TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om samarbejde mellem Danmark og Tyskland om beskyttelse af overfladevand og grundvand i det internationale vanddistrikt

DanmarkBekendtgørelse2005

BEK nr 838 af 01/09/2005 I medfør af § 2, stk. 2, i lov nr. 1150 af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) fastsættes:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler om samarbejdet mellem vanddistriktsmyndigheden i det internationale vanddistrikt, jf. lovens § 2, stk. 2, og Slesvig-Holstens ministerium for miljø, naturbeskyttelse og landbrug om beskyttelsen af overfladevand og grundvand. Stk. 2. Det internationale vanddistrikt omfatter de grænseoverskridende oplande til vandløbene Vidå, Kruså, Meden Å og Jardelund Grøft.

§ 2

§ 2. Vanddistriktsmyndigheden skal med Slesvig-Holstens ministerium for miljø, naturbeskyttelse og landbrug koordinere udarbejdelsen af forslag til:

  1. Basisanalyse, jf. lovens § 6.
  2. Arbejdsprogram for tilvejebringelse af vandplan, jf. lovens § 5, nr. 2.
  3. Oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses, jf. lovens § 5, nr. 3.
  4. Vandplan, jf. lovens § 4.
  5. Statusrapport, jf. lovens § 27.
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Efter vedtagelse af de i § 2, stk. 1, nr. 2 - 4, nævnte forslag, jf. lovens § 28, stk. 3 eller 4, sender vanddistriktsmyndigheden samtidigt med offentliggørelsen, jf. lovens § 29, stk. 1, forslagene til Slesvig-Holstens ministerium for miljø, naturbeskyttelse og landbrug. Stk. 2. Vanddistriktsmyndigheden oplyser om muligheden for at fremsætte indsigelser mod de i § 2, stk. 1, nr. 2 - 4, nævnte forslag inden for de i loven fastsatte tidsfrister, jf. lovens § 29, stk. 3.

§ 4

§ 4. Vanddistriktsmyndigheden sender den endeligt vedtagne basisanalyse, arbejdsprogrammet, oversigten over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, vandplanen og statusrapporten til Slesvig-Holstens ministerium for miljø, naturbeskyttelse og landbrug.

§ 5

§ 5. Såfremt der ikke kan opnås enighed med Slesvig-Holstens ministerium for miljø, naturbeskyttelse og landbrug om vanddistriktsmyndighedens forslag til basisanalyse, arbejdsprogram, oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, vandplan og statusrapport, skal vanddistriktsmyndigheden forelægge sagen for miljøministeren, som herefter træffer afgørelse.

§ 6

§ 6. Slesvig-Holstens ministerium for miljø, naturbeskyttelse og landbrug er klageberettiget for så vidt angår klage i henhold til lovens § 53.

§ 7

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. september 2005.

Miljøministeriet, den 1. september 2005, den 1. september 2005 /Connie Hedegaard Karsten Skov/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2005
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2005