Bekendtgørelse om oplysninger om udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19

§ 1. For at opnå godtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand skal bistanden være ydet af advokat, statsautoriseret eller registreret revisor, en konsulent i driftsøkonomi, jf. § 1 i lov om tilskud til jordbrugets konsulentvirksomhed, et medlem af Foreningen Danske Revisorer eller af en person, der kan ligestilles hermed. For så vidt angår den sidste gruppe skal den pågældende sagkyndige kunne dokumentere personlig uddannelse og praktisk erfaring i behandlingen af skatte- eller afgiftssager. Stk. 2. En sagkyndig erklæring, hvortil udgifterne er godtgørelsesberettigede efter skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 4, kan indhentes fra en person, der ikke tilhører den kreds af sagkyndige, der er nævnt i stk. 1.

§ 2. Med ansøgningen om omkostningsgodtgørelse skal der for hver instansbehandling, for hvilken der søges godtgørelse, følge en kopi af

1. den afgørelse, som den pågældende instans har truffet i skatte- eller afgiftssagen,
2. udtalelsen fra den administrative instans efter skatteforvaltningslovens § 56 og
3. den eller de regninger, der søges godtgørelse for. Stk. 2. Ved acontoudbetalinger vedlægges kopi af stævning, ankestævning, klageskrivelse, anmodning om genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 3, eller af myndighedernes underretning til skatteyderen m.v. i de tilfælde, der er nævnt i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 2, 1., 2. og 3. led, og § 55, stk. 1, nr. 5. Stk. 3. Det er en betingelse for at opnå omkostningsgodtgørelse, at regningen fra den sagkyndige er udarbejdet på grundlag af sædvanlig fakturering, som er stilet til den godtgørelsesberettigede. Regningen skal være delt op med hensyn til størrelsen af honoraret for arbejdet ved hver instans pr. klagepunkt og skal indeholde oplysninger om anvendt antal timer pr. instans pr. klagepunkt (eventuelt skønsmæssigt fordelt). Det skal desuden klart fremgå af regningen, hvilke udgifter der er godtgørelsesberettigede, og hvilke der ikke er, jf. § 3. Der skal tillige være en kort beskrivelse af det arbejde, som den sagkyndige har udført ved hver instans, og om der er særlige forhold, som begrunder honorarkravet. Den sagkyndige attesterer rigtigheden af disse oplysninger ved sin underskrift på ansøgningen, jf. § 5, stk. 1. Stk. 4. Fører den godtgørelsesberettigede selv sagen, kan der opnås omkostningsgodtgørelse for de udgifter, der er nævnt i skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 2-6, ved fremlæggelse af behørig dokumentation for disse udgifter ved hver instans, jf. stk. 1 og 2. Der kan ikke opnås godtgørelse for omkostninger, der svarer til den pågældendes tidsforbrug, f.eks. udmålt som tabt arbejdsfortjeneste.

§ 5. Til brug for ansøgningen om omkostningsgodtgørelse skal den godtgørelsesberettigede indsende de oplysninger, som fremgår af told- og skatteforvaltningens blanket, jf. stk. 2. Ansøgningen skal være underskrevet af den godtgørelsesberettigede og attesteret af en eventuel sagkyndig, jf. § 2, stk. 3. Stk. 2. En ansøgningsblanket kan rekvireres hos told- og skatteforvaltningen og ligger på told- og skatteforvaltningens hjemmeside på Internettet. Ansøgningen indsendes til told- og skatteforvaltningen. Stk. 3. Hvis en anden er blevet bemyndiget til at modtage omkostningsgodtgørelse, skal den godtgørelsesberettigede fremlægge dokumentation herfor. Hvis kravet på omkostningsgodtgørelse er overdraget til den sagkyndige, herunder pantsat, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 5, skal dette fremgå af ansøgningen. Stk. 4. Såfremt der er mulighed herfor, kan den godtgørelsesberettigede indsende ansøgningen med bilag digitalt. Underskrifterne på ansøgningen skal da afgives ved digital signatur.

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2005. Dog skal den udtalelse, som er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 2, kun vedlægges ansøgningen, hvis skatte- eller afgiftssagen er blevet rejst ved klagemyndigheden den 10. juni 2002 eller senere. Stk. 2. De oplysninger, som told- og skatteforvaltningen kan indhente efter denne bekendtgørelse, kan – i det omfang de forefindes – også indhentes til brug for behandlingen af ansøgninger, som ikke er omfattet af stk. 1, hvor godtgørelsesspørgsmålet ikke er endelig afgjort inden den 17. januar 2002 efter de tidligere gældende regler i skattestyrelseslovens kapitel 3 A, jf. lovbekendtgørelse nr. 859 af 13. september 2000. Stk. 3. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 578 af 8. juli 2002 om oplysninger om udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved godtgørelse efter skattestyrelseslovens kapitel 3 A.

Skatteministeriet, den 10. oktober 2005, den 10. oktober 2005 /Kristian Jensen K.-H. Ludolph/