Meddelelse om ændrede regler og vilkår for fiskeriet af 27. maj 2005
BEK nr 9257 af 27/05/2005 Torsk i Nordsøen og Skagerrak Den i § 38, stk. 2 i Reguleringsbekendtgørelsens anførte bestemmelse om, at årsmængden i kystfiskertilladelsen er en andel af de danske kvoter pr. 1. januar 2005 ændres således, at årsmængden i stedet er en andel af de til enhver gældende kvoter. I tilfælde af, at torskekvoterne i Nordsøen og Skagerrak ændres, vil der kvartalsvis blive udstedt reviderede kystfiskertilladelser indeholdende reviderede årsmængder. Torsk i Nordsøen Fra onsdag den 1. juni 2005 og indtil videre er det for alle fartøjer tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængder torsk pr. kalendermåned: Det er for fartøjer med en længde på 9 meter og under 12 meter og som lander direkte på stranden, efter ansøgning til Fiskeridirektoratets lokale afdelinger muligt at opnå tilladelse til at fiske, medbringe og lande en rationsmængde, der svarer til den længdekategori, der ligger umiddelbart over den længdekategori, hvortil fartøjet hører. Ved industrifiskeri er det i rationsperioden tilladt at fiske, medbringe og lande 300 kg torsk fra Nordsøen. Torsk i Skagerrak Fra onsdag den 1. juni 2005 og indtil videre er det for alle fartøjer tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængder torsk pr. kalendermåned: Det er for fartøjer med en længde på 9 meter og under 12 meter og som lander direkte på stranden, efter ansøgning til Fiskeridirektoratets lokale afdelinger muligt at opnå tilladelse til at fiske, medbringe og lande en rationsmængde, der svarer til den længdekategori, der ligger umiddelbart over den længdekategori, hvortil fartøjet hører. Ved industrifiskeri er det i rationsperioden tilladt at fiske, medbringe og lande 300 kg torsk fra Skagerrak. Torsk i Kattegat Fra onsdag den 1. juni 2005 og indtil videre er det for alle fartøjer tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængder torsk pr. halve kalendermåned: Torsk i underområde 22-32 i Østersøen og Bælterne Fra og med onsdag den 1. juni skal enhver landing, som indeholder mere end 300 kg (levende vægt) torsk forudanmeldes til Fiskeridirektoratets telefonregistrering. Forudanmeldelsen, der skal afgives via telefon (indtastning eller sms) eller som e-mail, skal afgives senest 2 timer før ankomst til havn. Forudanmeldelse afgives på telefonnummeret 33963540 eller på adressen efud@fd.dk . Torsk i underområde 22-24 i Østersøen og Bælterne Fra og med onsdag den 1. juni 2005 og indtil videre er det med fartøjer, hvis ejer har tilladelse til fiskeri af torsk på rationsvilkår, tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængder torsk pr. kalenderuge: Perioden fra onsdag den 1. juni til og med søndag den 5. juni betragtes i relation til ovennævnte som en kalenderuge. Mørksej i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne Fra og med onsdag den 1. juni 2005 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængder mørksej pr. kalendermåned: Ved industrifiskeri er det i rationsperioden tilladt at fiske, medbringe og lande 13.000 kg mørksej fra ovennævnte farvande.
Tunge i Nordsøen Fra onsdag den 1. juni 2005 og indtil videre er det for alle fartøjer tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængder tunge pr. halve kalendermåned: Fangster af tunge fra Nordsøen må ikke uden tilladelse fra Fiskeridirektoratet medbringes i andre farvande og landes i havne beliggende ud til andre farvande. Havtaske i norsk økonomisk zone i Nordsøen Fra og med onsdag den 1. juni og indtil videre er det for alle fartøjer ved fiskeri i norsk økonomisk zone i Nordsøen tilladt at fiske, medbringe og lande højst 4 tons havtaske pr. kalendermåned. Endvidere må den ombordværende mængde havtaske ikke på noget tidspunkt udgøre mere end 30 % af den totale ombordværende fangst. Brisling i Skagerrak og Kattegat Den i § 155, stk. 2 i Reguleringsbekendtgørelsen anførte periode, hvor det er forbudt at fiske brisling i Skagerrak og Kattegat ophæves. Brisling i underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne Med virkning fra onsdag den 1. juni genåbnes for fiskeri således, at det med fartøjer, hvis ejere har en tilladelse nr. 109 til fiskeri af brisling i underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne, er tilladt at fiske, medbringe og lande højst 20 tons brisling pr. fangstrejse, idet der dog kun må foretages en landing pr. døgn. Under forudsætning af, at der højst landes en gang hvert andet døgn er det tilladt at fiske, medbringe og lande op til 40 tons brisling pr. fangstrejse. Fiskeri i henhold til tilladelse nr. 109 er forbudt fra lørdag kl. 00.00 til søndag kl. 24.00. Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2004, § 2, jf. bilag 6 3.100 kg Fartøjer på 16 meter og derover
Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2004, § 2, jf. bilag 6
Fiskeridirektoratet, den 27. maj 2005 Mik Jensen
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2005
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2005