Bekendtgørelse om vederlag og diæter m.v. til medlemmerne af forberedelsesudvalg og sammenlægningsudvalg m.v.
BEK nr 870 af 16/09/2005 I medfør af § 50 stk. 2, i lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, og § 17 stk. 2, i lov nr. 540 af 24. juni 2005 om revision af den kommunale inddeling, fastsættes:
Almindelige regler
Almindelige regler
§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på vederlæggelse af medlemmerne af forberedelsesudvalg og medlemmerne af sammenlægningsudvalg. Dog finder § 4 tillige anvendelse på personer, som ikke er medlemmer af forberedelsesudvalg eller sammenlægningsudvalg.
Vederlag, diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste
Vederlag, diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste
(Stk. 5)
§ 2. Det faste vederlag for medlemskab af et forberedelsesudvalg, udgør 60.200 kr. årligt, jf. dog stk. 5. Stk. 2. Det faste vederlag for medlemskab af et sammenlægningsudvalg, udgør 50.000 kr. årligt, jf. dog stk. 5. I sammenlagte kommuner med et indbyggertal på over 80.000 indbyggere udgør vederlaget dog 60.000 kr. årligt, jf. dog stk. 5. Stk. 3. Det faste vederlag, jf. stk. 1 og 2, reguleres efter de for tjenestemænd i staten gældende reguleringssatser. Ved reguleringen anses de i stk. 1 og 2 anførte beløb som grundbeløb pr. 1. oktober 1997. Stk. 4. Det faste vederlag reduceres med 20.000 kr., såfremt et medlem af et forberedelsesudvalg eller et sammenlægningsudvalg har valgt at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 5. Valget skal foretages senest den 1. februar 2006. Stk. 5. Hvis et medlem af et forberedelsesudvalg samtidig er medlem af et amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd eller bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab, reduceres det faste vederlag, jf. stk. 1, med 75 %. Hvis et medlem af et sammenlægningsudvalg samtidig er medlem af en kommunalbestyrelse, reduceres det faste vederlag, jf. stk. 2, med 75 %. Tillægsvederlag
(Stk. 5)
§ 3. Til et medlem af et forberedelsesudvalg eller et sammenlægningsudvalg, der har et eller flere børn under 10 år boende i hjemmet, ydes et tillægsvederlag på 10.000 kr. årligt. Tillægsvederlaget reguleres efter de for tjenestemænd i staten gældende reguleringssatser. Ved reguleringen anses det i 1. pkt. anførte beløb som grundbeløb pr. 1. oktober 1997. Stk. 2. Vederlag efter stk. 1 ydes, hvis medlemmet af forberedelsesudvalget eller sammenlægningsudvalget, dennes ægtefælle eller samlever har forældremyndighed over barnet eller har barnet i familiepleje eller netværksfamiliepleje, jf. § 142, stk. 1 og 2, i lov om social service. Stk. 3. I tilfælde af fælles forældremyndighed, hvor forældrene ikke bor sammen, ydes tillægsvederlaget kun, hvis barnet bor mest hos medlemmet af forberedelsesudvalget eller sammenlægningsudvalget. Hvis barnet bor lige meget hos begge forældremyndighedens indehavere, ydes vederlaget kun, hvis barnet er tilmeldt samme folkeregisteradresse som medlemmet af forberedelsesudvalget eller sammenlægningsudvalget. Stk. 4. Et forberedelsesudvalg eller et sammenlægningsudvalg kan beslutte at yde vederlaget, uanset at de i stk. 2 nævnte betingelser ikke er opfyldt, hvis barnet er tilmeldt samme folkeregisteradresse som medlemmet af forberedelsesudvalget eller sammenlægningsudvalget, og barnet bor mest hos denne. Stk. 5. Vederlag efter stk. 1 ydes med virkning fra den måned, hvor barnet fødes, eller hvor de i stk. 1-4 nævnte betingelser i øvrigt er opfyldt. Diæter
§ 4. Diæter, jf. § 50, stk. 1, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, og § 17, stk. 1, i lov om revision af den kommunale inddeling, jf. § 16 a, stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse, udgør i 2005 355 kr. og i 2006 360 kr. pr. dag. For dage, hvor hvervet beslaglægger mere end 4 timer, ydes det dobbelte. Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste
(Stk. 2)
§ 5. Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 50, stk. 1, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, og § 17, stk. 1, i lov om revision af den kommunale inddeling, jf. § 16, stk. 5, og § 16 a, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, kan pr. dag højst udgøre det femdobbelte af diætsatsen i § 4, 1. pkt. Forberedelsesudvalget henholdsvis sammenlægningsudvalget afgør, om erstatningskravet kan anses for dokumenteret. Stk. 2. Har et medlem af et forberedelsesudvalg, der samtidig er medlem af et amtsråd, ikke valgt at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med dette hverv, jf. § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, kan vedkommende ikke vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hvervet som medlem af forberedelsesudvalget. Tilsvarende gælder for et medlem af et forberedelsesudvalg, der samtidig er medlem af bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab, samt et medlem af et sammenlægningsudvalg, der samtidig er medlem af en kommunalbestyrelse. Vederlag m.v. til stedfortrædere
(Stk. 2)
§ 6. Til stedfortrædere i et forberedelsesudvalg og stedfortrædere i et sammenlægningsudvalg ydes vederlag og godtgørelse efter samme regler som til medlemmerne. Vederlag ydes dog kun forholdsmæssigt for den periode, hvor den pågældende midlertidigt er medlem af forberedelsesudvalget henholdsvis sammenlægningsudvalget. For deltagelse i enkelte møder i forberedelsesudvalget henholdsvis sammenlægningsudvalget, jf. § 51 i lov om regioner, nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, og § 18 i lov om revision af den kommunale inddeling, jf. § 14, stk. 3, og § 15, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, ydes ud over godtgørelse alene diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Stk. 2. Indtræder den pågældende i forberedelsesudvalget eller sammenlægningsudvalget i henhold til § 39 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab henholdsvis § 5 i lov om revision af den kommunale inddeling, jf. § 91 i lov om kommunale valg, ydes vederlag forholdsmæssigt fra den dag, den pågældende indtræder i forberedelsesudvalget henholdsvis sammenlægningsudvalget.
Vederlag til formand og næstformænd
Vederlag til formand og næstformænd
(Stk. 3)
§ 7. Formanden for et forberedelsesudvalg og formanden for et sammenlægningsudvalg oppebærer et vederlag, der svarer til størrelsen af den til enhver tid gældende løn i en tjenestemandsstilling i staten i overensstemmelse med bilag 1 til denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Hvis formanden for et forberedelsesudvalg samtidig er formand for et amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd eller formand for bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab, reduceres vederlaget, der ydes formanden for forberedelsesudvalget, med et beløb svarende til 75 % af det vederlag, den pågældende modtager for varetagelsen af hvervet som formand for amtsrådet, Hovedstadens Udviklingsråd eller bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab. Hvis formanden for et forberedelsesudvalg samtidig er medlem af et amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd eller bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab, reduceres vederlaget, der ydes formanden for forberedelsesudvalget, med et beløb svarende til 75 % af det samlede vederlag, som den pågældende modtager for varetagelsen af hvervet som medlem af amtsrådet, Hovedstadens Udviklingsråd eller bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab. Ved det samlede vederlag forstås fast vederlag, udvalgsvederlag, udvalgsformandsvederlag, næstformandsvederlag og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Stk. 3. Hvis formanden for et sammenlægningsudvalg samtidig er borgmester, reduceres vederlaget, der ydes formanden for sammenlægningsudvalget, med et beløb svarende til 75 % af det vederlag, den pågældende modtager for varetagelsen af hvervet som borgmester. Hvis formanden for et sammenlægningsudvalg samtidig er medlem af en kommunalbestyrelse, reduceres vederlaget, der ydes formanden for sammenlægningsvalget, med et beløb svarende til 75 % af det samlede vederlag, som den pågældende modtager for varetagelsen af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem. Ved det samlede vederlag forstås fast vederlag, udvalgsvederlag, udvalgsformandsvederlag, næstformandsvederlag og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
(Stk. 4)
§ 8. Et medlem af et forberedelsesudvalg, der efter § 51 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. § 15, stk. 5, eller 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, udpeges til at fungere som formand for forberedelsesudvalget, oppebærer i funktionsperioden vederlag efter § 7, stk. 1, jf. dog stk. 3 og lov om kommunernes styrelse § 34, stk. 6. Forberedelsesudvalget kan beslutte at yde vederlag efter § 50, stk. 1, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. lov om kommunernes styrelse § 34, stk. 4, til et medlem, der uden for de i 1. pkt. nævnte tilfælde varetager opgaver, som påhviler formanden for forberedelsesudvalget, jf. dog stk. 3 og lov om kommunernes styrelse § 34, stk. 6. Stk. 2. Et medlem af et sammenlægningsudvalg, der efter § 18 i lov om revision af den kommunale inddeling, jf. § 15, stk. 5, eller 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, udpeges til at fungere som formand for sammenlægningsudvalget, oppebærer i funktionsperioden vederlag efter § 7, stk. 1, jf. dog stk. 4 og lov om kommunernes styrelse § 34, stk. 6. Sammenlægningsudvalget kan beslutte at yde vederlag efter § 17, stk. 1, i lov om revision af den kommunale inddeling, jf. lov om kommunernes styrelse § 34, stk. 4, til et medlem, der uden for de i 1. pkt. nævnte tilfælde varetager opgaver, som påhviler formanden for sammenlægningsudvalget, jf. dog stk. 4 og lov om kommunernes styrelse § 34, stk. 6. Stk. 3. En næstformand for et forberedelsesudvalg, der oppebærer vederlag som næstformand efter § 10, stk. 1 eller 2, eller § 11, stk. 1, kan kun modtage funktionsvederlag efter stk. 1, såfremt den pågældende har varetaget formandens opgaver i mere end 5 uger. Stk. 4. En næstformand for et sammenlægningsudvalg, der oppebærer vederlag som næstformand efter § 10, stk. 3, eller § 11, stk. 2, kan kun modtage funktionsvederlag efter stk. 2, såfremt den pågældende har varetaget formandens opgaver i mere end 5 uger.
§ 9. Den, der modtager vederlag efter § 7 eller § 8, kan ikke samtidig oppebære anden økonomisk ydelse af forberedelsesudvalgets henholdsvis sammenlægningsudvalgets kasse for bestridelse af et regionalt eller kommunalt hverv. Der ydes dog godtgørelser i henhold til § 50, stk. 1, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, og § 17, stk. 1, i lov om revision af den kommunale inddeling, jf. § 16, stk. 10, litra a og b, i lov om kommunernes styrelse, og der kan ydes godtgørelser i henhold til § 50, stk. 1, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, og § 17, stk. 1, i lov om revision af den kommunale inddeling, jf. § 16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse. Næstformænd for forberedelsesudvalg henholdsvis for sammenlægningsudvalg
(Stk. 3)
§ 10. Et forberedelsesudvalg kan træffe beslutning om, at første næstformand for forberedelsesudvalget kan oppebære et vederlag på op til 10 % af vederlaget til formanden for forberedelsesudvalget, jf. § 7, stk. 1, dog kun op til 5 %, hvis næstformanden for forberedelsesudvalget samtidig er formand eller næstformand for et amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd eller bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab. Forberedelsesudvalget kan på det konstituerende møde og i første kvartal af funktionsperioden træffe beslutning om vederlag til første næstformand med virkning fra den 1. i måneden efter beslutningens vedtagelse og for resten af funktionsperioden. Stk. 2. Et forberedelsesudvalg kan træffe beslutning om, at anden næstformand for forberedelsesudvalget kan oppebære vederlag efter reglerne i stk. 1. Stk. 3. Et sammenlægningsudvalg kan træffe beslutning om, at første næstformand for sammenlægningsudvalget kan oppebære et vederlag på op til 10 % af vederlaget til formanden for sammenlægningsudvalget, jf. § 7, stk. 1, dog kun op til 5 %, hvis første næstformand for sammenlægningsudvalget samtidig er formand eller næstformand for en kommunalbestyrelse. Sammenlægningsudvalget kan på det konstituerende møde og i første kvartal af funktionsperioden træffe beslutning om vederlag til første næstformand med virkning fra den 1. i måneden efter beslutningens vedtagelse og for resten af funktionsperioden.
(Stk. 2)
§ 11. Et medlem af et forberedelsesudvalg, der efter § 51 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. § 15, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, udpeges til at fungere som første eller anden næstformand, der oppebærer vederlag efter § 10, stk. 1 eller 2, oppebærer i funktionsperioden vederlag svarende til første henholdsvis anden næstformands. Stk. 2. Et medlem af et sammenlægningsudvalg, der efter § 18 i lov om revision af den kommunale inddeling, jf. § 15, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, udpeges til at fungere som første næstformand, der oppebærer vederlag efter § 10, stk. 3, oppebærer i funktionsperioden vederlag svarende til første næstformands.
Fælles bestemmelser
Fælles bestemmelser
§ 12. Vederlag for hvervene som formand for, næstformand for eller medlem af et forberedelsesudvalg eller et sammenlægningsudvalg udbetales månedsvis forud og ydes for hver påbegyndt kalendermåned. Vederlag for stedfortrædere udbetales månedsvis bagud. Ophør
(Stk. 3)
§ 13. Vederlæggelse efter § 2, § 3, § 7, stk. 1, og § 10 ophører med udgangen af den måned, hvor den pågældende fratræder det enkelte hverv eller i en uafbrudt periode på 3 måneder ikke har varetaget dette. Stk. 2. Ved fravær på grund af sygdom, graviditet, barsel og adoption, hvor stedfortræder af denne grund er indkaldt efter § 51 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab og § 18 i lov om revision af den kommunale inddeling, jf. § 15, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, er der dog fortsat ret til vederlag i indtil 9 måneder. Stk. 3. Tillægsvederlag efter § 3 ophører endvidere med udgangen af den måned, hvor barnet fylder 10 år eller de i § 3 nævnte betingelser for at modtage vederlaget ikke længere er til stede. Feriegodtgørelse
(Stk. 2)
§ 14. Ud over vederlag efter §§ 7, 8, 10 og 11 oppebærer modtageren en feriegodtgørelse på 1½ % af de ydede vederlag. Stk. 2. Feriegodtgørelsen udbetales pr. 1. maj 2007. Pligtmæssige vederlag
§ 15. Enhver er forpligtet til at modtage de ydelser, der tilkommer den pågældende efter reglerne i denne bekendtgørelse. Ikrafttræden
§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2005.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 16. september 2005, den 16. september 2005 /Lars Løkke Rasmussen Pernille Christensen/
Årligt vederlag
Bilag 1 Kommunens indbyggertal pr. 1. juli 2005 Lønramme (Skalatrin) Særlige tillæg (årligt afrundet grundbeløb pr. 1. oktober 1997) Vederlag til formænd for sammenlægningsudvalg Til 12.500 12.501-25.000 25.001-40.000 40.001-80.000 Over 80.000 Vederlag til formænd for forberedelsesudvalg 37 (50) 38 (51) 39 (52) 40 (53) 40 (53) 40 (53) 66.300 kr. 66.300 kr.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2005
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2005