Tillæg 11 til Bygningsreglement 1995

BEK nr 9173 af 31/03/2005 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995 med tillæg 1, der trådte i kraft den 1. december 1999, og i ny udgave af tillæg 1, der trådte i kraft den 1. august 2000, tillæg 2, der trådte i kraft den 1. februar 2001, tillæg 3, der trådte i kraft den 1. oktober 2001, tillæg 4, der trådte i kraft den 1. marts 2002, tillæg 5, der trådte i kraft d. 20. maj 2003, tillæg 6 og 7, der trådte i kraft den 1. april 2004, tillæg 8 og tillæg 9, der trådte i kraft den 1. juni 2004, og i tillæg 10, der trådte i kraft 1. februar 2005, foretages følgende ændringer: Kapitel 1 1.6, stk. 8 Vejledningen til kapitel 1.6, stk. 8, ophæves, og i stedet indsættes: ”(1.6, stk. 8) Der henvises til Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr.1268 af 10. december 2004 om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller.” Kapitel 4 4.1, stk. 1 Første afsnit af vejledning til kapitel 4.1, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes: ”(4.1, stk. 1) Der henvises til SBi-anvisning 195, Boligers tilgængelighed, til DS/R 470 anvisning for teknisk forebyggelse af vold og hærværk og til NP-206 Norm for teknisk forebyggelse af indbrudskriminalitet. DS-publikationen ”Udearealer for alle – Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden” indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og –sikkerhed.” 4.2.1, stk. 1 Vejledningen til kapitel 4.2.1, stk. 1, 1. afsnit ophæves, og i stedet indsættes: ”(4.2.1, stk. 1) Med hensyn til adgangsveje, som også er flugtveje, henvises til kap. 6.2.” 4.3.2, stk. 5 Vejledningen til kapitel 4.3.2, stk. 5, ophæves, og i stedet indsættes: ”(4.3.2, stk. 5) For en hensigtsmæssig køkkenindretning for bevægelseshæmmede henvises til SBi-anvisning195, Boligers tilgængelighed.” Kapitel 5 5.1.2, stk. 2 Kapitel 5.1.2, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes: ”Stk. 2. Ved dimensionering af betonkonstruktioner anvendes DS/EN 206-1 Beton, specifikation, egenskaber, produktion og overensstemmelse og DS 2426 Beton – Materialer – Regler for anvendelse af DS/EN 206 i Danmark.” Kapitel 7 7.4, stk. 1 Vejledningen til kapitel 7.4, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes: ”(7.4, stk. 1) I By- og Byg-anvisning 200 beskrives, hvorledes gulve og vægge i vådrum kan udføres. Endvidere fremgår af SBI-anvisning 180, Badeværelser, eksempler på planlægning, projektering og udførelse af badeværelser i nye og gamle boliger.” Kapitel 10 10.3, stk. 1 Vejledningen til kapitel 10.3, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes: ”(10.3, stk. 1) Kedler til fyring med gas og olie skal CE-mærkes, jf. Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 488 af 7. juni 1994 om krav til virkningsgrad i varmtvandskedler, der anvender flydende eller luftformigt brændsel.” 10.6, stk. 1 Kapitel 10.6, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes: ”Stk. 1. Lysningsarealet i en skorsten skal svare til den indfyrede effekt. Tilsluttes der flere ildsteder til samme skorsten, beregnes lysningsarealet i forhold til ildstedernes samlede effekt.

(10.6, stk. 1). Den indfyrede effekt vil for de fleste ildsteder kunne oplyses af fabrikanten. Det er vigtigt, at lysningsarealet er tilpasset den indfyrede effekt. Et forkert lysningsareal kan give en dårlig forbrænding og dermed risiko for kulilteforgiftning. Generelt bør lysningsarealet være mindst 50 cm2 (80 mm diameter) for oliefyrede ildsteder og mindst 175 cm2 (150 mm diameter) for ildsteder til fast brændsel. Det gælder dog ikke automatisk fyrede ildsteder til biobrændsel. For gasfyrede ildsteder gælder gasreglementets bestemmelser. Gasreglementet stiller visse betingelser for tilslutning af gasfyrede ildsteder til skorstene, hvortil der er sluttet andre ildsteder.” 10.7, stk. 1 Vejledningen til kapitel 10.7, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes: ”(10.7, stk. 1) En skorsten, der er CE-mærket i henhold til DS/EN 1856-1 eller DS/EN 1858, opfylder kravene i 10.7 stk. 1 såfremt:

• Skorstenen kun anvendes til ildsteder med lavere driftstemperatur end driftstemperaturen angivet i CE-mærknings informationen. Driftstemperaturen er røggastemperaturen målt ved røggasafgangen fra ildstedet. I forbindelse med fyring med fast brændsel anvendes en driftstemperatur på 400°C (skorsten deklareret T 400). I forbindelse med fyring med olie eller automatisk fyring med biobrændsel kan driftstemperaturen oplyses af kedelfabrikanten.
• Skorstenen har en tæthed mindst som tæthedsklasse N1, når den er beregnet til negativt tryk.
• Skorstenen har en tæthed mindst som tæthedsklasse P1, når den er beregnet til positivt tryk.
• Skorstenen har modstandsevne mod sodild, såfremt den anvendes i forbindelse med fyring med olie eller fast brændsel. En skorsten, der er CE-mærket i henhold til DS/EN 1856-1 eller DS/EN 1858 kan anvendes til ildsteder med kondenserende drift, såfremt skorstenen har modstandsevne mod kondens og diffusion af vanddamp (skorsten deklareret W). For en stålskorsten efter DS/EN 1856-1 gælder tillige, at temperaturen på skorstenens udvendige side ikke må overstige den i DS/EN 1856-1, afsnit 6.4.2 angivne maksimale temperatur ved den til skorstenens driftsbetingelser svarende prøvningstemperatur for røggassen. Alternativt hertil kan stålskorstenen placeres i en skakt. Skakten skal være ventileret og skal omslutte skorstenen de steder, hvor skorstenen er placeret inde i bygningen, eksempelvis også i et uudnytteligt tagrum. Gennemføringer må ikke svække bygningsdelenes brandmodstandsevne, da det medfører en øget risiko for brandspredning i bygningen. Gennembrydes en bygningsdel klasse REI 30 [BD-bygningsdel 30] af en skakt, skal skakten således udføres som en bygningsdel klasse EI 30 [BD-bygningsdel 30].” 10.7, stk. 2 Vejledningen til kapitel 10.7, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes: ”(10.7, stk. 2) Bestemmelsen muliggør anvendelse af skorstene af plast sammen med kondenserende kedler, der er indrettet hertil. En stålskorsten, der er CE-mærket i henhold til DS/EN 1856-1, skal mindst have materialespecifikationen L40100 (materiale type 40 eller bedre og tykkelse mindst 1,00 mm) eller materialespecifikationen L50040 (materiale type 50 eller bedre og tykkelse mindst 0,40 mm). Alternativt hertil kan bestandigheden mod korrosion eftervises ved korrosionsprøvning i henhold til DS/EN 1856-1, Annex A (V1, V2 eller V3).

En skorsten, der er CE-mærket i henhold til DS/EN 1858, skal have en bestandighed mod korrosion klasse 3, når den skal anvendes til ildsteder fyret med olie eller fast brændsel.” 10.7, stk. 3 Vejledningen til kapitel 10.7, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes: ”(10.7, stk. 3) For en skorsten, der er CE-mærket i henhold til DS/EN 1856-1 eller DS/EN 1858, er mindste afstand til brændbart materiale angivet i CE-mærknings informationen.” 10.7, stk. 8 I kapitel 10.7, stk. 8, ændres ”By- og Boligministeriet” til ”Erhvervs- og Byggestyrelsen” 10.7, stk. 9 Kapitel 10.7, stk. 9, ophæves, og i stedet indsættes: ”Stk. 9. Brændbart materiale skal mindst holdes i følgende afstande fra små skorstene og fra de tilhørende røgrør og renselemme:

• ikke CE-mærkede stålskorstene og murede skorstene 100 mm
• røgrør 300 mm For pejse og brændeovne, der er udført i overensstemmelse med DS 887, Brændeovne, eller DS/EN 13240, Brændeovne kan afstanden fra fritstående lodrette røgrør og til brændbart materiale reduceres til 225 mm.
• renselemme 200 mm Afstandene måles fra den udvendige side.” 10.7, stk. 10 I kapitel 10.7, stk. 10, 2. punktum ændres ”og 50 mm fra stålskorstene” til: ”og 50 mm fra MK-godkendte stålskorstene.” 10.7, stk. 11 I kapitel 10.7, stk. 11 ændres ”klasse T tagdækning” til ”tagdækning klasse Broof (t2) [klasse T tagdækning]”. Bestemmelserne i kapitel 5.1.2, stk. 2 træder i kraft den 1. januar 2006. De øvrige bestemmelser træder i kraft den 15. april 2005.

Erhvervs- og Byggestyrelsen, den 31. marts 2005, den 31. marts 2005 /Jesper Rasmussen Mette Preisler/