Tillæg 8 til Bygningsreglement for småhuse 1998
BEK nr 9172 af 30/03/2005 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998, og tillæg 1, der trådte i kraft den 1. februar 2001, tillæg 2, der trådte i kraft den 1. oktober 2001, tillæg 3, der trådte i kraft den 1. marts 2002, tillæg 4, der trådte i kraft den 20. maj 2003, tillæg 6, der trådte i kraft den 1. december 2004 og tillæg 7, der trådte i kraft den 1. februar 2005, foretages følgende ændringer: ”For beregning af arealets størrelse henvises til bestemmelsen i afsnit 2.6.1. Byggearbejder ved gas-, vand- og afløbsinstallationer – på nær nogle definerede, enkle installationsarbejder – må kun udføres af personer eller virksomheder, som har autorisation efter lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, som senest ændret ved lov nr. 1382 af 20. december 2004 om ændring af lov om autorisation af elinstallatører m.v. og lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger.” Afsnit 4 4.2.2 Afsnit 4.2.2, ophæves og i stedet indsættes: ”4.2.2 Ved dimensionering af betonkonstruktioner anvendes DS/EN 206-1 Beton, specifikation, egenskaber, produktion og overensstemmelse og DS 2426 Beton – Materialer – Regler for anvendelse af DS/EN 206 i Danmark.” Afsnit 7 (7.1.1) I vejledningen til afsnit 7.1.1 ophæves 3. afsnit, og i stedet indsættes: ”Byggearbejder ved gas-, vand- og afløbsinstallationer – på nær nogle definerede, enkle installationsarbejder – må kun udføres af personer eller virksomheder, som har autorisation efter bestemmelserne i lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, som senest ændret ved lov nr. 1382 af 20. december 2004 om ændring af lov om autorisation af elinstallatører m.v. og lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger.” 8.3 Tilslutning til skorsten (8.3.1) I vejledningen til afsnit 8.3.1 indsættes efter 4. pkt.: (8.3.1) Det gælder dog ikke automatisk fyrede ildsteder til biobrændsel. 8.4 Krav til skorstene og røgrør (8.4.1) Vejledningen til afsnit 8.4.1, ophæves, og i stedet indsættes: ”(8.4.1) En skorsten, der er CE-mærket i henhold til DS/EN 1856-1 og DS/EN 1858, opfylder kravene i afsnit 8.4.1, stk. 1 såfremt:
- Skorstenen kun anvendes til ildsteder med lavere driftstemperatur end driftstemperaturen angivet i CE-mærknings informationen. Driftstemperaturen er røggastemperaturen målt ved røggasafgangen fra ildstedet. I forbindelse med fyring med fast brændsel anvendes skorstene T 400. I forbindelse med fyring med olie eller automatisk fyring med biobrændsel kan driftstemperaturen oplyses af kedelfabrikanten.
- Skorstenen har en tæthed mindst som tæthedsklasse N1, når den er beregnet til negativt tryk.
- Skorstenen har en tæthed mindst som tæthedsklasse P1, når den er beregnet til positivt tryk.
- Skorstenen har modstandsevne mod sodild, såfremt den anvendes i forbindelse med fyring med olie eller fast brændsel.
En skorsten, der er CE-mærket i henhold til DS/EN 1856-1 eller DS/EN 1858 kan anvendes til ildsteder med kondenserende drift, såfremt skorstenen har modstandsevne mod kondens og diffusion af vanddamp (skorsten deklareret W). For en stålskorsten omfattet af DS/EN 1856-1 gælder tillige, at temperaturen på den udvendige side af skorstenen ikke må overstige den i DS/EN 1856-1, afsnit 6.4.2 angivne maksimale temperatur ved den til skorstenens driftsbetingelser svarende prøvningstemperatur for røggassen. Alternativt hertil kan stålskorstenen placeres i en skakt. Skakten skal være ventileret og skal omslutte skorstenen de steder, hvor skorstenen er placeret inde i bygningen, eksempelvis også i et uudnytteligt tagrum. Gennemføringer ikke må svække bygningsdelenes brandmodstandsevne, da det medfører en øget risiko for brandspredning i bygningen. Gennembrydes en bygningsdel klasse REI 30 [BD-bygningsdel 30] af en skakt, skal skakten opfylde kravene til en bygningsdel klasse EI 30 [BD-bygningsdel 30].” (8.4.2) I vejledningen til afsnit 8.4.2 indsættes efter 1. pkt.: ”En stålskorsten, der er CE-mærket i henhold til DS/EN 1856-1, skal mindst have materiale specifikationen L40100 (materiale type 40 eller bedre og tykkelse mindst 1,00 mm) eller materiale specifikationen L50040 (materiale type 50 eller bedre og tykkelse mindst 0,40 mm). Alternativt hertil kan bestandigheden mod korrosion eftervises ved korrosionsprøvning i henhold til DS/EN 1856-1, Annex A (V1, V2 eller V3). En skorsten, der er CE-mærket i henhold til DS/EN 1858, skal have en bestandighed mod korrosion klasse 3, når den skal anvendes til ildsteder fyret med olie eller fast brændsel.” (8.4.3) Vejledningen til afsnit 8.4.3, ophæves , og i stedet indsættes: ”(8.4.3) For en skorsten, der er CE-mærket i henhold til DS/EN 1856-1 og DS/EN 1858, er mindste afstand til brændbart materiale angivet i CE-mærknings informationen.” 8.5 Afstande til brændbart materiale 8.5.3 Afsnit 8.5.3, ophæves og i stedet indsættes: ”8.5.3 Brændbart materiale skal mindst holdes i følgende afstande fra små skorstene og fra de tilhørende røgrør og renselemme: ikke CE-mærkede stålskorstene og murede skorstene 100 mm renselemme 200 mm. Afstandene måles til den udvendige side. 8.5.5 Afsnit 8.5.5, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: ”Afstanden til MK-godkendte stålskorstene skal mindst være 50 mm.” 10.12 Installationer 10.12.1 Afsnit 10.12.1, ophæves, og i stedet indsættes: ”10.12.1 Installationer skal overholde bestemmelserne i afsnit 7.4 - 7.11. (10.12.1) Byggearbejder ved gas-, vand- og afløbsinstallationer – på nær nogle definerede, enkle installationsarbejder – må kun udføres af personer eller virksomheder, som har autorisation efter bestemmelserne i lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, som senest ændret ved lov nr. 1382 af 20. december 2004 om ændring af lov om autorisation af elinstallatører m.v. og lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger.”
13.1 Kolonihavehuse 13.1.3 Afsnit 13.1.3, ophæves, og i stedet indsættes: ”13.1.3 Installationer skal overholde bestemmelserne i afsnit 7.4 - 7.10. (13.1.3) Byggearbejder ved gas-, vand- og afløbsinstallationer – på nær nogle definerede, enkle installationsarbejder – må kun udføres af personer eller virksomheder, som har autorisation efter bestemmelserne i lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003 om gasinstalltioner og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, som senest ændret ved lov nr. 1382 af 20. december 2004 om ændring af lov om autorisation af elinstallatører m.v. og lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger.” Bestemmelserne i afsnit 4.2.2 træder i kraft den 1. januar 2006. De øvrige bestemmelser træder i kraft den 15. april 2005.
Erhvervs- og Byggestyrelsen, den 30. marts 2005, den 30. marts 2005 /Jesper Rasmussen Mette Preisler/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2005
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2005