TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om statens voksenuddannelsesstøtte\n(SVU-bekendtgørelsen)

DanmarkBekendtgørelse2005

BEK nr 797 af 18/08/2005 ( SVU-bekendtgørelsen ) I medfør af § 2, stk. 6, § 3, stk. 3 og 4, § 4, § 5, stk. 4, § 6, stk. 1, § 7, § 8, stk. 1-5, § 9, stk. 2, § 11, stk. 7, § 11 a, stk. 2, § 12, stk. 3, § 13, stk. 5 og 6, § 14, stk. 2, §14 a, stk. 5, § 16, stk. 2, § 17, stk. 2, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20, stk. 3, § 21, stk. 1, 2 og 5, § 22, stk. 2 og § 23, stk. 4, i lovbekendtgørelse nr. 796 af 18. august 2005 om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), og efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, kirkeministeren, kulturministeren, økonomi- og erhvervsministeren og beskæftigelsesministeren fastsættes:

Administration

Administration

§ 1

(Stk. 5)

§ 1. SVU administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen), jf. dog stk. 3, 4 og 5. Stk. 2. Styrelsen vejleder SVU-administratorer, jf. stk. 4, og uddannelsessteder, om SVU. Stk. 3. SVU-administatorer, jf. stk. 4, vejleder uddannelsessøgende og arbejdsgivere om SVU og modtager, kontrollerer og videresender ansøgninger om SVU, jf. § 19, stk. 2. Stk. 4. Ved SVU-administrator forstås i denne bekendtgørelse:

  1. Anerkendte arbejdsløshedskasser.
  2. Voksenuddannelsescentre (VUC).
  3. Københavns Universitet og Aarhus Universitet.
  4. CVU Fyn, CVU Midtvest, CVU Nordjylland, CVU Syd og CVU Sønderjylland. Stk. 5. Uddannelsesstedet kontrollerer løbende den uddannelsessøgendes studieaktivitet og træffer afgørelse om studieaktiviteten, jf. § 35.

Visse støttebetingelser

Visse støttebetingelser

ansættelse
§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Det er en betingelse for at få SVU, at den uddannelsessøgende er fyldt 25 år, men ved uddannelsens begyndelse ikke er fyldt 65 år, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Uddannelsessøgende kan få SVU til forberedende voksenundervisning eller specialundervisning for voksne, hvis de er fyldt 20 år. Stk. 3. Styrelsen kan i særlige tilfælde godkende, at der gives SVU til uddannelsessøgende, der ikke er fyldt 25 år, til uddannelse, der gennemføres som led i et jobrotationsprojekt. Ved jobrotation forstås en aftale mellem en eller flere lønmodtagere og en arbejdsgiver om deltagelse i uddannelse, hvor lønmodtagerne under fraværet erstattes af en eller flere afløsere, der umiddelbart forud for ansættelsen er registrerede hos arbejdsformidlingen som ledige. Både lønmodtagerne og afløserne skal være ansat hos arbejdsgiveren under hele forløbet.

ansættelse
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Kravet om beskæftigelse efter lovens § 2, stk. 3, skal opfyldes ved beskæftigelse på en arbejdsplads i Danmark. Stk. 2. For at en sæsonarbejder, løsarbejder eller vikar kan opfylde kravet om beskæftigelse efter lovens § 2, stk. 3, 2. pkt., skal den seneste periode med beskæftigelse være umiddelbart forud for orlovsperioden.

§ 4

(Stk. 4)

§ 4. For at få SVU efter kapitel 4 er det en betingelse, at den uddannelsessøgende er beskæftiget på en arbejdsplads i Danmark. Stk. 2. Beskæftigelse i udlandet medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet efter lovens § 2, stk. 4. Stk. 3. Ved afgørelsen af, om kravet om beskæftigelse efter lovens § 2, stk. 4, er opfyldt, er fuldtidsbeskæftigelse for lønmodtagere ansættelse hos den arbejdsgiver, der er indgået aftale om orlov med, i de seneste 10 uger før ansøgningen om SVU i 37 timer om ugen eller ansættelse på vilkår, der efter overenskomst eller lignende aftale mellem arbejdsgivere og lønmodtagere kan sidestilles med fuldtid. I alle andre tilfælde anses den pågældende for at være deltidsbeskæftiget. Stk. 4. Ved afgørelsen af, om kravet om beskæftigelse efter lovens § 2, stk. 4, er opfyldt, betragtes selvstændige erhvervsdrivende som fuldtidsbeskæftigede, hvis de mere end midlertidigt og i væsentligt omfang driver selvstændig erhvervsvirksomhed. I andre tilfælde anses de pågældende for at være deltidsbeskæftigede.

ansættelse
§ 5

§ 5. Som beskæftigelse, jf. lovens § 2, stk. 3 og 4, betragtes også perioder med SVU, godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, voksenuddannelsesstøtte tildelt efter lov om støtte til voksenuddannelse og orlovsydelse til uddannelse tildelt efter lov om orlov samt perioder, hvor den uddannelsessøgende har været i fleks-, skåne- og servicejob.

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Bliver den uddannelsessøgende afskediget under uddannelsen, kan den færdiggøres med SVU. Udbetales støtten til arbejdsgiveren, jf. § 31, stk. 2, giver denne og den uddannelsessøgende meddelelse herom til styrelsen med henblik på ændret udbetaling. Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende, hvis den uddannelsessøgende får ny arbejdsgiver under uddannelsen. Dog er det en betingelse, at den uddannelsessøgende med den ny arbejdsgiver indgår aftale i overensstemmelse med lovens § 2, stk. 5. Stk. 3. Opsiger den uddannelsessøgende sin stilling med virkning fra et tidspunkt under uddannelsen, kan der ikke gives SVU til den del af uddannelsen, der ligger efter fratrædelsestidspunktet, jf. § 33, stk. 2.

ansættelse
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. En uddannelsessøgende er studieaktiv, når den uddannelsessøgende aktivt deltager i uddannelsen og de dertil knyttede aktiviteter, herunder deltager i obligatorisk undervisning og foreskrevne prøver, afleverer opgaver mv. efter regler, studieordning eller lignende, der gælder for uddannelsen. Stk. 2. Den uddannelsessøgende anses for studieaktiv, indtil andet konstateres.

§ 8

§ 8. For at få SVU skal den uddannelsessøgende være tilmeldt folkeregisteret i Danmark eller være dansk statsborger, tilhøre det danske mindretal i Sydslesvig eller have ret til SVU på lige fod med danske statsborgere i henhold til EU-retten eller EØS-aftalen.

§ 9

§ 9. Uddannelsessøgende kan ikke få SVU for en periode, hvor de modtager statens uddannelsesstøtte, godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, ydelse efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel eller andre offentlige ydelser, der tilsigter at dække leveomkostningerne.

§ 10

(Stk. 6)

§ 10. Ved beregningen af længden af skolegang og erhvervsrettet uddannelse, jf. lovens § 3, stk. 2, ses der bort fra

  1. uddannelse, der ikke er afsluttet,
  2. enkeltfagsundervisning, der ikke samlet udgør en uddannelse og
  3. enkeltstående kurser. Stk. 2. Ved beregningen af længden af erhvervsrettet uddannelse, jf. lovens § 3, stk. 2, nr. 2, indgår praktikperioder. Stk. 3. Som forældet erhvervsrettet uddannelse, jf. lovens § 3, stk. 2, nr. 2, betragtes erhvervsrettet uddannelse, som den uddannelsessøgende
  4. ikke har anvendt i de sidste 5 år forud for ansøgningstidspunktet eller
  5. ikke anvender og kan sandsynliggøre, at der ikke er mulighed for at anvende igen, fordi den ikke svarer til den nuværende uddannelse. Stk. 4. Styrelsen kan bestemme, at der ved afgørelsen af, om en uddannelsessøgende er kortuddannet, jf. lovens § 3, stk. 2, helt eller delvist ses bort fra
  6. erhvervsrettet uddannelse, hvis den uddannelsessøgende kan dokumentere, at uddannelsen ikke kan anvendes af helbredsmæssige grunde eller
  7. skolegang eller erhvervsrettet uddannelse fra udlandet, hvis den uddannelsessøgende kan sandsynliggøre, at skolegangen eller uddannelsen ikke kan anvendes i Danmark. Stk. 5. Der kan ses bort fra betingelsen i lovens § 3 om, at den uddannelsessøgende skal være kortuddannet, når den uddannelsessøgende, der har gennemgået en erhvervsrettet uddannelse op til og med erhvervsuddannelsesniveau, søger SVU til forberedende voksenundervisning eller specialundervisning for voksne. Stk. 6. Til uddannelsessøgende, der er nævnt i stk. 5, kan styrelsen give SVU til op til 3000 personer til forberedende voksenundervisning eller specialundervisning for voksne. Støtten gives inden for hvert kalenderår til de ansøgere, hvis ansøgning modtages hos arbejdsløshedskassen eller VUC senest den dag, hvor antallet af ansøgere, hvis ansøgning kan imødekommes, når op på 3000 personer.

Uddannelse på folkeskoleniveau og gymnasial uddannelse, der giver ret til SVU, herunder til deltagerbetaling

Uddannelse på folkeskoleniveau og gymnasial uddannelse, der giver ret til SVU, herunder til deltagerbetaling

§ 11

§ 11. Der gives SVU til at deltage i

  1. forberedende voksenundervisning (FVU) efter lov om forberedende voksenundervisning,
  2. almen voksenuddannelse ( avu ) efter lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre,
  3. enkeltfagsundervisning på folkeskoleniveau efter lov om folkeskolen,
  4. specialundervisning for voksne efter lov om specialundervisning for voksne,
  5. danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,
  6. hf-uddannelsen og hf-enkeltfag efter lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven),
  7. studentereksamen efter lov om uddannelsen til studentereksamen ( stx ) (gymnasieloven),
  8. hhx og htx efter lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx),
  9. adgangseksamen til ingeniøruddannelserne efter lov om teknika og lov om universiteter m.fl. og
  10. særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, der omfatter dele af flere af de uddannelser, der er nævnt under nr. 1-9.
§ 12

(Stk. 8)

§ 12. SVU til de uddannelser, der er nævnt i § 11, ydes inden for et begrænset støttesystem (klippekortet til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse) for en periode på højst 80 uger. Klippekortet består af 80 klip, der hver svarer til ugesatsen for heltidsuddannelse, jf. § 25, stk. 1. Stk. 2. Til den enkelte uddannelsessøgende ydes SVU til heltidsuddannelse i højst 80 uger eller deltidsuddannelse svarende hertil, jf. dog stk. 4 og 5. Stk. 3. I perioden på 80 uger, jf. stk. 1 og 2, kan der højst ydes støtte til forberedende voksenundervisning i 18 uger omregnet til heltid. Der kan ikke gives SVU til at deltage flere gange på det enkelte trin inden for forberedende voksenundervisning. Stk. 4. Udover perioden på 80 uger, jf. stk. 1 og 2, kan uddannelsessøgende, der er fyldt 20 år, men ikke 25 år, i indtil 18 uger omregnet til heltid få SVU til forberedende voksenundervisning eller specialundervisning for voksne. Stk. 5. Uddannelsessøgende, der ikke kan få SVU inden for den periode, der er nævnt i stk. 1 og 2, på grund af fradrag efter § 13, stk. 1, af støtte udbetalt før den 1. juli 2000, kan få SVU i op til 18 uger omregnet til heltid til forberedende voksenundervisning eller specialundervisning for voksne. Stk. 6. Uddannelsessøgende, der kan få SVU efter § 10, stk. 5, får uden for den periode på 80 uger, der er nævnt i stk. 1 og 2, SVU til forberedende voksenundervisning eller specialundervisning for voksne i op til 18 uger omregnet til heltid. Hvis de uddannelsessøgende er omfattet af stk. 4 eller stk. 5, får de dog SVU inden for de perioder, der er nævnt i stk. 4, henholdsvis stk. 5. Stk. 7. Styrelsen kan bestemme, at de perioder på 80 og 18 uger, der er nævnt i stk. 1-6, udvides, hvis en uddannelsessøgende, der er blevet forsinket i uddannelsen på grund af sygdom, barsel eller lignende, genoptager uddannelsen efter en periode med fravær af en af disse årsager. Stk. 8. Ved krav om tilbagebetaling af uretmæssigt modtaget SVU tilbageføres tilsvarende klip på klippekortet.

fradrag
§ 13

§ 13. Voksenuddannelsesstøtte, der er tildelt siden 1. oktober 1989, fradrages i den periode på 80 uger, der er nævnt i § 12, stk. 1 og 2.

fradrag
§ 14

§ 14. Til uddannelsessøgende, der modtager SVU til deltagelse i uddannelse efter § 11, ydes SVU til deltagerbetaling svarende til den faktiske deltagerbetaling.

Videregående uddannelse, der giver ret til SVU

Videregående uddannelse, der giver ret til SVU

§ 15

(Stk. 5)

§ 15. Der gives SVU til at deltage i følgende uddannelser under Undervisningsministeriet, som ikke udbydes som indtægtsdækket virksomhed:

  1. uddannelser på videregående niveau, som udbydes efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) mv., og som er omfattet af en uddannelsesbekendtgørelse, og
  2. supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på at opfylde adgangskrav på uddannelser, hvor der er fastsat adgangskrav, og som er udbudt efter § 2, stk. 2, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) mv. Stk. 2. Der gives SVU til at deltage i følgende uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, som ikke udbydes som indtægtsdækket virksomhed:
  3. masteruddannelse, der udbydes efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om universiteter (universitetsloven), som er omfattet af en uddannelsesbekendtgørelse,
  4. anden efter- og videreuddannelse, der udbydes efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om universiteter (universitetsloven), som er omfattet af en uddannelsesbekendtgørelse,
  5. supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på at opfylde adgangskrav på kandidatuddannelse, der udbydes efter § 5, stk. 1, nr. 3, i lov om universiteter (universitetsloven), og
  6. enkeltfag på de deltidsuddannelser, som universiteterne er godkendt til at udbyde på heltid, jf. § 5, stk. 2, i lov om universiteter (universitetsloven). Stk. 3. Der kan gives SVU til at deltage i kombinationer af de uddannelser, der er nævnt i stk. 1 og 2. Stk. 4. Der kan gives SVU til at deltage i følgende uddannelser under andre ministerområder end de områder, der er nævnt i stk. 1 og 2, som ikke udbydes som indtægtsdækket virksomhed:
  7. kordegneuddannelsen efter bekendtgørelse om uddannelse af kordegne m.fl.,
  8. biblioteksassistentuddannelsen efter bekendtgørelse om biblioteksassistentuddannelsen ved Danmarks Biblioteksskole,
  9. styrmandsuddannelsen efter bekendtgørelse om uddannelse til styrmand for voksne erhvervsfiskere og skibsassistenter,
  10. skibsmaskinistuddannelsen efter bekendtgørelse om uddannelse til skibsmaskinist for voksne faglærte skibsassistenter, og
  11. kvæginseminøruddannelsen i henhold til § 14, stk. 2, i bekendtgørelse om tyresæd og kunstig sædoverføring på kvæg. Stk. 5. Det er en betingelse for at give SVU til uddannelserne i stk. 1-4, at uddannelsesaktiviteterne er tilrettelagt på heltid, jf. § 27, stk. 1.
§ 16

(Stk. 4)

§ 16. SVU til videregående uddannelse gives efter et begrænset støttesystem på højst 52 uger på heltid inden for en periode på 5 år. Opgørelsen af, om der kan gives SVU til en uddannelse, sker på ansøgningstidspunktet. Stk. 2. Inden for det begrænsede støttesystem, jf. stk. 1, kan der højst gives støtte til udarbejdelse af afgangsprojekter i 4 uger på videregående voksenuddannelse og i 8 uger på diplom- og masteruddannelser efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Det er en betingelse, at udarbejdelsen af afgangsprojektet er tilrettelagt på heltid. Der kan kun gives SVU en gang til udarbejdelse af afgangsprojekt på samme uddannelse. Stk. 3. Styrelsen kan bestemme, at de perioder, der er nævnt i stk. 1 og 2, udvides, hvis en uddannelsessøgende, der er blevet forsinket i uddannelsen på grund af sygdom, barsel eller lignende, genoptager uddannelsen efter en periode med fravær af en af disse årsager. Stk. 4. Ved krav om tilbagebetaling af uretmæssigt modtaget SVU nedsættes forbruget af perioder med SVU tilsvarende.

SVU, herunder til deltagerbetaling, til ledige

SVU, herunder til deltagerbetaling, til ledige

§ 17

(Stk. 3)

§ 17. Ledige, der er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge som fuldt ledige enten som fuldtids- eller deltidsforsikrede, kan få SVU, herunder til deltagerbetaling, jf. stk. 2 og § 14, til de uddannelsesforløb, der er nævnt i § 11 og § 15 i op til 6 uger inden for de begrænsede støttesystemer, der er nævnt i § 12 og § 16. Stk. 2. Til ledige uddannelsessøgende, der modtager SVU til deltagelse i uddannelse efter § 15, ydes SVU til deltagerbetaling svarende til den faktiske deltagerbetaling. Er perioden med SVU en del af et længere uddannelsesforløb, som der betales samlet for, gives der tilskud til en forholdsmæssig andel af deltagerbetalingen. Stk. 3. I den periode på 6 uger, der er nævnt i stk. 1, fratrækkes perioder, hvor den ledige inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed, for ledige under 25 år dog de første 6 måneders sammenlagt ledighed, har modtaget SVU eller godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

§ 18

(Stk. 3)

§ 18. Ledige skal i den periode, hvor de får SVU, stå til rådighed for arbejde formidlet af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, medmindre arbejdsformidlingen har truffet afgørelse om at undlade at formidle arbejde. Stk. 2. Når der er tildelt SVU, kan arbejdsformidlingen efter retningslinier fastsat af det regionale arbejdsmarkedsråd træffe afgørelse om at undlade at formidle arbejde, hvis

  1. der ikke er eller kan forventes mangel på arbejdskraft inden for den lediges fagområde,
  2. arbejdsformidlingen skønner, at uddannelsen opfylder arbejdsmarkedets behov eller
  3. arbejdsformidlingen skønner, at uddannelsen medvirker til, at den ledige kan opnå fast beskæftigelse. Stk. 3. Har arbejdsformidlingen truffet afgørelse efter stk. 2, skal dette meddeles skriftligt eller elektronisk til den ledige samt den lediges arbejdsløshedskasse.

Ansøgning om SVU, herunder til deltagerbetaling

Ansøgning om SVU, herunder til deltagerbetaling

§ 19

(Stk. 3)

§ 19. Styrelsen tildeler SVU, herunder til deltagerbetaling, efter ansøgning, jf. § 46, stk. 3. Stk. 2. Den uddannelsessøgende afleverer ansøgningen til en SVU-administrator, jf. § 1, stk. 4. Hvis der søges om SVU til uddannelser nævnt i § 11, afleveres ansøgningen til en af de SVU-administratorer, der er nævnt i § 1, stk. 4, nr. 1 eller 2. Hvis der søges om SVU til uddannelser nævnt i § 15, afleveres ansøgningen til en af de SVU-administratorer, der er nævnt i § 1, stk. 4, nr. 1, 3 eller 4. SVU-administrator videresender ansøgningen til styrelsen senest 8 dage efter, at en tilstrækkeligt udfyldt ansøgning er modtaget. Styrelsen kan bestemme, at ansøgningen videresendes i elektronisk form. Ansøgningen kan tidligst afleveres 3 måneder før, uddannelsen begynder. Stk. 3. Udfyldte ansøgninger skal opbevares betryggende, når de ikke er i brug. Ansøgningerne skal opbevares i 5 år.

§ 20

§ 20. Den uddannelsessøgende skal i ansøgningen oplyse personnummer samt give de oplysninger, som er nødvendige for tildeling og udbetaling af SVU, herunder til deltagerbetaling.

§ 21

§ 21. Den uddannelsessøgendes arbejdsgiver skal på ansøgningen bekræfte den uddannelsessøgendes oplysninger om beskæftigelsesforhold, herunder om orlovsaftalen. Arbejdsgiveren skal i øvrigt meddele de oplysninger, herunder SE- eller CVR-numre, der er nødvendige for tildeling og udbetaling af SVU og støtte til deltagerbetaling.

ansættelse
§ 22

§ 22. Uddannelsesstedet skal på ansøgningen bekræfte, at den uddannelsessøgende er optaget, har opnået tilsagn om optagelse, eller, hvis det drejer sig om en ledig, der har afgivet den i § 31, stk. 4, nævnte erklæring, har opnået betinget tilsagn om optagelse på uddannelsen, samt give de oplysninger om uddannelsen, herunder om uddannelsens varighed og omfang, deltagerbetaling mv., der er nødvendige for tildeling af SVU og støtte til deltagerbetaling.

§ 23

§ 23. Arbejdsløshedskassen skal på ansøgningen oplyse

  1. om den ledige har ret til dagpenge,
  2. om den ledige i hele den periode, der søges SVU for, befinder sig inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed, for ledige under 25 år dog de første 6 måneders sammenlagt ledighed, og datoen for det forventede udløb af de første 12, henholdsvis 6 måneders sammenlagt ledighed,
  3. hvornår den ledige har begyndt en ny dagpengeperiode, jf. lovens § 11, stk. 6,
  4. om den ledige er fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret og
  5. antal uger, hvor den ledige inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed, for ledige under 25 år dog de første 6 måneders sammenlagt ledighed, har modtaget godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse inden for den periode på 6 uger, der er nævnt i § 17, stk. 1.

Omfang og beregning af SVU

Omfang og beregning af SVU

§ 24

(Stk. 3)

§ 24. SVU ydes tidligst fra den dag, hvor den uddannelsessøgende begynder på uddannelsen, og tidligst fra udgangen af den kalenderuge, hvor den uddannelsessøgende fylder 25 eller 20 år, jf. § 2, stk. 1 og 2. Stk. 2. Er ansøgningen ikke modtaget hos SVU-administrator, jf. § 19, stk. 2, senest den dag, hvor den uddannelsessøgende begynder på uddannelsen, ydes støtte fra udgangen af den kalenderuge, hvori ansøgningen er modtaget. Stk. 3. Uanset stk. 2 kan støtte ydes fra den dag, hvor den uddannelsessøgende begynder på uddannelsen, hvis den part, der skal have støtten udbetalt, kan godtgøre, at forsinkelsen ikke skyldes vedkommendes forhold.

§ 25

(Stk. 5)

§ 25. Til heltidsuddannelse, jf. § 27, stk. 1, ydes SVU ud fra en ugesats svarende til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. Stk. 2. Der kan ydes SVU til deltidsuddannelse til de uddannelser, der er nævnt i § 11. Ved deltidsuddannelse nedsættes støtten forholdsmæssigt, jf. stk. 3. Stk. 3. Til deltidsuddannelse, hvor arbejdsindsatsen er normeret i henhold til ministerielt fastsatte regler, ydes SVU i forhold til arbejdsindsatsen. Til deltidsuddannelse i øvrigt ydes SVU pr. undervisningstime med 1/37 af ugesatsen til heltidsuddannelse. Stk. 4. En undervisningstime er en lektion af mindst 45 minutters varighed. Stk. 5. SVU ydes ikke til uddannelsestid, der overstiger den ugentlige nedsættelse af arbejdstiden eller den mistede arbejdsmulighed, jf. § 29.

§ 26

§ 26. Ved deltagelse i uddannelse, som ifølge lov eller regler fastsat med hjemmel i lov omfatter prøve, ydes fortsat SVU til prøveforberedelse og til deltagelse i prøve. For så vidt angår de uddannelser, der er nævnt i § 11, beregnes SVU til prøveforberedelse og deltagelse i prøver på samme grundlag som den SVU, der blev ydet umiddelbart inden undervisningens ophør. For de uddannelser, der er nævnt i § 15, er det en forudsætning, at prøveforberedelse og prøvedeltagelse kræver en arbejdsindsats på fuld tid.

§ 27

(Stk. 3)

§ 27. Heltidsuddannelse er

  1. undervisning normeret som heltidsundervisning i henhold til ministerielt fastsatte regler,
  2. undervisning godkendt som heltidsundervisning med henblik på tildeling af statens uddannelsesstøtte eller
  3. andre former for undervisning, hvis undervisningen omfatter mindst 20 undervisningstimer i gennemsnit om ugen. Stk. 2. Ved deltidsuddannelse skal den ugentlige uddannelsestid være på mindst 6 timer, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Der kan gives SVU til deltidsuddannelse til forberedende voksenundervisning eller specialundervisning for voksne, når den ugentlige uddannelsestid er mindst 3 timer.
§ 28

§ 28. Styrelsen kan se bort fra afbrydelser i undervisningen i forbindelse med kortere ordinære ferieperioder og andre kortere afbrydelser i perioder, hvor der ikke gennemføres undervisning, hvis den uddannelsessøgende ikke genoptager sit arbejde under afbrydelsen.

§ 29

(Stk. 4)

§ 29. Nedsættelsen af den ugentlige arbejdstid kan ikke overstige den uddannelsessøgendes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid de seneste 10 uger forud for ansøgningen om SVU i nuværende beskæftigelse, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 2. For en uddannelsessøgende, der er i beskæftigelse som lønmodtager, er det arbejdstiden hos den arbejdsgiver, der er indgået aftale om orlov med, jf. lovens § 2, stk. 5, der skal medregnes ved opgørelsen af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, jf. 1. pkt. Stk. 2. For at der kan ydes SVU til heltidsuddannelse, skal den ugentlige arbejdstid være nedsat med mindst 37 timer eller med et timetal, der svarer til fuld tid for den pågældende branche. Er nedsættelsen af den ugentlige arbejdstid mindre, ydes der SVU med 1/37 af ugesatsen pr. time, arbejdstiden er nedsat med. Har lønmodtageren ikke været ansat til en fast ugentlig arbejdstid, eller dokumenterer lønmodtageren at have arbejdet i flere timer end svarende til ansættelsen, skal det faktiske timetal (løntimer) i gennemsnit være mindst 37 timer ugentlig. Stk. 3. For at der kan ydes SVU, skal den ugentlige nedsættelse af arbejdstiden være på mindst 6 timer, ved deltagelse i forberedende voksenundervisning eller specialundervisning for voksne dog mindst 3 timer. Stk. 4. Ledige dagpengeberettigede kan højst få SVU svarende til den mistede arbejdsmulighed. For at der kan ydes SVU til heltidsuddannelse, skal den uddannelsessøgende være fuldtidsforsikret. For deltidsforsikrede, der deltager i heltidsundervisning, nedsættes støtten til 30/37 af ugesatsen til heltidsundervisning.

Udbetaling og standsning af udbetaling

Udbetaling og standsning af udbetaling

ansættelse
§ 30

§ 30. Styrelsen udbetaler SVU, herunder til deltagerbetaling, med virkning fra det tidspunkt, der fremgår af § 24, når de nødvendige oplysninger til brug for udbetalingen er modtaget i styrelsen.

§ 31

(Stk. 4)

§ 31. Udbetaling sker bagud for 4 eller 5 uger til den uddannelsessøgendes konto i et pengeinstitut i Danmark efter fradrag af A-skat. Hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Stk. 2. Uddannelsessøgende, der modtager løn under uddannelsen fra den arbejdsplads, hvorfra der er givet orlov, kan aftale med arbejdsgiveren, at SVU udbetales bagud for 4 eller 5 uger til arbejdsgiverens konto i et pengeinstitut i Danmark. Det er en betingelse, at den løn, den uddannelsessøgende modtager, mindst svarer til SVU. Udbetalte beløb tilfalder arbejdsgiveren, når der er udbetalt løn til den uddannelsessøgende for samme periode. Indtil da skal beløbet holdes adskilt fra arbejdsgiverens øvrige formue. Stk. 3. Stk. 2 gælder tilsvarende for udbetaling af SVU til deltagerbetaling, hvor arbejdsgiveren afholder deltagerbetalingen. Stk. 4. Tilskud til deltagerbetaling til ledige, jf. § 14 og § 17, udbetales til uddannelsesstedet. Det er en betingelse, at den ledige afgiver en skriftlig erklæring om, at tilskuddet skal udbetales direkte til uddannelsesstedet.

ansættelseskatfradrag
§ 32

§ 32. Styrelsen standser udbetaling af SVU, herunder til deltagerbetaling, i overensstemmelse med §§ 33-35 efter meddelelse fra SVU-administrator.

Bortfald af SVU, herunder til deltagerbetaling

Bortfald af SVU, herunder til deltagerbetaling

§ 33

(Stk. 2)

§ 33. Det er en betingelse for at få SVU, herunder til deltagerbetaling, at den uddannelsessøgende er studieaktiv, jf. § 7, medmindre den uddannelsessøgende har haft lovligt forfald. Stk. 2. Hvis den uddannelsessøgende ophører med at deltage i uddannelsen, ikke længere opfylder betingelserne i § 2 og § 3 i loven eller er omfattet af § 14 a i loven, bortfalder støtten for den resterende del af uddannelsen med udgangen af den kalenderuge, hvori den uddannelsessøgende ophører, eller betingelserne ikke er opfyldt.

§ 34

(Stk. 2)

§ 34. SVU, herunder til deltagerbetaling, ydes indtil 2 uger efter udgangen af den kalenderuge, hvor en fraværsperiode på grund af sygdom, barsel eller lignende begynder. Den uddannelsessøgende skal give meddelelse om sygdom, barsel eller lignende til uddannelsesstedet. Stk. 2. Resterende tildelt støtte bortfalder, medmindre den uddannelsessøgende genoptager den afbrudte uddannelse inden 1 år fra det tidspunkt, hvor årsagen til fraværet ophørte. Genoptagelse forudsætter, at den uddannelsessøgende stadig er støtteberettiget, dog bortset fra betingelserne i § 2 om alder og lovens § 2, stk. 3 og 4, om forudgående beskæftigelse.

§ 35

(Stk. 2)

§ 35. Uddannelsesstedet skal straks underrette den SVU-administrator, som den uddannelsessøgende har afleveret ansøgning om SVU til, hvis den uddannelsessøgende ophører med at deltage i uddannelsen eller ikke længere er studieaktiv, og støtten derfor skal standses i overensstemmelse med § 33, stk. 2. Tilsvarende underretning skal gives, hvis en ledig, der har afgivet den i § 31, stk. 4, nævnte erklæring og derfor har opnået betinget tilsagn om optagelse, overføres til venteliste eller til et senere hold, der oprettes. SVU-administratoren sender straks oplysningen til styrelsen. Det samme gælder, hvis den uddannelsessøgende er fraværende på grund af sygdom, barsel eller lignende, jf. § 34, stk. 1. Stk. 2. Modtager SVU-administratoren i andre tilfælde end efter stk.1 oplysning om, at betingelserne i § 2 og § 3 i loven ikke er opfyldt, jf. § 33, stk. 2, sender SVU-administatoren straks oplysningen til styrelsen.

Tilbagebetaling

Tilbagebetaling

§ 36

(Stk. 2)

§ 36. Den uddannelsessøgende skal betale SVU, herunder til deltagerbetaling, tilbage, hvis betingelserne for støtte ikke er opfyldt, og den uddannelsessøgende vidste eller burde vide dette. Stk. 2. For meget udbetalt SVU, herunder til deltagerbetaling, skal betales tilbage senest den 1. i den måned, der følger 2 måneder efter, at kravet er fremsat.

§ 37

§ 37. Styrelsen kan bestemme, at den uddannelsessøgende skriftligt eller elektronisk skal anerkende pligten til at tilbagebetale den SVU, herunder til deltagerbetaling, der er udbetalt for meget.

§ 38

(Stk. 3)

§ 38. Styrelsen kan bestemme, at for meget udbetalt SVU, herunder til deltagerbetaling, skal betales tilbage med lige store beløb over en periode på højst 3 år. Når der foreligger ganske særlige omstændigheder, kan der dog fastsættes en længere afdragsperiode. Den enkelte rate kan dog ikke være mindre end 500 kr. for det enkelte krav. Stk. 2. Styrelsen kan bestemme, hvordan indbetalte beløb fordeles på renter, hovedstol og eventuelle omkostninger. Stk. 3. Gælden kan efter påkrav opsiges til skadesløs betaling, hvis skyldner ikke overholder vilkårene for tilbagebetalingen.

§ 39

§ 39. Styrelsen kan efter ansøgning fra skyldner give lempelser i vilkårene for tilbagebetalingen, herunder give udsættelse med tilbagebetalingen, hvis skyldner på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel, værnepligt eller andre særlige omstændigheder ikke kan overholde tilbagebetalingen.

Fremgangsmåden ved indeholdelse i løn mv. for misligholdt gæld

Fremgangsmåden ved indeholdelse i løn mv. for misligholdt gæld

§ 40

(Stk. 2)

§ 40. Afgørelse om indeholdelse i løn mv. for misligholdt gæld vedrørende for meget udbetalt SVU, herunder renter, omkostninger og udlagte retsafgifter, træffes af Økonomistyrelsen. Stk. 2. Afgørelse om lønindeholdelse indberettes til Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Afgørelsen træffes efter en forudgående vurdering af skyldnerens personlige og økonomiske forhold.

§ 41

(Stk. 4)

§ 41. Den indeholdelsespligtige indbetaler indeholdte beløb til Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Indbetalingen skal indeholde følgende oplysninger:

  1. den indeholdelsespligtiges CVR- eller SE-nr.,
  2. skyldnerens personnummer og
  3. den dato, hvor beløbet, hvori indeholdelse har fundet sted, var til disposition for skyldneren. Stk. 2. Vedrører det indbetalte beløb flere skyldnere, skal oplysningerne i stk. 1, nr. 2 og 3, anføres for hver skyldner med angivelse af, hvorledes beløbet skal fordeles mellem skyldnerne. Stk. 3. Omfatter det indbetalte beløb flere lønperioder, skal det fremgå, hvor meget af beløbet der vedrører de enkelte dispositionsdatoer for den pågældende skyldner. Stk. 4. Indbetalinger efter stk. 1 skal ske, efterhånden som indeholdelse finder sted. Beløbene forfalder til betaling den 1. i den kalendermåned, der følger efter indeholdelsen. Sidste rettidige indbetalingsdag er den 15. i de måneder, hvori beløbene forfalder til betaling den 1. Fristen forlænges til den nærmest følgende hverdag, hvis sidste rettidige indbetalingsdag er en lørdag, søndag eller en helligdag.
§ 42

(Stk. 2)

§ 42. Den indeholdelsespligtige skal inden 5 dage underrette Det Fælles Lønindeholdelsesregister, hvis skyldneren ikke er eller ophører at være beskæftiget hos den pågældende, eller udbetaling af indeholdelsespligtige ydelser i øvrigt ophører. Stk. 2. Den indeholdelsespligtige skal efter anmodning give Økonomistyrelsen alle oplysninger om skyldnerens arbejdsforhold og økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen. Besvarelse skal ske inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen.

§ 43

§ 43. Skyldneren skal give Økonomistyrelsen eller dennes inkassator alle nødvendige oplysninger om personlige og økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen og spørgsmålet om, hvorvidt der kan foretages indeholdelse.

§ 44

(Stk. 4)

§ 44. Fremsætter skyldneren indsigelse mod beslutningen om indeholdelse, afgøres spørgsmålet af Økonomistyrelsen. Indsigelsen skal være Økonomistyrelsen i hænde inden 4 uger efter, at beslutningen er meddelt skyldneren. Stk. 2. Hvis Økonomistyrelsen efter en fornyet vurdering kan give skyldneren medhold i indsigelsen, træffer Økonomistyrelsen afgørelse i sagen. Stk. 3. Hvis den oprindelige beslutning om lønindeholdelse ikke ændres, eller hvis skyldneren fastholder indsigelsen, sender Økonomistyrelsen sagen til Skatteministeriet, der træffer den endelige administrative afgørelse i sagen. Stk. 4. Indeholdelsen udsættes ikke ved skyldnerens indsigelse.

skat
§ 45

(Stk. 2)

§ 45. Den, der overtræder §§ 41, 42 eller 43, straffes med bøde. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Frister, adgang til at indhente oplysninger, klage mv.

Frister, adgang til at indhente oplysninger, klage mv.

selskab
§ 46

(Stk. 3)

§ 46. Styrelsen fastsætter i det enkelte tilfælde:

  1. frister for indbetalinger og meddelelser,
  2. i hvilket omfang ansøgninger mv. udover de ansøgninger, der er nævnt i § 19, skal indsendes på særligt skema og
  3. i hvilket omfang oplysninger skal gives skriftligt. Stk. 2. Styrelsen kan kræve de oplysninger, der er nødvendige for:
  4. støttetildeling,
  5. tilbagebetaling og
  6. administration i øvrigt. Stk. 3. Styrelsen udarbejder skemamateriale mv. til brug for ansøgning mv.
§ 47

(Stk. 5)

§ 47. Styrelsen fører tilsyn med varetagelsen af de opgaver, som efter § 1, stk. 3 og 5, er henlagt til SVU-administrator og uddannelsessteder. Stk. 2. Styrelsen kan kræve alle oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af tilsynet. Stk. 3. Styrelsen kan ændre uddannelsesstedernes afgørelser om studieaktivitet, jf. § 1, stk. 5, efter klage eller på egen foranledning. Stk. 4. Styrelsen kan autorisere den enkelte SVU-administrator til styrelsens edb-system. Stk. 5. Styrelsen kan til SVU-administrator og uddannelsessteder videregive de oplysninger om den uddannelsessøgende, der er nødvendige ved varetagelsen af opgaver efter § 1, stk. 3 og 5.

§ 48

(Stk. 3)

§ 48. Told- og skattestyrelsen stiller oplysninger til rådighed for styrelsen om uddannelsessøgendes skattekort i det omfang, oplysningerne er nødvendige for udbetaling af SVU. Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling. Stk. 2. Det Centrale Personregister stiller oplysninger til rådighed for styrelsen om uddannelsessøgende, herunder person- og adresseoplysninger. Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling. Stk. 3. Andre offentlige myndigheder og private institutioner stiller oplysninger til rådighed for styrelsen om uddannelsessøgende, når oplysningerne er nødvendige for beregningen af SVU og for tilbagebetaling. Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.

skat
§ 49

(Stk. 4)

§ 49. Afgørelser truffet af styrelsen om beregning, tildeling, udbetaling og tilbagebetaling af SVU kan inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten af den, som afgørelsen vedrører. Stk. 2. Klagen stiles til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten og sendes til styrelsen. Hvis styrelsen fastholder afgørelsen, sender styrelsen klagen til ankenævnet med en udtalelse. Stk. 3. Afgørelser truffet af uddannelsesstedet om studieaktivitet, jf. § 1, stk. 5, kan inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for styrelsen af den, som afgørelsen vedrører. Stk. 4. Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, jf. stk. 1, eller styrelsen, jf. stk. 3, kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelsen af fristen i stk. 1 og 3, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

Ikrafttræden mv.

Ikrafttræden mv.

§ 50

(Stk. 5)

§ 50. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2005. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 729 af 30. juni 2004 om statens uddannelsesstøtte (SVU-bekendtgørelsen). Stk. 3. Bestemmelserne i lov om støtte til voksenuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 20. december 1995, og de regler, der er fastsat med hjemmel heri, finder fortsat anvendelse, hvis ansøgningen a) i kalenderåret 2001 eller b) i kalenderåret 2002.

  1. vedrører et uddannelsesforløb, der er begyndt før den 1. januar 2001, og det genoptages inden for 1 år efter at have været afbrudt på grund af sygdom og lignende, jf. § 34, stk. 2, eller
  2. vedrører støtte til meritpædagoguddannelsen, jf. dog stk. 4, hvis første periode med støtte til uddannelsen er begyndt Stk. 4. Der kan højst gives støtte til den i stk. 3, nr. 2, nævnte uddannelse med fradrag af perioder med voksenuddannelsesstøtte, der måtte være modtaget siden 1. oktober 1989, i 60 uger på heltid, hvis betingelsen i litra a er opfyldt, og i 30 uger på heltid, hvis betingelsen i litra b er opfyldt. Stk. 5. Reglerne i § 11, nr. 6-8, i bekendtgørelse nr. 729 af 30. juni 2004 finder fortsat anvendelse for uddannelsessøgende, der er påbegyndt hf-enkeltfag, hf-kursus, studentereksamen, hhx eller htx før 1. august 2005.

Undervisningsministeriet, den 18. august 2005, den 18. august 2005 /Bertel Haarder Helle Mortensen/

fradrag

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2005
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2005
Bekendtgørelse om statens voksenuddannelsesstøtte\n(SVU-bekendtgørelsen) | TheLawyer.sh