TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen

DanmarkBekendtgørelse2005

BEK nr 933 af 04/10/2005 I medfør af § 1, stk. 1-4, § 4, stk. 1 og 5, og § 24 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. (Bemyndigelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 28. april 2004, fastsættes efter bemyndigelse:

Indledning

Indledning

§ 1

§ 1. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse vedrører direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen.

Ansøgning om støtte

Ansøgning om støtte

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Landbrugere, der ønsker at modtage støtte efter denne ordning, skal hvert år indsende en ansøgning til Direktoratet for FødevareErhverv. Ansøgningen skal indgives på et særligt skema, enten i papirform eller elektronisk. Skemaet fås ved henvendelse i Direktoratet for FødevareErhverv eller via direktoratets hjemmeside. Ansøgningen skal være direktoratet i hænde senest den 21. april, eller i tilfælde, hvor den 21. april er en lørdag, søndag, mandag eller en helligdag, den anden hverdag (lørdag ikke medregnet), der følger herefter. Stk. 2. Ansøgere skal endvidere indsende markkort, hvorpå alle bedriftens arealer er indtegnet og identificeret med samme nummer som anført i ansøgningen. Stk. 3. Der kan kun indgives én ansøgning for hver bedrift. Areal er, hvorpå en landbruger har givet græsningsret til andre, skal angives i ansøgningen for den, der ejer eller forpagter arealet.

National reserve

National reserve

§ 3

§ 3. Tildeling fra den nationale reserve kan ske i form af betalingsrettigheder eller ved forøgelse af værdien af allerede tildelte betalingsrettigheder. Der sker kun tildeling fra den nationale reserve, hvis værdien af det tildelte overstiger 5.000 kr.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Ansøgning om tildeling fra den nationale reserve kan hvert år indsendes til direktoratet i perioden fra den 15. januar til ansøgningsfristens udløb, jf. § 2, stk. 1, for det pågældende år. Stk. 2. Ansøgning indsendes på et skema, der fås ved henvendelse til direktoratet, vedlagt nødvendig dokumentation. Tildeling fra den nationale reserve til landbrugere i særlige situationer

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Direktoratet for FødevareErhverv tildeler betalingsrettigheder fra den nationale reserve eller forhøjer værdien af allerede tildelte betalingsrettigheder til landbrugere, der opfylder betingelserne i Kommissionens Forordning (EF) nr. 795/2004 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen. Stk. 2. Ved langfristede forpagtningsforhold forstås forpagtninger med en varighed på mindst 5 år, jf. artikel 18, stk. 5, i Kommissionens Forordning (EF) nr. 795/2004 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen. Tildeling fra den nationale reserve i andre tilfælde

§ 6

(Stk. 6)

§ 6. Direktoratet for FødevareErhverv kan efter ansøgning forhøje værdien af en betalingsrettighed, der er tildelt i medfør af § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1514 af 22. december 2004 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen, og hvor værdien af betalingsrettigheden er reduceret som følge af dobbeltstøtte. Ansøgning om forhøjelse kan indgives efter udløbet af tilsagnsperioden for tilsagnet om tilskud til økologisk jordbrugsdrift eller om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Stk. 2. Direktoratet kan endvidere tildele betalingsrettigheder fra den nationale reserve til

  1. landbrugere, hvis arealer den 25. april 2005, var beplantet med permanente afgrøder, og hvor arealerne efter rydning opfylder betingelserne for støtteberettigede arealer, forudsat at landbrugeren ikke har solgt tildelte eller erhvervede betalingsrettigheder, uden at der er fulgt et tilsvarende areal med, eller
  2. landbrugere, hvis arealer på ansøgningstidspunktet den 25. april 2005 blev udnyttet til råstofindvinding ifølge tilladelse efter råstofloven, og som efter endt råstofindvinding er retableret til landbrugsjord. Stk. 3. Der sker kun tildeling efter stk. 2, hvis værdien af det tildelte overstiger 5.000 kr. Stk. 4. Ansøgning om tildeling fra den nationale reserve i henhold til stk. 2, vil i det omfang, der er midler til rådighed inden for hver af de nævnte grupper, blive behandlet og tilgodeset i den rækkefølge, ansøgningerne indkommer til direktoratet. Er der et år ikke tilstrækkelige midler, vil ansøgningerne komme i betragtning det følgende år. Stk. 5. Ansøgninger om tildeling efter stk. 2, nr. 2, skal ledsages af dokumentation fra amtsrådet om, at arealet er retableret til landbrugsformål. Stk. 6. Hvis en ansøger, der har fået tildelt betalingsrettigheder efter stk. 2, nr. 1, indenfor en periode på 5 år efter tildelingen nybeplanter et areal med permanente afgrøder, vil de tildelte betalingsrettigheder fra den nationale reserve for et tilsvarende areal blive inddraget til reserven. Der kan maksimalt inddrages et antal betalingsrettigheder, der er tildelt fra den nationale reserve under dette omstruktureringsprogram.

Almindelige betingelser for støtte

Almindelige betingelser for støtte

§ 7

(Stk. 5)

§ 7. Areal er, der indgår i en ansøgning om støtte, skal mindst være til rådighed som landbrugsareal for ansøgeren i en sammenhængende periode fra den 15. januar til den 15. november i ansøgningsåret. Stk. 2. En landbruger kan ved indsendelsen af ansøgningen, jf. § 2, vælge en anden rådighedsperiode, end den i stk. 1 nævnte. Rådighedsperioden skal have begyndelsestidspunkt inden for perioden 1. september til 21. april. Stk. 3. En landbruger kan vælge at angive to forskellige 10 måneders rådighedsperioder. Begyndelsestidspunktet for de to perioder skal ligge indenfor den i stk. 2, 2. pkt. nævnte periode. Stk. 4. Landbrugere, der benytter sig af muligheden for at vælge to rådighedsperioder, skal i ansøgningen om støtte angive den valgte rådighedsperiode for hver enkelt mark. Stk. 5. Sker der i rådighedsperioden ved ekspropriation eller på ekspropriationslignende vilkår rådighedsberøvelse af arealer, der indgår i en ansøgning efter denne ordning, kan kravet om rådighed i 10 måneder fraviges for disse arealer. Hvis rådighedsberøvelsen finder sted senest den 1. september i ansøgningsåret, skal Direktoratet for FødevareErhverv have underretning om forholdet senest den 1. oktober samme år. Hvis rådighedsberøvelsen finder sted efter den 1. september i ansøgnings-året, skal direktoratet senest have meddelelse om forholdet på datoen for udløbet af rådighedsperioden.

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Dyrkede arealer skal under normale vejrforhold være sået eller tilplantet senest den 31. maj i ansøgningsåret. Ved senere såning eller tilplantning betragtes arealerne som landbrugsarealer, som ikke dyrkes og arealerne skal overholde bestemmelserne i §§ 17 – 20 om god landbrugs- og miljømæssig stand. Stk. 2. På arealer, hvortil der søges om støtte med anvendelse af betalingsrettigheder bortset fra udtagningsrettigheder, er det, på de støtteberettigede arealer, tilladt at dyrke de frugt- og grøntssagsafgrøder, som er nævnt i art. 60, stk.1, i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, i perioden fra den 15. juli til den 15. oktober.

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Ansøger skal udtage et areal, der svarer til antallet af de udtagningsrettigheder, som vedkommende råder over ved ansøgningsfristens udløb. Stk. 2. Landbrugere, hvis bedrift drives fuldt ud efter reglerne om økologisk jordbrugsproduktion, er dog kun forpligtet til at udtage jord af produktionen svarende til det antal udtagningsrettigheder, som vedkommende har erhvervet efter tildelingen af betalingsrettigheder i 2005 uden samtidig erhvervelse af et tilsvarende areal.

§ 10

(Stk. 4)

§ 10. Den enkelte mark, hvortil der søges støtte, skal bestå af et sammenhængende areal, der udgør mindst 0,30 ha, medmindre marken på grund af naturlige afgrænsninger eller naboskel ikke kan sammenlægges med andre marker, jf. dog stk. 2. En mark opfylder mindstekravet, selv om der dyrkes flere støtteberettigede frugt- og grøntsagsafgrøder på arealet. Stk. 2. For udtagne marker gælder, at en mark skal være mindst 10 meter bred i over halvdelen af sin længde og udgøre et areal på mindst 0,10 ha. Stk. 3. Uanset stk. 2 kan som udtagne arealer medtages randzoner med en størrelse på mindst 0,05 ha og en bredde på mindst 5 meter langs søer, åbne vandløb, kystlinier samt langs fortidsminder, som er beskyttet i medfør af museumslovens § 29e. Det er en betingelse for medtagelse af sådanne randzoner, at der ikke er dyrkede eller på anden måde landbrugsmæssigt udnyttede arealer mellem randzonen og vandkanten eller fortidsmindet. Stk. 4. Ordningen med dyrkning af udtagne arealer med henblik på fremstilling af produkter, der ikke primært er bestemt til konsum eller foderbrug kan ikke anvendes på arealer, der udtages i medfør af stk. 3.

§ 11

§ 11. Et areal, hvorpå der har været skov eller permanente afgrøder, kan kun danne grundlag for udbetaling af støtte, hvis rødderne er fjernet inden starten af rådighedsperioden i ansøgningsåret, således at pløjning af arealet kan ske.

§ 12

§ 12. Ved lavskov forstås skovtræer, der kan skyde fra stødet, og som stævnes mindst en gang hvert tiende år, for pil og poppel i renkultur, dog mindst en gang hvert tyvende år. I blandede beplantninger kan indgå op til 25 pct. træer af arter, som normalt ikke skyder fra stødet.

§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Tilstødende marker med samme afgrøde skal være tydeligt fysisk adskilt, hvis der søges om støtte til arealer baseret på forskellige typer rettigheder, eller hvis nogle af markerne indgår i en ansøgning om støtte efter denne ordning, mens andre af markerne danner grundlag for støtte efter andre ordninger. Adskillelsen skal etableres på en sådan måde, at den ikke kan flyttes i løbet af dyrkningssæsonen. Stk. 2. Hvis arealet for en mark, der er anmeldt som udtaget, overstiger udtagningspligten, og reglerne for udtagne arealer er opfyldt for hele marken, kan fysisk adskillelse undlades.

Permanente græsarealer

Permanente græsarealer

§ 14

§ 14. Ved permanente græsarealer forstås arealer, som nævnt i art. 2, litra 2 i Kommissionens Forordning nr. 796/2004 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, og som afgræsses eller slås mindst en gang hvert andet år.

§ 15

(Stk. 5)

§ 15. Direktoratet for FødevareErhverv fastlægger referenceandelen for permanente græsarealer. Referenceandelen er arealet med permanente græsarealer i 2003 i forhold til det samlede landbrugsareal i 2005. Stk. 2. Konstaterer direktoratet for et givet år, at det samlede areal med permanent græs er faldet, og at andelen af arealet med permanente græsarealer i forhold til det samlede landbrugsareal er faldet med mere end 5 procent i forhold til referenceandelen, iværksætter direktoratet en ordning, hvorefter permanente græsarealer kun må inddrages i omdriften, hvis direktoratet efter ansøgning giver tilladelse hertil. Stk. 3. Hvis det for et givet år konstateres, at det samlede areal med permanent græs er faldet, og andelen af arealet med permanente græsarealer i forhold til det samlede landbrugsareal, er faldet med mere end 10 pct. i forhold til referenceandelen, giver direktoratet landbrugere, der søger støtte efter denne ordning, og som råder over arealer, der er blevet omlagt fra permanente græsarealer til anden anvendelse, påbud om retablering af permanente græsarealer. Stk. 4. Areal er, der i henhold til en forpligtelse i et tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugs-foranstaltninger er udlagt som permanente græsarealer, er i perioden fra MVJ-tilsagnets udløb til den 31. august i det førstkommende kalenderår, hverken omfattet af krav om forudgående tilladelse efter stk. 2 eller påbud om retablering efter stk. 3. Det skal angives på førstkommende ansøgning om enkeltbetaling efter MVJ-tilsagnets udløb, om arealet inddrages i omdriften. Stk. 5. Bedrifter med tilsagn om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion er i tilsagnsperioden og i perioden fra forpligtelsens udløb til det umiddelbart efterfølgende ansøgningstidspunkt for støtte hverken omfattet af krav om forudgående tilladelse efter stk. 2 eller påbud om retablering efter stk. 3.

Krydsoverensstemmelse

Krydsoverensstemmelse

§ 16

(Stk. 2)

§ 16. Manglende overholdelse af de i bilag 1 anførte krav kan medføre nedsættelse eller bortfald af støtten eller udelukkelse fra støtteordningen. Direktoratet for FødevareErhverv fastsætter i overensstemmelse med fællesskabets regler herom størrelsen af nedsættelsen eller træffer afgørelse om udelukkelse på grundlag af indberetning om manglende overholdelse fra de pågældende kontrolmyndigheder jf. § 28, stk. 2, og de heri indeholdte oplysninger om alvor, omfang og varighed. Stk. 2. Ved afgørelse om nedsættelse eller bortfald af støtten eller udelukkelse fra støtteordningen betragtes flere overtrædelser af samme krav inden for 3 år som gentagelse. God landbrugs- og miljømæssig stand

§ 17

(Stk. 8)

§ 17. Udtagne arealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes, skal holdes plantedækket. Stk. 2. Plantedækket skal etableres senest 14 dage efter høst, dog senest den 1. oktober, medmindre der er tilstrækkeligt eksisterende plantedække på arealerne. Hvis høsten først sker efter den 1. oktober, skal plantedækket etableres snarest muligt og senest den 31. maj. Etableret plantedække kan retableres i perioden fra den 15. april til den 31. maj under forudsætning af, at reglerne om slåning i § 18, stk. 2, er overholdt. Stk. 3. Plantedækket skal etableres på grundlag af fremspirede spildfrø fra tidligere dyrkningsår eller ved udsåning af

  1. græsarter i renbestand, idet afgrøden på udtagne arealer dog ikke i et senere år må anvendes til frøproduktion,
  2. græsarter i blandinger, evt. iblandet kløver, idet andelen af kløver på udtagne arealer højst må udgøre 25 pct., jf. dog stk. 4, eller
  3. andre frø eller frøblandinger, som godkendes af Direktoratet for FødevareErhverv. Stk. 4. Uanset stk. 3, nr. 2, kan plantedækket på udtagne arealer på landbrugsejendomme, der er autoriseret til økologisk jordbrug efter Plantedirektoratet s bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion, etableres ved udsåning af græsarter i blandinger iblandet mere end 25 pct. kløver. Det er en betingelse, at plantedækket tidligst nedpløjes den 1. marts efter udtagningsperiodens ophør. Stk. 5. Uanset stk. 3, kan olieræddike anvendes som plantedække det første år efter høst på arealer, hvor forfrugten er roer. I dette tilfælde skal plantedækket senest være udsået den følgende 31. maj. Hvis arealet ikke skal anvendes til landbrugsproduktion det følgende høstår, eller hvis det skal videreføres som udtaget areal i den efterfølgende udtagningsperiode, skal olieræddike erstattes af et vinterfast plantedække. Stk. 6. Direktoratet kan endvidere godkende udsåning af vildt- og bivenlige planter på de i stk. 1. omhandlede arealer. Stk. 7. Plantedække kan undlades i en bredde af højst to meter rundt om hver enkelt mark. Dette areal kan ved mekanisk bearbejdning holdes plantefrit hele året. Plantedække kan dog ikke undlades på arealer, der ligger nærmere end 5 meter fra søer, åbne vandløb, kystlinier og de i § 10, stk. 3, nævnte fortidsminder. Endvidere kan der hele året etableres insektvolde på de i stk. 1 nævnte arealer, og der kan efter godkendelse fra direktoratet etableres andre former for faunaforbedrende foranstaltninger. Stk. 8. På de i stk. 1 nævnte arealer, herunder arealer, der videreføres som udtagne i det følgende år, skal der hvert år inden 1. oktober ske eftersåning af områder uden tilstrækkeligt plantedække.
§ 18

(Stk. 2)

§ 18. Udtagne arealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes, skal vedligeholdes ved slåning efter behov, idet opvækst af træer og buske ikke må være mere end fem år gamle. Stk. 2. Plantedækket må ikke slås i perioden 1. maj - 30. juni. Hvis arealerne er beliggende inden for de afstandskrav, der gælder efter bestemmelserne for certificering af frø, skal plantedækket dog slås inden blomstring på anmodning fra den berørte planteavler. Endvidere må plantedækket slås i forbindelse med bekæmpelse af flyvehavre, hejrearter, brændenælder, tidsler samt giftige eller aggressive ukrudtsarter, som fastlægges af Direktoratet for Fødevareerhverv.. Plantedækket må slås hele året, hvis det igennem hele foråret ved slåning med jævne mellemrum holdes helt kort.

§ 19

(Stk. 4)

§ 19. Udtagne arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes, må ikke anvendes på en måde, der medfører ødelæggelse eller fjernelse af plantedækket. Midlertidige foranstaltninger og arrangementer er dog tilladt, hvis plantedækket retableres straks efter anvendelsen. Stk. 2. Uanset stk. 1, kan landbrugsarealer, der ikke dyrkes, altid anvendes til landbrugsmæssige formål. Stk. 3. Uanset stk. 1 kan der på landbrugsarealer, der ikke dyrkes, foretages mekanisk jordbehandling, og anvendes gødning og pesticider fra 15. juli, med henblik på at etablere en vinterafgrøde til høst i det følgende år. Stk. 4. Uanset stk. 1 kan udtagne arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes, indtil udgangen af 2006 anvendes til oplagring af træ fældet af orkanen i januar 2005 forudsat, at der er tale om træer fra egne arealer.

§ 20

(Stk. 3)

§ 20. På udtagne arealer og på landbrugsarealer, der ikke dyrkes, må der ikke

  1. anvendes plantebeskyttelsesmidler, jf. lov om kemiske stoffer og produkter, med undtagelse af midler, der anvendes med henblik på selektiv bekæmpelse af kæmpebjørneklo og selektive midler til bekæmpelse af flyvehavre under forudsætning af at det øvrige plantedække ikke beskadiges,
  2. tilføres mineralsk eller organisk gødning, eller
  3. kunstvandes. Stk. 2. For udtagne arealer gælder bestemmelsen i stk. 1 fra den 1. oktober forud for ansøgningsfristen til den efterfølgende 31. august. Stk. 3. Uanset stk. 1, nr. 2, kan der dog udbringes husdyrgødning på udtagne arealer i forbindelse med forebyggelse eller bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme og zoonotiske infektioner under forudsætning af, at udbringningen forinden er godkendt af fødevareregionen.
§ 21

§ 21. Bestemmelserne i §§ 17-20 gælder ikke for landbrugsarealer, der er etableret som natur efter § 7, stk. 2, i lov om drift af landbrugsjorder samt træer og buske, der ikke indgår i landbrugsarealet.

Udtagne arealer

Udtagne arealer

§ 22

(Stk. 3)

§ 22. Udtagne arealer skal forblive ude af produktion i udtagningsperioden fra den 15. januar forud for den årlige ansøgningsfrist til 31. august samme år. Stk. 2. Udtagne arealer må ikke afgræsses i udtagningsperioden. Plantedække fremvokset efter udtagningsperiodens ophør må i tiden indtil førstkommende 15. januar kun anvendes indenfor bedriften. Det er en betingelse for en sådan anvendelse, at det plantedække, der er fremvokset i udtagningsperioden, bliver slået efter den 1. august i udtagningsperioden og mindst 14 dage før anvendelsen påbegyndes. Stk. 3. Mekanisk jordbearbejdning kan påbegyndes fra 20. oktober efter udtagningsperioden. Hvis der efter udtagningsperioden skal etableres en vinterafgrøde, kan mekanisk jordbearbejdning, tilsåning og gødskning dog påbegyndes fra 15. juli forud for udtagningsperiodens ophør. Plantedække fremvokset i udtagningsperioden må ikke anvendes til landbrugsmæssige formål.

§ 23

§ 23. Bestemmelserne i §§ 17-20 og 22 om plantedække og behandling af udtagne arealer anvendes ikke ved dyrkning af afgrøder på udtagne arealer til fremstilling af produkter, som ikke primært er bestemt til konsum eller foderbrug.

Ombytning af arealer, der kan danne grundlag for udbetaling af udtagningsrettigheder

Ombytning af arealer, der kan danne grundlag for udbetaling af udtagningsrettigheder

§ 24

(Stk. 4)

§ 24. Direktoratet for FødevareErhverv kan efter ansøgning tillade, at landbrugsarealer, der ikke kan danne grundlag for udbetalinger baseret på udtagningsrettigheder, alligevel kan danne grundlag for sådanne udbetalinger, hvis

  1. bedriftens arealer helt eller delvist omfattes af et offentligt omstruktureringsprogram, der medfører ændringer af bedriftens struktur eller støtteberettigede areal,
  2. det hidtil støtteberettigede areal ikke længere kan danne grundlag for udbetaling af udtagningsrettigheder som følge af offentlige foranstaltninger, og anvendelsen af det nye areal sker for at landbrugeren kan fortsætte sin normale landbrugsmæssige drift, eller
  3. landbrugeren som følge af miljømæssige, agronomiske, plantesundhedsmæssige eller driftsøkonomiske forhold ønsker at ombytte arealer, der kan danne grundlag for udbetalinger baseret på udtagningsrettigheder med sådanne arealer. Stk. 2. Det er en betingelse for tilladelse efter stk. 1,
  4. at der anvises et areal på samme bedrift, der hidtil har kunnet danne grundlag for udbetalinger baseret på udtagningsrettigheder, og som efter ombytningen ikke længere kan danne grundlag for sådanne udbetalinger, og
  5. at det areal, der opnår status som berettiget til en udtagningsrettighed, ikke er større end det areal, som efter ombytningen ikke længere kan danne grundlag for udbetalinger baseret på udtagningsrettigheder. Stk. 3. Ansøgning om tilladelse i henhold til stk. 1 skal indeholde oplysning om de i stk. 2 angivne betingelser, samt en redegørelse for årsagen til ombytningen. De arealer, der skal danne grundlag for udbetalinger baseret på udtagningsrettigheder, og de arealer, der ikke længere skal kunne anvendes hertil, skal identificeres ved indtegning på kort og ved angivelse af markbloknummer. Areal ernes størrelse skal angives i ha med 2 decimaler. Hvis ombytningen vedrører forpagtede arealer, skal ejere af arealer, der i henhold til stk. 1, ikke længere skal kunne anvendes som grundlag for udbetalinger baseret på udtagningsrettigheder, ved deres underskrift erklære sig indforstået hermed. Stk. 4. Ansøgning om tilladelse efter stk. 1, skal være direktoratet i hænde senest den 1. januar i det støtteår, hvor ombytningen skal gælde.

Overdragelse af bedrifter

Overdragelse af bedrifter

§ 25

(Stk. 3)

§ 25. Overdrages en bedrift i sin helhed, inden samtlige betingelser for udbetaling af den ansøgte støtte efter denne ordning er opfyldt, forbliver overdrageren ansvarlig for overholdelse af alle betingelser, der er forbundet med støtten, medmindre erhververen ved indsendelse af en skriftlig producentskifteerklæring til Direktoratet for FødevareErhverv påtager sig det fulde ansvar for overholdelse af disse forpligtelser. Stk. 2. Hvis en bedrift overdrages i sin helhed inden den ansøgte støtte er udbetalt, vil støtten uanset overdragelsen blive udbetalt til overdrageren, medmindre overdrager ved en transport overfører retten til støtten til erhververen. Udbetaling af støtte til erhververen er betinget af, at dette ikke strider mod tredjemands bedre retsstilling i forhold til overdrageren. Stk. 3. Den i stk. 1 omhandlede producentskifteerklæring skal indgives på en særlig blanket, der fås ved henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv. Producentskifteerklæringen og transporten, jf. stk. 1 og 2, kan i forhold til støtte efter denne ordning kun gøres gældende overfor Direktoratet for FødevareErhverv, hvis den modtages i direktoratet, inden udbetalingen af støtten finder sted.

Overdragelse af betalingsrettigheder

Overdragelse af betalingsrettigheder

§ 26

§ 26. Ved overdragelse af betalingsrettigheder skal overdrager og erhverver underrette Direktoratet for FødevareErhverv. Underretning om overdragelsen skal ske på en særlig blanket, der fås ved henvendelse i direktoratet. Underretningen skal være direktoratet i hænde senest ved udløbet af den i § 2 fastsatte ansøgningsfrist i det kalenderår, hvor erhverver vil benytte de overdragne betalingsrettigheder i en ansøgning efter § 2, stk. 3.

Kontrol

Kontrol

§ 27

§ 27. Kontrollen med de omfattede arealer, afgrøder og produkter m.v. foretages af Plantedirektoratet eller fødevareregionen på vegne af Plantedirektoratet i form af stikprøvekontrol, herunder ved telemåling, hos de enkelte landbrugere.

§ 28

(Stk. 2)

§ 28. Kontrol med overholdelse af de i bilag 1 anførte bestemmelser foretages af de myndigheder, der ifølge gældende regler er udpeget hertil. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte kontrolmyndigheder indberetter manglende overholdelse af de nævnte bestemmelser på bedrifter, der modtager støtte efter denne ordning, og som vedrører en landbrugsaktivitet eller er foregået på et landbrugsareal, til Direktoratet for FødevareErhverv. Forud for indberetningen foretager kontrolmyndigheden høring af landbrugeren om resultaterne af kontrollen, herunder kontrolmyndighedens vurdering af alvor, omfang og varighed af den manglende overholdelse.

§ 29

§ 29. Det påhviler landbrugerne at yde den nødvendige bistand ved kontroleftersyn. Landbrugerne skal blandt andet forevise de omfattede arealer og de bygninger, hvor høsten opbevares, samt forevise dyrkningsplaner, markplaner, gødningsplaner, forretningsmateriale og regnskabsmateriale m.v.

Udnyttelse af betalingsrettigheder

Udnyttelse af betalingsrettigheder

regnskab
§ 30

(Stk. 2)

§ 30. Hvis en landbruger ikke har angivet i ansøgningen, hvilke betalingsrettigheder, bortset fra særlige betalingsrettigheder, der skal anvendes ved udbetaling af støtte, vil de betalingsrettigheder med størst værdi blive anvendt først. Hvis flere betalingsrettigheder har samme værdi, vil de betalingsrettigheder, der dannede grundlag for udbetaling af støtte det foregående år, blive anvendt først. Hvis der i ansøgningen om støtte indgår arealer, hvorpå der dyrkes frugt- og grøntafgrøder samt andre kartofler end kartofler bestemt til produktion af kartoffelstivelse, anvendes betalingsrettigheder med tilladelse til dyrkning af disse afgrøder efter samme regler. Udtagningsrettigheder skal dog altid anvendes først. Stk. 2. Hvis en landbruger anmelder et større areal end det antal arealbaserede betalingsrettigheder, som landbrugeren råder over, vil eventuelle særlige betalingsrettigheder blive anvendt på det overskydende areal.

§ 31

§ 31. Hvis en landbruger ikke anmelder et areal til udnyttelse af særlige betalingsrettigheder, skal landbrugeren opretholde en produktion på mindst 50 pct. af det fastsatte krav om storkreaturer (SK) pr. særlig betalingsrettighed, for at støtten kan udbetales. Udnyttelsen målt i storkreaturer beregnes pr. dag, dyret har været i besætningen i kalenderåret multipliceret med følgende faktorer:

  1. Handyr (tyre og stude) og kvier fra 24 måneder, ammekøer og malkekøer: 1,0 SK
  2. Handyr (tyre og stude) og kvier fra 6 måneder til og med 24 måneder: 0,6 SK
  3. Handyr og hundyr under 6 måneder: 0,2 SK.

Straffebestemmelser

Straffebestemmelser

§ 32

(Stk. 2)

§ 32. Overtrædelse af § 7, stk. 5, og § 13 samt overtrædelse af § 29 i forbindelse med den i § 27 omhandlede kontrol, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter kapitel 5 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttrædelse og ophør

Ikrafttrædelse og ophør

selskab
§ 33

(Stk. 2)

§ 33. Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. oktober 2005 og finder anvendelse på ansøgninger indgivet i 2006. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1514 af 22. december 2004 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen ophæves. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse på ansøgninger indgivet i 2005.

Oversigt over krav, der indgår i krydsoverensstemmelse

Bilag 1 Kravene er indeholdt i nedennævnte bestemmelser eller bestemmelser, der afløser disse. Krydsoverensstemmelsesområde 1: Miljø 1.1 Lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 om miljøbeskyttelse, § 19, stk. 1 og 2. 1.2 Bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003 om anvendelse af affald til jordbrugsformål, § 21, stk. 1, og § 27 for så vidt angår spildevandsslam. 1.3 Bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003 om anvendelse af affald til jordbrugsformål, §§ 24-26 for så vidt angår spildevandsslam. 1.4 Bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003 om anvendelse af affald til jordbrugsformål, § 22 for så vidt angår spildevandsslam. 1.5 Bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003 om anvendelse af affald til jordbrugsformål, § 23 for så vidt angår spildevandsslam. 1.6 Bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003 om anvendelse af affald til jordbrugsformål, § 28 for så vidt angår spildevandsslam. 1.7 Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., §§ 7, 19 og 20, § 22, stk. 1 samt § 23 for så vidt angår forurening af grundvand og overfladevand. 1.8 Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 8. 1.9 Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 10, § 12, stk. 1, §§ 13 og 21, § 22, stk. 1-2, samt § 23 for så vidt angår forurening af grundvand og overfladevand. 1.10 Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 11, dog undtaget kravet om, at kompostlaget skal være overdækket med kompostdug eller lufttæt materiale, og § 6, stk. 1 for så vidt angår afstandskravene til enkelt vandindvindingsanlæg, fælles vandindvindingsanlæg og vandløb (herunder dræn) og søer, jf. bekendtgørelse nr. 161 af 17. marts 2004 om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 1.11 Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., §§ 14 og 15, § 22, stk. 1 og 3 samt § 23 for så vidt angår forurening af grundvand og overfladevand. 1.12 Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 17, stk. 1, § 22, stk. 1 samt § 23 for så vidt angår forurening af grundvand og overfladevand. 1.13 Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 26. 1.14 Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 27, stk. 1. 1.15 Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 27, stk. 2.

§ 33

(Stk. 2)

1.16 Lovbekendtgørelse nr. 882 af 18. august 2004 om vandløb, § 69, stk. 1, for så vidt angår dyrkning, jordbehandling og plantning. 1.17 Lovbekendtgørelse nr. 767 af 8. juli 2004 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, § 22, stk. 1 og 4, bortset fra tidsfristen i § 22, stk. 1. 1.18 Lovbekendtgørelse nr. 767 af 8. juli 2004 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, § 11, stk. 4. 1.19 Lovbekendtgørelse nr. 767 af 8. juli 2004 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, § 5. 1.20 Bekendtgørelse nr. 744 af 19. juli 2005 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2005/06, § 15, stk. 2 og 3. 1.21 Bekendtgørelse nr. 744 af 19. juli 2005 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2005/06, § 24, stk. 1-3. 1.22 Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 28, stk. 1, 2, 4, 5 og 12-14. 1.23 Lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004 om naturbeskyttelse, § 3, stk. 1-3 for så vidt arealet er beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder, habitatområder henholdsvis fuglebeskyttelsesområder )/. 1.24 Lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004 om naturbeskyttelse, § 8, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 949 af 16. september 2004 om klitfredning, § 1, stk. 1, for så vidt arealet er beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder, habitatområder henholdsvis fuglebeskyttelsesområder1). 1.25 Lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004 om naturbeskyttelse, § 15, stk. 1, for så vidt arealet er beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder, habitatområder henholdsvis fuglebeskyttelsesområder1). 1.26 Lovbekendtgørelse nr. 885 af 18. august 2004 om beskyttelse af de ydre Koge i Tøndermarsken, §§ 10-12, § 16, stk. 1 og 2, § 17, stk. 1 og 2, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1 og § 20 for så vidt arealet er beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder, habitatområder henholdsvis fuglebeskyttelsesområder1). 1.27 Bekendtgørelse nr. 152 af 20. februar 2004 om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v., § 5. 1.28 Bekendtgørelse nr. 869 af 10. oktober 2003 om vildtskader, § 16, stk. 1 og 2. 1.29 Lov nr. 453 af 9. juni 2004 om skove, § 8, nr. 4, 1. pkt., og §§ 11 og 28. Krydsoverensstemmelsesområde 2: Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed 2.1 Bekendtgørelse nr. 733 af 2. juli 2004 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder, § 1, stk. 8, § 2, stk. 1 og § 8, stk. 1 og 2. 2.2 Bekendtgørelse nr. 733 af 2. juli 2004 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder, § 12 og § 20, stk. 1, 2, 6 og 7, dog undtaget indberetning om tilstand i § 12, stk. 2, nr. 3. 2.3 Bekendtgørelse nr. 308 af 3. maj 2000 om registrering af husdyrbrug i CHR, § 3, stk. 1 og 2, og § 4, stk. 1, nr. 1-3 og 5. 2.4 Bekendtgørelse nr. 733 af 2. juli 2004 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder, § 1, stk. 8, § 4 og § 8, stk. 1 og 2. 2.5 Bekendtgørelse nr. 733 af 2. juli 2004 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder, § 18 og § 20, stk. 1 og 4-7.

§ 33

(Stk. 2)

2.6 Bekendtgørelse nr. 1528 af 20. december 2004 om overvågning og bekæmpelse af BSE hos kvæg, § 3. 2.7 Bekendtgørelse nr. 1093 af 12. december 2003 om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder § 3. 2.8 Bekendtgørelse nr. 1528 af 20. december 2004 om overvågning og bekæmpelse af BSE hos kvæg, § 28, stk. 1 og 6. 2.9 Bekendtgørelse nr. 1093 af 12. december 2003 om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder, § 14, stk. 1. 2.10 Bekendtgørelse nr. 1276 af 13. december 2004 om samhandel inden for den Europæiske Union med får og geder samt om indførsel af får og geder fra tredjelande, § 7. 2.11 Bekendtgørelse nr. 1261 af 10. december 2004 om bekæmpelse af mund- og klovesyge, § 2, stk. 1 og 2. 2.12 Bekendtgørelse nr. 141 af 6. marts 2003 om bekæmpelse af smitsom blæreudslet hos svin, § 3, stk. 1 og 2. 2.13 Bekendtgørelse nr. 97 af 20. februar 2002 om bekæmpelse af bluetongue, § 2, stk. 1 og stk. 3. 2.14 Bekendtgørelse nr. 134 af 6. marts 2003 om lægemidler til dyr med senere ændringer, §§ 6-7, §§ 40-41 og § 45. 2.15 Bekendtgørelse nr. 998 af 12. oktober 2004 om foderstoffer, § 10, stk. 1 og 2 samt § 11 og Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1831/2003 om fodertilsætningsstoffer, artikel 5, stk. 4. 2.16 Bekendtgørelse nr. 171 af 19. marts 1998 om registrering m.m. af foderstofvirksomheder, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 81 af 27. januar 2005, § 1, stk. 1, nr. 3, for så vidt angår produkter mærket som forblanding. 2.17 Bekendtgørelse nr. 998 af 12. oktober 2004 om foderstoffer, § 5, stk. 4 og § 11. 2.18 Bekendtgørelse nr. 533 af 18. juni 2003 om bekæmpelsesmidler, § 4, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996 om kemiske stoffer og produkter, § 33, stk. 1. 2.19 Lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996 om kemiske stoffer og produkter, § 10, stk. 2, jf. § 35, stk. 5, 2. pkt., jf. § 59, stk. 1, nr. 9. Krydsoverensstemmelsesområde 4: God landbrugs- og miljømæssig stand 4.1 Nærværende bekendtgørelses § 17, stk. 1, 2, 3 og 8. 4.2 Nærværende bekendtgørelses § 18. 4.3 Nærværende bekendtgørelses § 19, stk. 1. 4.4 Nærværende bekendtgørelses § 20, stk. 1. 4.5 Kravet er udgået. 4.6 Nærværende bekendtgørelses § 15, stk. 2 og 3. )/ Jf. bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder med senere ændringer.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2005
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2005