Bekendtgørelse om kommunens tilskud til brug for dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling og fripladstilskud m.v.

§ 1. Kommunens tilskud til brug for dagtilbud efter §§ 9-11 i serviceloven fastsættes til mindst 67 pct. og forældrenes egenbetaling til højst 33 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads enten i det enkelte dagtilbud eller af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter i dagtilbud af samme type i kommunen. Stk. 2. Tilskud og egenbetaling efter stk. 1 kan fastsættes således, at de varierer med barnets alder under hensyn til udgifterne vedrørende pågældende aldersgruppe. Kommunen afgør, om tilskudsprocenten skal være den samme i forhold til alle typer af dagtilbud og alle aldersgrupper. Stk. 3. Tilskudsprocenten kan ikke være mindre end 70 pct. i forhold til forældre, hvis børn har plads i dagtilbud til børn i skolealderen, og forældre, der efter kapitel 5 har fået bevilget fuld eller delvis fripladstilskud.

§ 2. For ophold i dagtilbud efter §§ 9 og 10 i serviceloven fastsættes tilskuddet og egenbetalingen af kommunen for et regnskabsår ad gangen på grundlag af dagtilbuddenes budgetter. Kommunen kan dog allerede ved fastlæggelsen af tilskud og egenbetaling for et nyt regnskabsår beslutte ændringer i tilskud og egenbetaling i løbet af året. Udgifterne opgøres inkl. merværdiafgift. Stk. 2. Ved fastsættelse af tilskud og egenbetalingen ses der bort fra ejendomsudgifter og udgifter til husleje og vedligeholdelse. Det samme gælder for befordringsudgifter til udflytterbørnehaver.

§ 3. Kommunen kan til puljeordninger efter servicelovens § 11 fastsætte et tilskud pr. barn. For ophold i puljeordninger kan egenbetalingen ikke overstige 33 pct. af bruttodriftsudgifterne i den enkelte ordning fastsat på grundlag af ordningens budget, jf. dog § 29, stk. 2. Udgifterne opgøres inkl. merværdiafgift. Ved fastsættelse af bruttodriftsudgifterne pr. plads ses der bort fra ejendomsudgifter og udgifter til husleje og vedligeholdelse. Det samme gælder for befordringsudgifter til udflytterbørnehaver.

§ 4. Kommunalbestyrelsen yder et administrationsbidrag til dækning af administrative opgaver til selvejende daginstitutioner efter § 9 i serviceloven, med mindre den selvejende daginstitution ikke ønsker at varetage administrationen. Administrationen indebærer følgende opgaver: løn, bogføring, budget og regnskab, revision og personalejuridisk bistand. Beløbet svarer til det gennemsnitlige administrationsbidrag pr. barn, kommunen yder til selvejende daginstitutioner i kommunen, i det omfang administrationen omfatter alle opgaver. Stk. 2. For kommuner med selvejende daginstitutioner, der ikke tidligere har varetaget administrationen forhøjes driftstilskuddet med et beløb, der udgør 2,1 pct. af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud efter §§ 9-11 i serviceloven i kommunen.

§ 5. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen yder til godkendte privatinstitutioner efter § 11 a i serviceloven et driftstilskud pr. barn, der er optaget i en privatinstitution, svarende til de gennemsnitlige, budgetterede nettodriftsudgifter (eksklusiv støttepædagogudgifter) pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen efter servicelovens §§ 9-11. Tilskuddet opgøres inklusiv udgifter til moms. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen yder et administrationsbidrag til dækning af administrative opgaver pr. barn, der er optaget i en godkendt privatinstitution, med mindre privatinstitutionen ikke ønsker at varetage administrationen. Administrationen indebærer følgende opgaver: løn, bogføring, budget og regnskab, revision og personalejuridisk bistand. Beløbet svarer til det gennemsnitlige administrationsbidrag pr. barn, kommunen yder til selvejende daginstitutioner i kommunen jf. § 9 i serviceloven, i det omfang administrationen omfatter alle opgaver. Stk. 3. For kommuner uden selvejende daginstitutioner til aldersgruppen og kommuner med selvejende daginstitutioner, der ikke tidligere har varetaget administrationen forhøjes driftstilskuddet med et beløb, der udgør 2,1 pct. af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen efter servicelovens §§ 9-11. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen yder et bygningstilskud pr. barn, der er optaget i en privatinstitution, svarende til det gennemsnitlige tilskud pr. barn i samme aldersgruppe som ydes til selvejende daginstitutioners bygninger i kommunen. Bygningstilskuddet baseres udelukkende på udgifter til husleje. Stk. 5. For kommuner uden selvejende daginstitutioner for aldersgruppen forhøjes driftstilskuddet til privatinstitutionen for de 0-2-årige med et beløb, der svarer til 4,1 pct. af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for et aldersvarende dagtilbud i kommunen efter §§ 9-11 i serviceloven. For de 3-5-årige skal driftstilskuddet forhøjes med et beløb der svarer til 3,2 pct. af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for alderssvarende dagtilbud i kommunen efter servicelovens §§ 9-11. Stk. 6. Privatinstitutioner fastsætter selv forældrenes egenbetaling for en plads i institutionen.

§ 6. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen yder til godkendte privatinstitutioner efter § 11 a i serviceloven, som oprindeligt er oprettet af det tyske mindretal som selvejende daginstitutioner efter § 9 i serviceloven, et driftstilskud pr. barn, der er optaget i en privatinstitution, svarende til opholdskommunens gennemsnitlige driftstilskud pr. barn i samme aldersgruppe i selvejende daginstitutioner for det tyske mindretal i kommunen. Stk. 2. Såfremt en selvejende daginstitution oprettet af det tyske mindretal omlægges til en privatinstitution efter § 11 a i serviceloven, og der ikke længere er selvejende daginstitutioner for det tyske mindretal i kommunen, skal kommunen til en privatinstitution efter stk. 1 yde et driftstilskud pr. barn ud fra det senest kendte regnskabsår for selvejende daginstitutioner til samme aldersgruppe for det tyske mindretal i kommunen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen yder et bygningstilskud pr. barn, der er optaget i en privatinstitution, som er oprettet af det tyske mindretal, svarende til det gennemsnitlige vægtede tilskud pr. barn i samme aldersgruppe til bygninger i de selvejende daginstitutioner for det tyske mindretal i kommunen. Stk. 4. Såfremt en selvejende daginstitution oprettet af det tyske mindretal omlægges til en privatinstitution efter § 11 a i serviceloven, og der ikke længere er selvejende daginstitutioner for det tyske mindretal i kommunen, skal kommunen til privatinstitutioner efter stk. 1 yde et bygningstilskud pr. barn ud fra det senest kendte regnskabsår for selvejende daginstitutioner i kommunen til samme aldersgruppe for det tyske mindretal.

Pasningsgaranti efter lov om social service § 15 a

Pasningsgaranti efter lov om social service § 15 a

§ 7. Kommunen skal fra den 1. juli 2006 tilbyde forældrene pasningsgaranti for alle børn i alderen fra 6 måneder (26 uger) og indtil barnet begynder i børnehaveklasse eller første klasse, hvis barnet ikke optages i børnehaveklasse, i et dagtilbud efter §§ 9-11 i serviceloven. Kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling fastsættes efter § 1. Stk. 2. Kommuner, som ikke har indført pasningsgaranti, jf. stk. 1, skal tilbyde pasningsgaranti for alle børn i alderen 9 måneder og indtil barnet begynder i børnehaveklasse eller første klasse, hvis barnet ikke optages i børnehaveklasse. Kommunen kan i forbindelse hermed fastsætte kommunens tilskud til mindst 69 pct. og forældrenes egenbetaling til højst 31 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved ophold i dagtilbud efter servicelovens §§ 9-11 i opholdskommunen.

§ 8. Kommunen fastsætter en ansøgningsfrist for forældre, som søger et barn optaget i dagtilbud efter servicelovens §§ 9-11 i direkte forlængelse af barselorlov, jf. § 7, stk. 2, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov. For at opfylde pasningsgarantien for forældre, der søger om plads inden for den fastsatte frist, skal kommunen kunne tilbyde en plads senest 4 uger efter barnet er 6 måneder, såfremt forældrene ønsker det, uanset om forældrene afholder barsel. Stk. 2. Hvis forældre overskrider ansøgningsfristen efter stk. 1, kan kommunen forlænge perioden, inden for hvilken kommunen skal tilbyde en plads, med en periode svarende til overskridelsen. Barnet skal dog være sikret en plads senest 3 måneder efter afholdelse af barselorlov, såfremt forældrene har søgt under barselsperioden. Stk. 3. I andre situationer end efter stk. 1 og 2, herunder afholdelse af udskudt barselorlov efter § 7, stk. 3-5, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov, skal barnet være sikret en plads senest 3 måneder efter ansøgningstidspunktet. Stk. 4. Kommunen giver forældrene skriftlig meddelelse om, hvilken dato deres barn senest er garanteret optagelse i dagtilbud efter §§ 9-11 i serviceloven efter stk. 1-3 (garantidatoen). Stk. 5. Pasningsgarantien er ikke opfyldt, hvis kommunen mod forældrenes ønske anviser plads i et åbent pædagogisk tilbud, en legestue eller andet, som ikke udgør et egentligt dagtilbud efter servicelovens §§ 9-11.

§ 9. Kommunen har pligt til at hæve tilskuddet til brug for dagtilbud efter §§ 9-11 i serviceloven til mindst 70 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter og nedsætte forældrenes egenbetaling til højst 30 pct., hvis pasningsgarantien ikke kan opfyldes. Pasningsgarantien er brudt, hvis et barn ikke kan anvises plads fra garantidatoen, jf. § 8, stk. 4. Stk. 2. Tilskuddet skal hæves med virkning fra den 1. i måneden efter brud på pasningsgarantien. Hvis kommunen herefter fortsat har ydet tilskud med mindre end 70 pct., skal kommunen til forældrene tilbagebetale det beløb, som tilskuddet uretmæssigt har været nedsat med i perioden, og hvor det har medført en højere egenbetaling end 30 pct. Stk. 3. Kommunen skal endvidere med virkning fra det tidspunkt, hvor pladsen skulle være til rådighed, det vil sige fra garantidatoen, dække forældrenes dokumenterede udgifter, hvis de får tilbud om en plads i et dagtilbud efter §§ 9-11 i serviceloven i en anden kommune eller indgår aftale om privat pasning efter § 26 i serviceloven. Ved plads i et dagtilbud efter §§ 9-11 i serviceloven i en anden kommune dækker kommunens tilskud bruttodriftsudgifterne ved denne plads, så forældrene ingen udgift har. Ved aftale om privat pasning efter § 26 i serviceloven kan kommunens tilskud maksimalt udgøre, hvad der svarer til kommunens gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud efter §§ 9-11 i serviceloven i kommunen til den pågældende aldersgruppe. Tilskuddet til forældrene ydes indtil det tidspunkt, hvor kommunen kan tilbyde en plads, og forældrene med sædvanligt opsigelsesvarsel i kommunen kan frigøre sig fra betaling for en plads i et dagtilbud efter §§ 9-11 i serviceloven i en anden kommune eller aftale om privat pasning efter § 26 i serviceloven. Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1-3 kan kommunen i helt ekstraordinære og enkeltstående tilfælde trods brud på pasningsgarantien fortsætte med nedsat tilskud. Kommunen skal dog inden for en måned efter bruddet på pasningsgarantien anvise en plads til det eller de børn, der ikke fik tilbud om plads fra garantidatoen.

Ret til tilskud over kommunegrænser, kommuners mulighed for lukning af ventelister i forhold til borgere fra andre kommuner og tilskud til brug for dagtilbud efter §§ 9-11 i lov om social service i andre kommuner

Ret til tilskud over kommunegrænser, kommuners mulighed for lukning af ventelister i forhold til borgere fra andre kommuner og tilskud til brug for dagtilbud efter §§ 9-11 i lov om social service i andre kommuner

§ 10. Forældrene har ret til at tage et tildelt tilskud med til brug for dagtilbud efter §§ 9-11 i serviceloven i en anden kommune end opholdskommunen. Alle børn har ret til at blive opskrevet på venteliste til dagtilbud efter §§ 9-11 i serviceloven i en anden kommune end opholdskommunen, jf. dog stk. 2 og 3. Alle børn har ret til at blive optaget i et dagtilbud efter §§ 9-11 i serviceloven i anden kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen. Optagelse og opskrivning sker efter udførerkommunens retningslinjer for dette. Udførerkommunen kan anmode forældrene om at oplyse, hvornår opholdskommunen kan give et tilskud. Stk. 2. Kommuner uden pasningsgaranti efter § 15 a i serviceloven, jf. § 7, stk. 1, kan beslutte at lukke for ventelisten for børn fra andre kommuner, når antallet af udefrakommende børn på ventelisten overstiger 1 pct. af de børn, der er bosiddende i kommunen, og som er indskrevet i et dagtilbud efter §§ 9-11 i serviceloven i kommunen. Ved beregningen skal der rundes op til nærmeste hele tal. Ventelisten, der lukkes i forhold til, kan opgøres i forhold til hele kommunens dagtilbud, aldersgrupper, dagtilbudstyper, distrikter og/eller i forhold til de enkelte dagtilbud efter §§ 9-11 i serviceloven. Dagtilbudspladser, som er forbeholdt bestemte grupper af børn, kan udelades i opgørelsen og undtages fra beslutning om lukning. Stk. 3. Kommuner med pasningsgaranti efter § 15 a i serviceloven, jf. § 7, stk. 1, kan beslutte at lukke for optagelse på venteliste for børn fra andre kommuner efter stk. 2, eller hvis kommunen kan påvise, at den ikke vil kunne opretholde en pasningsgaranti inden for de efterfølgende tre måneder på grund af udefrakommende børn. Kommunen skal kunne påvise, at det vil kræve en udvidelse af kapaciteten, eller at ventetiden vil blive forøget så meget, at kommunen ikke kan leve op til reglerne for pasningsgaranti efter § 15 a i serviceloven. Ventelisten, der lukkes i forhold til, kan opgøres i forhold til hele kommunens dagtilbud efter §§ 9-11 i serviceloven eller i forhold til aldersgrupper. Dagtilbudspladser, som er forbeholdt bestemte grupper af børn, kan udelades i opgørelsen og undtages fra beslutning om lukning. Stk. 4. Beslutningen truffet efter stk. 2 eller 3 bevarer sin gyldighed i 3 måneder efter ikrafttræden. Inden udgangen af de tre måneder skal kommunen træffe en ny beslutning, såfremt ventelisten fortsat skal være lukket. Stk. 5. Kommunen skal ved beslutning om at lukke for ventelisten og ved forlængelse af beslutningen offentliggøre dette lokalt og elektronisk indberette det til Styrelsen for Social Service under Socialministeriet. Beslutningen har virkning, når kommunen har foretaget indberetningen.

§ 11. Ved optagelse i dagtilbud efter §§ 9-11 i serviceloven i en anden kommune end opholdskommunen fastsættes opholdskommunens tilskud således, at det svarer til de gennemsnitlige nettodriftsudgifter, jf. § 2, stk. 2, pr. plads for dagtilbud efter §§ 9-11 i serviceloven i opholdskommunen beregnet for den aldersgruppe, som barnet tilhører. I de tilfælde hvor dagtilbuddet i udførerkommunen er billigere end i opholdskommunen, kan tilskuddet højst svare til opholdskommunens gennemsnitlige tilskudsprocent for aldersgruppen beregnet af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede dagtilbud efter servicelovens §§ 9-11 i udførerkommunen. Den mellemkommunale afregning er eksklusiv merværdiafgift. Stk. 2. Såfremt et barn har ophold i et dagtilbud af behandlingsmæssige grunde efter § 22, stk. 1, fastsættes opholdskommunens tilskud til samme procent som efter § 22, stk. 1, af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud efter servicelovens §§ 9-11 i opholdskommunen beregnet for den aldersgruppe, som barnet tilhører. Hvis dagtilbuddet i udførerkommunen er billigere end i opholdskommunen, udgør tilskuddet opholdskommunens gennemsnitlige tilskudsprocent for aldersgruppen beregnet af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede dagtilbud efter servicelovens §§ 9-11 i udførerkommunen. Stk. 3. Ved brug af dagtilbud efter §§ 9-11 i serviceloven i en anden kommune end opholdskommunen betaler forældrene forskellen mellem opholdskommunens samlede tilskud (inkl. ekstra tilskud til forældrene, fripladstilskud og søskendetilskud) og bruttodriftsudgiften pr. plads i det benyttede dagtilbud i udførerkommunen. Stk. 4. Opholdskommunen kan, hvis forældre vælger et dagtilbud efter §§ 9-11 i serviceloven i en anden kommune end opholdskommunen, beslutte at give et ekstra tilskud til udførerkommunen for enten at reducere udførerkommunens udgifter, reducere forældrenes egenbetaling eller begge dele. Stk. 5. Det samlede tilskud kan ikke overstige bruttodriftsudgifterne, som tilskuddet ydes i forhold til efter stk. 1-2. Dog kan et tilskud efter stk. 4, der kompenserer for eventuelle ejendomsudgifter og udgifter til husleje og vedligeholdelse eller udgifter til børn med særlige behov, ydes, selvom det betyder, at det samlede tilskud og forældrenes egenbetaling overstiger bruttodriftsudgifterne beregnet efter stk. 1-2. Opholdskommunen betaler det samlede tilskud inkl. ekstra tilskud, fripladstilskud og søskendetilskud direkte til udførerkommunen. Stk. 6. Såfremt en familie, der ønsker et dagtilbud efter §§ 9-11 i serviceloven tilknyttet det tyske mindretal ved Deutscher Schul- und Sprachverien für Nordschleswig, ikke har et sådant i opholdskommunen, kan familien ønske det i en anden kommune. Familien betaler i dette tilfælde for opholdet i dagtilbuddet i den anden kommune efter bestemmelserne i kapitel 1 og 2 om brug af dagtilbud i opholdskommune. Opholdskommunen afholder således eventuel merudgift i forhold til udførerkommunen.

§ 12. Et barn, der har en plads i et dagtilbud efter §§ 9-11 i serviceloven, og hvor forældrene, eller den forælder barnet bor hos, flytter til en ny opholdskommune, har ret til at bevare sin plads i dagtilbuddet. Forældrenes nye opholdskommune skal yde tilskud efter § 11, således at der ikke er ophør i tilskuddet til barnets ophold i dagtilbuddet.

Tilskud og egenbetaling for ophold i særlige dagtilbud til børn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne efter lov om social service § 16

Tilskud og egenbetaling for ophold i særlige dagtilbud til børn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne efter lov om social service § 16

§ 13. Kommunen yder 100 pct. tilskud til ophold i et særligt dagtilbud i tilfælde, hvor et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er optaget i dagtilbuddet alene eller i hovedsagen af behandlingsmæssige grunde. Stk. 2. Såfremt optagelsen i et særligt dagtilbud er sket på andet grundlag end det i stk. 1 nævnte, gives tilskuddet til opholdet efter samme regler som til ophold i dagtilbud efter § 7 i serviceloven. Tilskuddet skal dog som minimum udgøre, hvad der svarer til det gennemsnitlige tilskud til opholdskommunens dagtilbud for samme aldersgruppe. Stk. 3. Amtskommunen træffer efter indstilling fra opholdskommunen afgørelse om hel eller delvis friplads, jf. § 14.

Fripladstilskud ved brug af dagtilbud efter §§ 9-11 a i lov om social service (økonomisk friplads)

Fripladstilskud ved brug af dagtilbud efter §§ 9-11 a i lov om social service (økonomisk friplads)

§ 16. Den aktuelle indtægt består af

1. Personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag og
2. aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33 C, skal indgå i den aktuelle indtægt. Stk. 3. Hvis den faktiske indtægt, som forældrene har til rådighed, er væsentlig større eller mindre end den aktuelle indtægt, som beregnet efter stk. 1 og 2, træffer kommunen afgørelse efter en samlet vurdering af familiens økonomiske og sociale forhold. Studielån betragtes ikke som en del af indtægten.

§ 17. Bor barnet sammen med begge forældre, lægges den samlede indtægt til grund. Bor barnet kun sammen med den ene af forældrene, men denne er gift eller lever i et samlivsforhold med en anden person, sker der ligeledes sammenlægning af indtægterne i husstanden. Bor et barn af ikke-samlevende forældre lige meget hos begge forældre, fastsættes betalingen på grundlag af husstandsindkomsten hos den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret, uanset om der er fælles forældremyndighed. Barnets egne indtægter er uden indflydelse på betalingen.

§ 18. Ved nyoptagelse i et dagtilbud efter §§ 9-11 a i serviceloven får et fripladstilskud virkning fra optagelsestidspunktet i dagtilbuddet, når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægter ligger inden for de beløb, der er nævnt i § 14. Stk. 2. I andre situationer end i stk. 1, og hvis forældrene aktuelle indtægter ændrer sig efter, at barnet er optaget i dagtilbuddet efter §§ 9-11 a i serviceloven, får et fripladstilskud virkning fra begyndelsen af den måned, der følger efter datoen for ansøgningen om fripladstilskud til kommunen. Stk. 3. Kommunen giver forældrene underretning om, på hvilket indtægtsgrundlag fripladstilskuddet er tildelt, samt om reglerne i § 19.

§ 21. Kommunen yder søskendetilskud til familier med mere end et barn i dagtilbud efter §§ 9-11 a i serviceloven, i privat pasning med tilskud efter § 26 i serviceloven og i skolefritidsordninger, jf. lov om folkeskolen og § 29, stk. 4. Der ydes ikke søskendetilskud til den dyreste plads. Søskendetilskuddet ydes i forhold til de billigste pladser og lægges oveni tilskuddet efter § 26 i serviceloven, kap. 1-3 og § 14. Stk. 2. Den/de billigste plads(er) findes ved sammenligning af opholdskommunens nettodriftsudgifter efter servicelovens § 26 og kap. 1, 2, 3 og folkeskoleloven. Stk. 3. Søskendetilskuddet til en dagtilbudsplads efter servicelovens §§ 9-11 i kommunen fastsættes til et beløb, der svarer til min. 50 pct. af egenbetalingen, som beregnet efter §§ 1-3, kap. 2 og § 14. Stk. 4. Søskendetilskuddet til en plads i en privat pasningsordning med tilskud efter § 26 i serviceloven fastsættes til et beløb, der svarer til min. 85 pct. af søskendetilskuddet efter stk. 3 udregnet for det billigste alderssvarende dagtilbud efter servicelovens §§ 9-11 i kommunen. Stk. 5. Søskendetilskuddet til en dagtilbudsplads efter servicelovens §§ 9-11 i en anden kommune fastsættes til et beløb, der svarer til min. 50 pct. af differencen mellem tilskuddet efter § 11, stk. 1 og stk. 4, og § 14 og bruttodriftsudgifterne beregnet efter § 11, stk. 1. Stk. 6. Søskendetilskuddet til en dagtilbudsplads efter servicelovens § 11 a fastsættes til et beløb, der svarer til min. 50 pct. af differencen mellem tilskuddet efter § 5, stk. 1, og § 14 og de gennemsnitlige, budgetterede bruttodriftsudgifter (eksklusiv støttepædagogudgifter) pr. barn for alderssvarende dagtilbud i kommunen efter servicelovens §§ 9-11. Stk. 7. Tilskuddet efter kap. 3 og søskendetilskuddet efter stk. 5 overføres direkte til udførerkommunen. Søskendetilskuddet skal modregnes i egenbetalingen. Søskendetilskuddet efter stk. 4 vil medføre et samlet forhøjet tilskud, der udbetales til forældrene. Det forhøjede tilskud skal anvendes til ordningen. Stk. 8. Kommunen kan beslutte, at søskendetilskuddet er højere end beskrevet i stk. 3-6. Søskendetilskuddet samt øvrige tilskud til dagtilbud efter §§ 9-11 i serviceloven kan dog tilsammen højst udgøre, hvad der svarer til bruttodriftsudgifterne pr. plads efter §§ 1-3 og § 22, stk. 1, kap. 2 og 3. Søskendetilskuddet efter stk. 4 kan højst udgøre, hvad der svarer til søskendetilskuddet efter stk. 3 udregnet for det billigste alderssvarende dagtilbud efter servicelovens §§ 9-11 i kommunen. Søskendetilskuddet efter stk. 6 inklusiv andre tilskud til nedbringelse af egenbetalingen kan ikke overstige egenbetalingen. Stk. 9. Søskendebegrebet omfatter biologiske søskende, adoptivsøskende og sammenbragte børn med ophold i hjemmet. Børn af ikke-samlevende forældre med fælles forældremyndighed, som bor lige meget hos begge forældre, medtælles som søskende hos den af forældrene, hvor de er tilmeldt folkeregistret.

Tilskud af behandlingsmæssige og socialpædagogiske årsager

Tilskud af behandlingsmæssige og socialpædagogiske årsager

§ 22. Når et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i et dagtilbud efter §§ 9-11 i serviceloven hæves tilskuddet med et beløb, der svarer til 50 pct. af egenbetalingen efter §§ 1-3, kap. 2, §§ 14 og 21, stk. 3. Ved optagelse i en halvtidsplads eller derunder fastsættes tilskuddet således, at der ikke er en egenbetaling. Stk. 2. Ved optagelse i en privatinstitution efter § 11 a i serviceloven forhøjes tilskuddet, således at det svarer til 50 pct. af differencen mellem tilskuddet efter § 5, stk. 1, §§ 14 og 21, stk. 6, og de gennemsnitlige, budgetterede bruttodriftsudgifter (eksklusiv støttepædagogudgifter) pr. barn for alderssvarende dagtilbud i opholdskommunen efter servicelovens §§ 9-11. Tilskuddet anvendes til at reducere forældrenes egenbetaling.

§ 23. Kommunen kan i enkelttilfælde, hvor der ikke kan ydes fripladstilskud efter § 14, men hvor ophold i dagtilbud efter §§ 9-11 a må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, træffe afgørelse om at forhøje tilskuddet efter kap. 1-3, 6 og § 22, såfremt betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i dagtilbuddet.

Opkrævning af egenbetaling, satsregulering i dagtilbud efter § 9-11 a i lov om social service m.v.

Opkrævning af egenbetaling, satsregulering i dagtilbud efter § 9-11 a i lov om social service m.v.

§ 24. Egenbetalingen for ophold i et dagtilbud efter §§ 9-11 i serviceloven i opholdskommunen opkræves af opholdskommunen. Kommunen kan træffe aftale med dagtilbuddet om, at dette kan modtage egenbetalingen på kommunens vegne. Stk. 2. Egenbetalingen for ophold i dagtilbud efter §§ 9-11 i serviceloven i en anden kommune end opholdskommunen, opkræves af udførerkommunen. Udførerkommunen kan træffe aftale med dagtilbuddet eller opholdskommunen, om at de kan modtage egenbetalingen på udførerkommunens vegne. Stk. 3. Privatinstitutioner efter § 11 a i serviceloven opkræver selv forældrenes egenbetaling.

§ 27. Den øvre og nedre indtægtsgrænse, der er nævnt i § 14 reguleres én gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af om den tilgrundliggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct. De efter regulering fremkomne øvre og nedre indtægtsgrænser afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Regulering foretages første gang pr. 1. januar 2006. Stk. 2. Differencen mellem den øvre og nedre indtægtsgrænse, der fremkommer efter reguleringen i stk. 1, deles med 95, og det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb. Tilskuddet fastsættes til 28,5 pct. ved den første indtægtsstigning, der svarer til dette beløb. Derefter falder fripladstilskuddet med 0,3 procentpoint for hver indtægtsstigning, der svarer til beløbet.

Klageadgang

Klageadgang

§ 28. Kommunens afgørelser efter § 22, § 11, stk. 2, kap. 5, § 23 samt afgørelser, som angår betingelserne for at modtage søskendetilskud, jf. kapitel 6, kan indbringes for det sociale nævn. Det sociale nævns afgørelse er endelig. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning, jf. bestemmelserne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 2. Amtskommunens afgørelser efter § 13, stk. 3, kan indbringes for det sociale nævn. Det sociale nævns afgørelse er endelig. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning, jf. bestemmelserne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Ikrafttrædelsesbestemmelser

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 29. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2005. Stk. 2. For aftaler om tilskud til puljeordninger, jf. servicelovens § 11, indgået før den 24. december 1993 gælder det, at egenbetalingen efter kapitel 1 ikke kan overstige 30 pct. af udgifterne i tilsvarende kommunale dagtilbud, jf. servicelovens § 144. Tilskuddet kan endvidere nedsættes på grund af pasningsgaranti efter kapitel 2. Stk. 3. For forældre, som er omfattet af mellemkommunale aftaler om brug af dagtilbud efter §§ 9-11 i serviceloven i andre kommuner, der er indgået inden 1. januar 2004, gælder de hidtidige bestemmelser i § 15 i serviceloven, hvor forældrene betaler efter satserne i opholdskommunen, og hvor opholdskommunen afholder mer-/mindreudgifter i forhold til udførerkommune, indtil de konkrete aftalers udløb. Stk. 4. Hel eller delvis friplads ved brug af plads i en skolefritidsordning jf. § 50, stk. 2, i lov om Folkeskolen, kan de hidtidige beregningsregler for friplads anvendes, jf. nedenstående tabel. For regulering af indtægtsgrænserne i forbindelse med fripladstilskud jf. § 27. I forhold til fripladstilskud til skolefritidsordningerne fastholdes den hidtidige formulering af 2. og 3. pkt. i § 24, stk. 2 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1166 af 29. november 1999 om forældrebetaling for ophold i dagtilbud til børn: Forældrebetalingen fastsættes til 5 pct. ved den første indtægtsstigning, der svarer til dette beløb. Derefter forhøjes forældrebetalingen med 1 pct. for hver indtægtsstigning, der svarer til beløbet. Stk. 5. Bekendtgørelse nr. 803 af 19. august 2005 om kommunens tilskud til brug for dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling og fripladstilskud m.v. ophæves.

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, den 29. august 2005, den 29. august 2005 /Lars Barfoed Kirsten á Rogvi/