TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om energimærkning og oplysningspligt vedrørende opvaskemaskiner til husholdningsbrug

DanmarkBekendtgørelse2005

BEK nr 812 af 22/08/2005 I medfør af § 15, stk. 1, 3 og 4, § 17, stk. 1 og 4, § 19, § 20, stk. 4, § 21 og § 22, stk. 2, i lov nr. 450 af 31. maj 2000 om fremme af besparelser i energiforbruget fastsættes:

Anvendelsesområde

Anvendelsesområde

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Opvaskemaskiner til husholdningsbrug skal ved markedsføring og udbud til salg eller leje være mærket og forsynet med oplysninger om energiforbrug m.v. som fastsat i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter opvaskemaskiner, som overvejende fremstilles med henblik på anvendelse i private husholdninger, og som anvendes med almindelig elnettilslutning. Stk. 3. Bekendtgørelsen omfatter ikke

  1. opvaskemaskiner, der også kan benytte andre energikilder end almindelig elnettilslutning,
  2. brugte opvaskemaskiner og
  3. opvaskemaskiner, der er gået ud af produktion før den 1. juli 1998.
leje
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Ved leverandør forstås i denne bekendtgørelse

  1. producenter af opvaskemaskiner,
  2. godkendte repræsentanter for producenter af opvaskemaskiner,
  3. importører af opvaskemaskiner til Danmark eller
  4. den, der fra dansk område markedsfører opvaskemaskiner i andre EU-medlemslande. Stk. 2. Ved forhandler forstås i denne bekendtgørelse detailhandlere eller andre, der sælger, udlejer eller udstiller opvaskemaskiner, som er bestemt for den endelige bruger.

Mærkning og oplysninger

Mærkning og oplysninger

leje
§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Opvaskemaskiner skal forsynes med en etiket med oplysninger om opvaskemaskinens energiforbrug m.v. Etiketten skal udformes og indeholde oplysninger som angivet i bilagene 1 og 4. Stk. 2. Etiketten skal anbringes udvendigt på opvaskemaskinens for- eller overside, så etiketten er klart synlig og ikke kan skjules. Stk. 3. Når opvaskemaskiner udbydes i Danmark, skal der anvendes dansksprogede etiketter.

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Der skal for opvaskemaskiner foreligge et oplysningsskema, som i standardiseret form giver oplysninger om den pågældende opvaskemaskine. Oplysningsskemaet skal indeholde oplysninger og udformes som angivet i bilagene 2 og 4. Stk. 2. Oplysningsskemaet skal indgå i leverandørens produktbrochurer. Hvis produktbrochurer ikke forelægges af leverandøren, skal oplysningsskemaet foreligge i en særskilt tryksag eller anden dokumentation, som leverandøren leverer sammen med opvaskemaskinen. Stk. 3. Når opvaskemaskiner udbydes i Danmark, skal oplysningsskemaet være på dansk.

§ 5

§ 5. Udbydes opvaskemaskiner til salg eller leje ved en trykt eller skriftlig meddelelse eller på andre måder, der indebærer, at den potentielle kunde må formodes ikke at få lejlighed til at se den pågældende opvaskemaskine udstillet inden bestilling, som fx et skriftligt tilbud, postordrekatalog, reklamer på internettet eller i andre elektroniske medier, skal meddelelsen indeholde alle de oplysninger, der er anført i bilag 3.

leje
§ 6

(Stk. 4)

§ 6. Oplysninger på etiketter, i oplysningsskemaer og i trykte meddelelser, jf. §§ 3-5, skal være begrundet i et teknisk dokumentationsmateriale vedrørende den pågældende model af opvaskemaskine. Stk. 2. Det tekniske dokumentationsmateriale for den pågældende model af opvaskemaskine skal være udarbejdet så udførligt, at det er muligt at bedømme nøjagtigheden af etikettens og oplysningsskemaets oplysninger. Dokumentationsmaterialet skal indeholde følgende:

  1. Leverandørens navn og adresse.
  2. En generel beskrivelse af modellen, som skal være tilstrækkelig til en entydig identificering af denne.
  3. Oplysninger, eventuelt med tegninger, om modellens vigtigste konstruktionstræk, især forhold, som har væsentlig indflydelse på dens energiforbrug.
  4. Rapporter inklusive måleresultater over prøvninger, som er udført efter metoderne i de harmoniserede standarder for den pågældende apparattype, jf. stk. 3, samt beregninger for de værdier, der er afledt af værdier for lignende modeller.
  5. Brugsvejledning, hvis en sådan er udarbejdet. Stk. 3. De oplysninger om den pågældende opvaskemaskine, som skal gives på etiketter, i oplysningsskemaer og i trykte meddelelser, samt udførte prøvninger indeholdt i det tekniske dokumentationsmateriale skal måles i overensstemmelse med de harmoniserede standarder for den pågældende apparattype, hvis referencenumre er offentliggjort i EF-tidende, og for hvilke medlemsstaterne har offentliggjort referencenumrene for de nationale standarder, som gennemfører disse harmoniserede standarder. Stk. 4. Foretages sådanne ændringer i konstruktionen af en eksisterende model, at oplysningerne om modellens energiforbrug m.v. ikke længere er korrekte, anses den ændrede opvaskemaskine for en ny model, som skal have en selvstændig modelbetegnelse, eget teknisk dokumentationsmateriale samt etiket og oplysningsskema med korrekte oplysninger.
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. For så vidt angår oplysninger om opvaskemaskiners lydeffektniveau (støj), jf. bilag 1-3, finder §§ 3-6 kun anvendelse

  1. i forbindelse med markedsføring til EU-medlemslande, som har påbudt offentliggørelse af oplysninger om luftbåren støj fra opvaskemaskiner, jf. Rådets direktiv 86/594/EØF af 1. december 1986 om luftbåren støj fra husholdningsapparater, eller
  2. hvis der frivilligt oplyses om opvaskemaskiners lydeffektniveau i forbindelse med markedsføring i Danmark eller et andet land, hvor der ikke er pligt til at oplyse om luftbåren støj. Stk. 2. Oplysninger om opvaskemaskiners lydeffektniveau, som indgår på etiketter, i oplysningsskemaer, i trykte meddelelser og i teknisk dokumentationsmateriale, jf. §§ 3-6, skal tilvejebringes og angives i overensstemmelse med bekendtgørelse om frivillig mærkning af husholdningsapparater med oplysning om luftbåren støj, jf. direktiv 86/594/EØF af 1. december 1986 om luftbåren støj fra husholdningsapparater.

Leverandørers og forhandleres forpligtelser

Leverandørers og forhandleres forpligtelser

§ 8

(Stk. 4)

§ 8. Det påhviler leverandører af opvaskemaskiner at tilvejebringe etiketter, oplysningsskemaer og teknisk dokumentationsmateriale i overensstemmelse med §§ 3, 4, 6 og 7. Stk. 2. Leverandøren skal sikre, at etiketter og oplysningsskemaer er korrekt udformede og indeholder korrekte oplysninger, jf. §§ 6 og 7. Stk. 3. Leverandøren anses for at have givet sit samtykke til offentliggørelsen af oplysningerne på etiketten og oplysningsskemaet. Stk. 4. Leverandøren skal i 5 år efter, at fremstillingen af den pågældende opvaskemaskine er ophørt, kunne fremlægge teknisk dokumentationsmateriale som nævnt i § 6.

§ 9

(Stk. 3)

§ 9. Leverandøren skal vederlagsfrit levere forhandlere de nødvendige etiketter til korrekt mærkning af leverede opvaskemaskiner på det sprog, som forhandleren skal anvende. Stk. 2. Anmoder en forhandler om at få etiketter leveret, skal leverandøren sikre, at de ønskede etiketter leveres omgående. Stk. 3. Leverandøren skal levere forhandlerne de fornødne oplysningsskemaer sammen med leverede opvaskemaskiner.

§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Forhandlere, der udstiller opvaskemaskiner, skal inden udstilling påføre opvaskemaskinen korrekt mærkning med etiket i overensstemmelse med § 3. Stk. 2. Forhandleren skal inden salg eller udleje give kunder mulighed for at gøre sig bekendt med oplysningsskemaet, jf. § 4, for den pågældende opvaskemaskine.

leje
§ 11

§ 11. Den, der udbyder opvaskemaskiner til salg eller leje gennem en trykt meddelelse, jf. § 5, skal i den trykte meddelelse anføre korrekte oplysninger om den pågældende opvaskemaskine i overensstemmelse med §§ 6 og 7 samt bilag 3.

Tilsyn m.v.

Tilsyn m.v.

leje
§ 12

(Stk. 3)

§ 12. Energistyrelsen fører, for så vidt angår opvaskemaskiner, tilsyn med overholdelsen af reglerne i lov om fremme af besparelser i energiforbruget kapitel 5 og i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Energistyrelsen kan overdrage tilsynet efter stk. 1 samt styrelsens beføjelser efter stk. 3 og §§ 13-16 til en anden myndighed. Stk. 3. Energistyrelsen kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation til, for så vidt angår opvaskemaskiner, at udøve nærmere angivne beføjelser vedrørende kontrol, registrering og lignende i henhold til lov om fremme af besparelser i energiforbruget kapitel 5 og denne bekendtgørelse.

§ 13

(Stk. 3)

§ 13. Leverandører skal uden betaling stille eksemplarer af opvaskemaskiner til rådighed for Energistyrelsen med henblik på måling og kontrol samt dække øvrige udgifter ved udtagelsen af de pågældende opvaskemaskiner. Udtager Energistyrelsen eksemplarer hos forhandlere med henblik på måling og kontrol, skal leverandøren af den pågældende opvaskemaskine afholde alle udgifter herved. Stk. 2. Energistyrelsens udgifter i forbindelse med måling og kontrol af opvaskemaskiner skal dækkes af leverandøren af den pågældende opvaskemaskine, medmindre målings- eller kontrolresultater bekræfter rigtigheden af leverandørens oplysninger. Stk. 3. Leverandøren skal dække alle de udgifter ved udtagelse, måling og kontrol, som skyldes, at leverandøren har meddelt Energistyrelsen eller en bemyndiget sagkyndig institution m.v. urigtige eller vildledende oplysninger eller undladt at afgive nødvendige oplysninger, jf. § 15.

§ 14

(Stk. 3)

§ 14. Resultatet af en kontrolundersøgelse af i alt tre eksemplarer af samme model opvaskemaskine, som Energistyrelsen har ladet udføre i overensstemmelse med de harmoniserede standarder, jf. § 6, stk. 3, indgår i det tekniske dokumentationsmateriale for den pågældende model, jf. § 6, stk. 2, nr. 4, og erstatter eksisterende måleresultater fra tidligere udførte prøvninger såfremt kontrolresultatet medfører, at oplysninger i energimærket skal ændres. Stk. 2. Kontrolundersøgelserne skal være udført enten som akkrediteret teknisk prøvning på et laboratorium akkrediteret af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller af et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har undertegnet den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganer, EA’s, multilaterale aftale om gensidig anerkendelse, eller på et laboratorium udpeget af Energistyrelsen eller den myndighed, der har fået overdraget tilsynet. Stk. 3. Energistyrelsen kan bestemme, at resultatet af kontrolundersøgelser udført i overensstemmelse med stk. 1 og 2 af tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemslande, skal indgå i det tekniske dokumentationsmateriale.

§ 15

(Stk. 3)

§ 15. Energistyrelsen kan pålægge leverandører og forhandlere af opvaskemaskiner, herunder den, der udbyder opvaskemaskiner til salg eller leje gennem en trykt meddelelse, at fremkomme med alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af tilsynet, herunder oplysninger, som er nødvendige for at afgøre, om et forhold er omfattet af reglerne om energimærkning m.v. i lov om fremme af besparelser i energiforbruget og i denne bekendtgørelse. Energistyrelsen kan herunder kræve indsendt dokumentation i form af etiketter, oplysningsskemaer og trykte meddelelser, jf. §§ 3-5, samt, såfremt der er grund til at formode, at oplysningerne på etiketterne eller oplysningsskemaerne er ukorrekte, teknisk dokumentationsmateriale, jf. § 6. Stk. 2. En virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation, der er bemyndiget efter § 12, stk. 3, kan inden for rammerne af bemyndigelsen anmode leverandører og forhandlere om oplysninger omfattet af stk. 1. Stk. 3. Oplysningerne kan kræves meddelt skriftligt og inden en nærmere fastsat frist.

leje
§ 16

§ 16. Energistyrelsen kan i henhold til § 17, stk. 5, i lov om fremme af besparelser i energiforbruget meddele påbud om berigtigelse af forhold, hvor det påvises, at oplysninger som skal gives efter denne bekendtgørelses §§ 3,4 og 5 er ukorrekte, eller hvor mærkning eller andre standardiserede forbrugeroplysninger ikke er i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.

§ 17

§ 17. Afgørelser truffet af Energistyrelsen eller af en anden myndighed, der har fået overdraget tilsynet efter § 12, stk. 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Straf

Straf

§ 18

(Stk. 4)

§ 18. Med bøde straffes den, der som leverandør af opvaskemaskiner

  1. undlader at tilvejebringe etiketter eller oplysningsskemaer som foreskrevet i §§ 3, 4, 6 og 7, jf. § 8, stk. 1 og 2,
  2. undlader at levere en forhandler etiketter eller oplysningsskemaer som foreskrevet i § 9, eller
  3. undlader at tilvejebringe et teknisk dokumentationsmateriale som foreskrevet i §§ 6 og 7, jf. § 8, stk. 1 og 4, eller tilvejebringer et mangelfuldt eller misvisende materiale. Stk. 2. Med bøde straffes den, der som forhandler af opvaskemaskiner
  4. udstiller opvaskemaskiner, der ikke er mærket med etiket som foreskrevet i § 3, jf. § 10, stk. 1, eller
  5. undlader at give kunder mulighed for at gøre sig bekendt med oplysningsskemaer som foreskrevet i § 10, stk. 2. Stk. 3. Med bøde straffes den, der i forbindelse med udbud af opvaskemaskiner til fjernsalg eller fjernudlejning gennem en trykt meddelelse undlader at give oplysninger om opvaskemaskinen som foreskrevet i § 5, jf. § 11. Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

selskab
§ 19

(Stk. 2)

§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2005. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 59 af 29. januar 1999 om mærkning og oplysningspligt vedrørende opvaskemaskiner.

Energistyrelsen, den 22. august 2005, den 22. august 2005 /Ib Larsen Morten Palle Hansen/

Etiketten

Bilag 1

  1. Udformning Etiketten udformes i overensstemmelse med følgende model:
  2. Oplysninger på etiketten Følgende oplysninger skal angives på etiketten: I) Leverandørens navn eller varemærke. II) Leverandørens modelidentifikation. III) Modellens relative energiforbrug bestemt i overensstemmelse med bilag 4. Mærket anbringes ud for den relevante pil. IV) Hvis en model har fået tildelt et EF-miljømærke i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 1980/2000 af 17. juli 2000 om en revideret ordning for tildeling af et EF-miljømærke, kan en kopi af miljømærket, hvis ordningens krav i øvrigt opfyldes, anbringes her. I vejledningen om udformning af etiketter til opvaskemaskiner, som omtales nedenfor, gøres der rede for, hvorledes miljømærket kan indgå i etiketten. V) Energiforbrug i kWh pr. opvask på normalprogram bestemt i overensstemmelse med prøvningsmetoderne i de harmoniserede standarder for denne apparattype, jf. § 6, stk. 3. VI) Opvaskeevne bestemt i overensstemmelse med bilag 4. VII) Tørreevne bestemt i overensstemmelse med bilag 4. VIII) Maskinens kapacitet i standardkuverter bestemt i overensstemmelse med prøvningsmetoderne i de harmoniserede standarder for denne apparattype, jf. § 6, stk. 3. IX) Vandforbrug i liter pr. opvask på normalprogram bestemt i overensstemmelse med prøvningsmetoderne i de harmoniserede standarder for denne apparattype, jf. § 6, stk. 3. X) Støj under anvendelse af normalprogrammet i de relevante tilfælde bestemt i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om frivillig mærkning af husholdningsapparater med oplysning om luftbåren støj.
  3. Tryk I det følgende afgrænses visse aspekter af etiketten: Farver: CMYK - Cyan, Magenta, Gult, Sort. Eks.: 07X0: 0% Cyan, 70% Magenta, 100% Gult, 0% Sort. Pile:
  • A: X0X0
  • B: 70X0
  • C: 30X0
  • D: 00X0
  • E: 03X0
  • F: 07X0
  • G: 0XX0 Rammefarve: X070 Al tekst med sort. Baggrunden er hvid.

Oplysningsskemaet

Bilag 2 Oplysningsskemaet skal indeholde de oplysninger, der er angivet i nr. 1-14. Oplysningerne kan gives i form af et skema, der omfatter en række modeller fra den samme leverandør, og skal i så fald opgives i den angivne rækkefølge. De kan også gives i tilknytning til beskrivelsen af opvaskemaskinen.

  1. Leverandørens varemærke.
  2. Leverandørens modelidentifikation.
  3. Modellens relative energiforbrug bestemt i overensstemmelse med bilag 4, udtrykt som »Relativt energiforbrug . . . på skalaen A (lavt forbrug) til G (højt forbrug)«. Angives disse oplysninger i en tabel, kan de udtrykkes på anden måde, forudsat at det er klart, at skalaen går fra A (lavt forbrug) til G (højt forbrug).
  4. Angives disse oplysninger i en tabel, og har nogle af opvaskemaskinerne i tabellen fået tildelt et EF-miljømærke i henhold til Rådets forordning nr. 1980/2000 EØF af 17. juli 2000 om en revideret ordning for tildeling af et EF-miljømærke, kan dette oplyses her. I så fald skal rubrikoverskriften hedde »EF-miljømærke« og angivelsen være en kopi af mærket (blomsten). Denne bestemmelse ændrer intet ved kravene for tildeling af EF-miljømærke i henhold til ovennævnte forordning.
§ 19

(Stk. 2)

  1. Fabrikantens navn på, kode for eller angivelse af det normalprogram, som oplysningerne på mærket og i oplysningsskemaet vedrører.
  2. Energiforbrug i kWh pr. opvask på normalprogram bestemt i overensstemmelse med de harmoniserede standarder, jf. § 6, stk. 3, beskrevet som: »Energiforbrug XYZ kWh pr. opvask på grundlag af standardtest på normalprogram med maskinen tilsluttet koldt vand. De faktiske energiforbrug vil bero på, hvordan opvaskemaskinen bruges«.
  3. Opvaskeevne bestemt i overensstemmelse med bilag 4. Udtrykkes som »Opvaskeevne . . . på skalaen A (høj) til G (lav)«. Den kan udtrykkes på anden måde, forudsat at det er klart, at skalaen går fra A (høj) til G (lav).
  4. Tørreevne bestemt i overensstemmelse med bilag 4. Udtrykkes som »Tørreevne . . . på skalaen A (høj) til G (lav)«. Den kan udtrykkes på anden måde, forudsat at det er klart, at skalaen går fra A (høj) til G (lav).
  5. Maskinens kapacitet i standardkuverter som defineret i bilag 1, afsnit 2, nr. VIII.
  6. Vandforbrug i liter pr. opvask på normalprogram som defineret i bilag 1, afsnit 2, nr. IX.
  7. Varighed af normalprogram bestemt i overensstemmelse med de harmoniserede standarder, jf. § 6, stk. 3.
  8. Leverandøren kan tilføje oplysningerne i nr. 5-11 for andre opvaskeprogrammer.
  9. Anslået årligt forbrug af energi og vand svarende til 220 gange de forbrug, der er angivet i nr. 6 (energi) og 10 (vand). Forbruget angives som »anslået årligt forbrug (220 opvaske)«.
  10. Støj under normalprogrammet, i de relevante tilfælde bestemt i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om frivillig mærkning af husholdningsapparater med oplysning om luftbåren støj. Oplysningerne på etiketten kan gives i form af en gengivelse enten i farve eller i sort/hvid.

Postordresalg og fjernsalg

Bilag 3 Postordrekataloger og andre trykte meddelelser, som er omfattet af § 5, skal indeholde følgende oplysninger i den angivne rækkefølge:

  1. Relativt energiforbrug (bilag 2, nr. 3).
  2. Normalprogrammets navn (bilag 2, nr. 5).
  3. Energiforbrug (bilag 2, nr. 6).
  4. Opvaskeevne (bilag 2, nr. 7).
  5. Tørreevne (bilag 2, nr. 8).
  6. Kapacitet (bilag 1, afsnit 2, nr. VIII).
  7. Vandforbrug (bilag 1, afsnit 2, nr. IX).
  8. Anslået årligt forbrug (220 opvaske) (bilag 2, nr.13).
  9. Støj (bilag 1, afsnit 2, nr. X). Angives yderligere oplysninger, som er indeholdt i oplysningsskemaet, udformes de som beskrevet i bilag 2 og tilføjes ovenstående tabel i den rækkefølge, som er fastsat for oplysningsskemaet.

Relativt energiforbrug

Bilag 4

  1. En opvaskemaskines relative energiforbrug bestemmes således: Der beregnes et referenceforbrug CR som følger: hvor S er opvaskemaskinens kapacitet i standardkuverter (bilag 1, afsnit 2, nr. VIII). Derefter defineres et energieffektivitetsindeks EI som: hvor C er opvaskemaskinens energiforbrug (bilag 1, afsnit 2, nr. V). Det relative energiforbrug A. . .G angives derefter på grundlag af tabel 1: Tabel 1
  2. En opvaskemaskines opvaskeevne bestemmes efter følgende tabel 2: Tabel 2
  3. En opvaskemaskines tørreevne bestemmes efter følgende tabel 3:
§ 19

(Stk. 2)

Tabel 3 CR = 1,35 + 0,025 ´ S når S ³ 10 Eller CR = 0,45 + 0,09 ´ S når S £ 9 Energieffektivitetsindeks EI EI < 0,64 0,64 £ EI < 0,76 0,76 £ EI < 0,88 0,88 £ EI < 1,00 1,00 £ EI < 1,12 1,12 £ EI < 1,24 EI ³ 1,24 Opvaskeevne Opvaskeevne (PC ) som defineret i de i § 6, stk. 3, omhandlede harmoniserede standarder, under anvendelse af normalprogram PC > 1,12 1,12 ³ PC > 1,00 1,00 ³ PC > 0,88 0,88 ³ PC > 0,76 0,76 ³ PC > 0,64 0,64 ³ PC > 0,52 0,52 ³ PC Tørreevne Tørreevne (PD ) som defineret i de i § 6, stk. 3, omhandlede harmoniserede standarder, under anvendelse af normalprogram PD > 1,08 1,08 ³ PD > 0,93 0,93 ³ PD > 0,78 0,78 ³ PD > 0,63 0,63 ³ PD > 0,48 0,48 ³ PD > 0,33 0,33 ³ PD

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2005
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2005