TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om registrering af dyrlæger og om anvendelse af Dyrlægeregistret

DanmarkBekendtgørelse2005

BEK nr 852 af 12/09/2005 I medfør af § 16 og § 38, stk. 4 i lov nr. 433 af 9. juni 2004 om dyrlæger fastsættes:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Der oprettes et register indeholdende oplysninger om dyrlæger (Dyrlægeregistret). Fødevarestyrelsen varetager driften af Dyrlægeregistret. Stk. 2. Dyrlægeregistret indeholder en række stamdata om dyrlæger, jf. §§ 2-4, samt oplysninger om fraskrivelse, fratagelse og frakendelse af dyrlægers autorisation eller dele heraf. Desuden indeholder registeret oplysninger om påtaler, administrative bøder eller domme for overtrædelse af bestemmelser i lov om dyrlæger eller regler fastsat i medfør heraf samt af lovgivningen i øvrigt, når overtrædelsen er sket i forbindelse med udøvelse af dyrlægegerning.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. En dyrlæge, der ønsker at blive autoriseret i Danmark, skal til Fødevarestyrelsen indberette følgende oplysninger:

  1. Navn, adresse, CPR-nummer og telefonnummer samt eventuel e-mail adresse.
  2. Eksamensdato. Stk. 2. Såfremt den pågældende opfylder betingelserne for at blive autoriseret i Danmark, registrerer Fødevarestyrelsen dyrlægen i Dyrlægeregisteret og tildeler dyrlægen et autorisationsnummer.
§ 3

(Stk. 4)

§ 3. En dyrlæge, der ønsker at oprette en dyrlægepraksis, skal til Dyrlægeregistret indberette følgende oplysninger:

  1. Navn på dyrlægepraksis.
  2. Adresse, hvorfra dyrlægepraksis udøves, samt telefonnummer og eventuel e-mail adresse.
  3. Eventuelt samarbejde om sundhedsrådgivning, vagtsamarbejde eller administrativt samarbejde. Stk. 2. Såfremt der udøves dyrlægepraksis fra flere adresser, skal dyrlægen indberette de i stk. 1 nævnte data for alle adresser. Stk. 3. Med oprettelsen af Dyrlægeregisteret ophører dyrlægepraksis med praksisnumre under 2100. Alle dyrlægepraksis med praksisnumre mindre end 2100 skal derfor senest den 31. december 2005 indberettes på ny, jf. stk. 1 og 2. Stk. 4. Fødevarestyrelsen tildeler den oprettede dyrlægepraksis et praksisnummer.
§ 4

§ 4. En dyrlæge, der som selvstændig eller ansat ønsker at blive tilknyttet en allerede oprettet dyrlægepraksis, skal indberette dette til Dyrlægeregisteret.

§ 5

§ 5. En dyrlæge, der ønsker at nedlægge en dyrlægepraksis eller at ophæve tilknytningen til en dyrlægepraksis skal indberette dette til Dyrlægeregisteret.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. De i § 3, stk. 1 og 2, § 4 og § 5 nævnte oplysninger skal meddeles Fødevarestyrelsen senest 8 dage efter oprettelse af dyrlægepraksis, tilknytning til dyrlægepraksis, nedlæggelse af dyrlægepraksis eller ophævelse af tilknytning til dyrlægepraksis. Stk. 2. Den i § 3, stk. 1, 2 og 3, § 4 og § 5 nævnte indberetning skal ske i elektronisk form til Fødevarestyrelsen via www.vetreg.dk eller fremsendes på papir i letlæselig form.

§ 7

§ 7. Overtrædelse af § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, 2 eller 3, § 4, § 5 eller § 6 straffes med bøde.

§ 8

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2005.

Fødevarestyrelsen, den 12. september 2005, den 12. september 2005 /P.S.V.Preben Willeberg Trine Bødker/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2005
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2005