Meddelelse om ændrede regler og vilkår for fiskeriet af 21. januar 2005
BEK nr 9197 af 21/01/2005 Ny havdageregulering i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, farvandet vest for Skotland, den østlige del af Den engelske Kanal og Det irske Hav. Den 1. februar 2005 træder en ny havdageregulering for de nævnte områder i kraft. Retsgrundlaget for denne havdageregulering findes i bilag 4a i Rådets forordning (EF) nr. 27/2005 af 22. december 2004 om fastsættelse for 2005 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger. Danske fiskerfartøjer med en længde overalt på 10 meter og derover, må efter den 1. februar 2005 kun medbringe de typer af redskaber, der er nævnt i bilag IVa punkt 4 i Rådets forordning (EF) nr. 27/2005 af 22. december 2004 i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, farvandet Vest for Skotland, den østlige del af Den engelske Kanal og Det irske Hav, hvis der for fartøjet er søgt om en havdagetilladelse. Ansøgning om tilladelse indgives til Fiskeridirektoratet på særskilt skema som findes på direktoratets hjemmeside eller som kan fås ved henvendelse til Fiskeridirektoratets lokale afdelinger. Fra den 1. februar 2005 må fartøjerne kun medbringe de i forordningen definerede redskaber i det antal dage og på de betingelser, der fremgår af forordningen. Efter den 10. februar 2005 må sejlads med de nævnte redskaber i de nævnte farvande kun finde sted, hvis havdagetilladelsen er om bord på fartøjet. For fartøjernes aktiviteter vil der skulle afgives meldinger i henhold til vilkårene i tilladelsen.
Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2004, § 2, jf. bilag 6
Fiskeridirektoratet, den 21. januar 2005 Bent Pallisgaard
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2005
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2005