TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om radiomelding ved passage af Drogden gravede rende for skibe hvis højde overstiger 35 m

DanmarkBekendtgørelse2005

BEK nr 955 af 13/10/2005 I medfør af § 1, stk. 3, § 6, § 17, stk. 5, og § 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002, lov nr. 1231 af 27. december 2003 og lov nr. 1465 af 22. december 2004 og efter bemyndigelse i henhold til bekendtgørelse nr. 154 af 10. marts 2005 fastsættes:

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. For at sikre sejladsen i Drogden gravede rende i Sundet og for at nedsætte risikoen for sammenstød mellem et luftfartøj, der beflyver Københavns Lufthavn, Kastrup, og et skib eller andet sejlende materiel er der etableret et radiomeldesystem. Stk. 2. Alle skibe, herunder skibe med slæb, med en højde over vandoverfladen, der overstiger 35 m, skal 30 minutter før passage af den gravede rende i Drogden afgive melding til kystradiostationen Lyngby Radio 1) . Følgende oplysninger skal angives:

  1. skibsnavn,
  2. internationalt kaldesignal,
  3. kurs,
  4. tidspunktet (UTC) for forventet passage af Nordre Røse fyr på positionen 55°38,17'N - 12°41,21'Ø,
  5. tidspunktet (UTC) for forventet passage af lystønde nr. 9 på positionen 55°36,15'N - 12°41,79'Ø, og
  6. skibets eller det sejlende materiels maksimale højde over vandoverfladen. Stk. 3. Afgivelse af meldingen er afgiftsfri (modtageren betaler samtalen).
§ 2

§ 2. Den, der overtræder § 1, stk. 2, straffes med bøde.

§ 3

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. oktober 2005.

§ 4

§ 4. Bekendtgørelse nr. 622 af 24. juli 2002 om afgivelse af melding for skibe med en mastehøjde over 35 m ved passage af Drogden gravede rende ophæves.

Søfartsstyrelsen, den 13. oktober 2005, den 13. oktober 2005 /Anne Skov Strüver Aron F. Sørensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2005
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2005