Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1850 "Hotelbusser" anses også som sovebusser
BEK nr 9128 af 08/02/2005 Det meddeles herved, at Færdselsstyrelsen den 8. februar 2005 har udstedt vedlagte bekendtgørelse om ændring af Detailforskrifter for Køretøjer 2004. Bekendtgørelsen udvider definitionen af sovebus til også at omfatte busser indrettet med faste liggepladser til passagerer ( hotelbusser ). For sådanne tidligere godkendte busser anses kravene til styrke og eftergivelighed af de eksisterende sikkerhedsadskillelser for opfyldt, såfremt styrken og eftergiveligheden skønnes forsvarlig.
Færdselsstyrelsen, den 8. februar 2005, den 8. februar 2005 /Ib Rasmussen/
BEKENDTGØRELSE OM ÆNDRING AFDETAILFORSKRIFTER FOR KØRETØJER 2004
Bilag 1 I Færdselsstyrelsens bekendtgørelse af 9. marts 2004 om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr som senest ændret ved bekendtgørelse af 25. januar 2005 erstattes punkt 1.03.356 af vedlagte. ÆNDRINGER: Definitionen af sovebus udvides til også at omfatte ”hotelbusser” indrettet med faste liggepladser til passagererne. Ændringerne er markeret med lodret streg i højre margen. GYLDIGHEDSOMRÅDE: Bekendtgørelsen gælder for alle køretøjer uanset datoen for første registrering. IKRAFTTRÆDEN: Bekendtgørelsen træder i kraft d. 17. februar 2005. Færdselsstyrelsen, den 8. februar 2005 Carsten Falk Hansen /Ib Rasmussen 1.03 KØRETØJSARTER OG –ANVENDELSER 356 SOVEBUS Sovebus er en personbil M 2 eller M 3 der er sådan indrettet, at alle eller nogle af passagersæderne kan omdannes til liggepladser. Sæde, hvor ryglænet kan lænes bagud indtil 45 grader, anses ikke som liggeplads. Som sovebus anses også personbil M 2 eller M 3, der er indrettet med faste liggepladser til passagerer (” hotelbus ”).
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2005
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2005