalen for firmapensionskasser
BEK nr 781 af 11/08/2005 I medfør af § 45 h og § 71, stk. 5, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1266 af 19. december 2003, som ændret ved § 1 i lov nr. 1381 af 20. december 2004, fastsættes:
§ 1. Pensionskasser skal til enhver tid være i besiddelse af en basiskapital, der mindst svarer til pensionskassens kapitalkrav, jf. § 45 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Kapitalkravet er det største af solvenskravet og minimumskapitalkravet til pensionskasser, jf. § 45 b i lov om tilsyn med firmapensionskasser.
§ 2. De pensionsmæssige hensættelser skal beregnes efter samme metode, som anvendes i årsregnskabet, jf. bekendtgørelse om firmapensionskassers årsregnskaber.
§ 3. De risikovægtede poster for pensionsmæssige hensættelser, jf. § 45 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser, skal opgøres, så de udgør de pensionsmæssige hensættelser for egen regning, dog mindst 85 pct. af de pensionsmæssige hensættelser uden fradrag for genforsikring.
(Stk. 3)
§ 4. Risikosummen uden fradrag for genforsikring skal beregnes for hver enkelt forsikret som forskellen mellem
- det beløb, der forfalder, hvis medlemmet dør, samt kapitalværdien opgjort på det for pensionskassen gældende tekniske grundlag af de ydelser, der forfalder efter forsikredes død, og
- de forsikringsmæssige hensættelser for medlemmet. Stk. 2. Risikosummen for egen regning skal beregnes på samme måde som risikosummen uden fradrag for genforsikring, jf. stk. 1, idet der ses bort fra pensionshensættelser og bidrag, som pensionskassen har afgivet i genforsikring. Stk. 3. Ved opgørelsen af pensionskassens samlede risikosum skal kun medregnes de medlemmer, for hvilken risikosummen er positiv.
§ 5. De risikovægtede poster for risikosummen, jf. § 45 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser, skal opgøres, så de udgør risikosummen for egen regning, dog mindst 50 pct. af risikosummen uden fradrag for genforsikring.
(Stk. 2)
§ 6. Egenkapitalen, jf. § 45 d, nr. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, skal opgøres i henhold til bekendtgørelse om firmapensionskassers årsregnskaber. Stk. 2. Immaterielle aktiver, jf. § 45 e, nr. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, skal opgøres i henhold til bekendtgørelse om firmapensionskassers årsregnskaber.
(Stk. 2)
§ 7. Overtrædelse af §§ 2-6 straffes med bøde. Stk. 2. Ved overtrædelse begået af selskaber m.v. (juridiske personer) kan der pålægges selskabet m.v. strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. september 2005.
Finanstilsynet, den 11. august 2005 Henrik Bjerre-Nielsen /Jarl Kure
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2005
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2005