STÆRKSTRØMSBEKENDTGØRELSEN\nAfsnit 2, 2. udgave

BEK nr 9381 af 16/06/2005 Afsnit 2, 2. udgave Anlæg skal udføres på en af følgende måder: 3.1.4.2Alle typer kortstlutninger tages i betragtning, fx:

• – net med isoleret nulpunkt,
• – net med slukkespolejording,
• – net med lavimpedans nulpunktsjording.
• – tre-faset kortslutning,
• – to-faset kortslutning,
• – en-faset jordslutning,
• – to-faset jordslutning,
• – dobbelt jordfejl.
• – egenlast,
• – træklast,
• – monteringslast,
• – islast, – vindlast.
• – koblingers dynamiske påvirkning,
• – kortslutningers dynamiske påvirkning,
• – bortfald af ledertræk.
• – -20 °C uden is og uden vind,
• – -5 °C med is og uden vind,
• – +5 °C med vind.
• – -5 °C for klasse ”minus 5 indendørs”,
• – -15 °C for klasse ”minus 15 indendørs”,
• – -25 °C for klasse ”minus 25 indendørs”.
• – -25 °C for klasse ”minus 25 udendørs”,
• – -40 °C for klasse ”minus 40 udendørs”.
• – 70 % for klasse ”luftfugtighed 70%”,
• – 95 % for klasse ”luftfugtighed 95%”.
• – anvendelse af lyddæmpende foranstaltninger mod lyd transmitteret gennem luft eller bygningsdele,
• – anvendelse af transformere og reaktorer med lavt støjniveau.
• – laster gennem forbindelser mellem tilstødende apparater, som skal kunne klare store relative aksiale-, vandrette- eller vridningsbevægelser, idet andre påvirkninger kan forekomme under et jordskælv.
• – betjeningspåvirkninger af udstyr, som kan transmitteres gennem et almindeligt massivt fundament eller gulv (fx at bryde/slutte effekt-afbrydere).
• a almindelige krav, som fx elektriske, mekaniske, teknologiske og miljømæssige krav.
• b) specifikke krav, som er typiske for det område, hvor udstyret skal anvendes.
• – enten anvendes brandhæmmende kabler i overensstemmelse med EN 50267-2-1
• – eller der skal foretages foranstaltninger således at kablet, når det er installeret, er tilstrækkelig brandhæmmet.
• – Til forsyning af hejseudstyr eller mobilt udstyr skal der anvendes slæbekabler eller kabler med mindst tilsvarende mekaniske og elektriske egenskaber.
• – I tilfælde, hvor der er en større mekanisk påvirkning, fx hvor kablerne udsættes for slitage, træk, bøjning eller vridning under drift, skal slæbekabler med dobbeltkappe, eller kabler med mindst tilsvarende mekaniske og elektriske egenskaber anvendes.
• – Kabler til forsyning af hejseudstyr eller mobilt udstyr skal indeholde en beskyttende jordleder.
• – Udførelsen af alle forbindelser, hvad enten det er en muffe, tilslutning, eller en anden forbindelsesmåde, skal være således, at den beskyttende jordleder i tilfælde af en belastning på kablet er den sidste, der brydes.
• – Kabler, som er beregnet til at blive viklet om en tromle, skal dimensioneres således, at den maksimalt tilladte temperaturstigning ikke overstiges, når kablet er fuldt opviklet og udsat for normal driftsbelastning.
• – anlægsplaner,
• – jordingsanlæg,
• – bygningsindretninger, – konstruktioner,
• – oversigtstegninger,
• – ledningsdiagrammer og -planer, – kabelplaner,
• – vejledninger til montering, indkøring, drift og vedligeholdelse,

• – lister over reservedele,
• – funktionsdiagrammer, – certificering, – værktøj,
• – hjælpesystemer, fx brandbekæmpelsesudstyr osv,
• – prøvningsrapporter,
• – vejledning til genanvendelse og skrotning.
• – køretøjet og dets last må ikke komme ind i farezonen: Minimumsafstand for køretøjer T = N + 100 (min. 500 mm).
• – minimumshøjden H til spændingsførende dele over tilgængelige gåområder overholdes (se 6.2.4).
• – For faste vægge, uden åbninger, med en minimumshøjde på 1800 mm, er den mindste barriereafstand B 1 = N.
• – For gitre, skærme eller faste vægge med åbninger, med en minimumshøjde på 1800 mm og kapslingsklasse IP1XB, er den mindste barriereafstand B 2 = N + 100 mm for mærkespændinger større end 52 kV
• – For gitre, skærme eller faste vægge med åbninger, med en minimumshøjde på 1800 mm og kapslingsklasse IP2X, er den mindste barriereafstand B 3 = N + 80 mm for mærkespændinger til og med 52 kV.
• – For faste vægge eller skærme mindre end 1800 mm høje, og for bomme, kæder eller reb, er minimumsafstanden for spærringer O 2 = N + 300 mm (min. 600 mm).
• – For kæder eller reb skal værdierne forøges for at tage hensyn til nedhænget.
• – Faste vægge (højde, se 6.2.6)
• C = N + 1000 mm
• – Gitre og skærme (højde, se 6.2.6)
• E = N + 1500 mm
• – For spændingsførende dele uden beskyttelsesindretninger skal minimumshøjden være H = N + 2250 mm (min. 2500), (se figur 6.3). Højden H henviser til det største ledernedhæng (se kapitel 3).
• – Det nederste punkt af enhver isolation, fx den øverste kant af en isolators metalliske fastgørelsespunkt, må ikke være mindre end 2250 mm over tilgængelige områder, medmindre andre passende forholdsregler er taget for at forhindre adgang.
• – Afstandene angivet i 6.2.4 for spændingsførende dele over tilgængelige områder, hvor taget er tilgængeligt, når lederne er spændingsførende.
• – N + 500 mm, hvor der ikke er adgang til taget, når lederne er spændingsførende.
• – O 2 fra kanten af taget, hvis taget er tilgængeligt, når lederne er spændingsførende.
• – Ydervæg med uafskærmede vinduer: Mindste afstand er givet ved D V i overensstemmelse med bestemmelserne for Drift af elforsyningsanlæg, afsnit 5.
• – Ydervæg med afskærmede vinduer (afskærmet som angivet i 6.2.1): Afstand B 2 , i overensstemmelse med 6.2.1.
• – Ydervægge uden vinduer: N
• – kabeltilslutning til luftledninger,
• – områder med stor sandsynlighed for lynnedslag.
• a) I hvert felt
• – tæt ved afbryderen,
• – tæt ved kabelmuffen,
• – tæt ved hornet på SF6 anlægget,
• – tæt ved måletransformeren.
• b) På samleskinnerne
• – i begge ender og ved mellemliggende punkter, afhængig af samleskinnens længde.
• – vinduet er fremstillet af brudsikkert materiale, – vinduet er afskærmet,
• – den nederste del af vinduet er mindst 1800 mm over adgangsniveau,
• – bygningen er omgivet af et ydre hegn, der er mindst 1800 mm højt.
• H ´ = 4300 mm for mærkespændinger U m til og med 52 kV,
• H ´ = N + 4500 mm (min. 6000 mm) for mærkespændinger U m over 52 kV,
• (se figur 6.2)

• – udsatte spændingsførende dele,
• – dele af anlæg, hvor jordede metalliske kapper eller ledende skærme på kabler er fjernet,
• – kabler og tilbehør uden jordede metalliske kapper eller uden jordede ledende skærme, samt bøjelige kabler uden ledende skærme,
• – stikforbindelser og ledende kapper på kabler, hvis de kan føre en farlig spænding,
• – isolatorers isolerende dele og andre lignende dele, som fx elektrisk udstyr isoleret med støbemasse, hvis der kan forekomme en farlig berøringsspænding,
• – rammer eller kapslinger til kondensatorer, omformere eller transformere, som kan være spændingsførende under normal drift,
• – viklinger i elektriske maskiner, transformere og reaktorer.
• – b eskyttelse vha. kapsling,
• – beskyttelse vha. barriere, – beskyttelse vha. spærring,
• – beskyttelse ved placering uden for rækkevidde.
• – betjening af en effektafbryder eller en adskiller,
• – udskiftning af en sikring eller en lampe,
• – justering af en indstillingsværdi på et apparat,
• – tilbagestilling af et relæ eller en indikator,
• – arbejdsjording,
• – placering af en midlertidig isolationsplade,
• – aflæsning af temperatur eller olieniveau på en transformer.
• – jordingssluttere (fortrinsvis kortslutningssikre), – jordingsvogne,
• – transportable jordingsstænger og kortslutningsudstyr (se EN 61230), – styrede jordingsstænger og kortslutningsudstyr (se EN 61219).
• a) Kanterne af den isolerende adskillelse må ikke befinde sig inden for farezonen.
• b) Spalter er kun tilladt uden for farezonen
• – op til 10 mm brede uden begrænsning,
• – op til 40 mm brede, forudsat at afstanden fra kanten til det farlige område er mindst 100 mm,
• – op til 100 mm brede i området omkring adskillerens sokkel.
• – Beskyttelse mod betjeningsfejl. Beskyttelsen kan fx udføres ved hjælp af følgende midler:
• – lastadskillere i stedet for adskillere,
• – kortslutningssikre jordsluttere,
• – tvangskoblingsindretninger (aflåsning),
• – nøgleaflåsning.
• – Driftsgange, der er så korte, høje og brede som muligt (se 6.5).
• – Massive skærme som kapsling eller barriere i stedet for perforerede skærme eller trådnet. – Udstyr, der kan modstå indre lysbuefejl i stedet for åbent udstyr.
• – Bortledning af lysbueprodukter fra betjeningspersonale og om nødvendigt ventileret uden for bygningen.
• – Brug af strømbegrænsende indretninger.
• – Meget kort udløsningstid, som kan opnås ved hurtigtvirkende relæer eller indretninger, der er følsomme over for tryk, lys eller varme.
• – Betjening af anlægget fra en sikker afstand.
• a) Mellem transformere (for detaljer, se figur 7.1), skillevægge EI 60 i overensstemmelse med Tillæg 4 til Bygningsreglementet af 1995:
• – højde: øverste del af ekspansionsbeholderen (hvis der er nogen), ellers øverste del af transformerbeholderen,
• – længde: bredde eller længde af oliesumpen, afhængig af transformerens orientering.
• b) Mellem transformere og skillevægge EI 60; bygningsvægge REI 90 (for detaljer se figur 7.2) i overensstemmelse med Tillæg 4 til Bygningsreglementet af 1995.

• a) Mellem transformere (for detaljer, se figur 7.1), skillevægge EI 60 i overensstemmelse med Tillæg 4 til Bygningsreglementet af 1995:
• – højde: øverste del af ekspansionsbeholderen (hvis der er nogen), ellers øverste del af transformerbeholderen,
• – længde: bredde eller længde af oliesumpen, afhængig af transformerens orientering.
• b) Mellem transformere og skillevægge EI 60; bygningsvægge REI 90 (for detaljer se figur 7.2) i overensstemmelse med Tillæg 4 til Bygningsreglementet af 1995.
• – brandsikre skillevægge,
• – gastætte beholdere, der kan modstå det producerede indre tryk, – kontrolleret udslip af den varme væske,
• – brandslukningssystemer.
• – kabler uden særlige brandegenskaber,
• – kabler (enkelte) med brandhæmmende egenskaber (EN 50265-1, EN 50265-2-1 eller EN 50265-2-2),
• – kabler (bundtede) med brandhæmmende egenskaber (HD 405.3), – kabler med ringe røgafgivelse (HD 606),
• – kabler med ringe afgivelse af syre- og ætsende gasser (EN 50267-2-3), – kabler med brandsikre egenskaber (IEC 60331).
• – sumpe med integreret opsamlingstank til hele væsken (figur 7.3),
• – sumpe med adskilt opsamlingstank. Hvor der er flere bundkar, kan rørene lede hen til en fælles opsamlingstank, som skal kunne indeholde væsken fra den største transformer (figur 7.4),
• – sumpe med integreret fælles opsamlingstank for flere transformere. Den skal kunne indeholde væsken fra den største transformer (figur 7.5).
• – udslip af isolerende og kølende væsker fra sump/tank/gulv skal forhindres (undtagelse se sidste sætning i 7.7.1.1).
• – for udendørs anlæg anbefales det, at længden og bredden af bundkarret er lig længden og bredden af transformeren + 20% af transformerens højde på hver side,
• – drænet vand skal passere gennem indretninger til adskillelse af væskerne, idet der tages hensyn til deres specifikke vægt.
• (1) Kapacitet:
• Hele transformerens væske plus regnvand
• Note Yderligere eventuelt vand fra brandslukningsanlægget
• (1) Kapacitet:
• Minimum 20% af transformerens væske
• (1) Kapacitet udendørs:
• Hele væsken fra den største transformer plus regnvand
• Kapacitet indendørs:
• Hele væsken fra den største transformer
• Note Yderligere eventuelt vand fra brandslukningsanlægget
• a) Højfrekvente forstyrrelser kan komme fra:
• – kobling i primære strømkredse,
• – lynnedslag i luftledninger eller i jordede dele af højspændingsanlæg, – overslag i overspændingsafledere med luftgab,
• – kobling i sekundære strømkredse,
• – højfrekvente radiosendere,
• – elektrostatiske udladninger.
• b) Lavfrekvente forstyrrelser kan komme fra:
• – kortslutninger,
• – jordfejl,
• – elektromagnetiske felter frembragt af udstyr (samleskinner, kabler, reaktanser, transformere osv.).
• – reduktion af indtrængen af elektromagnetiske felter i udstyret, – potentialudligning mellem udstyret og jordingssystemet.
• a) Egnet konstruktion af måletransformere (spændingstransformere, strømtransformere), effektiv afskærmning mellem primær og sekundær vikling, prøvning af højfrekvente transmissionsegenskaber.

• b) Beskyttelse mod lynnedslag.
• c) Forbedring af jordingssystem og jordingsforbindelser (se 9.3.2)
• d) Skærmning af sekundære strømkredse.
• – Skærmene bør være ubrudte.
• – Skærmene bør have en lav modstand (få ohm pr. km).
• – Skærmene bør have en lav koblingsimpedans indenfor støjfrekvensområdet. – Jording af skærmene bør være så kort som muligt.
• – Skærmene bør jordes i begge ender og ved mellemliggende punkter, hvor det er muligt.
• – Skærmene bør jordes ved deres indgang til styreskabet, så de strømme, der cirkulerer i skærmene, ikke påvirker de uafskærmede strømkredse. Forbindelser bør være cirkulære ved anvendelse af passende kabelforskruninger eller svejsning.
• e) Gruppering af strømkredse
• – For at reducere overspændinger som følge af differential mode overspændinger bør indgående og udgående ledninger, der er funktionelt sammenhørende, grupperes i det samme kabel. Så vidt det er muligt, bør kabler til hjælpeforsyningen adskilles fra styrekablerne.
• a) Foranstaltninger vedrørende kabellægning:
• – Adskillelse af styrekabler fra effektkabler ved benyttelse af afstand eller forskellige føringsveje.
• – Effektkabler i trekantforlægning foretrækkes frem for en flad forlægning.
• – Kablers føringsveje bør så vidt muligt ikke være parallelle med samleskinner eller effektkabler.
• – Styrekabler bør ikke lægges nær reaktorer og enfasede transformere.
• b) Foranstaltninger vedrørende indretning af strømkredse:
• – Sløjfer bør undgås.
• – For DC hjælpestrømkredse er en stjerneforbindelse at foretrække frem for en ringforbindelse.
• – Beskyttelse af to forskellige DC kredse som forsyner beskyttelsesudstyr for højspændingsanlægget bør ikke beskyttes af fælles beskyttelsesudstyr.
• – Parallelforbindelse af to spoler placeret i adskilte skabe bør undgås.
• – Alle ledninger i samme strømkreds bør ligge i samme kabel. Når det er nødvendigt at anvende forskellige kabler, bør de lægges i den samme føringsvej.
• c) For små signaler anbefales parsnoede kabler.
• a) elektrisk adskillelse af I/O signalkredse,
• b) installation af filtre i hjælpestrømkredse,
• c) installation af spændingsbegrænsende indretninger, såsom:
• – kondensatorer eller RC kredse,
• – overspændingsafledere til lavspænding, – zenerdioder eller varistorer,
• – transzorb dioder.
• – forbindelse af armeringsjern i beton til jordingssystemet på forskellige steder, specielt i gulvet (se bilag R),
• – god afskærmning ved overgang mellem GIS-anlæg og luftledninger med flere forbindelser mellem kapslingen og bygningens væg (til armeringsjern eller metalbeklædning) og flere forbindelser mellem væggene og jordingssystemet,
• – passende udførelse og prøvning af sekundært udstyr vedrørende dets immunitet over for elektriske transienter.
• – installation af kontrolkabler i metalliske kabelkanaler anbefales. Kontinuitet og jording af kanaler bør sikres i hele længden,
• – installation af kabler langs med metalliske overflader, når det er muligt, – brug af fiberoptiske kabler.
• a) Den mekanisk styrke og korrosionsmodstand skal sikres.

• b) Den største fejlstrøm (normalt bestemt ved beregning) skal kunne modstås med hensyn til varmeudvikling.
• c) Skade på ejendom og materiel skal undgås.
• d) Personalets sikkerhed med hensyn til spændinger på jordingsanlæg, som forekommer ved den største jordfejlstrøm, skal sikres.
• – Fejlstrømmens størrelse 1)
• – Fejlens varighed 1)
• – Jordens beskaffenhed
• – Kobber:
• – Aluminium:
• – Stål:
• – en af følgende betingelser er opfyldt:
• 1. Det relevante anlæg er en del af et udstrakt jordingsanlæg.
• 1. Stigningen i jordpotential, bestemt ved måling eller beregning, ikke overstiger den dobbelte værdi af den tilladte berøringsspænding i overensstemmelse med figur 9.1.
• eller
• – de vedtagne fastlagte forholdsregler M, idet der tages hensyn til størrelsen af stigningen i jordpotential og fejlens varighed. Disse forholdsregler er beskrevet i bilag D.
• – Adskillelse af ledende metaldele, hvor de forlader området med jordingsanlægget.
• – Isolation af ledende dele eller områder.
• – Etablering af egnede barrierer omkring ledende dele eller områder for at forhindre berøring.
• – Etablering af en isolerende barriere mellem dele forbundet til forskellige jordingsystemer.
• – Egnet potentialudligning.
• – Spændingsbegrænsning ved hjælp af egnede indretninger.
• – I lavspændingsnettet eller i de forbundne brugerinstallationer forekommer ingen farlige berøringsspændinger (se figur 9.1). (Dette kan opnås hvis jordelektrodepotentialet på det fælles jordingsanlæg ikke overstiger værdierne angivet i tabel 6).
• – Størrelsen af påvirkningsspændingen af lavspændingsudstyret (ved netfrekvens) ved forbrugerinstallationerne ikke overstiger de i tabel 6 mulige angivne værdier som en følge af en potentialstigning i lavspændingsnettets nulpunkt.
• – højspændingsjordingsanlægget er forbundet til et udstrakt jordingsanlæg,
• eller hvis
• – betingelserne i tabel 6 er opfyldt, afhængig af udførelsen af beskyttelseslederen i lavspændingsnettet og af fejlens varighed.
• – visuelt eftersyn
• – funktionsprøve
• – måling.
• a) kontrol af materiellets karakteristika (incl. mærkeværdier) for de givne driftsforhold, b) kontrol af minimumsafstande mellem spændingsførende dele og jord, c) spændingsprøvning af kabler
• d) kontrol af minimumshøjder og af barriereafstande,
• e) visuelt eftersyn og/eller funktionsprøve af elektrisk materiel og dele af anlægget,
• f) funktionsprøve og/eller måling af beskyttelses-, overvågnings-, måle-, og kontroludstyr,
• g) eftersyn af mærkninger, sikkerhedsskilte og sikkerhedsindretninger.
• – at rørledningerne udsættes for vekselstrøms korrosion,
• – at dele af røranlæggene, f.eks. udstyr til katodisk beskyttelse, beskadiges,
• – at der ved røranlæggene opstår gnistdannelser, der kan give anledning til eksplosionsfare.
• 1. Den vandrette afstand mellem rørledningen og højspændingsluftledningen er mindst 50 meter, og længden af rørledningen er højst 500 meter.
• 1. Længden af rørledningen inden for den i pkt. 1 nævnte afstand er højst 150 meter.

• 1. Højspændingsluftledningens driftsspænding er højst 60 kV.
• – samtidigt berøringstilgængelige dele af røranlægget, – berøringstilgængelige dele af røranlægget og jord,
• – berøringstilgængelige dele af røranlægget og andre samtidigt berøringstilgængelige elektrisk ledende dele med forbindelse til jord,
• – berøringstilgængelige dele af røranlægget og strømkredse hørende til stærk- og svagstrømsinstallationer, som er forbundet til neutral jord, og som er anbragt mindre end 1 meter fra røranlægget.
• – øjspændingsledningens driftsspænding er højst 40 kV.
• – en vandrette afstand mellem højspændingsledningen og rørledningen er mindst 200 meter.
• – Højspændingsanlæggets driftsspænding er højst 60 kV.
• – Den vandrette afstand fra røranlægget til højspændingsstationens ydre begrænsning (fx hegnet omkring friluftsstationer) og til højspændingsluftledningens jordforbundne master er mindst henholdsvis 50 og 15 meter.
• A Tværsnit i mm 2
• I Lederstrøm i ampere (effektivværdien)
• t Varighed af fejlstrøm i sekunder
• K Konstant, der afhænger af lederens materiale. Tabel B.1 giver værdier for de mest almindelige materialer, når der antages en begyndelsestemperatur på 20 ºC
• b Reciprokværdien af lederens modstandstemperaturkoefficient ved 0 ºC (se tabel B.1)
• Q i Begyndelsestemperaturen i ºC. Værdier kan tages fra IEC 60287-3-1. Hvis der ikke er fastlagt værdier i de nationale tabeller, bør en omgivelsestemperatur på 20 ºC ved en dybde på 1 m vælges.
• Q f Sluttemperaturen i ºC
• 1. Kobber, blank eller forzinket
• 1. Kobber, fortinnet eller med blykappe
• 1. Aluminium, kun jordledere
• 1. Galvaniseret stål
• 1. Kobber, blank eller forzinket
• 1. Aluminium
• 1. Kobber, fortinnet eller med blykappe
• 1. Galvaniseret stål
• 1. Kobber, blank eller forzinket
• 1. Aluminium
• 1. Kobber, fortinnet eller med blykappe
• 1. Galvaniseret stål
• – strømvej fra en hånd til begge fødder,
• – 50 % sandsynlighed for at kropsimpedansen ligger under den angivne værdi,
• – 5 % sandsynlighed for hjerteflimmer,
• – ingen yderligere modstand
• • et asfaltlag med tilstrækkeligt underlag (fx grus),
• • en isolerende måtte med et minimumsareal på 1000 mm x 1000 mm og en tykkelse på mindst 2,5 mm eller en foranstaltning, der giver tilsvarende isolation.
• a) Strømveje bør have så lav induktans som muligt:
• – Jordelektroder og jordledere skal udgøre et betydeligt maskenet.
• – I områder, hvor høje transiente strømme er sandsynlige bør jordnettets maskestørrelse gøres mindre. Dette gælder især ved lynafledere, spændingstransformere, strømtransformere og GIS anlæg.
• – Jordklemmerne på højspændingsmateriel, kontrolkasser, relæhuse osv. bør forbindes til et maskenet.
• – Forbindelsen til jordingsanlægget bør udføres med en jordleder, der er så kort som muligt.
• – Jordlederne skal være forbundet ved krydsningspunkter.
• – Resulterende sløjfer skal være kortsluttet.
• – Den gensidige impedans kan reduceres ved at adskille parallelle jordelektroder eller jordledere mindst 0,5 m eller ved opdeling af en leder og lægge disse adskilt.

• – I kabelkanaler bør jordlederne lægges parallelt med kablet. Kablernes skærme bør forbindes til jordingsanlægget i begge ender. Skærmen skal være i stand til at føre den relevante del af jordfejlstrømmen.
• b) Af hensyn til en bedre elektromagnetisk afskærmning og en lavinduktiv strømvej bør bygningers metalliske konstruktionsdele og stål indstøbt i beton være forbundet til jordingsanlægget.
• – de er omgivet af let stampet jord
• – sten eller grus ikke er være i direkte kontakt med jordelektroderne
• – oprindelig jord, som virker korroderende på metalelektroden, erstattes af en egnet opfyldning.
• – Nedgravede jordledere: Beskyttelse mod mekanisk beskadigelse kræves.
• – Tilgængelige installerede jordledere: Over jorden skal jordlederne være udført på sådan en måde, at de forbliver tilgængelige. Hvis der er risiko for mekanisk beskadigelse, bør jordlederne være tilstrækkelig beskyttet.
• – Indstøbte jordledere i beton: Jordledere kan også være indstøbt i beton. Der skal være let tilgængelige klemmer i begge ender.
• a) Jordingsmåler
• b) Højfrekvensjordmåler
• c) Strøm-spænding metode med forholdsvis stor strøm (se figur N.1)
• d) Bestemmelse ved hjælp af de enkelte modstande
• a) Ligevægtsmetode
• b) Ompolaritetsmetode
• c) Vektormåling
• d) Spærring af jævnstrømme
• a) Næsten hele fejlstrømmen returnerer til transformerens nulpunkt gennem metaldele.
• Note: Forekommer af og til i industriinstallationer
• b) Kun en begrænset del af jordstrømmen går til jord gennem jordindingsanlægget
• Note: Forekommer af og til i distributionsanlæg
• c) En stor del af fejlstrømmen går til jord gennem jordingsanlægget (fx uafhængigt lokalt jordingsanlæg).
• a) som en del af jordingsanlægget, hvorved størrelsen af armeringsjernene skal være i overensstemmelse med 9.2.2.2.
• b) som potentialstyring til beskyttelse af driftspersonalet. I dette tilfælde skal alle relevante dele af armeringsjern forbindes sammen for at sikre, at der ikke eksisterer nogen potentialforskelle. Forbindelserne skal dimensioneres i overensstemmelse med 9.2.2.3.
• c) som et elektromagnetisk skjold i forbindelse med højfrekvensstrømme. I dette tilfælde skal alle relevante dele af armeringsjern forbindes sammen for at give en meget lav impedansvej for højfrekvensstrømme. Mange forbindelsespunkter vil, forudsat at materiellets forbindelser til armeringsjernene holdes så korte som muligt, minimere den elektromagnetiske indflydelse.
• – at sektionere rørledningen ved at indskyde isolerende flanger eller koblinger,
• – at forbedre højspændingsledningens skærmfaktor og dermed reducere den inducerende strøm.
• – at indskyde isolerende flanger eller rørstykker i rørledningen, således at berøringstilgængelige dele af røranlægget isoleres fra den del af rørledningen, der er påvirket af den inducerede spænding,
• – at anvende potentialstyring, udligningsforbindelser eller isolerende underlag på steder, hvor der er mulighed for berøring af røranlægget,
• – at anvende overspændingsafledere i forbindelse med udligningsforbindelser, potentialstyring og jordelektroder ved røranlægget,

• – at indskyde isoleringstransformere eller på anden måde at etablere galvanisk adskillelse i stærk- og svagstrømsinstallationer foran de dele af installationerne, der er i metallisk forbindelse med røranlægget eller er anbragt mindre end 1 meter fra dette,
• – at forsyne berøringstilgængelige dele af røranlægget med tilstrækkelig isolation.
• – etablering af røranlæg,
• – arbejde på eller nær ved dele af eksisterende røranlæg, der normalt ikke er berøringstilgængelige,
• – at indskyde isolerende flanger eller rørstykker i rørledningen, således at den del af røranlægget, der befinder sig på området med forhøjet jordpotential, er elektrisk isoleret fra den øvrige del af røranlægget,
• – at anvende potentialstyring eller isolerende underlag på steder, hvor der er mulighed for berøring af røranlægget,
• – at forsyne berøringstilgængelige dele af røranlægget med tilstrækkelig isolation.
• – etablering af røranlæg,
• – arbejde på eller nær ved dele af eksisterende røranlæg, der normalt ikke er berøringstilgængelige, 1.4 Normative referencer 2.1 Almindelige definitioner 2.1.1 Elektrisk materiel 2.1.2 Nominel værdi 2.1.3 Nominel spænding i et system 2.1.4 Mærkeværdi 2.1.5 Højeste spænding for materiel 2.1.6 Afprøvet tilslutningsområde 2.1.7 Isolationsafstand 2.1.9 Spændingsførende del 2.2 Anlæg 2.2.1 Lukket elektrisk driftsområde 2.2.2 Driftsområde udsat for brandfare 2.2.3 Sump 2.2.4 Opsamlingstank 2.2.5 Samleskinner 2.2.6 Ferroresonans 2.2.7 Tidskonstant for korstlutningsstrømmen i primærviklinger (primær tidskonstant) 2.2.8 Transient overspænding 2.3 Typer af anlæg 2.3.1 Udendørs anlæg 2.3.1.1 Åbent udendørs anlæg 2.3.1.2 Lukket udendørs anlæg 2.3.2 Indendørs anlæg 2.3.2.1 Åbent indendørs anlæg 2.3.2.2 Lukket indendørs anlæg 2.3.3 Gasisoleret anlæg 2.3.4 Felt 2.4 Sikkerhedsforanstaltninger mod elektrisk stød 2.4.1 Beskyttelse mod direkte berøring 2.4.2 Beskyttelse mod indirekte berøring 2.4.3 Kapsling 2.4.4 Barriere 2.4.5 Spærring 2.5 Luftafstande 2.5.1 Luftafstand 2.5.2 Mindste luftafstand 2.5.3 Afstand ved barrierer 2.5.4 Afstand ved spærringer 2.5.5 Farezone 2.5.6 Mindste arbejdsafstand 2.5.7 Afstand til hegn 2.5.8 Mindste højde 2.6 Styring og beskyttelse 2.6.1 Aflåsningsudstyr 2.6.2 Lokal betjening 2.6.3 Fjernkontrol 2.6.4 Automatisk genindkobling 2.7 Jording 2.7.1 Jord 2.7.2 Neutral jord 2.7.3 Jordelektrode 2.7.4 Jordleder 2.7.5 Udligningsforbindelse 2.7.6 Jordingsanlæg 2.7.7 Jorde 2.7.8 Jording 2.7.9 Typer af jordelektroder 2.7.9.1 Vandret jordelektrode 2.7.9.2 Jordspyd 2.7.9.3 Kabel med jordelektrodeeffekt 2.7.9.4 Fundamentsjord 2.7.9.5 Jordelektrode til potentialstyring 2.7.9.6 Naturlig jordelektrode 2.7.10 Typer af modstande 2.7.10.1 Jordresistivitet ( R E ) 2.7.10.2 Overgangsmodstand til jord ( R E ) 2.7.10.3 Overgangsimpedans til jord ( Z E ) 2.7.11 Typer af jording 2.7.11.1 Beskyttelsesjording 2.7.11.2 Systemjording (Driftsjording) 2.7.11.3 Jordingsanlæg for lynbeskyttelse 2.7.12 Inddeling af net efter tilslutning af nulpunkt 2.7.12.1 Net med isoleret nulpunkt

2.7.12.2 Net med slukkespole jording 2.7.12.3 Net med lavimpedans nulpunktsjording 2.7.12.4 Net med kortvarig lavimpedans nulpunkts- eller fasejording 2.7.13 Spændinger ved jordingsanlæg 2.7.13.1 Jordpotentialestigning ( U E ) 2.7.13.2 Potentiale af jordoverfladen ( j ) 2.7.13.3 Berøringsspænding ( U T ) 2.7.13.4 Prospektiv berøringsspænding ( U ST ) (maksimal mulig berøringsspænding) 2.7.13.5 Skridtspænding ( U S ) 2.7.14 Betegnelser for potentialforskelle 2.7.14.1 Potentialudligning 2.7.14.2 Potentialstyring 2.7.14.3 Overført potentiale 2.7.14.4 Isolation af driftsområde 2.7.14.5 Udstrakt jordingsanlæg 2.7.14.6 Udsat del 2.7.14.7 Fremmed ledende del 2.7.14.8 PEN-leder 2.7.15 Betegnelser i forbindelse med jordfejl 2.7.15.1 Jordfejl 2.7.15.2 Jordfejlstrøm ( I F ) 2.7.15.3 Jordstrøm (IE) 2.7.15.4 Skærmfaktor ( r ) 3.1 Elektriske krav 3.1.1 Metoder til systemjording 3.1.2 Spændingsklassifikation 3.1.3 Strøm under normal drift 3.1.4 Kortslutningsstrøm 3.1.4.2 Alle typer kortstlutninger tages i betragtning, fx: 3.1.5 Mærkefrekvens 3.1.6 Korona 3.2 Mekaniske krav 3.2.1 Træklast 3.2.2 Monteringslast 3.2.3 Islast 3.2.4 Vindlast 3.2.5 Koblingers dynamiske påvirkning 3.2.6 Kortslutningers dynamiske påvirkning 3.2.7 Bortfald af ledertræk 3.2.8 Vibrationer (svingninger) 3.2.9 Dimensionering af bærende konstruktioner 3.3 Klima- og omgivelsesforhold 3.3.1 Temperatur 3.3.2 Opstillingshøjde og lufttryk 3.3.3 Luftfugtighed 3.3.4 Fortætning 3.3.5 Forurening 3.4 Særlige krav 3.4.1 Anlæg i store højder 3.4.1.1 Tilladte strømme 3.4.1.2 Luftafstande 3.4.2 Påvirkning fra små dyr og mikroorganismer 3.4.3 Støjniveau 3.4.4 Påvirkninger fra jordskælv 3.4.4.1 Udformning af udstyr 3.4.4.2 Anlæggets indretning 4.1 Valg af isolationsniveau 4.2 Verifikation af holdeværdier 4.3 Minimumsafstande for spændingsførende dele 4.4 Minimumsafstande mellem dele under specielle forhold 4.5 Afprøvede tilslutningsområder 5.1 Fælles regler 5.1.1 Almindeligt 5.1.2 Etablering 5.2 Særlige krav 5.2.1 Effektafbrydere, lastadskillere, sikringer, sikringslastadskillere, adskillere, kontakter og jordsluttere. 5.2.2 Transformere og reaktorer 5.2.3 Gasisolerede metalkapslede koblingsanlæg (GIS), metalkapslede koblingsanlæg, isolationskapslede koblingsanlæg og andre præfabrikerede typetestede felter. 5.2.4 Måletransformere 5.2.4.1 Strømtransformere 5.2.4.2 Spændingstransformere 5.2.5 Overspændingsafledere 5.2.6 Kondensatorer 5.2.7 Spærrespoler (Line traps) 5.2.8 Isolatorer 5.2.9 Kabler 5.2.10 Ledere og tilbehør 5.2.11 Roterende maskiner 5.2.12 Statiske omformere. 6.1 Almindeligt 6.1.1 Opbygning af anlæg 6.1.2 Dokumentation 6.1.3 Transportveje 6.1.4 Gange og adgangsveje 6.1.5 Belysning 6.1.6 Driftssikkerhed 6.1.7 Mærkning 6.2 Åbne udendørs anlæg 6.2.1 Afstande for barrierer 6.2.2 Afstande for spærringer 6.2.3 Afstande for ydre grænser 6.2.4 Mindste højde over tilgængeligt område 6.2.5 Afstande til bygninger 6.2.6 Ydre hegn og adgangsdøre 6.3 Åbne indendørs anlæg 6.4 Anlæg af fabriksfremstillede, typetestede kapslede koblingsanlæg

6.4.1 Almindeligt 6.4.2 Yderligere krav til gasisolerede metalkapslede koblingsanlæg 6.4.2.1 Udformning 6.4.2.2 Opstilling på stedet 6.4.2.3 Overspændingsbeskyttelse 6.4.2.4 Jording 6.5 Krav til bygninger 6.5.1 Indledning 6.5.2 Bygningsbestemmelser 6.5.2.1 Almindeligt 6.5.2.2 Specifikationer for vægge 6.5.2.3 Vinduer 6.5.2.4 Tage 6.5.2.5 Gulve 6.5.3 Koblingsrum 6.5.4 Serviceområder 6.5.5 Døre 6.5.6 Dræning af dielektriske væsker 6.5.7 Ventilation 6.5.8 Bygninger som kræver særlige overvejelser 6.6 Fabriksfremstillede stationer for højspænding og lavspænding 6.7 Mastestationsanlæg 7.1 Beskyttelse mod direkte berøring 7.1.1 Almindeligt 7.1.2 Foranstaltninger til beskyttelse mod direkte berøring 7.1.2.1 Følgende beskyttelsesmåder kan benyttes: 7.1.2.2 Udformning af beskyttelsesforanstaltninger 7.1.3 Krav til beskyttelse 7.1.3.1 Beskyttelse uden for lukkede elektriske driftsområder 7.1.3.2 Beskyttelse inden for lukkede elektriske driftsområder 7.1.3.3 Beskyttelse under normal drift 7.2 Måder til beskyttelse af personer mod indirekte berøring 7.3 Måder til beskyttelse af personer, der arbejder på elektriske anlæg 7.3.1 Udstyr til adskillelse af anlæg eller apparater 7.3.2 Indretninger til sikring mod genindkobling 7.3.3 Indretninger til kontrol af spændingsløs tilstand 7.3.4 Indretninger til jording og kortslutning 7.3.5 Udstyr, der fungerer som barrierer mod spændingsførende dele 7.3.6 Opbevaring af udstyr til forebyggelse af uheld 7.4 Beskyttelse mod farer forårsaget af lysbuer 7.5 Beskyttelse mod direkte lynnedslag 7.6 Beskyttelse mod brand 7.6.1 Almindeligt 7.6.2 Transformere, reaktorer 7.6.2.1 Udendørs anlæg 7.6.2.1.1 Kølevæske type O1 7.6.2.1.2 Kølevæske type K2/K3 og tørtransformer type F0 7.6.2.1.3 Tørtransformer type F1/F2 7.6.2.2 Indendørs anlæg i lukkede elektriske driftsområder 7.6.2.2.1 Kølevæske type O1 7.6.2.2.2 Kølevæske type K2/K3 og tørtransformer type F0 7.6.2.2.3 Tørtransformer type F1/F2 7.6.2.3 Indendørs anlæg i industrielle bygninger 7.6.2.4 Indendørs anlæg i bygninger hvor personer permanent er til stede 7.6.2.5 Brand i nærheden af transformere 7.6.3 Kabler og bøjelige ledninger 7.6.4 Andet udstyr med brændbar væske 7.7 Beskyttelse mod lækage af isolerende væsker og SF6 7.7.1 Tab af isolerende væske og beskyttelse af grundvandet 7.7.1.1 Almindeligt 7.7.1.2 Indretning af sumpe og opsamlingstanke 7.7.2 SF6 -lækage (påfyldning af SF6 ) 7.7.3 Fejl med tab af SF6 og dets spaltningsprodukter 7.8 Identifikation og mærkning 7.8.1 Almindeligt 7.8.2 Informations- og advarselsskilte 7.8.3 Advarsel mod farlige elektriske spændinger 7.8.4 Anlæg med indbyggede kondensatorer 7.8.5 Nødudgangsskilte 8.1 Overvågnings- og styresystemer 8.2 DC og AC forsyningskredse 8.2.1 AC forsyning 8.2.2 DC forsyning 8.3 Systemer med trykluft 8.4 Anlæg til håndtering af SF6 gas 8.5 Grundlæggende regler for elektromagnetisk kompatibilitet ved styresystemer 8.5.1 Elektriske støjkilder i højspændingsanlæg 8.5.2 Foranstaltninger til reduktion af påvirkningerne fra højfrekvente forstyrrelser

8.5.3 Foranstaltninger til reduktion af påvirkningerne fra lavfrekvente forstyrrelser. 8.5.4 Forhold vedrørende valg af udstyr 8.5.5 Andre mulige foranstaltninger til reduktion af påvirkningerne fra interferens 9.1 Formål 9.2 Dimensionering af jordingsanlæg ved netfrekvens 9.2.1 Almindeligt 9.2.2 Dimensionering med hensyn til korrosion og mekanisk styrke 9.2.2.1 Jordelektroder 9.2.2.2 Jordledere 9.2.2.3 Udligningsforbindelser 9.2.3 Dimensionering med hensyn til termisk styrke 9.2.3.1 Almindeligt 9.2.3.2 Beregning af strømmen 9.2.4 Dimensionering med hensyn til berøringsspændinger og skridtspændinger 9.2.4.1 Tilladelige værdier Tabel 5: Jordstrømme til dimensionering af jordingsanlæg 9.2.4.2 Foranstaltninger til overholdelse af den tilladelige berøringsspænding 9.3 Konstruktion af jordingsanlæg 9.3.1 Udførelse af jordelektroder og jordledere 9.3.2 Foranstaltninger til reduktion af virkningen af højfrekvensinterferens 9.3.3 Overførte spændinger 9.3.4 Foranstaltninger til jording af udstyr og anlæg 9.4 Fælles jordingsanlæg til højspændings- og lavspændingsanlæg 9.4.1 Betingelser for fælles jordingsanlæg 9.4.2 Forsyning af lavspændingsanlæg inden for området med et højspændingsjordingsanlæg 9.4.3 Forsyning af lavspændingsanlæg uden for området med et højspændingsjordingsanlæg 9.4.4 Uafhængige jordingsanlæg Tabel 6: Krav til fælles jordingsanlæg ved forsyning af lavspændingsinstallationer uden for et højspændingsjordingsanlæg. 9.5 Jordingsforanstaltninger mod påvirkninger fra lyn 9.6 Målinger på jordingsanlæg 9.7 Inspektion og dokumentation af jordingsanlæg 9.8 Almindelige bemærkninger til kontrol og overvågning af jordingsanlæg 9.8.1 Kontrol ved inspektion 9.8.2 Kontrol ved måling eller beregning 11.1 Elektrostatisk påvirkning. 11.2 Berøringsspænding, U Tp 11.3 Elektromagnetisk induktion under normal drift af højspændingsanlæg. 11.4 Elektromagnetisk induktion ved fejl på højspændingsanlæg. 11.5 Påvirkninger ved forhøjet jordpotential. 11.6 Foranstaltninger mod berøringsfare. Type og mindste dimensioner af jordelektrodemateriel for at sikre mekanisk styrke og korrosionsmodstand Tabel B.1: Materiale konstanter Tabel B.2: Faktorer til omregning af strømmen fra en sluttemperatur på 300 ºC til en anden sluttemperatur C.1 Sammenhæng mellem berøringsspænding og strøm gennem kroppen Tabel C.1: Højest tilladte strøm gennem kroppen l B afhængig af fejlens varighed t F Tabel C.2: Samlet impedans af korppen Z B afhængig af berøringsspændingen U T for strømvejen hånd til hånd eller hånd til en fod Tabel C.3: Beregnede værdier af den tilladelige berøringsspænding U Tp som funktion af fejlens varighed t F C.2 Hensyntagen til yderligere modstande Figur C.1 Strømskema ved berøring Tabel C.4: Antagelse for beregninger med yderligere modstand Figur C.2 Eksempler på kurver U STp = f( t F ) for forskellige værdier af R a = R a1 + R a2 Bilag D (normativt) Beskrivelse af de vedtagne fastlagte forholdsregler M Bilag E (normativt) Foranstaltninger på jordingsanlæg for at reducere virkningerne af højfrekvensinterferens

Bilag F (normativt) Detaljerede anvisninger til jording af materiel og anlæg F.1 Hegn om transformerstationer F.2 Rør F.3 Jernbaneskinner F.4 Transformere og koblingsanlæg i master F.5 Sekundære strømkredse i måletransformere Bilag G (normativt) Måling af berøringsspændinger Bilag H (informativt) Metoder til beskyttelse mod direkte lynnedslag H.1 Skærmtråde H.2 Indfangere Figur H. 1: Enkelt skærmtråd Figur H.2: To skærmtråde Figur H.3 Enkelt indfanger Figur H.4: To indfangere Bilag J (informativt) Skærmfaktorer for jordtråde i luftledninger og metalskærme på jordkabler J.1 Almindeligt J.2 Typiske værdier af skærmfaktorer for luftledninger og kabler (50 Hz) Bilag K (informativt) Grundlag for udførelse af jordingsanlæg K.1 Jordens specifikke modstand Tabel K.1: Jordens specifikke modstand ved vekselstrøm (Område af værdier, der oftest var målt) K.2 Overgangsmodstand til jord Figur K.1 Overgangsmodstanden for vandrette jordelektroder (fremstillet af bånd, runde materialer eller flertådede ledere) for lige eller ring placering i homogen jord Figur K.2 Overgangsmodstanden til jord af jordspyd, lodret i homogen jord Figur K.3 Typiske værdier af overgangsmodstanden til jord for et kabel med jordelektrode effekt afhængig af længden af kablet og jordens resistivitet Bilag L (informativt) Udførelse af jordelektroder og jordledere L.1 Udførelse af jordelektroder L.2 Udførelse af jordledere Bilag M (informativt) Tilnærmet formel for enkle jordingsanlæg: Passende afstande for at undgå farlige spændinger Bilag N (informativt) Målinger på jordingsanlæg N.1 Måling af jordens specifikke modstand N.2 Måling af overgangsmodstand og impedans til jord N.3 Bestemmelse af jordpotentialestigningen N.4 liminering af interferens- og spændingsforstyrrelser ved jordmålinger Figur N.1 Eksempel på bestemmelsen af overgangsimpedansen til jord ved strøm-spænding metoden Bilag P (informativt) Detaljer om inspektion og dokumentation af jordingsanlæg Bilag Q (Informativt) Eksempler på kontrol af korrekt konstruktion berøringsspænding med hensyn til den tilladelige berøringsspænding Figur Q.1: Fremgangsmåde i afhængighed af returvejen for fejlstrømmen Bilag R (informativt) Benyttelsen af armeringsjern i beton til jordingsformål Bilag S (normativt) Foranstaltninger mod berøringsfare ved nærføring mellem højspændingsanlæg og metalliske røranlæg 1 Almindeligt. 2 Elektromagnetisk induktion. 3 Forhøjet jordpotential. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 2, Udførelse af elforsyningsanlæg, 2. udgave er udgivet af Elektricitetsrådet og har gyldighed fra 1. september 2003. Den erstatter den tidligere første samlede udgivelse af afsnit 2 til afsnit 4 ”Udførelse af elforsyningsanlæg” fra maj 1994, bestående af De hidtidige bestemmelser i afsnit 2 til afsnit 4 må dog anvendes frem til januar 2004 Bestemmelserne i afsnit 2 er baseret på den europæiske standard fra CENELEC (European Committee for Electrotechnical Standardization), HD 637 S1:1999 Power installations exceeding 1 kV a.c. 1.1 Bestemmelserne indeholder

kravene til konstruktion og etablering af elektriske anlæg med nominel spænding over 1 kV A.C., med henblik på at give sikkerhed og korrekt funktion ved den anvendelse, som de er beregnet til. Note 1 Grænsen mellem højspændingsanlæg og lavspændingsanlæg vil normalt være på lavspændingsklemmerne af transformeren, dog er hjælpeanlæg og styresystemer under 1 kV, der hører til højspændingsanlægget tillige omfattet af nærværende bestemmelser. Note 2 For elektriske jævnspændingsanlæg med nominel spænding over 1,5 kV gælder bestemmelserne i den udstrækning de kan finde anvendelse. a) Koblings- eller transformerstation. Et lukket elektrisk driftsområde med koblingsudstyr eller transformere i et transmissionseller distributionsnet. Anlæg indeholdende generatorer og transformere med tilhørende koblingsudstyr og elektriske anlæg. c) Det elektriske anlæg på fabrikker, industrielle områder, landbrug, kommercielle eller offentlige ejendomme. Det elektriske anlæg inkluderer bl.a. følgende materiel: – ledningssystemer, – batterier, – kondensatorer, – jordingsanlæg, Note For luftledningsanlæg over 45 kV gælder EN 50341, Overhead electrical lines exceeding AC 45 kV. For mindre ændringer af eksisterende luftledningsanlæg kan de bestemmelser, der var gældende på udførelsestidspunktet anvendes. For luftledninger under 45 kV kan indtil videre anvendes det tidligere afsnit 3, Ledningsanlæg. – elektriske jernbaner (men gælder for koblings-, omformer- og transformerstationer, der forsyner et jernbaneanlæg), – udstyr og anlæg i miner (undtagen overjordiske miner), – anlæg til fluorescerende lamper, – anlæg på skibe og off-shore – medicinsk udstyr fx medicinsk røntgen udstyr. Bestemmelserne indeholder daterede og udaterede henvisninger til andre publikationer. Disse normative referencer er anført på de pågældende steder i teksten, og publikationerne er anført nedenfor. For daterede referencer gælder kun efterfølgende tillæg til eller revision af disse publikationer, hvis de er indeholdt i bestemmelserne ved tillæg eller revision. For udaterede tillæg gælder den seneste udgave af publikationen, der refereres til (inklusive tillæg). Electrical apparatus for potentially explosive atmospheres General requirements Electrical apparatus for potentially explosive atmospheres Oil Immersion ’o’ Electrical apparatus for potentially explosive atmospheres Powder filling ’q’ Electrical apparatus for potentially explosive atmospheres Flameproof enclosure ’d’ Electrical apparatus for potentially explosive atmospheres Increased safety ’e’ Operation of electrical installations Operation of electrical installations (national annexes) Common test methods for cables under fire conditions – Test for resistance to vertical flame propagation for a single insulated conductor or cable Part 2-1: Procedures – 1 kW pre-mixed flame Part 2-3: Procedures – Determination of degree of acidity of gases for cables by determination of the weighted average of pH and conductivity High-voltage test techniques – Part 2: Measuring systems

Environmental testing Insulation co-ordination – Part 1: Definitions, principles and rules Insulation co-ordination – Part 2: Application guide Power transformers – Part 2: Temperature rise Electrical relays – Part 6: Measuring relays and protection equipment A.C. metal-enclosed switchgear and controlgear for rated voltages above 1 kV and up to and including 52 kV Graphical symbols for diagrams – Part 13: Analogue elements Sealed nickel-cadmium prismatic rechargeable single cells Common specifications for high-voltage switchgear and controlgear standards Classification of environmental conditions – Part 1: Environmental parameters and their severities Classifications of environmental conditions – Part 3: Classifications of groups of environmental parameters and their severities Short-circuit currents – Calculations of effects Part 1: Definition and calculation methods Stationary lead-acid batteries – General requirements and methods of test – Part 1: Vented types ENV 61024-1 Protection of structures against lightning – Part 1: General principles Preparation of documents used electrotechnology – Part 1: General requirements Classification of isolating liquids according to fire point and net calorific value Live working – Earthing or earthing and short-circuiting equipment using lances as short-circuiting device – Lance earthing High voltage/low-voltage prefabricated substations Diagrams, charts, tables – Part 2: Item designation (IEC 60113-2) Electrical installations of buildings – Part 3: Assessment of general characteristics (IEC 60364-3, modified) HD 384.4.442 Chapter 44: Protection against overvoltages Section 442: Protection of low-voltage installations against faults between high-voltage systems and earth Tests on electric cables under fire conditions Part 3: Tests on brunched wires or cables (IEC 60332-3) Dry-type power transformers (IEC 60726, modified) Nominal voltages for low-voltage public electricity supply systems (IEC 60038, modified) Short-circuit current calculation in three-phase a.c. systems (IEC 60909, modified) Measurement of smoke density of electric cables burning under defined conditions (IEC 61034 series, modified) Instrument transformers – Part 6: Requirements for protective current transformers for transient performance International electrotechnical vocabulary (IEV) Part 3: Sections on operating conditions Section 1: Reference operating conditions and selection of cable type Stabilized power-supplies, d.c. output Effects of current on human beings and livestock – Part 1: General aspects Dimensional standardization of terminals for high-voltage switchgear and controlgear Guide to the short-circuit temperature limits of electric cables with a rated voltage not exceeding 0,6/1,0 kV Guide for selection of insulators in respect of polluted conditions Loading and strength of overhead transmission lines Calculation of thermally permissible short-circuit currents, taking into account non-adiabatic heating effects High-voltage switchgear and controlgear – Use and handling of sulphur hexafluoride

(SF 6 ) in high-voltage switchgear and controlgear Radio interference characteristics of overhead power lines and highvoltage equipment Acoustics – Description and measurement of environmental noise Official Journal of the No. C 62/23 dated 28.02.1994: Interpretative document, Essential European Communities requirement No. 2, “ Safety in case of fire” Alt materiel til produktion, omformning, transmission, distribution eller udnyttelse af elektrisk energi, som fx maskiner, transformere, måleinstrumenter, beskyttelsesudstyr, materiel til ledningssystemer, koblingsudstyr og brugsgenstande. Den værdi, der anvendes til at betegne eller identificere en komponent, et apparat eller materiel. Den værdi, som regel angivet af fabrikanten, der angiver driftsbetingelse for en komponent, et apparat eller materiel. Den højeste effektive spænding mellem faserne, som materiellet er konstrueret til med hensyn dets isolation samt andre forhold, der relaterer sig til denne spænding i de tilhørende materielstandarder. Et område i nærheden af klemmerne, som opfylder en dielektrisk typeprøvning med passende værdier. De pågældende ledere er forbundet til klemmerne i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger. Engelsk betegnelse: Testet connection zone Frakobling eller afbrydelse af et anlæg, en del af et anlæg eller udstyr fra alle ikke-jordede ledere ved etablering af isolationsafstand. Leder eller ledende del, som er beregnet til at være under spænding ved normal brug. Nullederen betragtes som spændingsførende del. PEN-lederen betragtes ikke som spændingsførende del. Rum eller område, hvor elektriske anlæg og udstyr betjenes, og som er tydeligt mærket med advarselsskilte. Adgangen er begrænset til sagkyndige og instruerede personer eller til lægmænd, under opsyn af sagkyndige eller instruerede personer, fx ved at åbning af en dør eller fjernelse af en afskærmning kun kan ske ved brug af nøgle eller værktøj. Engelsk betegnelse: Closed electrical operating area Note Dette omfatter fx lukkede koblings- og fordelingsanlæg, transformerrum, koblingsfelter eller skillesteder, distributionsanlæg i metalkapslinger eller andre lukkede anlæg. Rum eller områder, indendørs eller udendørs, hvor der pga. lokale forhold eller betjeningsforhold er fare for, at farlige mængder af let antændelige materialer kan komme så tæt på det elektriske udstyr, at der kan opstå brandfare som et resultat af udstyrets høje temperatur eller pga. gnistdannelse. Engelsk betegnelse: Operating area subject to fire hazard Beholder beregnet til at modtage den isolerende væske fra en transformer eller fra andet udstyr i tilfælde af lækage. Arrangement, der er nødvendig for at etablere en fællesforbindelse mellem flere strømkredse. Fx 3 samleskinner til et trefasesystem. Resonans mellem kapaciteten i et apparat og induktansen i en magnetisk kreds i et nærliggende apparat, der kan gå i mætning,. Den tid det varer for en DC komponent i primærviklingens kortslutningsstrøm, som følge af en pludselig ændring i driftsbetingelserne, at falde til 1/e (0,368)

af begyndelsesværdien, når maskinen roterer ved nominel hastighed. Engelsk betegnelse: Short circuit time constant of primary windings Kortvarig overspænding på få millisekunder eller mindre, svingende eller ikke-svingende, og som regel meget dæmpet. Anlæg, hvor udstyret ikke ved sin konstruktion giver beskyttelse mod direkte berøring og som er direkte udsat for vejret. Engelsk betegnelse: Outdoor installations of open design Anlæg, som består af et metalkapslet koblingsanlæg med en anden isolerende gasart end luft under atmosfærisk tryk. Engelsk betegnelse: Gasinsulated substation Afgrening fra samleskinnen i et anlæg. Engelsk betegnelse: Switchgear ”bay” or ”cubicle” Foranstaltninger, der forhindrer personer i at komme i farlig nærhed af spændingsførende dele og dele, som kan have en farlig spænding, med dele af kroppen eller genstande. Engelsk betegnelse: Protection against direct contact Del, der beskytter materiellet mod bestemte ydre påvirkninger, og som yder beskyttelse mod direkte berøring fra alle retninger. En del, der yder beskyttelse mod direkte berøring fra alle sædvanlige tilgangsretninger. En del, der forhindrer utilsigtet direkte berøring, men som ikke forhindrer tilsigtet direkte berøring. Afstanden mellem to ledende dele, målt i lige linie den korteste vej mellem disse ledende dele Engelsk betegnelse: Barrier clearance Farezonen er det område omkring spændingsførende dele, hvor isolationsniveauet til at hindre elektrisk fare ikke giver tilstrækkelig sikkerhed Mindste afstand i luft mellem enhver del af kroppen, eller ethvert ledende værktøj der anvendes direkte, og enhver del med forskellige spænding, elførende eller jordede, som skal overholdes ved arbejde. Mindste tilladelige lodrette luftafstand mellem tilgængelige ståflader og spændingsførende dele uden beskyttelse mod direkte berøring eller de dele, der kan have en farlig spænding. Anordning, som gør betjening af et koblingsudstyr afhængig af positionen eller betjeningen af andre udstyrsdele. Engelsk betegnelse: Local control Automatisk genindkobling af en afbryder efter et tidsinterval, som tillader en forbigående fejl på en linie at forsvinde. Engelsk betegnelse: Automatic reclosing Betegnelsen for et område såvel som for et ledende materiale, fx jordtyper som muld, ler, sand, grus og sten. Del af jorden uden for indflydelse af en jordelektrode eller et jordingsanlæg, og hvor der mellem to punkter ikke forekommer nogen nævneværdig spændingsforskel forårsaget af strøm i jorden. Leder, som er i ledende kontakt med jorden, eller en leder indstøbt i beton, som er i kontakt med jorden via en stor overflade (fx en fundamentsjord). Leder, som forbinder den del af anlægget, der skal være jordforbundet til en jordelektrode, eller som forbinder jordelektroder indbyrdes. Jordledere kan være anbragt over jorden eller nedgravet i jorden og isoleret fra denne. Note Hvis der i forbindelsen er indsat en afbryderkontakt, en tæller eller et gnistgab til overspændingsafleder, er det kun den del af forbindelsen, der er

permanent tilsluttet jordelektroden, der er en jordleder. Lokalt anlæg bestående af elektrisk forbundne jordelektroder eller metaldele med samme effektivitet (fx nederste dele af master, armeringer, metalkapslede kabler), af jordledere og af udligningsforbindelser. Effekten af samtlige metoder og foranstaltninger til at jorde. Elektrode, som i almindelighed er nedgravet i en dybde på op til 1 m. Den kan bestå af skinner, runde stave eller flertrådet leder. Jordelektroden kan udlægges som en radial, som en ring, et maskenet eller en kombination af disse. Engelsk betegnelse: Horizontal earth electrode Jordelektrode, som i almindelighed er nedgravet eller drevet ned til en dybde på mere end 1 m. Den kan bestå af et rør, en rund stav eller af andre profilmaterialer. Kabel, hvis kappe, skærm eller armering har den samme effekt som en uisoleret jordelektrode. Leder, som pga. tilpasning og udformning primært anvendes til potentialstyring snarere end til at etablere en bestemt modstand til jord. Engelsk betegnelse: Potential grading earth electrode Metaldel, som er i ledende kontakt med jord eller vand, direkte eller via beton, og hvis formål ikke er jording, men som opfylder alle krav til en jordelektrode uden forringelse af dens egentlige formål. Note Eksempler på naturlige jordelektroder er rørledninger, spunsvægge, betonforstærkningspæle og bygningers stålkonstruktion. Engelsk betegnelse: Soil resistivity Note Impedansen til jord bestemmes ikke kun af de direkte forbundne jordelektroder, men også af forbundne jordtråde fra luftledninger, af uisolerede ledere nedgravet i jord, af tilsluttede kabler med jordelektrodeeffekt og af andre jordingssystemer, som er ledende forbundet til det relevante jordingsanlæg ved hjælp af ledende kabelskærm, kabelkappe, PEN ledere eller på anden måde. Jording for at aflede en lynstrøm til jord. Net, hvori nulpunktet i transformere og generatorer ikke tilsigtet er forbundet til jord, undtagen gennem forbindelser med høj impedans til kommunikation, måling eller beskyttelsesformål. Net, hvori mindst et nulpunkt i en transformer er jordet via en slukkespole, og hvori den samlede induktans af slukkespolerne er indstillet til omtrent at være i resonans med nettets kapacitet til jord ved driftsfrekvensen. Net, i hvilket mindst et nulpunkt i en transformer eller generator er jordet direkte eller via en impedans, der er udført således, at en jordfejl et vilkårligt sted vil forårsage en fejlstrøm af en størrelse, der medfører pålidelig automatisk udkobling. Net med isoleret nulpunkt eller med slukkespolejording, hvori nulpunktet i tilfælde af en ikke selvslukkende jordfejl bliver jordet direkte eller via en lille impedans i få sekunder efter forekomsten af en jordfejl. Engelsk betegnelse: System with temporary low-impedance neutral or phase earthing Den del af jordpotentialstigningen, der på grund af en jordfejl kan opfanges af en person, idet man antager at strømmen flyder gennem kroppen fra hånd til fod (vandret afstand fra den udsatte del 1 m).

Den spænding, som fremkommer ved en jordfejl mellem ledende dele og jord, når disse dele ikke berøres. Engelsk betegnelse: Source voltage for touching Den del af stigningen i jordpotentiale, der fremkommer på grund af en jordfejl, og som kan opfanges af en person med en skridtlængde på 1 m, idet man antager, at strømmen flyder gennem kroppen fra fod til fod. Ledende forbindelse mellem ledende dele for at udligne potentialforskellen mellem disse dele. Engelsk betegnelse: Equipotential bonding Styring af jordpotentialet, især potentialet af jordoverfladen, ved hjælp af jordelektroder (se figur 2.1). Potentialestigning i et jordingsanlæg, der skyldes en strøm til jord i en tilsluttet leder (fx en metallisk ledningskappe, PEN leder, rørledning, skinne) til områder med lav eller ingen potentialestigning i forhold til neutral jord. Dette resulterer i, at der opstår en potential forskel mellem lederen og dens omgivelser (se figur 2.1). Definitionen gælder også, hvor en leder er tilsluttet neutral jord og føres ind i området med potentialestigning. Metode til at øge modstanden mellem gulvet i et driftsområde og jord på en sådan måde, at ingen utilladelige spændinger kan blive overført. Et jordingsanlæg, der er dannet ved at forbinde lokale jordingsanlæg, og som på grund af de korte afstande mellem disse jordingsanlæg sikrer, at der ikke opstår farlige berøringsspændinger. Sådanne anlæg tillader, at jordfejlstrømen deler sig på en sådan måde, at potentialstigningen på det lokale jordingsanlæg reduceres. Et udstrakt jordingsanlæg kan siges at udgøre en kvasi-ækvivalent flade dvs en flade med næsten konstant potentiale. Engelsk betegnelse: Exposed conductive part Ledende del, der ikke indgår i den elektriske installation, og som kan indføre et vist potentiale, almindeligvis jordpotentialet. Jordforbundet leder med kombineret beskyttelsesleder- og nullederfunktion i et lavspændingsanlæg. Ledende forbindelse forårsaget af en fejl mellem en faseleder i hovedkredsen og jord eller en jordet del. Den ledende forbindelse kan også fremkomme via en lysbue. Jordfejl i to eller flere faseledere i det samme anlæg forskellige steder betegnes som dobbelt eller multipel jordfejl (se figur 2.3e). Strøm, fra faseleder til jord eller til jordede dele på fejlstedet (se figur 2.3). Ved enfaset jordfejl er fejlstrømmen: – i net med slukkespolejording, jordfejlsreststrømmen I Res ; – i net med lavimpedans nulpunktsjording, fase til jord kortslutningsstrømmen I ’’ k1 . Note Strøm til jord er den del af jordfejlstrømmen IF, som frembringer potentialestigningen af jordingsanlægget. For fastsættelse af IE se også bilag N. Faktoren r for et trefaset system er forholdet mellem jordstrømmen og summen af nulstrømme i faserne i hovedkredsen ( r = I E / 3 I 0 ) målt fjernt fra kortslutningsstedet og jordingsanlægget. Engelsk betegnelse: Reduction factor (r) S1, S2, S3 Elektroder til potentialstyring (fx ringjordelektrode) forbundet til jordelektroden E Overført prospektiv berøringsspænding, hvis skærmen ikke er jordet i den fjerneste

ende Figur 2.1 - Eksempel på forløbet af potentialet af jordoverfladen og spændingerne i tilfælde af strøm gennem jordelektroder Mastefundamentets/jordtrådens overgangsimpedans Antal udgående luftledninger (her: n = 2) Sum af strømmene i de parallelle slukkespoler K ortslutningsstrømmens begyndelsesværdi ved enfaset kortslutning Figur 2.3 - Væsentlige komponenter af jordfejlstrømme i højspændingsnet valg af egenskaber Anlæg og udstyr skal kunne modstå de elektriske, mekaniske og klimatiske påvirkninger, samt de påvirkninger fra omgivelserne, som kan forventes at forekomme på stedet. Anlæg og udstyr skal kunne modstå deres mærkespænding såvel som midlertidige overspændinger, koblingsoverspændinger og lynoverspændinger. Ethvert anlæg skal udføres og konstrueres på en sådan måde, at strømværdien under normale driftsforhold ikke overstiger mærkestrømmene for udstyret eller de tilladte strømme for komponenter, for hvilke der ikke er angivet nogen mærkestrøm. Note Det er tilladt at drage fordel af gunstige omgivelsesforhold, såsom lavere omgivelsestemperaturer, som tillader højere strømme. 3.1.4.1 Anlæg skal udføres, konstrueres og monteres, så de sikkert kan modstå de mekaniske og termiske påvirkninger, der opstår fra kortslutningsstrømme. Anlæg skal enten være beskyttet med udstyr til automatisk afbrydelse af farlige jordfejl eller til visning af jordfejl. Valget af udstyr afhænger af valget af systemjording. 3.1.4.3 Standardværdien for mærkekortslutningstiden er 1,0 s. Note 1 Hvis der ønskes en anden værdi end 1,0 s, er de anbefalede værdier 0,5 s og 3.0 s. Note Højst tilladte niveauer for radiostøj er angivet af Telestyrelsen. Udstyr og bærende konstruktioner, inklusive deres fundamenter, skal kunne modstå de forventede mekaniske påvirkninger. Forskellige kombinationer af laster skal betragtes ved beregninger af den endelige totale last. Disse kombinationer skal inkludere normalt forekommende laster såvel som laster, der afhænger af klimaforhold eller sjældent forekommende hændelser. Disse laster skal klassificeres i to tilfælde. I hvert af disse tilfælde skal forskellige kombinationer undersøges – den mindst gunstige af disse skal anvendes til bestemmelse af konstruktionernes mekaniske styrke. Note 1 Specifikt udstyr kan påvirkes af periodiske laster (se standarder for det specifikke udstyr). Træklasten skal beregnes ud fra den maksimale lederpåvirkning under de mest ugunstige forhold. Mulige kombinationer er, fx: Monteringslasten er en last på mindst 1,0 kN ved det mest kritiske punkt på en bærende konstruktion, afspændingsmast, mm. Vindlaster kan være meget forskellige afhængig af de lokale topografiske forhold samt højden af konstruktionerne over den omgivende jord. Ifølge EN 60694:1996 er vindtrykket ved en flad overflade i almindelighed q = 700 N/m 2 , svarende til en vindhastighed på 34 m/s. Den mest ugunstige vindretning skal tages i betragtning. Note CIGRÉ brochuren ”The mechanical effects of short circuit currents in open air substations”, giver yderligere vejledning.

En konstruktion med afspændingsisolator skal dimensioneres, så den kan modstå bortfald af det ledertræk, der kommer ved brud på isolatoren eller lederen ved det mest ugunstige lasttilfælde. Note 1 Almindelig praksis er, at man baserer beregningen på 0 °C, uden is- og vindlast. Note 2 Ved multiplexledere formodes kun en leder at fejle. Vibrationer frembragt af vind, elektromagnetiske påvirkninger og trafik (fx vej- og jernbanetrafik) skal tages i betragtning. Udstyrets evne til at modstå vibrationer skal angives af fabrikanten. Bærende konstruktioner skal dimensioneres i overensstemmelse med Eurocodes for byggeri eller tilsvarende nationale standarder. Anlæg, inklusive alle tilhørende apparater og hjælpeudstyr, skal udføres, så de kan betjenes under de klima- og omgivelsesforhold, der er angivet nedenfor. Der skal tages hensyn til de relevante produktstandarder. Under mere ugunstige forhold skal der træffes aftale mellem leverandør og bruger. Det er dog også tilladt efter aftale mellem leverandør og bruger at drage fordel af mindre ugunstige forhold. 3.3.1.1 Indendørs: omgivelsestemperaturen overstiger ikke 40 °C, og gennemsnitsværdien, målt over en periode på 24 timer, overstiger ikke 35 °C. 3.3.3.1 Indendørs: den gennemsnitlige værdi for relativ luftfugtighed, for en periode på 24 timer, overstiger ikke: 3.3.3.2 Udendørs: gennemsnitsværdien for relativ luftfugtighed, for en given periode, fx 48 timer, kan komme op på 100 %. 3.3.4.1 Indendørs: Kondensation kan forekomme lejlighedsvis. Note 1 Kondensation kan forventes, når pludselige temperaturforandringer forekommer i perioder med høj luftfugtighed. Note 2 Kondensation kan forebygges ved speciel udformning af bygningen, ved tilhørende ventilation og opvarmning eller ved anvendelse af affugtningsudstyr. 3.3.4.2 Udendørs: Fortætning i form af dug, kondensation, tåge, regn, sne, is eller rimfrost skal tages i betragtning. 3.3.5.1 Indendørs: Generelt er den omgivende luft ikke væsentligt forurenet af støv, røg, ætsende gasser, dampe eller salt. Note 1 Isolatorers krybeafstande skal være så store som praktisk muligt og indeholde ribber for at undgå for megen aflejring. 3.3.6.1 Indendørs: Påvirkningen fra solbestråling kan normalt ignoreres, men i specielle tilfælde, hvor udstyret er udsat for intensiv solbestråling, skal der tages højde for en betydelig forøgelse fra overfladetemperaturen. 3.3.6.2 Udendørs: Afhængig af installationens beliggenhed med hensyn til solbestråling, skal der tages forholdsregler for at sikre, at de tilladte temperaturværdier ikke overskrides. Note 1 Det maksimale niveau for solbestråling på en klar dag ved middagstid antages at være 1000 W/m2. Note 2 UV stråling kan skade nogle syntetiske materialer. For udstyr, opstillet i sådanne anlæg, skal kravene aftales mellem fabrikanten og brugeren. For hjælpeudstyr til lavspænding gælder dette kun, hvis højden overstiger 2000 m over havet (se også EN 60694). – varmeudveksling ved konvektion, ledning eller stråling, – kapacitet af varmeanlæg eller klimaanlæg,

– driftsniveauet af trykanordninger, – kapacitet af dieselgenerator eller trykluftstation, Hvis biologisk aktivitet, fx fra fugle, andre små dyr eller mikroorganismer, udgør en fare, skal der tages forholdsregler mod sådan skade. Dette kan indbefatte passende valg af materiel, forhindring af adgang og tilstrækkelig opvarmning og ventilation. Ethvert individuelt udstyr skal udformes, så det kan modstå de dynamiske kræfter, der kommer af vandret og lodret bevægelse af jorden. Disse påvirkninger kan ændres af reaktionen fra det fundament og/eller den bærende ramme og/eller det gulv, på hvilket udstyret er installeret. Anlægget skal indrettes således, at følgende laster begrænses til acceptable værdier: Note 1 EN 60071-1 opstiller værdier for den maksimale spænding for udstyr Um i relation til mærkeimpulsholdespænding ved lyn så vel som til mærkekorttidsholdespænding eller mærkeimpulsholdespænding ved koblinger. EN 60071-2 angiver de tilhørende afstande. 4.1.1 Valget skal primært foretages for at sikre pålidelighed under drift, idet der tages højde for den anvendte nulpunktsjording af anlægget, samt karakteristika og placering af det overspændings begrænsende udstyr, der kan være installeret. 4.1.1.1 I anlæg, hvor et højt niveau af driftssikkerhed er krævet eller i hvilke konfigurationen af nettet, den valgte metode til nulpunktsjording eller beskyttelse ved hjælp overspændingsafledere gør det uhensigtsmæssigt at sænke isolationsniveauet, skal en af de højere alternative værdier i tabellerne 1 til 3 vælges. 4.1.1.2 I anlæg, hvor konfigurationen af nettet, den valgte metode af nulpunktsjording eller beskyttelsen ved hjælp af overspændingsafledere gør det sikkert at sænke isolationsniveauet, er de lave værdier i tabellerne 1 til 3 tilstrækkelige. 4.1.2 Inden for spændingsområde A (1 kV < U m < 52 kV) og B (52 kV £ U m < 300 kV) skal valget baseres på mærkeimpulsholdespændingen ved lyn og mærkekorttidsholdespændingen angivet i tabel 1 og 2. Indenfor spændingsområde C ( U m ³ 300 kV), skal valget baseres på mærkeimpulsholdespændingen ved koblinger angivet i tabel 3. Note 1 Spændingsværdierne i tabellerne 1 til 3 kommer primært fra HD 472 og EN 60071-1. Nogle af dem kommer dog fra et kompromis mellem værdier fra praksis i forskellige lande eller fra forskellige CENELECdokumenter. Note 2 På de værdier af minimumsafstandene, der er betegnet med N, er sikkerhedsafstandene i 6.2 baseret. Note 3 I overensstemmelse med EN 60071-2:1997, tillæg A, kan en minimumsafstand være lavere, hvis den er bevist ved prøvninger eller ved erfaring fra drift. 4.3.2 I spændingsområderne A og B (tabel 1 og 2), er minimumsafstandene i luft baseret på ugunstige elektrodekonfigurationer med små krumningsradier, fx fra spidse dele til konstruktion. Da mærkeimpulsholdespændingen ved lyn i disse spændingsområder er den samme som for fase-fase isolation og fase-jord isolation, gælder afstandene ved begge isolationsafstande. 4.3.3 I spændingsområde C, er minimumsafstandene for luft fastsat af mærkeimpulsholdespændigen ved

koblinger. Afstandene afhænger væsentligt af elektrodekonfigurationerne. I tilfælde hvor det giver besvær at klassificere elektrodekonfigurationen, anbefales det at vælge for fase-til-jord afstande af den mest ugunstige konfiguration, fx en isolators arm imod mastekonstruktionen. 4.3.4 Hvis dele af et anlæg kan separeres fra hinanden ved hjælp af en adskiller, skal de afprøves ved mærkeimpulsholdespændingen for den isolerende afstand (jf. 60694:1996, tabellerne I, II, IV). Hvis minimumsafstandene i tabellerne 1 og 2 for områderne A og B respektivt fase-til-fase minimumsafstandene i tabel 3 for område C mellem sådanne dele af et anlæg er forøget med 25 % eller mere af, er det ikke nødvendigt at foretage de dielektriske prøvninger. Mærkekorttids- holdespænding (RMS) kV Mærkeimpuls holdespænding ved lyn 1,2/50µs (Spidsværdi) kV 120 160 145 170 270 320 185 4) 230 450 550 900 1100 1300 230 4) 275 325 550 650 750 325 4) 360 395 460 750 850 950 1050 1500 1700 1900 2100

1. Denne nominelle spænding anbefales ikke ved konstruktion af nye systemer. 2) For U n = 60 kV anvendes værdierne for U n = 66 kV. 3) For U n = 90 kV / U m = 110 kV anvendes de laveste værdier af holdespændingen og luft afstanden. 4) Værdierne af holdespændingen og luftafstanden i denne linie skal kun anvendes i sjældne specialtilfælde. 5) Et femte (endnu lavere) niveau for 245 kV er angivet i EN 60071-1. 6) Denne spænding er ikke indeholdt i EN 60071-1. 4.4.2 Afstande mellem dele af et anlæg, som har forskellige isolationsniveauer, må ikke være mindre end 125 % af de afstande, der er angivet for det maksimale isolationsniveau. 4.4.3 Hvor ledere bevæger sig under påvirkning af kortslutningskræfter, skal mindst 50 % af minimumsafstandene i tabellerne 1 til 3 opretholdes som minimum. 4.4.5 I tilfælde af brud på en delkæde i en sammensat isolatorkæde, skal 75 % af minimumsafstandene i tabellerne 1 til 3 opretholdes som minimum. 4.4.6 Hvis hverken nullederen eller faselederen er effektivt jordet i et anlæg, som fødes via autotransformere, skal isolationen af lavspændingssiden fastsættes i henhold til den maksimale spænding for udstyr på højspændingssiden. Den krævede nulpunktsisolation skal fastsættes i henhold til den anvendte nulpunktsjording. Anvisninger om monterings- og driftsforhold leveret af fabrikanten skal overholdes. Note I afprøvede tilslutningsområder behøver minimumsafstandende i henhold til tabellerne 1 til 3 ikke nødvendigvis overholdes, fordi evnen til at modstå prøvespændingerne er fastsat ved en dielektrisk typeprøvning. 5.1.1.1 Alle dele af udstyr, inklusive bærende konstruktioner og fundamenter, skal specificeres, vælges og installeres således, at de opfylder følgende to kategorier af krav: Note De enkelte dele af udstyret skal vælges således, at de kan modstå de påvirkninger, der kan forventes i anlægget. Kapitel 3, 4 og 6 til 9 skal betragtes som tillæg til de IEC standarder, som anvendes ved fastlæggelse, valg eller koordination af karakteristiske egenskaber eller værdier.

5.1.1.2 Særlige anlægsspecifikke drifts- og sikkerhedsprocedurer skal være specificeret af brugeren som supplerende krav. 5.1.2.1 Alle dele af anlægget skal fungere tilfredsstillende under normale driftsforhold. Manualer og instruktioner for transport, opbevaring, opstilling, betjening og vedligeholdelse skal være tilgængelige. 5.1.2.2 Vejledninger heri og i relevante standarder skal følges. Specielt med hensyn til personsikkerhed og vedligeholdelsesvenlighed. 5.1.2.4 Fabrikanten skal levere en liste over det specialværktøj, der kræves til etablering, prøvning og vedligeholdelse. 5.2.1.1 Det skal være muligt at kontrollere kontaktpositionen af det afbrydende eller isolerende udstyr (inklusive jordsluttere) enten ved direkte synlighed af kontakterne eller ved hjælp af en mekanisk stillingsindikator. Stillingsindikatoren skal give en entydig visning af materiellets primære kontakters aktuelle position. Udstyret, der viser åben/lukket positionen, skal være let synlig for driftspersonalet. 5.2.1.2 Adskillere og jordsluttere skal installeres således, at de ikke uagtsomt kan betjenes ved træk i eller tryk på betjeningsarme/stænger. 5.2.1.4 Hvis der er et udstyr til interlocking, som forhindrer jordslutteren i at føre den fulde kortslutningsstrøm, er det tilladt efter aftale med brugeren at specificere en reduceret mærkestrøm for jordslutteren, som svarer til den mulige kortslutningspåvirkning. 5.2.1.5 Udstyr skal etableres således, at ioniseret gas, der frigives under afbrydning, ikke medfører skade på udstyret eller fare for driftspersonalet. Medmindre andet er angivet, gælder de efterfølgende afsnit både for transformere og reaktorer, selv om det kun er transformere, der omtales i teksten. 5.2.2.1 Transformerne er klassificeret under hensyn til isolationsmidlet, som er i kontakt med viklinger, og den interne eller eksterne køling som beskrevet i EN 60076-2:1997, § 3. 5.2.2.2 Ved konstruktion af transformer- eller reaktoranlæg skal der tages hensyn til risikoen for spredning af ild (se 7.6). Tilsvarende skal der, om nødvendigt, tages hensyn til støjniveauet (se 3.4.3) 5.2.2.4 Vand (grundvand, overfladevand og spildevand) må ikke blive forurenet af transformeranlægget. Dette opnås ved valg af transformertype og foranstaltninger på stedet. Metoder, se 7.7. 5.2.2.5 Hvis det er nødvendigt at tage prøver (olieprøver) eller at aflæse måleudstyr (fx væskeniveau, temperatur eller tryk), som er vigtige for transformerens funktion, mens transformeren er tilkoblet, skal dette kunne gøres uden fare for personalets sikkerhed. 5.2.2.6 Luftspolereaktorer skal udføres således, at magnetfeltet ved en kortslutning ikke kan trække genstande ind i spolen. Nærliggende materiel skal konstrueres, så det kan modstå de resulterende elektromagnetiske påvirkninger. Nærliggende metaldele, som fundamentsarmering, hegn og jordingsgitre må under normale belastningsforhold ikke udsættes for en temperaturstigning. 5.2.2.7 Der skal tages hensyn til den fare for beskadigelse, der kan opstå på transformere ved overspændinger

fra lynnedslag og koblinger, fx. ved ud fra en beregning at bestemme behovet for at installere overspændingsafledere tæt ved transformernes tilslutninger. Sekundærkredsen i måletransformere skal enten forbindes til jord eller adskilles fra primærkredsen ved hjælp af en jordet metalafskærmning i overensstemmelse med kapitel 9 og bilag F. 5. Måletransformere skal etableres således, at deres sekundære tilslutninger er let tilgængelige, når det tilhørende koblingselement er afbrudt. Mærkeoverstrømsfaktoren og mærkebelastningen skal vælges således, at det tilsluttede beskyttelsesudstyr fungerer korrekt, og at skade på måleudstyr forhindres i tilfælde af en kortslutning. I højspændingsnet, hvor den primære tidskonstant er stor, og hvor genindkobling anvendes, anbefales det at tage hensyn til den kortvarige påvirkning, der kan opstå fra den transiente del af kortslutningsstrømmen. Anbefalingerne i IEC 60044-6 bør følges. Når instrumenter, måleværdiomformere eller målere er forbundet til strømtransformeres beskyttelseskerne, skal de, om nødvendigt, beskyttes mod skader som følge af store kortslutningsstrømme ved hjælp af passende hjælpetransformere. Spændingstransformere skal vælges således, at det nominelle output og nøjagtigheden, er passende for det tilsluttede udstyr og ledningsføringer. Der skal tages hensyn til risikoen for ferroresonans. Den sekundære side af spændingstransformerne skal beskyttes mod virkningen af kortslutninger. Det anbefales, at beskyttelsesudstyret overvåges. 5.2.5.1 Hvis der i jordlederen til overspændingsafledere er indsat tællere med galvanisk adskillelse, skal tælleren og tilslutningen til overspændingsaflederens jordklemme, være udført eller beskyttet, så den ikke direkte kan berøres. Det skal være muligt at aflæse tælleren og udføre måling af lækstrømme under drift 5.2.5.2 Overspændingsafledere skal konstrueres eller anbringes således, at personale ikke bliver udsat for fare, fx ved brud på kapslingen eller ved udblæsning. 5.2.6.1 Ved valg af kondensatorers mærkespænding og –strøm skal der tages hensyn til spændingsforøgelsen som følge af eventuelle induktanser eller filterkredse, der er koblet i serie med kondensatorerne. 5.2.6.2 Kondensatorer til sammenkobling, spændingsmåling og overspændingsbeskyttelse skal vælges i overensstemmelse med koblingsudstyrets mærkespænding, selvom driftsspændingen er lavere. 5.2.6.3 Sikker afladning af kondensatorer skal sikres. Afladningsudstyret skal være termisk og mekanisk egnet til formålet. 5.2.6.4 Kortslutnings- og jordingsudstyr i forbindelse med et kondensatorbatteri skal tage hensyn til de interne forbindelser af enhederne samt afladningsmodstanden og sikringstypen. Båndbredden skal fastsættes i overensstemmelse med frekvenstildelingen i nettet. 5.2.8.1 Med mindre andet er angivet, skal isolatorers mindste specifikke krybeafstand være i overensstemmelse med anbefalingerne i IEC/TR 60815 ved et forureningsniveau angivet af brugeren. 5.2.8.2 Kravene i EN 60694:1996 i

§ 6.2.2 ”Wet test procedure” gælder for alle udendørs isolatorer. Isolatorprofiler og funktionskrav til udendørs isolatorer i forurenede eller meget fugtige omgivelser, må angives af brugeren. 5.2.9.1 Kabler skal vælges og oplægges således, at den maksimalt tilladte temperaturstigning ikke overstiges for ledere, deres isolation, tilslutninger, udstyrets tilslutningsklemmer eller omgivelserne, hverken under normale driftsforhold (i overensstemmelse med IEC definitioner) eller under specielle driftsforhold fastlagt efter forudgående aftale mellem elleverandør og bruger, eller i tilfælde af kortslutning. Ved fremføring af kabler i bygninger uden for stationsrum skal der Tilslutningen af et kabel til udstyr (fx motorer, effektafbrydere) må ikke resultere i, at kablet bliver udsat for temperaturer, der er større end de tilladelige for kablet under de forudsete driftsforhold. 5.2.9.2 Der skal tages hensyn til påvirkningen på udstyr som følge af de temperaturafhængige ændringer i lederens længde. Om nødvendigt kan påvirkningen reduceres ved brug af fx fleksible forbindelser eller ekspansionsklemmer. Benyttes disse midler ikke, skal de forøgede kræfter som følge af temperaturændringen medtages ved verifikationen af udstyres mekaniske styrke. Når kabler krydser eller er nær ved gas-, vand- eller andre rørledninger, skal der holdes en passende afstand mellem kablerne og rørledningerne. Hvor denne afstand ikke kan overholdes, skal kontakt mellem kabler og rørledninger forhindres, fx ved indføring af isolerende skærme eller plader. Disse forholdsregler skal koordineres med den anden ledningsejer. I tilfælde af en lang parallelføring skal der foretages en beregning af den inducerede overspænding på rørledningen ved en kortslutning. Det kan være nødvendigt med forholdsregler (fx en alternativ føringsvej for kablerne eller rørledningerne, eller en større afstand mellem kabler og rørledninger). I tilfælde af en lang parallel føringsvej, skal den inducerede overspænding på telekommunikationsanlægget under en kortslutning beregnes (se CCITT/ITU’s anbefalinger). Det kan være nødvendigt med forholdsregler for at reducere denne overspænding (en alternativ føringsvej for kablerne eller telekommunikationsanlæggene, større afstand mellem kabler og telekommunikationsanlæg). Hvor kabler krydser eller er nær ved andre kabler, skal de gensidige termiske påvirkninger beregnes for at kunne fastsætte minimumsafstande mellem kablerne eller for at fastsætte andre forholdsregler (fx tværsnitsforøgelse). Kabler skal installeres i tilstrækkelig afstand fra varmekilder eller adskilles fra disse ved hjælp af termiske isolationsskærme. Kabler i metalliske rørledninger skal grupperes således, at alle tilhørende faser (og evt. nullederen) i samme strømkreds, ligger i samme rør. Metoden til lægning af kabler skal vælges, så den sikrer, at de ydre påvirkninger er begrænset til acceptable sikkerhedsværdier. Ydermere skal kabler i jorden lægges i mindst 0,7 m dybde under færdigt terræn og på forsvarlig måde

beskyttes mod mekanisk beskadigelse med rør eller dækkes med plader eller U-profiler. De anvendte plader og U-profiler skal opfylde Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 35. Jordkabler og søkabler skal beskyttes mekanisk ved opføring fra jorden eller havet. Der skal tages forholdsregler for at sikre, at kabler i jord ikke bliver beskadiget af køretøjer, der kører over dem. Ved lodrette installationer skal kablet være fastholdt af passende kabelbøjler i intervaller bestemt af kabelkonstruktionen. Information skal angives af fabrikanten. Den statiske værdi og spidsværdi af trækspændingen, som lederne i flexible kabler og slæbekabler er påvirket af, skal være så lille som muligt og må ikke overstige de værdier, der er angivet af fabrikanten. 5.2.9.8 Endeafslutninger og muffer Endeafslutninger på fleksible kabler og slæbekabler må ikke være udsat for træk og sammenpresning. Kabelmuffer skal være beskyttet mod afslidning af isolationen og kabelender mod vridning. Afslutningerne skal endvidere konstrueres således, at kablerne ikke danner kinker. Dette afsnit omhandler ledere (stive eller fleksible) og tilbehør, som er en del af en udføring eller samleskinne i anlægget. 5.2.10.1 Hvor ledere og tilbehør er direkte forbundet til en effektafbryder, en sikringslastafbryder eller en lastafbryder, må værdien og varigheden af mærkekortidsholdestrømmen for ledere og tilbehør, ikke være mindre end den tilsvarende mærkeværdi for det udstyr, det er tilsluttet, medmindre andet er aftalt. 5.2.10.2 Der skal tages forholdsregler, som muliggør ekspansion og sammentrækning af lederne på grund af temperaturændringer. Dette gælder ikke, hvor påvirkningen af temperaturændringen er tilladt ved konstruktionen af ledersystemet. 5.2.10.3 For at sikre at forbindelser mellem ledere er i orden og ikke nedbrydes under drift, skal de være kemisk og mekanisk stabile, dvs. der må ikke være nogen kemisk reaktion i kontaktpunktet. Samlefladerne skal være passende forarbejdet og derefter klemt sammen med det pres, som er angivet for den pågældende type forbindelse. Temperaturstigningen i en samling må under drift ikke overstige de værdier, der er angivet i EN 60694. 5.2.11.1 Maskiners klemkasser skal kunne modstå de forekommende kortslutningsstrømme. I tilfælde af fejl inde i klemkassen skal risikoen for personskade minimeres. 5.2.11.2 Kapslingsklassen mod indtrængen af objekter, støv og vand skal vælges i overensstemmelse med de særlige klima- og omgivelsesforhold, der er på installationsstedet. Spændingsførende dele i maskinen skal beskyttes mod utilsigtet berøring. 5.2.11.4 Maskiner bør være beskyttet mod overskridelse af den maksimalt tilladte temperaturstigning ved hjælp af passende elektriske beskyttelsesindretninger. Særligt for store maskiner eller maskiner, der er væsentlige for en produktionsproces, bør der installeres beskyttelsesindretninger til visning af intern fejl i maskinen og om nødvendigt, automatisk nedlukning af maskinen. 5.2.12.1 Tilgængelige dele af omformerenheder, som kan have en farlig spænding under normal drift eller

under fejlforhold, skal være tilstrækkeligt mærket og beskyttet mod utilsigtet berøring. Dette kan opnås ved passende afskærmning. 5.2.12.2 Køle- og varmetransportmidlet må ikke indeholde mekanisk forurenende eller kemisk aggressive komponenter, som kan forårsage fejlfunktion af udstyret. Når vand anvendes som kølemiddel, skal der tages hensyn til muligheden for korrosion forårsaget af lækstrømme (strømme forårsaget af vands ledende egenskab). Når olie anvendes som kølemiddel, skal beskyttelsen mod ild og forurening af grundvand være som for oliefyldte tranformere og reaktorer. 5.2.12.3 Ved design af omformerenheder skal der tages hensyn til muligheden for magnetiske forstyrrelser forårsaget af store vekselstrømme på andet udstyr eller dele af anlægget, specielt stålkomponenter. Hvor et eksisterende anlæg skal udvides, kan kravene gældende på det tidspunkt, hvor konstruktion og montering fandt sted, anvendes. Der skal tages hensyn til bestemmelserne for Drift af elforsyningsanlæg, afsnit 5, og driftsprocedurer skal aftales mellem fabrikant og bruger. 6.1.1.1 Opbygningen af anlægget skal vælges således, at driftsbestemmelserne kan opfyldes og sikkerhedskravene i henhold til 7.3 kan opfyldes. Der skal også tages hensyn til videreførelse af driften under fejl- og vedligeholdsforhold. Opbygningen af nettet skal være så simpel som muligt og så let at forstå, at afbrydelser kan udføres sikkert og hurtigt. Hvert elektrisk adskilt anlæg med isoleret nulpunkt eller med slukkespolejording skal være forsynet med jordfejlsindikator til visning eller udløsning af en jordfejl. Det skal sikres, at frakoblede sektioner i et anlæg ikke kan tilsluttes uagtsomt med spænding fra parallelforbundne sekundære kilder (fx måletransformere). Anlægget kan dog opbygges således, at sektioner i anlægget, som normalt betjenes separat, kortvarigt forbindes indbyrdes under koblinger, selv om resultatet af en sådan forbindelse giver kortslutningsstrømme, der overstiger mærkeværdien for anlægget. Dette kan være uundgåeligt, hvis fx udføringer overføres fra en gruppe til en anden under koblinger. I sådanne tilfælde skal passende beskyttelsesforanstaltninger tages for at forhindre fare for personalet, og fastlagte driftsprocedurer kan være krævet. Udføringer med strømbegræningsudstyr kan dimensioneres til den reducerede kortslutningspåvirkning, der svarer til strømbegrænsningsudstyrets indstillingsværdi, forudsat at lederne mellem samleskinnerne og strømbegrænsningsudstyret er korte. 6.1.2.1 Der skal foreligge oversigtsplaner for hvert anlæg. Diagrammer, kort og tabeller skal udarbejdes i overensstemmelse med de relevante standarder, som HD 246.2, EN 60617-13 og EN 61082-1. 6.1.2.2 Dokumentationen for anlægget skal, hvor det er relevant, omfatte følgende: Dokumentationens omfang aftales mellem leverandør og bruger. 6.1.3.1 Transportveje, deres bæreevne, højde og bredde skal være tilstrækkelig til flytning af forventede transportenheder og skal aftales mellem leverandør og bruger. 6.1.3.2 Inden

for lukkede elektriske driftsområder er passage af køretøjer eller andet mobilt udstyr under eller i nærheden af spændingsførende dele (uden beskyttelsesanordning) tilladt, når følgende betingelser er opfyldt (se figur 6.5): Under disse omstændigheder kan personale kun forblive på køretøjer eller mobilt udstyr, såfremt der er tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger på køretøjet eller det mobile udstyr, fx kabinetag, til at sikre, at farezonen, der er beskrevet ovenfor, ikke overskrides. For afstande til siden mellem transportenheder og spændingsførende dele gælder lignende principper. Bredden af gange og adgangsveje skal være tilstrækkelig til arbejde, betjeningsadgang, nødudgang samt til transport af udstyr. Tilgængelige indendørs og udendørs anlæg skal forsynes med passende belysning til daglig drift. Nød- og reservebelysning skal om nødvendigt være til stede. Dette kan være et fast anlæg eller bærbart udstyr. I små forsyningsstationer er belysning ikke nødvendigvis påkrævet. I sådanne tilfælde skal tilstedeværelsen og omfanget af belysningen aftales mellem leverandør og bruger. Alle dele af belysningsanlægget, der kræver vedligeholdelse eller udskiftning, fx af lamper, skal installeres således, at sikkerhedsafstanden kan overholdes til spændingsførende dele af højspændingsanlæggget ved korrekte arbejdsprocedurer. Anlæg skal konstrueres således, at brandbeskyttelse og miljømæssige forhold tilgodeses. Anlæg skal, hvor det er nødvendigt, beskyttes mod brand, oversvømmelse og forurening. Der skal også tages forholdsregler til at beskytte vigtige anlæg mod påvirkning fra vejtrafik (saltning, ulykker), hvor det er relevant. Alle vigtige dele i anlægget fx samleskinnesystemer, koblingsudstyr, koblingsfelter og ledere, skal være klart, læseligt og holdbart mærket. Sikkerhedsadvarsler, fx advarselsskilte, vejledningsskilte for sikkerhed og informative skilte, skal anbringes passende steder i anlægget (se 7.8). Konstruktionen af anlægget skal være udført således, at den forhindrer adgang til farlige områder, idet der tages hensyn til behovet for adgang til drift og vedligeholdelse. Der skal være opsat ydre hegn, og der skal installeres permanente beskyttelsesforanstaltninger (fx barrierer, spærringer), hvor sikkerhedsafstande ikke kan overholdes. Inden for et anlæg skal følgende mindste beskyttelsesafstande fra spændingsførende dele til den indvendige side af enhver barriere overholdes (se figur 6.1): For ikke faste barrierer og gitre skal værdierne for afstanden forøges, så der tages hensyn til enhver tænkelig fejlplacering af barrieren eller gitteret. Hvor det er hensigtsmæssigt, skal spærringer placeres mellem en minimumshøjde på 1200 mm og en maksimumshøjde på 1400 mm. Hvor uisolerede ledere er tæt på bygninger, som befinder sig i et udendørs anlæg, skal følgende afstande overholdes ved største nedhæng eller udsving i tilfælde af bevægelige ledere: Uvedkommende adgang til udendørs anlæg skal forhindres ved hjælp af ydre hegn. Højden og konstruktionen af hegnet skal forhindre klatring.

Adgangsdøre og porte til udendørs anlæg skal være forsynet med låse. Konstruktion af anlægget skal være udført således, at den forhindrer adgang til farlige områder, idet der dog tages hensyn til behovet for adgang til drift og vedligeholdelse. Derfor skal sikkerhedsafstande eller permanente beskyttelsesforanstaltninger være tilvejebragt i anlægget. Afstande til barrierer, sikkerhedsafstande og minimumshøjder, se 6.2 For bygninger, korridorer, flugtveje, døre og vinduer, se 6.5. Dette afsnit angiver supplerende krav til eksterne forbindelser, opstilling og drift af udstyr på opstillingsstedet. Anlægget skal, afhængig af anlægstypen og de lokale forhold, dimensioneres og konstrueres således, at skader på mennesker og ejendom undgås. Fabriksfremstillede, typetestede højspændingskoblingsanlæg skal fremstilles og prøves i overensstemmelse med de relevante standarder. Koblingsanlægget skal være egnet til formålet, være overskueligt og udformet således, at alle væsentlige dele er tilgængelige i forbindelse med opstilling, drift og vedligeholdelse. Opbygningen og adgangsforholdene skal være således, at samling på stedet er mulig. Der bør tages hensyn til eventuelle fremtidige udvidelser. Sikkerhedsindretninger til at ventilere eller aflaste overtryk fra en intern fejl skal udformes og placeres således, at de ved korrekt funktion ikke udsætter driftspersonalet for fare. Akkumulering af farlige koncentrationer af gas eller spaltningsprodukter i betjeningsrum skal undgås. Hvis platforme og stiger er nødvendige for drift og vedligeholdelse, skal de udformes og placeres således, at de giver sikker adgang for personalet. Disse platforme og stiger kan være faste eller flytbare. Der skal om nødvendigt træffes foranstaltninger til at beskytte koblingsanlægget mod farlige vibrationer fra transformere/reaktorer med gasisolerede forbindelser. Bælge kan anvendes til at kompensere for varmeudvidelse, opstillingstolerancer og bevægelser i fundamentet. For gasisolerede anlæg med flere trykkamre skal der være tydelig markering, som viser anlæggets konstruktion og opdeling. Kontrolapparater skal være tydeligt markeret og placeres, så de let kan overvåges. Gasrørledninger og fittings skal beskyttes i områder, hvor der kan forudses mekanisk skade. SF 6 gasrørledninger skal mærkes, hvor der er mulighed for forveksling med andre rørledninger. For udendørs anlæg kan det være nødvendigt at sørge for en passende midlertidig overdækning af arbejdsområdet for at beskytte udstyret, så længe anlægs- eller vedligeholdelsesarbejde foregår. tilstrækkelig. Den situation opstår hovedsageligt under følgende omstændigheder: – lang afstand mellem det gasisolerede anlæg og transformere, – transformere forbundet til det gasisolerede anlæg med kabler, – lange samleskinner, der er åbne i enderne, De tre separate kapslinger ved enkeltfasede gasisolerede anlæg skal forbindes sammen før jording. Forbindelsen skal enten være dimensioneret til at føre den nominelle strøm fra felterne og samleskinnerne, eller hvis en forbindelse med

mindre tværsnit benyttes, skal det være eftervist ved afprøvning, at der ikke opstår nogen fare under drift. Ved flangesamlinger er supplerende forbindelser ikke påkrævet, hvis det kan sikres, at flangens kontakttryk giver tilstrækkelig forbindelse ved høje frekvenser. Note Prøvning af brandfare er under overvejelse i IEC TC 89. Elektriske driftsområder skal konstrueres således, at det forhindrer indtrængen af vand og minimerer kondensering. Materialer anvendt til vægge, lofter og gulve må ikke tage skade af fugtighed eller lækage. Hvis kravet ikke kan opfyldes, skal der tages forholdsregler til at forhindre konsekvenserne af en lækage eller af fugtighedens indflydelse på driftssikkerheden. Rørledninger og ledningssystemers føringsveje må ikke påvirke væggenes bygningsmæssige forhold. Tilgængelige beklædninger, der udgør den ydre overflade af bygningen, må ikke kunne fjernes udefra. Materialer, der anvendes til ydre kapslinger, skal kunne modstå de atmosfæriske påvirkninger (regn, sol, korrosive atmosfærer, osv.). Vinduer skal være udformet således, at adgang for uvedkommende personer er besværligt. Dette krav kan anses opfyldt ved en eller flere af følgende forholdsregler: Hvis loftet i koblingsrummet også er taget på den bygning, der udgør trykaflastning, skal forankringen af taget til væggene være tilstrækkelig. Gulvene skal være flade og stabile og kunne bære de statiske og dynamiske belastninger. Hævede gulve skal være udformet således, at spredning af brand er forhindret. Dimensionerne af rummet og af de krævede trykaflastningsåbninger afhænger af koblingsanlæggets type og kortslutningsstrøm og skal angives af fabrikanten. Bredden af gangene må ikke reduceres, selv når dele af udstyret rager ud i gangene, fx fast installerede betjeningsmekanismer eller afbrydervogne udtrukket til isoleret stilling. Flugtveje skal altid være mindst 500 mm, selv når bevægelige dele eller åbne døre går ind i flugtvejene. Dørene på koblingsanlæg eller til felter bør lukke i flugtretningen. For opstillings- og serviceveje adskilt fra anlæg med en fast væg er en bredde på 500 mm tilstrækkelig. Under lofter, afdækninger eller kapslinger, undtagen kabelføringsveje, kræves en minimumshøjde på 2000 mm. Udgange skal placeres således, at længden af flugtvejen inde i rummet ikke overstiger 40 m for anlæg med mærkespændinger større end 52 kV og 20 m for mærkespændinger til og med 52 kV. Dette gælder ikke for tilgængelige samleskinnekanaler og kabelkanaler. Hvis en betjeningsgang ikke overstiger 10 m, er en udgang nok. Er den mere end 10 m, skal der være en udgang eller en nødudgang i begge ender af flugtvejen. Døre, som fører ud til det fri, skal være af et materiale med lav brændbarhed, undtagen når bygningen er omgivet af et ydre hegn, der er mindst 1800 mm højt. Det skal være muligt at åbne nødudgangsdøre indefra uden at anvende en nøgle ved hjælp af en haspe eller en anden simpel indretning, selv når dørene er låst udefra. Dette krav behøver ikke være opfyldt i små anlæg, hvor det er

nødvendigt, at døren er åben under betjening og vedligeholdelse. De nødvendige indendørs klimatiske betingelser skal etableres ved brug af passende opvarmning, ventilation eller kølingssystemer, eller alternativt ved bygningens konstruktion. Ventilationsåbninger skal udformes således, at man undgår enhver farlig nærhed til spændingsførende dele og farlig indtrængen af fremmedlegemer. Kølings- og varmeoverføringsmedier må ikke indeholde mekaniske urenheder eller kemisk aggressive substanser i mængder eller med egenskaber, som kan udgøre en fare for den korrekte funktion af udstyret. Kompaktstationer skal placeres således, at der er ringe sandsynlighed for, at de bliver beskadiget af vejkørende trafik. Der skal være passende plads til drift og vedligeholdelse. Betjeningshåndtag for adskillere og sikringer skal placeres således, at de kan betjenes uden fare. Betjeningshåndtag for adskillere skal om nødvendigt være aflåselige. Betjeningsstænger skal opfylde kravene i den relevante standard. Anlæg skal udføres således, at det tillader drifts- og vedligeholdelsespersonalet at bevæge sig rundt på et hvilket som helst sted i anlægget og kunne betjene anlægget sikkert inden for rammerne af deres opgaver og bemyndigelser. Specielle vedligeholdsarbejder, forberedende arbejder og reparationsarbejder, som medfører arbejde nær ved eller på spændingsførende dele, skal udføres under iagttagelse af de bestemmelser, procedurer og sikkerhedsafstande, som er angivet i afsnit 5, Drift af elforsyningsanlæg. Der skal udføres beskyttelse af spændingsførende dele, dele kun med driftsisolation og dele, som kan antage et farligt potentiale. Barrierer kan være faste vægge, døre eller skærme (trådgitre) med en minimumshøjde på 1800 mm for at sikre, at ingen del af kroppen kan nå ind i farezonen omkring spændingsførende dele. Beskyttelse ved placering uden for rækkevidde opnås ved at placere spændingsførende dele uden for den zone, en person kan nå med en hånd i en hvilken som helst retning, når personen befinder på en ståflade (se kapitel 6). Indretninger, der anvendes som beskyttelsesforanstaltninger mod direkte berøring, såsom vægge, dæksler, spærringer osv., skal være mekanisk robuste og sikkert fastgjort. Låger til koblingsanlæg eller felter, der benyttes som en del af en kapsling, skal udformes således, at de kun kan åbnes ved benyttelse af værktøj eller en nøgle. I områder uden for lukkede elektriske driftsområder skal disse låger forsynes med låse. Flytbare ledende beskyttelsesindretninger skal sikres således, at afstanden til barrieren eller spærringen fastholdes ved korrekt anvendelse, ellers skal beskyttelsesindretningerne fremstilles af isolerende materiale eller tørt træ. Det er tilladt, at en bom kan fjernes uden anvendelse af værktøj. Når der anvendes beskyttelse ved kapsling, skal kapslingsklassen som minimum opfylde kravene til IP23D i overensstemmelse med EN 61330. Note En undtagelse er ventilationsåbninger, de skal dog være udført således, at en lige tråd ikke kan trænge ind i udstyret, på en måde så der opstår fare ved nærhed

med dele, som skal være beskyttet mod direkte berøring. Der skal forefindes udstyr, således at hele anlægget eller dele deraf kan adskilles, afhængig af kravene i driftsbestemmelserne. Dette kan opnås ved hjælp af adskillere eller lastadskillere (se 5.2) eller ved afbrydelse af en del af anlægget, fx ved fjernelse af lasker eller kabelstropper. I sidstnævnte tilfælde, se 4.4.1. Hvis udstyrs stjernepunkter er forbundet parallelt, skal det være muligt at adskille disse enkeltvis. Dette gælder også for tilhørende slukkespoler og modstande. Overspændingsbeskyttelsen skal bibeholdes. Hvor udstyr stadig kan have en farlig spænding efter fuldstændig adskillelse fra anlægget, fx kondensatorer, skal der findes indretninger til at aflade dem. Gnistgab må kun isoleres med ekstra isolation, når lækstrømme fra klemmerne på den ene side til klemmerne på den anden side er forhindret. Aktiveringskraften (dvs. fjederkraft, lufttryk, elektrisk energi) eller styringen af kraftmekanismen, der anvendes til drift af koblingsanlæg til adskillelsesformål, skal med egnede indretninger kunne sættes ud af drift. Brugere kan kræve, at disse indretninger skal kunne aflåses. Hvor sikringer eller automatsikringer til iskruning erstattes af skruehætter eller blindpropper og anvendes til adskillelse, må disse indretninger kun kunne fjernes ved anvendelse af et passende værktøj som fx en nøgle. Manuelt betjente lastafbrydere skal tillade mekaniske låseindretninger til forhindring af genindkobling. Disse indretninger skal kunne kontrollere den spændingsløse tilstand alle steder, hvor der udføres arbejdet på dele, som tidligere har været spændingsførende, uden fare for den person, der udfører opgaven. Alle dele af et anlæg, som kan adskilles fra forsyningen, skal udføres således, at de kan jordes og kortsluttes. Udstyr (fx transformere eller kondensatorer) skal være forsynet med et system til jording og kortslutning på anlægsstedet, undtagen hvor udstyret er beliggende i umiddelbar nærhed af det tilhørende koblingsanlæg. Dette krav gælder ikke for de dele af et system, hvor det ikke er praktisk muligt, eller som ikke er egnet dertil (fx transformere og elektriske maskiner med flangemonterede kabelafslutninger eller kabeltilslutningsbokse). I de tilfælde skal jording og kortslutning udføres i de tilhørende felter på henholdsvis primær- og sekundærsiden. Det skal normalt være muligt at jorde og kortslutte begge sider af en transformer. Følgende jordings- og kortslutningsindretninger skal kunne leveres. Omfanget skal aftales mellem leverandør og bruger: På alle dele af et anlæg skal der etableres egnede og let tilgængelige tilslutningspunkter på jordingsanlægget og på de spændingsførende dele til tilslutning af jordings- og kortslutningsudstyr. Koblingssteder og skillesteder skal udføres således, at jordings- og kortslutningsudstyret kan forbindes til jordingsklemmerne i overensstemmelse med reglerne for arbejde nærved anlæg under spænding. Når jording og kortslutning sker ved hjælp af fjernstyrede jordsluttere, skal

jordslutterens position transmitteres pålideligt tilbage til fjernstyringsstedet. Såfremt vægge eller beskyttende indretninger ikke anvendes, skal adskillelsen til nabofelter eller nabosektioner ske ved en passende afstand. Hvis sikkerhedsafstande ved arbejde ikke kan overholdes, skal spændingsførende dele i nærheden af arbejdsstedet kunne afdækkes med indskudsplader eller vægge således, at man forhindrer, at nogen dele af kroppen, værktøj, udstyr eller materiel utilsigtet kommer inden for sikkerhedsafstanden. Isolerede indskudsplader skal kunne fastgøres således, at deres stilling ikke utilsigtet kan ændres, så det kan medføre en faretruende situation. Note Dette kan opnås ved valg af den isolerende adskillelse (fx vinklet plade, isolationsstænger hørende til anlægget, egnede betjeningsstænger) eller af anlægget selv (fx bomme). 7.3.5.2 For anlæg uden fast installerede skillevægge skal egnede indskudsplader medleveres for at isolere tilstødende spændingsførende felter eller skillesteder i overensstemmelse med driftsbestemmelserne. Omfanget skal aftales mellem leverandør og bruger. Hvis udstyr til forebyggelse af uheld er opbevaret ved anlægget, skal det være anbragt et let tilgængeligt sted, hvor udstyret er beskyttet mod fugt, snavs og skade. Forskellige metoder til analyse og beregning er under overvejelse. En af metoderne er den af IEC fastlagte geometriske beskyttelseskugle model. Den anvendte metode skal aftales mellem leverandør og bruger. Brugeren bør vælge det beskyttelsesniveau og den beskyttelsesmetode, der skal anvendes. Se et eksempel i bilag H. Skærmtråde skal forbindes til stålkonstruktionen for at sikre, at lynstrømmen flyder til jord. For bygninger og lignende konstruktioner, se ENV 61024-1. Note Af tekniske og økonomiske årsager kan skade forårsaget af lynnedslag ikke helt undgås. Brugeren eller ejeren af anlægget skal angive krav til fast slukningsudstyr for at begrænse skader forårsaget af brand. Afhængig af anlæggets størrelse og betydning skal der monteres automatiske indretninger til beskyttelse mod overbelastninger, indre og ydre fejl. Udstyr, i hvilket der kan forekomme gnistdannelse eller høje temperaturer, fx elektriske maskiner, transformere, modstande, adskillere og sikringer, må ikke anvendes i driftsområder, hvor der er brandfare, medmindre udstyret er konstrueret, så det ikke kan antænde let brændbare materialer. EN 61100 klassificerer isolerende væsker efter brandpunkt og varmeværdi. Ved beskyttelsesforanstaltninger mod brand skal ovennævnte standarder, transformernes konstruktionstype og tranformernes omgivelsesforhold tages i betragtning. Fælles sump eller opsamlingskar for flere transformere skal placeres således, at en brand i et af karrene ikke kan sprede sig til et andet kar. Det samme gælder for individuelle sumpe, som er forbundet til opsamlingskarret for andre transformere. Singels eller rør fyldt med væske kan fx anvendes til formålet. Udformninger, som normalt vil slukke flammer i den udflydende væske, foretrækkes, fx ved hjælp af et lag sten (ca. 300 mm dybt med en

kornstørrelse på ca. 40/60 mm), som slukker den brændende olie, der trænger igennem. Døre skal mindst have en brandmodstandsevne på 60 minutter. For døre, som åbner ud til det fri, er det tilstrækkeligt, at de er fremstillet af brandhæmmende materiale. Rum med transformere med kølevæske type O1 skal have en brandmodstandsevne på mindst 60 minutter (EI60/REI60) fra andre dele af bygningen. For transformere, der er større end 1 MVA, skal der etableres en brandsikker adskillelse (EI 90/REI 90). For alle andre væskefyldte transformere kræves ingen særlige indretninger med hensyn til brandbeskyttelse, undtagen kravene til opsamling af væske i tilfælde af lækage og kravet til bærbart brandslukningsudstyr, der er egnet til elektrisk udstyr. For tørtransformere kræves derimod, at der vælges den korrekte brandbeskyttelsesklasse (se HD 464), afhængig af den pågældende produktion i bygningen og af det materiale, der er til stede i omgivelserne. Brandslukningsudstyr tilrådes. Note For alle transformere i industrielle bygninger kan der foreskrives yderligere brandforanstaltninger afhængig af bygningens art og anvendelse. I højspændingsanlæg, der er beliggende i offentlige tilgængelige bygninger eller bygninger til beboelse, kan der være krav fra andre myndigheder, der skal tages hensyn til. Hvis der er en særlig risiko for, at transformeren skades ved brand, bør følgende overvejes: Faren for spredning af brand og dettes konsekvenser skal ved valg af passende kabler og ved valg af anlægstype reduceres mest muligt. Kabler og bøjelige ledninger i kabelkanaler og bygninger skal lægges således, at bygningens brandsikkerhed ikke bliver forringet. For fx at undgå spredning af brand skal kabelgennemføringerne fra et rum til et andet tætnes med passende materiale. En fysisk adskillelse eller forskellige fremføringsveje af stærkstrømskredse fra styringskredsene til højspændingsudstyr anbefales, hvis det er nødvendigt at opretholde styrespændingen så længe som muligt, efter at der er opstået skade på stærkstrømskredsene. Hvor det skønnes nødvendigt, skal der installeres brandalarm og brandslukningsudstyr i installationsgange og i kabelbakker i kælderen i kontrolbygninger. Væskefylde transformere skal forsynes med en individuel oliesump eller med en kombination af en individuel oliesump og en fælles opsamlingstank. I indendørs anlæg kan uigennemtrængelige gulve med passende høje paneler anvendes som sump for væsken, hvis der ikke er mere end tre transformere installeret, og hver af disse transformere indeholder mindre end 1000 l (se figur 7.6). I udendørs anlæg er en sump overflødig, hvis oliemængden i en transformer er mindre end 1000 l. Dette gælder ikke for opsamlingsområder og steder, hvor der er beskyttelse af vandområder. Note 1 I alle tilfælde, skal der tages hensyn til lokale bestemmelser, og eventuelle tilladelser skal indhentes. Note 2 For visse isolerende væsker er det muligt at have lempeligere krav. Det skal sikres, at kapaciteten af sumpe og opsamlingstanke til isolerende og

kølende væsker ikke reduceres utilladeligt af tilflydende vand. Det skal være muligt at dræne eller at aflede vandet. En simpel indretning til angivelse af væskeniveauet anbefales. Man skal være opmærksom på faren for frost. I overjordiske rum med SF 6 anlæg er naturlig ventilation tilstrækkelig. I dette tilfælde skal ca. halvdelen af det krævede tværsnit af ventilationsåbningerne være tæt ved jorden. I tilfælde af uheld kan mekanisk ventilation være påkrævet. Note I ikke tilgængelige anlægsrum kan permanent ventilation udelades. I rum under jordniveau med SF 6 anlæg skal der etableres mekanisk ventilation, hvis der på grund af mængden af gas og rummets størrelse er risiko for gasmængder, som udgør en risiko for helbred og sikkerhed for personalet (se note nedenfor). Rum, kanaler, udgravninger, skakte osv., der er beliggende under rum med SF 6 anlæg, og som er forbundet til dem, skal kunne udluftes. Mekanisk udluftning kan udelades, forudsat at gasvolumenet af den største gasbeholder ved atmosfærisk tryk ikke overstiger 10 % af rummets volumen. I dette tilfælde skal der ved beregningen tages hensyn til det totale volumen (beregnet ved normal temperatur og tryk) af SF 6 gasflaskerne og til SF 6 anlægget, der er forbundet dertil. Note Der er udgivet en vejledning af CIGRÉ arbejdsgruppe 23.03: Håndtering af SF 6 og dets spaltningsprodukter i gasisolerede koblingsanlæg. Klar identifikation og entydig mærkning kræves for at undgå forkert betjening, menneskelige fejl, ulykker osv. under drift og vedligeholdelse (se også 6.1.7). Mærker, skilte og informationer skal fremstilles af holdbart og ikke korrosivt materiale og skal trykkes med uudslettelig skrift. Koblingsanlæggets stilling skal være tydeligt vist ved hjælp af indikatorer, undtagen når hovedkontakten kan ses. Kabelklemmer og komponenter skal være identificerbare. Relevante detaljer, der gør identifikation mulig i overensstemmelse med en liste eller et ledningsdiagram, skal være tilgængelig. Farver og kontrastfarver skal være i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994. Alle adgangsdøre til lukkede elektriske driftsområder og alle sider af det ydre hegn skal være forsynet med et trekantet advarselsskilt. Kondensatorer skal være forsynet med en advarselsmærkning, der angiver afladningstiden. Det prikkede areal angiver volumenet af hele transformerens isolerende væske spildt på gulvet For at opnå korrekt og sikker funktion af anlæggene skal der om nødvendigt etableres indretninger til overvågning, beskyttelse, regulering og styring. 8.1.1 A utomatisk udstyr, der er konstrueret til at fungere selektivt og hurtigt skal yde beskyttelse mod følgerne af overbelastning samt interne og eksterne fejl svarende til størrelse og betydning af anlægget. 8.1.2 Relæbeskyttelsesudstyr skal være i overensstemmelse med den klasse (se EN 60255-6), der svarer til den del af anlægget, i hvilken udstyret befinder sig. 8.1.4 Der skal træffes forholdsregler, der muliggør, at reparation, vedligeholdelse, og afprøvning kan foretages på

beskyttelses- og styreindretninger, mens koblingsanlægget er i drift, uden fare for personale eller udstyr. 8.1.5 Styre- og signalkredse bør være funktionsmæssigt adskilt. Udløsningssignaler bør vises på betjeningspanelet, hvor dette forefindes. 8.1.6 Udstyr til indikation af alarmer og fejl skal tydeligt indikere fare og fejlforhold. Flere signaler kan kombineres til et fælles signal, der transmitteres til et centralt betjeningssted. 8.1.7 Styresystemet skal udformes således, at det indikerer enhver uoverensstemmelse i afbryderens position. 8.1.9 Udstyr til kontrol og styring, inklusive kabler og ledninger, skal udformes og installeres således, at fejl ved betjening, uagtsom betjening eller ukorrekt information som kan resultere i fare, undgås. Ved opfyldelsen af dette krav, skal der tages højde for påvirkninger forårsaget af spændingsdyk, forsyningsfejl, isolationsfejl og elektromagnetiske forstyrrelser. 8.1.11 Hvor fjernkontrol er mulig, skal valg mellem lokal- og fjernkontrol forefindes ved den lokale betjeningsposition (dvs. ved eller i umiddelbar nærhed af afbryderne) og ved ethvert andet sted, hvor udstyret kan betjenes. Hvor de er relevante skal følgende standarder tages med i overvejelserne: IEC 60478, IEC 604781, IEC 60478-2, EN 60896-1, EN 60622, EN 60623. Spændingsbortfald eller fejl i forsyningskredsen skal give et signal til et kontrolsted. Der skal etableres hjælpetavler for at muliggøre elektrisk adskillelse og elektrisk beskyttelse af de forskellige hjælpekredse. AC forsyninger kan kategoriseres i vitale og mindre vitale grupper. Vitale forsyninger bør være kontinuerligt forsynede uden nogen afbrydelse, hvorimod mindre vitale forsyninger kan tillades at være afbrudt i kortere eller længere tid. Til forsyninger hørende til den vitale gruppe, såsom forsyningen til computerbaserede kontrolsystemer, der kan forårsage forkerte signaler efter et spændingsudfald, anbefales et passende UPS anlæg. 8.2.2.1 DC forsyningsenheder skal være i stand til at forsyne alle permanente DC belastninger og de belastninger, der hører til betjening af de vitale koblingsanlæg. Dette kan opnås ved at vælge et passende antal uafhængige batterienheder med tilstrækkelig kapacitet. 8.2.2.3 Batterier skal installeres i tørre rum eller felter. Der skal være etableret tilstrækkelig udluftning til at udelukke eksplosionsfare. Hvor eksplosionsfare ikke kan undgås, skal der anvendes eksplosionsbeskyttet udstyr (se EN 50014 til og med EN 50020 og EN 50028). Der skal advares ved hjælp af letlæselige korrosionsresistente skilte i passende størrelse mod eksplosionsfare forårsaget af forbrænding af gasblandinger i nærheden af åben ild eller glødende dele. 8.2.2.4 Rum der indeholder blybatterier af åben type, og som ikke har tilstrækkelig ventilation, skal betragtes som områder med korrosive omgivelser. Vægge, lofter og gulve skal opfylde kravene til beskyttelse mod korrosion og gasagtige produkter. Gulve må ikke forsynes med afløb. 8.3.2 Ved alle omgivelsesforhold skal trykluftsystemet kunne levere en luft med relativ luftfugtighed, der er

egnet til udstyrets type og driftstryk. Hvor det er nødvendigt, skal der være udstyr til tørring. Trykluftsystemer skal udføres således, at vand kan drænes fra alle beholdere eller steder, hvor det kan samles under drift. 8.3.3 Trykluftsystemet skal udformes, så det kan yde dets maksimums- og minimumskapacitet i hele området under de omgivelsesforhold, der kan forventes for det tilhørende koblingsanlæg. Tilstrækkelig kompressorkøling skal etableres såvel som egnet beskyttelse for at tillade intermitterende drift ved temperaturer under frysepunktet. 8.3.4 Trykbeholdere og rørledninger skal beskyttes mod korrosion både indvendigt og udvendigt. 8.3.5 Funktionen af trykluftsystemets forskellige komponenter skal være tydeligt mærket på udstyret. Forskellige tryk skal fremgå på rørledninger, beholdere og diagrammer på en måde, der er acceptabel for køberen. 8.3.6 Trykluftsystemet skal være forsynet med et tilstrækkelig antal punkter til adskillelse og dræning for at muliggøre sektionering ved vedligeholdelse i overensstemmelse med brugerens drifts- og sikkerhedsregler. 8.3.8 Alle betjeningssteder i trykluftssystemet som må anvendes under drift, skal være anbragt således, at de er tilgængelige uden risiko for personers helbred og sikkerhed. Hvor gas skal modtages og håndteres, skal der være et mobilt anlæg til rådighed til at overføre gas til og fra det gasfyldte udstyr for at tillade vedligeholdelse af det primære udstyr. Dette anlæg skal kunne tømme og opbevare den største angivne mængde gas og tømme det største angivne volumen til vakuum niveauet og efterfylde det ved det højeste tryk som angivet af fabrikanten. Anlæggets udformning og kapacitet skal fastsættes i en aftale mellem leverandør og bruger. Anlægget skal også kunne udtrække luft ved atmosfærisk tryk fra det største angivne volumen til det vakuum niveau, der er angivet af fabrikanten. Anlægget skal kunne returnere gas til udstyret og genbruge gas gennem filtre. Dette afsnit behandler beskyttelse af styrekredse mod elektromagnetiske forstyrrelser. Forstyrrelser kan overføres til højspændingsanlæg galvanisk, induktivt, kapacitivt eller ved stråling. 8.5.4.1 Anlægget bør inddeles i forskellige zoner svarende til en specifik miljøklasse. Klasserne er defineret i IEC standarder (IEC SC 17 B). Disse indretninger skal installeres indeni beskyttelses- og styreudstyret. De nedenfor anførte anbefalinger supplerer, hvor det er relevant, de tidligere nævnte anbefalinger: Dette kapitel angiver kriterierne for konstruktion, installation, prøvning og vedligeholdelse af jordingsanlægget, således at det fungerer under alle forhold og yder sikkerhed for personer på ethvert sted, hvor disse har legitim adgang. Yderligere skal det sikres at materiel forbliver intakt og fejlfrit. Følgende parametre til jordingsanlæggets dimensionering er af betydning: I et anlæg, der anvender forskellige spændingsniveauer, skal de 4 krav opfyldes for hvert højspændingsnet. Der skal ikke tages hensyn til fejl, der optræder på samme tid i forskellige net. Disse krav gælder ikke for midlertidige

jordforbindelser ved arbejds- og skillesteder. Jordelektroder, der er i direkte kontakt med jorden, skal være af modstandsdygtigt materiale over for korrosion (kemisk eller biologisk indvirkning, iltning, dannelse af et elektrolytisk element, elektrolyse osv.) De skal kunne modstå den mekaniske påvirkning ved installation, såvel som de påvirkninger, der forekommer ved normal drift. Der kan anvendes stål indstøbt i betonfundamenter og stålstænger eller andre naturlige jordelektroder som en del af jordingsanlægget. Mekanisk styrke og korrosionsbestandighed bestemmer den mindste størrelse af jordelektroden, som er angivet i bilag A. Hvis et andet materiale (fx rustfrit stål) anvendes, skal materialet og dets dimensioner opfylde kravene a) og b) i 9.2.1. Det anbefales, at tværsnittet af udligningsforbindelserne er i overensstemmelse med 9.2.2.2. Note 1 I nogle tilfælde skal der tages hensyn til den stationære nulstrøm ved dimensionering af det pågældende jordingsanlæg. Note 2 For projekteringsformål bør de strømme, der anvendes til beregning af lederens dimension, tage hensyn til den fremtidige belastningsstigning. Fejlstrømmen er ofte fordelt i hele jordingsanlægget, derfor er det tilladt at dimensionere hver enkelt elektrode for kun en del af den samlede fejlstrøm. Sluttemperaturen, som indgår i beregningen og som der refereres til i bilag B, skal vælges for at undgå reduktion af materialets styrke og for at undgå beskadigelse af det omkringliggende materiale fx beton eller isoleringsmaterialer. Der er ikke angivet nogen tilladelig temperaturstigning af jorden omkring jordelektroden, fordi erfaringen viser, at temperaturstigningen i almindelighed er ubetydelig. Beregningen af tværsnittet af jordlederne eller hver jordelektrode afhænger af værdien og varigheden af fejlstrømmene, der er angivet i bilag B. Der skelnes her mellem en fejl med en varighed mindre end 5 s (adiabatisk temperaturstigning) og en varighed større end 5 s. Sluttemperaturen vælges således, at der tages hensyn til materialet og omgivelserne. Uafhængig heraf skal de mindste tværsnit i 9.2.2 tages i betragtning. Note Der bør tages hensyn til ledningsevnen af samlingerne (specielt boltet samling). Strøm, der passerer gennem den menneskelige krop, kan give anledning til personfare. IEC/TR2 60479-1 beskriver virkningen af strømmen gennem den menneskelige krop afhængig af strømmens størrelse og varighed. I praksis er det mere bekvemt at referere til berøringsspændingen. Grænseværdien for berøringsspænding ved jordfejl er angivet i figur 9.1. Kurven viser den værdi af spændingen, der kan forekomme over den menneskelige krop fra bar hånd til bar fod. Ingen yderligere modstande er medtaget i beregningerne. Enhver jordfejl bliver automatisk eller manuelt afbrudt, således at berøringsspændinger som en konsekvens af jordfejl ikke forekommer i ubegrænset tid. Fejltiden fastsættes ud fra at relæbeskyttelsen og højspændingsafbrydere fungerer korrekt. Anvendelsen af de tre første krav i 9.2.1 vil give de grundlæggende konstruktion af

jordingsanlægget. Denne konstruktion må efterprøves med hensyn til berøringsspændingen og kan derefter betragtes som en standardkonstruktion, der kan anvendes i lignende tilfælde. Blokdiagrammet i figur 9.2 viser en almindelig fremgangsmåde. Nogle eksempler på fremgangsmåden i specielle tilfælde - afhængig af fejlstrømmens returvej - er angivet i bilag Q. Jordpotentialstigningen og berøringsspændingen i et jordingsanlæg kan beregnes ud fra tilgængelige data (jordens specifikke modstand, impedansen til jord af eksisterende jordingsanlæg, se bilag K). Ved beregningen må alle jordelektroder og andre jordingsanlæg, som er pålideligt forbundet til det pågældende jordingsanlæg med tilstrækkelig ledningsevne, medtages. Specielt gælder dette for luftledningers jordtråde, ledere nedgravet i jorden og kabler med virkning som jordelektrode. Dette gælder også for jordingsanlæg, som er forbundet til det pågældende jordingsanlæg gennem kablers armeringer eller skærme, PEN-ledere eller på anden måde forbundet. Ved eftervisning af maksimal berøringsspænding ved beregning ved hjælp af figur K.3 må alle kabler med virkning som jordelektrode medtages, medmindre de er lagt i mere end 4 traceer. Disse kabler kan være tilknyttet anlæg med forskellig spænding. Note: I tilfælde med mere end 4 traceer er den gensidige påvirkning betydelig, derfor vælges kun 4 ud af de eksisterende traceer. I tilfælde med adskillige kabler lagt i et bestemt trace, må længden kun medtages en gang. Ved dimensionering af jordingsanlægget er der to tilfælde, der skal tages hensyn til: Anlæg med slukkespolejording og anlæg med isoleret nulpunkt. Hvis kortvarig lavimpedans nulpunktsjording er benyttet, bør jordingsanlægget dimensioneres på basis af en afbrydelsestid for jordfejlen på mindre end 5 s. I andre tilfælde bør det dimensioneres på basis af en afbrydelsestid for jordfejlen på mere end 5 s. (se også tabel D.1). Benyttelsen af kemikalier til at reducere jordresistiviteten må ikke anvendes. Vandrette jordelektroder bør normalt nedgraves til en dybde på 0,5 m til 1 m under jordniveau. Dette giver tilstrækkelig mekanisk beskyttelse. Det anbefales at placere jordelektroden i frostsikker dybde. I tilfælde af lodrette jordspyd vil toppen af spyddet normalt være under jordniveau. Lodrette eller skrå spyd er særlig fordelagtige, når jordens resistivitet formindskes med dybden. Metalkonstruktioner, der er jordet i overensstemmelse med denne standard og som udgør en konstruktionsenhed, kan benyttes som jordleder for dele, som er direkte fast forbundet til denne konstruktion. Hele konstruktionen skal have et tilstrækkeligt ledende tværsnit, og samlingerne skal være ledende og mekanisk stabile. Der skal tages forholdsregler for at undgå, at dele af konstruktionen bliver afbrudt fra jordingsanlægget ved midlertidig demontering. Store konstruktionsdele skal forbindes til jordingsanlægget i et tilstrækkeligt antal punkter. Regler for telekommunikationsanlæg i eller i nærheden af jordingsanlæg til højspænding

er uden for gyldighedsområdet af denne standard. Ved behandling af overførte spændinger til telekommunikationsanlæg skal der tages hensyn til eksisterende internationale bestemmelser (fx ITU direktiver). Kabler og isolerede metalrør, der føres ind i en station, kan blive udsat for spændingsforskelle ved en jordfejl inde i stationen. Afhængig af måden, på hvilken kabelskærm eller armering er jordet (i den ene eller i begge ender) kan der forekomme betydelige spændinger eller strømme i skærmen eller armeringen. Isolationen på kabler og rør skal dimensioneres i henhold hertil. Hvis et højspændingsjordingsanlæg er en del af et udstrakt jordingsystem, hvor der normalt ikke forekommer farlige potentialforskelle, kan der opstå problemer, hvis ledende dele af isolerede rør kabler osv. forbundet til et fjernt jordpotentiale og jordede ledende dele af højspændingsanlægget kan berøres samtidigt. Fremmede ledende dele skal jordes om nødvendigt, fx på grund af lysbuefare, kapacitiv og induktiv kobling. Lavspændingsnettets nul eller PEN leder kan jordes til højspændingsnettets jordingsanlæg og danne et fælles jordingsanlæg, hvis følgende betingelser opfyldes ved en fejl i højspændingsnettet: Hvis et højspændingsanlæg forsyner lavspændingsforbrugere, som er placeret inden for højspændindingsjordingsanlæggets område, skal alle beskyttelses- og jordingsanlæg forbindes til et fælles jordingsanlæg. Dermed kan de betingelser for lavspændingsforbrugere, der er angivet i 9.4.1, betragtes som opfyldt. Højspændings- og lavspændingsjordingsanlæg skal adskilles, hvis ingen af betingelserne angivet i 9.4.3 kan opfyldes. Adskillelsen af jordelektroderne skal vælges på en sådan måde, at der i lavspændingsnettet ikke kan forekomme nogen fare for personer eller udstyr. Det betyder, at potentialstigningen i lavspændingsjordingsanlægget forårsaget af en højspændingsjordfejl er mindre end værdierne angivet i tabel 6. For anlæg med mærkespænding under 50 kV vil en konservativ værdi af minimumsafstanden være 20 m. Den nødvendige afstand daccept kan også beregnes ved hjælp af en formel, der tager hensyn til den geometriske form af jordelektroderne (se eksempler i bilag M). Note Aflederens slukkespænding eller den kontinuerlige driftsspænding (Metal-Oxid afleder) skal være større end jordelektrodepotentialet af højspændingsjordingsanlægget. Til beskyttelse mod indirekte berøring skal udsatte dele af lavspændingsudstyr, der er placeret inde i højspændingsstationen, være forbundet til højspændingsjordingsanlægget gennem beskyttelsesledere. Hvis højspændings- og lavspændingsjordingsanlægget er adskilte, skal dimensioneringen af lavspændingsudstyrets isolation inde i højspændingsstationen tage hensyn til størrelsen og varigheden af jordelektrodens potentiale. Der bør eksistere en plan over jordingsanlægget. Ved etableringen skal korrosionsbeskyttelsen, specielt ved samlingerne, kontrolleres ved inspektion. Hvor måling ikke alene kan dokumentere den fysiske og mekaniske tilstand af et jordingsanlæg,

bør der foretages visuel inspektion. Note Særlige prøver på stedet af fabriksfremstillet og typetestet materiel og fabriksfremstillede koblingsanlæg udføres på grundlag af harmoniserede CENELEC eller IEC normer. Eftersyn og prøver på anlægget foretages ved aflevering, såvel som når anlægget er færdigbygget. Højspændingsanlæg (luftledninger, jordkabler og stationer) i nærheden af metalliske rørledninger, der er omgivet af en isolerende belægning eller på anden måde (f.eks. ved isoleret ophængning eller oplægning) er isoleret i forhold til jord, kan under visse omstændigheder give anledning til sådanne elektriske påvirkninger, at røranlæggene og andre elektrisk ledende dele, der er i berøring med røranlæggene, bliver farlige at berøre. Til imødegåelse af nævnte berøringsrisiko er fastsat bestemmelserne i 11.1 til 11.6. De i bestemmelserne anførte strøm- og spændingsgrænser er baseret på IEC 60479. Hvor røranlæg er nævnt i kapitel 11 og i bilag S, menes såvel alle de dele, som selve røranlægget består af (rørledninger, ventiler, apparater m.m.), som alle andre elektrisk ledende dele, der er i berøring med røranlægget (katodisk beskyttelsesanlæg, steldele for elektriske apparater m.m.). Bestemmelserne i 11.1 til 11.6 tager ikke sigte på at imødegå disse risici, der forudsættes behandlet i forskrifter for etablering af røranlæg. Bestemmelsen i 11.1.1 gælder for såvel permanent som midlertidigt påvirkede anlæg, f.eks. på isolerende understøtning, oplagte rørledninger i nærheden af højspændingsluftledninger. 11.1.1 Ved elektrostatisk påvirkning fra en højspændingsluftledning til en rørledning, der er anbragt isoleret i forhold til jord, må den strøm, som kan gå fra rørledningen til jord gennem en forsvindende lille impedans, ikke overstige 5 mA. 11.2.1 Den spænding som en højspændingsledning kan inducere på en nærført isoleret rørledning, er i det følgende defineret som spændingsforskellen U Tp mellem For trefasede højspændingsledninger kan bestemmelsen anses for at være overholdt, når én af følgende betingelser er overholdt: Muligheden for dobbelte jordfejl kan lades ude af betragtning i net, hvor enkelte jordfejl udkobles inden for 5 sekunder, eller hvor nettet er slukkespolejordet. 11.5.1 Ved jordfejl på en højspændingsluftledning eller i en højspændingsstation må det forhøjede jordpotential omkring ledningens jordforbundne master henholdsvis omkring højspændingsstationen ikke give anledning til større spændingsforskel mellem berøringstilgængelige dele af et nærført, isoleret røranlæg og jord end angivet i figur 9.1 i kapitel 9. 11.6.1 D e i 11.3.1, 11.4.1 og 11.5.1 fastsatte største spændingsforskelle må overskrides, såfremt der træffes foranstaltninger, der fjerner eller begrænser virkningerne af spændingsforskellene til et omfang, der ikke overstiger virkningerne af de tilladte spændingsforskelle. Profil (inkl. plader) Med ekstruderet kobberskærm For fejlstrømme, som afbrydes efter mindre end 5 sekunder, skal tværsnittet af jordlederen og jordelektroden beregnes ud fra følgende formel B.1 (se IEC

60724:1984, formel F1): Ved længere varighed af fejlstrømmen (som i anlæg med isoleret nulpunkt eller med jordslutningskompensation) er det tilladelige tværsnit angivet i figur B.2. Hvis der vælges en anden sluttemperatur end 300 ºC (se tabel B.2 linie 1, 3 og 4) må strømmen beregnes med en faktor valgt fra tabel B.2. Fx er en lavere temperatur anbefalet for isolerede ledere og ledere indstøbt i beton. Linie 1, 3 og 4 gælder for en sluttemperatur på 300 ºC, linie 2 gælder for 150 ºC. Tabel B.2 indeholder omregningsfaktorer til andre sluttemperaturer. Figur B.2a Vedvarende strøm ID for jordledere med cirkulært tværsnit (A) Figur B.2b Vedvarende strøm ID for jordledere med rektangulært tværsnit i forhold til produktet af tværsnit og profilomkreds (As) Ved beregning af tilladelige værdier i højspændingsanlægget er gjort følgende antagelser: Note: Disse antagelser fører til en kurve for berøringsspænding med en estimeret risiko på grundlag af erfaring, særligt trænet personale, omkostning osv. som er acceptabel i tilfælde af jordfejl i højspændingsanlæg. Under antagelse af, at grundlaget for beregningerne af strøm gennem kroppen er IEC/TR2 60479-1 og under hensyn til kurven c2 i figur 14 i IEC/TR2 60479-1:1994 (Sandsynlighed for hjerteflimmer mindre end 5 % ved strømvej fra venstre hånd til begge fødder), fås følgende tabel C.1 for den tilladelige værdi af strømmen gennem kroppen: 3250 2625 2200 1875 1625 1350 1100 1050 Ved en strømvej fra en hånd til begge fødder skal der anvendes en korrektionsfaktor på 0,75 for impedansen i kroppen (fig. 3 i IEC/TR2 60479-1:1994). Ved kombination af de to tabeller og korrektionsfaktoren er det muligt ved hjælp af en iterationsproses at beregne en grænse for berøringsspænding for hver værdi af fejlens varighed. Resultatet er angivet i figur 9.1. I tabel C.3 er værdierne af nogle af punkterne i figur 9.1 vist. Prospektiv spænding i et berøringskredsløb med en begrænset værdi, som garanterer sikkerheden for en person, når der anvendes yderligere kendt modstand (fx fodtøj, stående på isolerende overflade). Når der ikke tages hensyn til yderligere modstand, er U STp lig med U Tp , som angivet i figur 9.1. Note R a1 = 1000 W repræsenterer en middelværdi for gamle og våde sko. Anvendelse af ikke ledende materiale til de ydre vægge (fx mursten eller træ) og undladelse af jordede metaldele, som kan berøres udefra. Potentialstyring med en vandret jordelektrode, som er forbundet til jordingsanlægget og nedgravet i en afstand af ca. 1 m fra ydersiden af den ydre mur og i en dybde på højest 0,5 m. Isolering af ståstedet. Lagene af isolationsmateriale skal være af tilstrækkelig størrelse, således at det er umuligt at berøre de jordede ledende dele med en hånd fra et ståsted uden for det isolerende lag. Anvendelse af hegn af ikke ledende materiale eller af plastikbelagt trådnet (også med blanke ledende stolper). Anvendelse af hegn af ledende materiale med potentialstyring med en vandret jordelektrode, som er forbundet til jordingsanlægget og nedgravet i en

afstand af ca. 1 m uden for hegnet og i en dybde på højest 0,5 m. Forbindelsen af hegnet til jordingsanlægget er frivillig (se dog forholdsregel M 2.4). Hvis portene i det ydre hegn er forbundet direkte eller over beskyttelsesledere eller metalskærme for kabler til kaldeanlæg osv. til jordingsanlægget, så skal der ved portens åbningsareal anvendes potentialstyring eller isolation af ståstedet i overensstemmelse med forholdsregel M 1.3. Når portene i et separat jordet hegn er forbundet til hovedjordingsanlægget, bør portene være isoleret fra de ledende dele af hegnet på en måde, der sikrer en elektrisk adskillelse på mindst 2,5 m. Dette kan opnås ved anvendelse af en sektion af hegnet af ikke ledende materiale eller ved anvendelse af ledende hegn med isolerende stykker ved enderne. Der skal tages hensyn til sikring af, at den elektriske adskillelse er opretholdt, når porten er helt åbnet. Potentialstyring ved indstøbte gitterelektroder i bygningens fundament (fx med et mindste tværsnit på 50 mm2 og en største maskebredde på 10 m eller bygningens stålmåtte) og forbundet til jordingsanlægget på mindst to adskilte steder. Når bygningens armeringsjern også er anvendt til afledning af fejlstrømmen, skal armeringsjernenes egnethed kontrolleres ved beregning. Når bygningens stålmåtte anvendes, må nærliggende måtter forbindes sammen mindst et sted og alle måtterne være forbundet sammen til jordingsanlægget på mindst to steder. Udførelse af ståstedet af metal (fx et metalgitter eller metalplade) og forbundet til enhver metaldel, som er jordet, og som kan berøres fra ståstedet. Nedgravning af en vandret jordelektrode omkring jordingsanlægget i form af en lukket ring. Inden for denne ring skal der være nedgravet et maskejordingsnet med en maskestørrelse på maksimalt 10 m x 50 m. Individuelle dele af anlægget, som er placeret uden for ringen, og som er forbundet til jordingsanlægget, skal være forsynet med en elektrode til potentialstyring i en afstand af ca. 1 m og en dybde på ca. 0,2 m (fx lysmaster, som er forbundet til jordingsanlægget gennem beskyttelsesledere). Skønt et jordingsanlæg primært er etableret til at opfylde krav baseret på 50 Hz strømme, må krav baseret på højfrekvente strømme også tages i betragtning. Sådanne strømme stammer primært fra lyn eller fra koblinger i højspændingsanlæg. Den resulterende transiente strøm eller tilhørende spænding kan forstyrre fx funktionen af kontrol- og beskyttelsesudstyr. Reducering af interferensen ved modificering af et eksisterende jordingsanlæg er meget dyrt, derfor bør følgende punkter tages med i overvejelserne ved projektering og opstilling af et jordingsanlæg: Note: Udover anvendelsen til potentialstyring eller jording kan armeringsjern og metalliske konstruktionsdele have en skærmende virkning på følsomme og udstrålende områder (som fx tilslutningssted mellem GIS-anlæg og kabel). I dette tilfælde kan den skærmende virkning forøges ved reducering af størrelsen af masken i armeringen og forbindelse af armeringsgitteret til GIS-anlæggets

metaldele eller skærmen på styrekabler, der går gennem betonen. Jordledere, som skulle forbinde ledende dele sammen, er kun nødvendige, hvis der skal tages hensyn til større strømme, eller hvis armeringen er en del af jordingsanlægget. Normalt vil de mange forbindelser af armeringen være tilstrækkelige. Der skal anvendes så mange klemmer, at alle dele kan blive forbundet til hinanden og til jordingsanlægget på mange steder. Uisolerede metalhegn skal jordes. Der skal anvendes et antal jordingspunkter, fx ved hvert hjørne. I overensstemmelse med lokale forhold (hegn indenfor eller udenfor jordingsanlægget) bør jordforbindelsen forbindes til enten højspændingsanlæggets jordelektrode eller til separate jordelektroder. Metalliske rør inde i transformerstationen bør være forbundet til stationens jordingsanlæg. Metalliske rør, fx til vandforsyning, der kommer fra et sted uden for stationsområdet, bør undgås, og ikke-metalliske rør bør anvendes i stedet. Ved kanten af transformerstationen skal der være egnede isolerende skinnesamlinger, således at den elektriske adskillelse er opretholdt for den resterende del af jernbanesystemet. I nogle tilfælde kræves der to isolerende skinnesamlinger for at forhindre kortslutning med jernbanevognen. Ved fastsættelse af forholdsregler bør ejeren af jernbaneanlægget konsulteres, og der bør tages hensyn til bestemmelserne i 9.3.3. I tilfælde, hvor der kun er en transformer i masten, kan et minimums jordingsanlæg (fx et jordspyd eller en ringelektrode eller foden af en ledende mast) opfylde transformerens jordingskrav. I almindelighed skal koblingsmateriel monteret på master af stål eller andre ledende materialer eller armeret beton være jordet. På betjeningsstedet kan jordingsanlægget som minimum bestå af en potentialudligning ved hjælp af en jordet måtte. Når der anvendes isolerende betjeningssted, eller når koblingerne foretages ved hjælp af isolerende materialer (fx isolerende værktøj, måtter eller handsker), er et minimums jordingsanlæg (fx jordspyd eller en ringelektrode) tilstrækkelig. Koblingsmateriel på master af ikke ledende materiale behøver ikke at blive jordet. Hvis det ikke er jordet, må der indsættes mekaniske stabile isolatorer i betjeningsstængerne (fx fuldkerneisolatorer) uden for rækkevidde. Disse skal være beregnet til den nominelle netspænding. Den del af anlægget, der kan berøres fra jorden, skal jordes for at fjerne mulige lækstrømme. Et jordspyd på mindst 1 m eller en vandret jordelektrode omkring masten i en afstand på ca 1 m er tilstrækkelig. Alle jordelektroder og jordledere skal opfylde mindste tværsnit i overensstemmelse med bilag A, såvel som 9.2.2 og 9.2.3 Måleelektroderne til simulation af fødderne skal have et totalt areal på 400 cm 2 og ligge på jorden med et minimums tryk på 500 N. Hvis der ikke skal tages hensyn til yderligere modstande, kan en prøvepind stukket mindst 20 cm ned i jorden anvendes i stedet for måleelektroden. Til måling af berøringsspændingen i ethvert punkt af anlægget skal elektroden være placeret

i en afstand på 1 m fra tilgængelige dele af anlægget, ved beton eller tør jord bør det være på et vådt klæde eller vandfilm. Til simulering af hånden skal der anvendes en spidselektrode, der kan trænge igennem en malet overflade (ikke isolationen). En klemme på voltmeteret er forbundet til håndelektroden, den anden klemme til fodelektroden. Det er tilstrækkeligt at udføre en sådan måling som en stikprøve. Note: For at få et hurtigt overblik over den prospektive berøringsspænding (USTp) er måling med et voltmeter med en høj indre modstand og en prøvepind stukket 10 cm ned ofte tilstrækkelig. Modelforsøg, målinger, observationer og erfaringer over mange år har vist, at direkte lynnedslag med stor sikkerhed kan undgås ved anvendelse af følgende indretninger af lynafledere eller spyd. Beskyttelsesområderne, der er vist på figur H.1 til figur H.4, kan anvendes for anlæg op til en højde på 25 m. For højder over 25 m reduceres beskyttelsesområdet. Note: Højden på 25 m svarer til forholdene ved et 420 kV net. I det følgende er angivet en metode, som giver et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau uden detaljerede studier af isolationskoordinering. En enkelt skærmtråd giver et teltformet beskyttelsesområde, som er begrænset af buen med en radius på 2 x H begyndende ved skærmtrådens spids (se figur H.1), og som følger tråden i længderetningen. To skærmtråde i en afstand mindre end 2 x H fra hinanden giver en udvidelse af beskyttelsesområdet, som er begrænset af de to ledere, en bue med radius R og centrum MR i højden 2 x H (se figur H.2). Dette område forløber kontinuert langs lederens spændvidde. Opadrettede elektriske udladninger udvikles tidligere fra indfangere end fra skærmtråde En enkelt indfanger giver et kegleformet beskyttelsesområde, som er begrænset af en bue med radius 3 x H , der går gennem spidsen af indfangeren (se figur H.3). To indfangere i en afstand mindre end 3 x H giver en udvidelse af beskyttelsesområdet, som er begrænset af en bue med radius R og centrum M R i højden 3 x H og gående gennem spidserne af indfangerne (se figur H.4). Jordtråde i luftledninger og metalskærme på jordkabler fører en del af fejlstrømmene tilbage til jord. De overtager en del af jordstrømmen af det tilhørende kredsløb i overensstemmelse med figur 2.2. På grund af den effekt vil jordingsanlægget i et højspændingsanlæg effektivt aflede en jordfejlstrøm. Størrelsen af denne aflastning er beskrevet ved skærmfaktoren. Skærmfaktoren r for en jordtråd i en trefaset luftledning er forholdet mellem returstrømmen i jorden og summen af nulstrømmene i det trefasede kredsløb. strøm i jordtråden ( i balanceret tilstand) Den samme definition er relevant for skærmfaktoren r for et jordkabel med metalskærm, armering eller omgivende stålrør. I stedet for strømmen i jordtråden IEW skal strømmen i metalliske skærm anvendes. Ved balancet fordeling af strømmen i en luftledning kan skærmfaktoren af en jordtråd beregnes på basis af egenimpedansen af faselederne Z L-E og jordtråden Z EW-E og den gensidige

impedans mellem faseledere og jordtråde Z ML-EW . Den største indflydelse på Z ML-EW er middelafstanden mellem faseledere og jordtråd, for Z EW-E er det modstanden af jordtråden. Den reducerende virkning af en jordtråd med hensyn til jordstrømme forøges (r bliver mindre) med mindre afstand mellem faseleder og jordtråd og med mindre modstand af jordtråden. Al/St 44/32 mm2 Cu 95 mm 2 /1,2 mm blyskærm Enleder PEX kabel (10 og 20 kV) Jordens specifikke modstand r E varierer meget afhængig af jordtype, kornstørrelse, tæthed og fugt (se tabel K.1). Forvitret klippe Op til nogle meters dybde kan ændringer i fugtigheden forårsage midlertidige variationer af jordens specifikke modstand. Ydermere skal det tages i betragtning, at jordens specifikke modstand kan ændres betydeligt med dybden på grund af almindelig forekomst af forskellige jordlag. Overgangsmodstanden til jord R E af en jordelektrode afhænger af jordens specifikke modstand såvel som af dimensionerne og indretningen af jordelektroden. Den afhænger hovedsagelig af længden af jordelektroden og mindre af tværsnittet. Figur K.1 og figur K.2 viser værdierne af overgangsmodstanden til jord for vandrette jordelektroder og jordspyd i relation til den totale længde. I tilfælde af meget lange vandrette jordelektroder (fx kabler med jordelektrodevirkning) formindskes overgangsmodstanden til jord med længden, men nærmer sig en slutværdi (se K.3). Fundamentsjordelektroder kan betragtes som jordelektroder nedgravet i den omgivende jord Overgangsmodstanden af en maskejordelektrode er tilnærmelsesvis D er diameteren af en cirkel med samme areal som maskejordelektroden. Båndjordelektrode: R EB = Diameter af den flertrådede elektrode eller den halve bredde af en båndelektrode i m (her 0,015m) Diameter af jordspyddet i m (her 0,02m) Vandrette jordelektroder er normalt lagt i bunden af en kanal eller en fundamentsudgravning. Det anbefales, at Egnet værktøj skal anvendes for at undgå skade på elektroderne, når de neddrives. Jordelektroderne skal være modstandsdygtige over for korrosion og bør ikke bidrage til galvaniske elementer. Samlingerne, der benyttes til at forbinde spyddene, skal have samme mekaniske styrke som spyddene selv og bør modstå mekaniske spændinger ved neddrivning. Når forskellige metaller giver galvanisk elementer, der kan forårsage galvanisk korrosion, er forbundet, skal samlingerne være beskyttet med holdbare midler mod kontakt med elektrolytter. Samlinger må ikke løsnes og skal være beskyttet mod korrosion. Når forskellige metaller, der giver galvanisk elementer, som kan forårsage galvanisk korrosion, er forbundet, skal samlingerne være beskyttet med holdbare midler mod kontakt med elektrolytter. Egnede forbindelsesklemmer skal benyttes til at forbinde jordlederne med jordelektroderne, til hovedjordklemmen og til enhver metaldel. Anvendelse af opdeling i prøvestrækninger kan være nyttig. Målinger af jordens specifikke modstand til forudbestemmelsen af overgangsmodstanden til jord eller overgangsimpedansen til jord kan udføres ved anvendelse af en

metode med 4 prøvepinde fx Wenner-metoden), hvorved jordens specifikke modstand i forskellige dybder kan bestemmes. N.2.1 Disse modstande og impedanser kan bestemmes på forskellige måder. Hvilken metode, der er egnet, afhænger af udstrækningen af jordingsanlægget og graden af påvirkninger (se N.4). Note Der skal gøres opmærksom på, at mens målinger og forberedelser foretages, selv ved adskillelse, men specielt ved måling på og mellem jordede dele (fx mellem mast og afmonteret jordtråd), kan der forekomme farlige berøringsspændinger. Dette instrument anvendes til jordelektroder og jordingsanlæg med lille eller medium udbredelse, fx enkelt jordspyd, båndjordelektroder, jordelektroder på luftledningsmaster med afmonteret eller monteret jordtråd, jordingsanlæg i mellemspændingsnet og adskilt fra lavspændingsjordingsanlægget. Frekvensen af vekselspændingen bør ikke overstige 150 Hz. Ved prøvningen bør jordelektrode, prøvepinde og hjælpeelektrode ligge på en lige linie så langt fra hinanden som muligt. Afstanden af prøvepinden fra jordelektroden, der afprøves, bør være mindst 2,5 gange den største jordelektrode (i måleretningen), men ikke mindre end 20 m. Afstanden til hjælpeelektroden skal være mindst 4 gange, dog ikke mindre end 40 m. Dette instrument gør det lettere at måle overgangsmodstanden til jord af en enkelt mast uden at løfte jordtråden af. Frekvensen af målestrømmen skal være så høj, at serieimpedansen af jordtråden og nabomasterne bliver højohmig. Ved anvendelse af vekselspænding med omkring netfrekvens mellem jordingsanlægget og en fjern jordelektrode tilføres en prøvestrøm I M til jordingsanlægget, hvilket fører til en målelig potentialstigning på jordingsanlægget. Jordtråde og kabelskærme med jordelektrodeeffekt, som er driftsmæssigt forbundet til jordingsanlægget, må ikke adskilles ved målingen. er den målte spænding i volt mellem jordingsanlægget og en prøvepind i området med referencejord (neutral jord) Jordtråde på linier, som forløber på en adskilt understøtning parallel med prøvelinien mellem jordingsanlæg og fjern jordelektrode, skal der tages hensyn til, hvis de under prøven er forbundet til jordingsanlægget og den fjerne jordelektrode. Hvis der anvendes et kabel med metalskærm med lav modstand og jordet i begge ender, vil den største del af prøvestrømmen returnere gennem skærmen. Hvis der er en isolerende kappe rundt om skærmen, kan det være hensigtsmæssigt at adskille jordingen af skærmen. Afstanden mellem det prøvede jordingsanlæg og den fjerne jordelektrode bør være så stor som mulig og ikke mindre end 5 km. Prøvestrømmen bør være mindst så stor, at den målte spænding (jordpotentialstigning såvel som berøringspændinger i forbindelse med prøvestrømmen) er større end mulige interferens- og spændingsforstyrrelser. Det er i almindelighed sikret ved prøvestrømme over 50 A. Den indre modstand af voltmeteret bør være mindst 10 gange prøvepindens overgangsmodstanden til jord. Ved en jordfejl i et trefaset net, hvor alle jordtrådene i luftledningerne, der

udgår fra stationen, har samme skærmfaktor, kan jordstrømmen beregnes ved: Hvis jordtrådenes skærmfaktor af linierne A, B, C , der udgår fra stationerne, er forskellige, er jordstrømmen givet ved: I E = r A x 3 I 0A + r B x 3 I 0B + r C x 3 I 0C + er nulstrømmen i en faseleder (fx fase L1) i linien A, I 0B tilsvarende for linien B osv. For kabler, der udgår fra stationen, anvendes kabelskærmens skærmfaktor i ligningen for I E. i stedet for jordtrådens skærmfaktor Ved bestemmelsen af jordpotentialestigningen i overensstemmelse med N.2.2 c) kan forvrængninger af måleværdierne ved interferens- og spændingsforstyrrelser af enhver art forekomme (fx induktiv interferens af prøvekredsen ved parallelle net i drift). Eksempler på metoder, der er anvendelige i praksis for elimineringen af sådanne forvrængninger, er: I dette tilfælde benyttes en spændingskilde (fx nødstrømsgenerator), hvis frekvens afviger nogle tiendedele fra nettets frekvens. Spændingerne forårsaget af prøvestrømmen er tilføjet vektorielt til mulige spændingsforstyrrelser U d ’, hvis størrelse og fasevinkel i en tilstrækkelig kort periode af målingen kan betragtes som konstant. Ved den asynkrone overlejring vil viseren eller displayet på voltmeteret svinge mellem en maksimums- og en minimumsværdi U 1 og U 2. Spændingen forårsaget af prøvestrømmen er bestemt ved I denne metode anvendes en netsynkron spændingskilde (transformer) med mulighed for polaritetsskift (drejning af spændingens fasevinkel 180 grader). Spændingen påtrykkes først med én polaritet, og efter en kort strømløs periode påtrykkes spændingen med modsat polaritet. Spændingen før polaritetsskift U a måles, spændingsforstyrrelsen i den strømløse periode U d måles, og spændingen efter polaritetsskift U b måles. Den spænding, der fremkaldes alene af prøvestrømmen, kan derefter findes som Lange måleledninger bør så vidt muligt lægges vinkelret på prøvelinien. Hvis dette ikke er muligt på grund af pladsforholdene, kan den del af spændingen, der induceres i måleledningen ved prøvestrømmen, delvis elimineres ved vektormåling. Hvis spændingsforstyrrelserne har et højt indhold af jævnspænding, kan et voltmeter, der spærrer for jævnspænding, anvendes. Der bør være en oversigtsplan, der viser materiel og placering af jordelektroderne, deres forgreningspunkter og nedgravningsdybder. Før overtagelse bør der udarbejdes en rapport, der viser, at alle krav i denne standard er overvejet. Overgangsmodstanden til jord af ethvert anlæg uden for det udstrakte jordingsanlæg bør være beregnet eller målt systematisk (detaljer for måleteknik er angivet i bilag N) og jordpotentialstigningen beregnet eller målt. Prøve på berøringsspænding må om nødvendigt være udført ved måling eller beregning. Inden for det udstrakte jordingsanlæg er der ingen behov for at verificere overgangsmodstanden til jord eller jordpotentialstigningen, fordi en basiskonstruktion af jordingsanlæg er tilstrækkelig. 2.1 De i 11.3.1 og 11.4.1 omtalte spændingsforskelle kan begrænses ved – at tilslutte

jordelektroder til røranlægget, Isolerende underlag og potentialstyringsnet skal have en sådan udstrækning, at en person først har røranlægget inden for rækkevidde, når han står på det isolerende underlag eller potentialstyringsnettet. Desuden skal røranlægget og alle andre ledende dele, som samtidig kan berøres fra underlaget/nettet, have indbyrdes ledende forbindelse. kan virkningen af spændingsforskellene - foruden ved de i pkt. 2.2 nævnte foranstaltninger

• begrænses eller fjernes ved at anvende isolerende beklædning, herunder isolerende handsker, isolerende værktøj eller transportabelt, isolerende underlag. Note Det skal bemærkes, at hele røranlægget kan spændingssættes via jordelektroder der placeres i området med forhøjet jordpotential. Jordelektroder skal dimensioneres og fordeles under hensyntagen hertil. Esbjerg/København, den 16. juni 2005 Søren Krøigaard /Jan Roed

Note Afstande for sagkyndige personer eller instruerede personer er angivet i figur 6.3 Engelsk betegnelse: Minimum working distance Standardiserede værdier for den maksimale spænding for udstyr og for den nominelle spænding af anlægget er angivet i kapitel 4, tabellerne 1 til 3. Der skal tages hensyn til omgivelsesforhold, såsom omgivelsestemperaturer, der er højere end angivet i relevante standarder. 3.1.4.4 Metoder til beregning af kortslutningsstrømme i tre-fasede AC systemer er angivet i H D 533. 3.1.4.5 Metoder til beregning af virkningen af kortslutningsstrømme er angivet i EN 60865-1 og for forsyningskabler i IEC 60949. Anlæg skal udføres således, at radiostøj på grund af korona ikke overstiger et angivet niveau. Anbefalinger til minimering af radiostøj i højspændingsanlæg er angivet i CISPR 18-1/2/3. Hvis lokal erfaring eller statistikker ikke er tilgængelige, kan man gå ud fra islag på 1 mm, 10 mm eller 20 mm, baseret på kriterier der er angivet i EN 60694. Isens vægtfylde antages at være 900 kg/m 3 , i overensstemmelse med IEC/TR 60826:1991. De mekaniske påvirkninger fra en kortslutning kan vurderes ved hjælp af metoder angivet i EN 60865-1. Note En mere detaljeret klassifikation af klima- og omgivelsesforhold er angivet i EN 60721. Hvis den indendørs forurening betragtes som væsentlig, anvendes betingelserne, der er angivet i 3.3.5.2 for udendørs. Note 2 Følgende klassifikationsgrader af forurening ved valg af isolator i udendørs anlæg er angivet i tabel I i IEC/TR 60815:1986: Note 3 Forhold mellem forurening og krybestrækninger er angivet i tabel II i IEC/TR 60815:1986. 3.3.6 Solbestråling Flere detaljer er angivet i HD 478 og EN 60068. Note 1 Udstyr, som skal anvendes højere end 1000 m over havet, skal kunne modstå de dielektriske afprøvninger udført ved højder under 1000 m med værdier af prøvespændinger, som angivet i tabellerne 1 til 3 i kapitel 4 forøget i overensstemmelse med EN 60694. Note 2 Grænseværdierne for temperatur og luftfugtighed er angivet i 3.3 Note 3 Trykvariation pga. højden, er angivet i EN 60721. Vedrørende dette fænomen skal man være særlig opmærksom på følgende punkter: For

anlæg, der er beliggende mere end 1000 m over havet, skal de minimumsafstande, der er angivet i tabellerne 1 til 3 i kapitel 4, forhøjes med 1,4 % for hver 100 m over 1000 m. Støjkriterier for forskellige steder og forskellige tidspunkter på dagen er angivet i ISO 1996. Note 2 Standard nominelle spændinger er for banesystemer angivet i HD 472 S1:1989, tabel II. Andre relevante værdier for banesystemer kan interpoleres fra værdierne i tabel 1. Det valgte isolationsniveaus evne til at modstå prøvespændingerne skal fastsættes ved at udføre de tilhørende dielektriske prøver i overensstemmelse med EN 60060-2, for holdespændingerne angivet i tabellerne 1 til 3. 4.2.1 Hvis minimumsafstandene i luft angivet i tabellerne 1 til 3 overholdes, er det ikke nødvendigt at udføre dielektriske prøver. 5) Et femte (endnu lavere) niveau for 245 kV er angivet i EN 60071-1. Kravene til etablering er angivet i kapitel 6. For sikkerhed af personale og håndtering af gas, se 7.7.3 og 8.4. For at undgå skade på kablet skal udlægning af kablerne udføres ved de omgivelsestemperaturer, der er angivet i produktstandarderne eller af fabrikanten. Minimumsværdierne for bøjningsradius under og efter installation afhænger af kabeltypen og skal være angivet i de relevante standarder eller af fabrikanten. Den maksimale tilladelige trækpåvirkning under lægning af kabler afhænger af kabeltypen. Passende værdier skal være angivet i de relevante standarder eller af fabrikanten. De angivne afstande, luftafstande og dimensioner er minimumsværdier for sikker drift. De er generelt baseret på minimumsværdier angivet i tidligere nationale standarder fra CENELECmedlemslandene. En bruger kan om nødvendigt, specificere større værdier. Ved opbygning af åbne udendørs anlæg skal der tages hensyn til de minimums fase-fase og fase-jord afstande, der er angivet i kapitel 4. Ved opbygningen af åbne indendørs anlæg skal der tages hensyn til de minimumsværdier for fase-fase og fase-jord afstande, der er angivet i kapitel 4 (se tabellerne 1 til 3). Ved anvendelse af dielektriske væsker skal der træffes beskyttelsesforanstaltninger som angivet i 7.7. Anlæg skal være således udført, at brand i en transformer med en mærkeeffekt over 1 MVA ikke udgør brandfare for andre transformere eller objekter. Af hensyn til dette er en passende afstand G nødvendig. Vejledende værdier er givet i tabel 4. Såfremt det ikke er muligt at tilvejebringe en passende afstand som angivet i tabel 4, skal der være brandsikre skillevægge med følgende dimensioner: Hvis transformere med lav brændbarhed af typen K2/K3 og tørtransformere type F0 er installeret udendørs, skal der træffes de samme beskyttelsesforanstaltninger, men ved anvendelse af 50 % af de vejledende værdier for afstandene angivet i tabel 4. Såfremt tørtransformere type F1 eller F2 installeres udendørs, er yderligere forholdsregler mod brand ikke nødvendige (vægge, transformer afstande som angivet i tabel 4). Note Et eksempel på automatisk dræning af vand og adskillelse af vand og olie er

angivet i CIGRÉ Report 23-07 (1972). Anbefalinger for anvendelse og håndtering af SF 6 gas er angivet i IEC/TR2 61634. 8.1.8 Udstyr til kontrol og styring, inklusive kabler og ledninger, skal udformes og installeres således, at muligheden for skade på det tilsluttede udstyr pga. elektromagnetiske forstyrrelser, minimeres. Grundlæggende regler er angivet i 8.5. Uafhængigt heraf er det tilladt at anvende beregningerne angivet i bilag C for at tage højde for yderligere modstande, fx fodtøj og overfladematerialer med stor modstand. En generel afstand kan ikke angives, graden af risiko må bestemmes i hvert individuelt tilfælde. Nogle råd til denne beregning er angivet i bilag M. Generelle råd om målinger er angivet i bilag N. Berøringsspændinger kan måles i overensstemmelse med bilag G. /Jan Roed/

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1: Gyldighedsområde og normative referencer Kapitel 2: Definitioner 2.1 Almindelige definitioner 2.2 Anlæg 2.3 Typer af anlæg 2.4 Sikkerhedsforanstaltninger mod elektrisk stød 2.5 Luftafstande 2.6 Styring og beskyttelse 2.7 Jording Kapitel 3: Grundlæggende krav 3.1 Elektriske krav 3.1.1 Metoder til systemjording 3.1.2 Spændingsklassifikation 3.1.3 Strøm under normal drift 3.1.4 Kortslutningsstrøm 3.1.5 Mærkefrekvens 3.1.6 Korona 3.2 Mekaniske krav 3.2.1 Træklast 3.2.2 Monteringslast 3.2.3 Islast 3.2.4 Vindlast 3.2.5 Koblingers dynamiske påvirkninger 3.2.6 Kortslutningers dynamiske påvirkninger 3.2.7 Bortfald af ledertræk 3.2.8 Vibrationer (svingninger) 3.2.9 Dimensionering af bærende konstruktioner 3.3 Klima og omgivelsesforhold 3.3.1 Temperatur 3.3.2 Optillingshøjde og lufttryk 3.3.3 Luftfugtighed 3.3.4 Fortætning 3.3.5 Forurening 3.3.6 Solbestråling 3.4 Særlige krav 3.4.1 Anlæg i store højder 3.4.2 Påvirkning fra små dyr og mikroorganismer 3.4.3 Støjniveau 3.4.4 Påvirkninger fra jordskælv Kapitel 4: Isolation 4.1 Valg af isolationsniveau 4.2 Verifikation af holdeværdier 4.3 Minimumsafstande for spændingsførende dele 4.4 Minimumsafstande mellem dele under specielle forhold 4.5 Afprøvede tilslutningsområder Kapitel 5: Elektrisk udstyr 5.1 Fælles regler 5.1.1 Almindeligt 5.1.2 Etablering 5.2 Særlige krav 5.2.1 Effektafbrydere, lastadskillere, sikringer, sikringslastadskillere, adskillere, kontakter og jordsluttere 5.2.2 Nettransformere og reaktorer 5.2.3 Gasisolerede metalkapslede koblingsanlæg (GIS), metalkapslede koblingsanlæg, isolationskapslede koblingsanlæg og andre præfabrikerede typetestede felter 5.2.4 Måletransformere 5.2.5 Overspændingsafledere 5.2.6 Kondensatorer 5.2.7 Spærrespoler (line traps) 5.2.8 Isolatorer 5.2.9 Kabler 5.2.10 Ledere og tilbehør 5.2.11 Roterende maskiner 5.2.12 Statiske omformere Kapitel 6: Anlæg 6.1 Almindeligt 6.1.1 Opbygning af anlæg 6.1.2 Dokumentation 6.1.3 Transportveje 6.1.4 Gange og adgangsveje 6.1.5 Belysning 6.1.6 Driftssikkerhed 6.1.7 Mærkning 6.2 Åbne udendørs anlæg 6.2.1 Afstande for barriere 6.2.2 Afstande for spærringer 6.2.3 Afstande for ydre grænser 6.2.4 Mindste højde over tilgængeligt område

6.2.5 Afstande til bygninger 6.2.6 Ydre hegn og adgangsdøre 6.3 Åbne indendørs anlæg 6.4 Anlæg af fabriksfremstillede, typetestede kapslede koblingsanlæg 6.4.1 Almindeligt 6.4.2 Yderligere krav til gasisolerede metalkapslede koblingsapparater 6.5 Krav til bygninger 6.5.1 Indledning 6.5.2 Bygningsbestemmelser 6.5.3 Koblingsrum 6.5.4 Serviceområder 6.5.5 Døre 6.5.6 Dræning af dielektriske væsker 6.5.7 Ventilation 6.5.8 Bygninger som kræver særlige overvejelser 6.6 Fabriksfremstillede stationer for højspænding og lavspænding 6.7 Mastestationsanlæg Kapitel 7: Sikkerhedsforanstaltninger 7.1 Beskyttelse mod direkte berøring 7.1.1 Almindeligt 7.1.2 Foranstaltninger til beskyttelse mod direkte berøring 7.1.3 Krav til beskyttelse 7.2 Måder til beskyttelse af personer mod indirekte berøring 7.3 Måder til beskyttelse af personer, der arbejder på elektriske anlæg 7.3.1 Udstyr til adskillelse af anlæg eller apparater 7.3.2 Udstyr til sikring mod genindkobling 7.3.3 Indretninger til kontrol af spændingsløs tilstand 7.3.4 Indretninger til jording og kortslutning 7.3.5 Udstyr, der fungerer som barrierer mod spændingsførende dele 7.3.6 Opbevaring af udstyr til forebyggelse af uheld 7.4 Beskyttelse mod farer forårsaget af lysbuer 7.5 Beskyttelse mod direkte lynnedslag 7.6 Beskyttelse mod brand 7.6.1 Almindeligt 7.6.2 Transformere, reaktorer 7.6.3 Kabler og bøjelige ledninger 7.6.4 Andet udstyr med brændbar væske 7.7 Beskyttelse mod lækage af isolerende væsker og SF6 7.7.1 Tab af isolerende væske og beskyttelse af grundvandet 7.7.2 SF6 -lækage (påfyldning af SF6 ) 7.7.3 Fejl med tab af SF6 og dets spaltningsprodukter 7.8 Identifikation og mærkning 7.8.1 Almindeligt 7.8.2 Informations- og advarselsskilte 7.8.3 Advarsel mod farlige elektriske spændinger 7.8.4 Anlæg med indbyggede kondensatorer 7.8.5 Nødudgangsskilte Kapitel 8: Hjælpeanlæg og kontrolsystemer 8.1 Overvågnings- og styresystemer 8.2 DC og AC forsyningskredse 8.2.1 AC forsyning 8.2.2 DC forsyning 8.3 Systemer med trykluft 8.4 Anlæg til håndtering af SF6 gas 8.5 Grundlæggende regler for elektromagnetisk kompatibilitet ved styresystemer 8.5.1 Elektriske støjkilder i højspændingsanlæg 8.5.2 Foranstaltninger til reduktion af påvirkningerne fra højfrekvente forstyrrelser 8.5.3 Foranstaltninger til reduktion af påvirkningerne fra lavfrekvente forstyrrelser 8.5.4 Forhold vedrørende valg af udstyr 8.5.5 Andre mulige foranstaltninger til reduktion af påvirkningerne fra interferens Kapitel 9: Jordingsanlæg 9.1 Formål 9.2 Dimensionering af jordingsanlæg ved netfrekvens 9.2.1 Almindeligt 9.2.2 Dimensionering med hensyn til korrosion og mekanisk styrke 9.2.3 Dimensionering med hensyn til termisk styrke 9.2.4 Dimensionering med hensyn til berøringsspændinger og skridtspændinger 9.3 Konstruktion af jordingsanlæg 9.3.1 Udførelse af jordelektroder og jordledere 9.3.2 Foranstaltninger til reduktion af virkningen af højfrekvensinterferens 9.3.3 Overførte spændinger 9.3.4 Foranstaltninger til jording af udstyr og anlæg 9.4 Fælles jordingsanlæg til højspændings- og lavspændingsanlæg

9.4.1 Betingelser for fælles jordingsanlæg 9.4.2 Forsyning af lavspændingsanlæg inden for området med et højspændingsjordingsanlæg 9.4.3 Forsyning af lavspændingsanlæg uden for området med et højspændingsjordingsanlæg 9.4.4 Uafhængige jordingsanlæg 9.5 Jordingsforanstaltninger mod påvirkninger fra lyn 9.6 Målinger på jordingsanlæg 9.7 Inspektion og dokumentation af jordingsanlæg 9.8 Almindelige bemærkninger til kontrol og overvågning af jordingsanlæg 9.8.1 Kontrol ved inspektion 9.8.2 Kontrol ved måling eller beregning Kapitel 10: Eftersyn og afprøvning på stedet før idriftsætning Kapitel 11: Nærføring mellem højspændingsanlæg og metalliske røranlæg 11.1 Elektrostatisk påvirkning 11.2 Berøringsspænding UTp 11.3 Elektromagnetisk induktion under normal drift af højspændingsanlæg 11.4 Elektromagnetisk induktion ved fejl på højspændingsanlæg 11.5 Påvirkninger ved forhøjet jordpotential 11.6 Foranstaltninger mod berøringsfare