Bekendtgørelse om energimærkning og oplysningspligt vedrørende elektriske lyskilder til husholdningsbrug
BEK nr 811 af 22/08/2005 I medfør af § 15, stk. 1, 3 og 4, § 17, stk.1 og 4, § 19, § 20, stk. 4, § 21 og § 22, stk. 2, i lov nr. 450 af 31. maj 2000 om fremme af besparelser i energiforbruget fastsættes:
Anvendelsesområde
Anvendelsesområde
(Stk. 4)
§ 1. Lyskilder til husholdningsbrug skal ved markedsføring og udbud til salg eller leje være mærket og forsynet med oplysninger om energiforbrug m.v. som fastsat i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Med lyskilder menes i denne bekendtgørelse elektriske belysningskilder til husholdningsbrug med direkte tilslutning til elnettet (glødelamper og integrerede kompakt-lysstofrør) samt elektriske belysningskilder til husholdningsbrug med lysstofrør (herunder lineære og ikke integrerede kompakt-lysstofrør), uanset at de markedsføres med henblik på anden brug end husholdningsbrug. Stk. 3. Hvis en lyskilde som nævnt i stk. 2 kan skilles ad af slutbrugeren, gælder bekendtgørelsens bestemmelser for den eller de dele, som afgiver lys. Stk. 4. Bekendtgørelsen omfatter ikke følgende:
- Lyskilder med en lysstrøm på mere end 6.500 lumen.
- Lyskilder med en indgangseffekt på mindre end 4 watt.
- Reflektorlamper.
- Lyskilder, som primært markedsføres eller forhandles med henblik på tilslutning til andre energikilder, f.eks. batterier.
- Lyskilder, som ikke primært markedsføres eller forhandles med henblik på at producere lys (synlig stråling, dvs. med bølgelængder mellem 400 og 800 nm).
- Lyskilder, som markedsføres eller forhandles som en del af et produkt, hvis hovedformål ikke er belysning. Når disse lyskilder sælges, udlejes eller udstilles separat, f.eks. som reservedel, er de dog omfattet.
- Lyskilder, der er gået ud af produktion før den 1. juli 1999.
(Stk. 2)
§ 2. Ved leverandør forstås i denne bekendtgørelse
- producenter af lyskilder,
- godkendte repræsentanter for producenter af lyskilder,
- importører af lyskilder til Danmark eller
- den, der fra dansk område markedsfører lyskilder i andre EU-medlemslande. Stk. 2. Ved forhandler forstås i denne bekendtgørelse detailhandlere eller andre, der sælger, udlejer eller udstiller lyskilder, som er bestemt for den endelige bruger.
Mærkning og oplysninger
Mærkning og oplysninger
(Stk. 6)
§ 3. Enhver emballage til lyskilder skal forsynes med en etiket, som skal være i overensstemmelse med stk. 2-5 og bilag 1. Etiketten skal trykkes på emballagen eller udformes som en separat etiket, som anbringes på emballagen eller fastgøres til denne. Stk. 2. Etiketten skal indeholde følgende oplysninger og udformes som vist i bilag 1 a:
- Lyskildens relative energiforbrug, beregnet i overensstemmelse med bilag 2.
- Lysstrøm angivet i lumen.
- Indgangseffekt angivet i watt.
- Gennemsnitlig nominel levetid angivet i timer (h). Hvis der ikke er angivet andre oplysninger om levetiden på emballagen, kan denne oplysning dog udelades. Stk. 3. Hvis de oplysninger, som er foreskrevet i stk. 2, nr. 2-4, er angivet andetsteds på emballagen, kan de dog undlades på etiketten. I så fald skal etiketten udformes som vist i bilag 1 b. Stk. 4. De oplysninger, som er foreskrevet i stk. 2, nr. 1-4, skal bestemmes i overensstemmelse med prøvningsmetoderne i de i § 6, stk. 3, nævnte harmoniserede standarder. Stk. 5. Etikettens standardstørrelse kan reduceres som anført i bilag 1 c. Hvis emballagen er for lille til at rumme en etiket af reduceret størrelse, skal etiketten fastgøres til lyskilden eller emballagen. Hvis en etiket i standardstørrelse vises sammen med lyskilden, eksempelvis ved skiltning ved en udstillet lyskilde, kan en etiket til den enkelte lyskilde som nævnt i 2. pkt. dog udelades. Stk. 6. Andre etiketter, mærker, symboler eller inskriptioner må ikke anbringes, trykkes på eller fastgøres til emballagen, hvis de kan virke vildledende eller misvisende, eller hvis de skjuler etiketten eller reducerer dens synlighed.
(Stk. 2)
§ 4. Hvis leverandøren forelægger en produktbrochure for lyskilden, skal der i brochuren indarbejdes et oplysningsskema, som i standardiseret form giver oplysninger om lyskilden som angivet i § 3, stk. 2. Ved lyskilder, som udbydes i Danmark, skal oplysningsskemaet være på dansk. Stk. 2. Hvis leverandøren ikke udarbejder produktbrochure, kan etiketten anses for oplysningsskema.
§ 5. Udbydes lyskilder til salg eller leje ved en trykt eller skriftlig meddelelse eller på andre måder, der indebærer, at den potentielle kunde må formodes ikke at få lejlighed til at se den pågældende lyskilde udstillet inden bestilling, som fx et skriftligt tilbud, postordrekatalog, reklamer på Internettet eller i andre elektroniske medier, skal meddelelsen indeholde alle de oplysninger, der er anført i bilag 3.
(Stk. 4)
§ 6. Oplysninger på etiketter, i oplysningsskemaer og i trykte eller skriftlige meddelelser m.v., jf. §§ 3-5, skal være begrundet i et teknisk dokumentationsmateriale vedrørende den pågældende lyskilde. Stk. 2. Det tekniske dokumentationsmateriale for den pågældende lyskilde skal være udarbejdet så udførligt, at det er muligt at bedømme nøjagtigheden af etikettens og oplysningsskemaets oplysninger. Dokumentationsmaterialet skal indeholde følgende:
- Leverandørens navn, varemærke og adresse.
- En generel beskrivelse af modellen, som skal være tilstrækkelig til, at modellen kan identificeres entydigt.
- Oplysninger, eventuelt med tegninger, om modellens vigtigste konstruktive træk, især forhold, som har væsentlig indflydelse på dens energiforbrug.
- Rapport over de prøvninger, som er udført på modellen efter metoderne i de harmoniserede standarder, som er nævnt i stk. 3.
- Brugsvejledning, hvis en sådan er udarbejdet. Stk. 3. De oplysninger om den pågældende lyskilde, som skal gives på etiketter, i oplysningsskemaer og i trykte meddelelser m.v., samt udførte prøvninger indeholdt i det tekniske dokumentationsmateriale skal måles i overensstemmelse med de harmoniserede standarder for den pågældende lyskilde, hvis referencenumre er offentliggjort i EF-Tidende, og for hvilke medlemsstaterne har offentliggjort referencenumrene for de nationale standarder, som gennemfører disse harmoniserede standarder. Stk. 4. Foretages sådanne ændringer i konstruktionen af en eksisterende lyskilde, at oplysningerne om modellens energiforbrug m.v. ikke længere er korrekte, anses den ændrede lyskilde for en ny model, som skal have en selvstændig modelbetegnelse, eget teknisk dokumentationsmateriale samt etiket og oplysningsskema med korrekte oplysninger.
Leverandørers og forhandleres forpligtelser
Leverandørers og forhandleres forpligtelser
(Stk. 4)
§ 7. Det påhviler leverandører af lyskilder at tilvejebringe etiketter, oplysningsskemaer og teknisk dokumentationsmateriale i overensstemmelse med §§ 3, 4 og 6. Stk. 2. Leverandøren skal sikre, at etiketter og oplysningsskemaer er korrekt udformede og indeholder korrekte oplysninger, jf. § 6. Stk. 3. Leverandøren anses for at have givet sit samtykke til offentliggørelsen af oplysningerne på etiketten og oplysningsskemaet. Stk. 4. Leverandøren skal i 5 år efter, at fremstillingen af den pågældende lyskilde er ophørt, kunne fremlægge teknisk dokumentationsmateriale som nævnt i § 6.
(Stk. 3)
§ 8. Leverandøren skal vederlagsfrit levere forhandlere de nødvendige etiketter til korrekt mærkning af leverede lyskilder på det sprog, som forhandleren skal anvende. Stk. 2. Anmoder en forhandler om at få etiketter leveret, skal leverandøren sikre, at de ønskede etiketter leveres omgående. Stk. 3. Leverandøren skal levere forhandlerne de fornødne oplysningsskemaer sammen med leverede lyskilder.
(Stk. 2)
§ 9. Forhandlere, der udstiller lyskilder, skal inden udstilling påføre lyskilden korrekt mærkning med etiket i overensstemmelse med § 3. Stk. 2. Forhandleren skal inden salg eller udleje give kunder mulighed for at gøre sig bekendt med oplysningsskemaet, jf. § 4, for den pågældende lyskilde.
§ 10. Den, der udbyder lyskilder til salg eller leje gennem en trykt meddelelse, jf. § 5, skal i den trykte meddelelse anføre korrekte oplysninger om den pågældende lyskilde i overensstemmelse med § 6 og bilag 3.
Tilsyn m.v.
Tilsyn m.v.
(Stk. 3)
§ 11. Energistyrelsen fører, for så vidt angår elektriske lyskilder, tilsyn med overholdelsen af reglerne i kapitel 5 i lov om fremme af besparelser i energiforbruget og med reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Energistyrelsen kan overdrage tilsynet efter stk. 1 samt styrelsens beføjelser efter stk. 3 og §§ 12-16 til en anden myndighed. Stk. 3. Energistyrelsen kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation til, for så vidt angår lyskilder, at udøve nærmere angivne beføjelser vedrørende kontrol, registrering og lignende i henhold til lov om fremme af besparelser i energiforbruget kapitel 5 og denne bekendtgørelse.
(Stk. 3)
§ 12. I forbindelse med Energistyrelsens tilsyn indkøber styrelsen lyskilder med henblik på måling og kontrol. Stk. 2. Energistyrelsens udgifter i forbindelse med måling og kontrol af lyskilder skal dækkes af leverandøren af den pågældende lyskilde, medmindre målings- eller kontrolresultater bekræfter rigtigheden af leverandørens oplysninger. Stk. 3. Leverandøren skal dække alle de udgifter ved udtagelse, måling og kontrol, som skyldes, at leverandøren har meddelt Energistyrelsen eller en bemyndiget sagkyndig institution m.v. urigtige eller vildledende oplysninger eller undladt at afgive nødvendige oplysninger, jf. § 14.
(Stk. 3)
§ 13. Resultatet af en kontrolundersøgelse af i alt 20 eksemplarer af en lyskilde, som Energistyrelsen har ladet udføre i overensstemmelse med de harmoniserede standarder, jf. § 6, stk. 3, indgår i det tekniske dokumentationsmateriale for den pågældende model, jf. § 6, stk. 2, nr. 4, og erstatter eksisterende måleresultater fra tidligere udførte prøvninger, såfremt kontrolresultatet medfører, at oplysninger i energimærket skal ændres. Stk. 2. Kontrolundersøgelserne skal være udført enten som akkrediteret teknisk prøvning på et laboratorium akkrediteret af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller af et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har undertegnet den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganer, EA’s, multilaterale aftale om gensidig anerkendelse, eller på et laboratorium udpeget af Energistyrelsen eller den myndighed, der har fået overdraget tilsynet. Stk. 3. Energistyrelsen kan bestemme, at resultatet af kontrolundersøgelser udført i overensstemmelse med stk. 1 og 2 af tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemslande, skal indgå i det tekniske dokumentationsmateriale.
(Stk. 3)
§ 14. Energistyrelsen kan pålægge leverandører og forhandlere af lyskilder, herunder den, der udbyder lyskilder til salg eller leje gennem en trykt meddelelse, at fremkomme med alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af tilsynet, herunder oplysninger, som er nødvendige for at afgøre, om et forhold er omfattet af reglerne om energimærkning m.v. i lov om fremme af besparelser i energiforbruget og i denne bekendtgørelse. Energistyrelsen kan herunder kræve indsendt dokumentation i form af etiketter, oplysningsskemaer og trykte meddelelser, jf. §§ 3-5, samt, såfremt der er grund til at formode, at oplysningerne på etiketterne eller oplysningsskemaerne er ukorrekte, teknisk dokumentationsmateriale, jf. § 6. Stk. 2. En virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation, der er bemyndiget efter § 11, stk. 3, kan inden for rammerne af bemyndigelsen anmode leverandører og forhandlere om oplysninger omfattet af stk. 1. Stk. 3. Oplysningerne kan kræves meddelt skriftligt og inden en nærmere fastsat frist.
§ 15. Energistyrelsen kan i henhold til § 17, stk. 5, i lov om fremme af besparelser i energiforbruget meddele påbud om berigtigelse af forhold, hvor det påvises, at oplysninger som skal gives efter denne bekendtgørelses §§ 3, 4 og 5 er ukorrekte, eller hvor mærkning eller andre standardiserede forbrugeroplysninger ikke er i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.
§ 16. Afgørelser truffet af Energistyrelsen eller af en anden myndighed, der har fået overdraget tilsynet efter § 11, stk. 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Straf
Straf
(Stk. 4)
§ 17. Med bøde straffes den, der som leverandør af lyskilder
- undlader at tilvejebringe etiketter eller oplysningsskemaer, der er korrekt udformede og med korrekte oplysninger som foreskrevet i §§ 3, 4 og 6, jf. § 7, stk. 1 og 2,
- undlader at levere etiketter til en forhandler som foreskrevet i § 8 eller
- undlader at tilvejebringe et teknisk dokumentationsmateriale vedrørende en lyskilde som foreskrevet i § 6, jf. § 7, stk. 1 og 4, eller tilvejebringer et mangelfuldt eller misvisende materiale. Stk. 2. Med bøde straffes den, der som forhandler af lyskilder
- udstiller lyskilder, der ikke er korrekt mærket med etiket som foreskrevet i § 3, jf. § 9, stk. 1, eller
- undlader at give kunder lejlighed til inden salg at gøre sig bekendt med oplysningsskemaet som foreskrevet i § 9, stk. 2. Stk. 3. Med bøde straffes den, der i forbindelse med udbud af lyskilder til fjernsalg eller fjernudlejning gennem en trykt meddelelse, jf. § 5, undlader at give oplysninger om lyskilden som foreskrevet i § 5, jf. § 10. Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttræden
Ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2005. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 572 af 2. juli 1999 om energimærkning og oplysningspligt vedrørende elektriske lyskilder til husholdningsbrug.
Energistyrelsen, den 22. august 2005, den 22. august 2005 /Ib Larsen Morten Palle Hansen/
Etiketten
Bilag 1 a. Udformning med alle de i § 3, stk. 2, nævnte oplysninger Separate etiketter skal trykkes i den farvede udgave. Påtrykte etiketter kan trykkes i den farvede udgave eller i den »sort-hvide« udgave. Farvet udgave »Sort-hvid« udgave Tallene I-IV viser, hvilke oplysninger der skal angives, og deres placering: I) Lyskildens relative energiforbrug, jf. § 3, stk. 2, nr. 1, beregnet i overensstemmelse med bilag 2. Mærket anbringes ud for den relevante pil. II) Lyskildens lysstrøm, jf. § 3, stk. 2, nr. 2. III) Lyskildens indgangseffekt, jf. § 3, stk. 2, nr. 3. IV) Lyskildens gennemsnitlige nominelle levetid, jf. § 3, stk. 2, nr. 4. b. Udformning som nævnt i § 3, stk. 3 Vedrørende farvet og »sort-hvid« udgave henvises til bilag 1 a. Farvet udgave »Sort-hvid« udgave c. Tryk, størrelse, farve m.v. Etiketten som vist i bilaget skal være omgivet af en kant på mindst 5 mm. I det følgende afgrænses visse aspekter af etiketten: Farvet udgave »Sort-hvid« udgave Den ovenfor viste standardstørrelse af etiketten inkl. den omtalte kant kan reduceres, hvis ingen af emballagens sider er store nok til at rumme etiketten, eller hvis etiketten vil dække mere end 50 % af emballagens overflade på den største side. Størrelsen må kun reduceres, indtil etiketten kan rummes på en af emballagens sider, og etiketten dækker 50 % af emballagens overflade på den største side. Etiketten må dog ikke i noget tilfælde reduceres til mindre end 40 % (længden) af standardstørrelsen. Anvendte farver Den farvede udgave: CYMB – cyan, magenta, gul, sort. Eksempel. 07X0: 0 % cyan, 70 % magenta, 100 % gul, 0 % sort. Pile:
- A X0X0
- B 70X0
- C 30X0
- D 00X0
- E 03X0
- F 07X0
- G 0XX0 Rammefarve: X070 Al tekst med sort. Baggrunden er hvid. Den »sort-hvide« udgave: Tryk og baggrund kan være i hvilken som helst farve, blot etikettens læselighed bevares.
Beregning af relativt energiforbrug
Bilag 2 Lyskildens relative energiforbrug beregnes som følger:
- Lyskilden klassificeres som A, hvis:
- lysstofrør uden indbygget forkoblingsenhed (som har brug for en forkoblingsenhed eller en anden strømregulerende komponent for tilslutning til nettet)
- W
- andre lyskilder
- W 0,24 + 0,0103
- hvor er lyskildens lysstrøm i lumen, og hvor W er lyskildens indgangseffekt i watt.
- Hvis en lyskilde ikke er klassificeret som A, udføres en beregning af referenceeffekten WR som følger: WR = 0,88 + 0,049 for 34 lumen 0,2 for 34 lumen hvor F er lyskildens lysstrøm i lumen. Energieffektivitetsindeks E1 udregnes derefter som: Hvor W er lyskildens indgangseffekt i watt. Opdelingen i kategorier efter relativt energiforbrug sker derefter ifølge nedenstående tabel: Relativt energiforbrug Energieffektivitetsindeks E1
(Stk. 2)
E1 < 60 % 60 % £ E1 < 80 % 80 % £ E1 < 95 % 95 % £ E1 < 110 % 110 % £ E1 < 130 %
Postordresalg og fjernsalg
Bilag 3 Postordrekataloger og andre trykte meddelelser, som er omfattet af § 5, skal enten indeholde en kopi af etiketten eller følgende oplysninger i den angivne rækkefølge:
- Relativt energiforbrug (§ 3, stk. 2, nr. 1) Udtrykt som »relativt energiforbrug på en skala fra A (lavt forbrug) til G (højt forbrug)«. Hvor disse oplysninger er givet i skemaform, kan de udtrykkes på anden vis, forudsat at det tydeligt fremgår, at skalaen går fra A (lavt forbrug) til G (højt forbrug).
- Lyskildens lysstrøm (§ 3, stk. 2, nr. 2)
- Indgangseffekt (§ 3, stk. 2, nr. 3)
- Lyskildens gennemsnitlige nominelle levetid (§ 3, stk. 2, nr. 4) (Hvor der ikke er angivet andre oplysninger om lyskildens levetid i kataloget, kan dette punkt udelades.) Oplysningerne skal bestemmes som nævnt i § 3, stk. 4.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2005
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2005