TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om refusion af amtskommunale udgifter til forberedende voksenundervisning\n(FVU-refusionsbekendtgørelsen)

DanmarkBekendtgørelse2005

BEK nr 96 af 14/02/2005 (FVU-refusionsbekendtgørelsen) I medfør af § 16, stk. 5, i lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 7. januar 2005, fastsættes:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Undervisningsministeriet refunderer på grundlag af indberetninger helt eller delvist amtsrådenes udgifter til forberedende voksenundervisning (FVU), jf. lovens § 16, stk. 3. Stk. 2. Til virksomhedsrettet forberedende voksenundervisning, som er målrettet og forbeholdt for og gennemføres med ansatte i en eller flere private og offentlige virksomheder og efter aftale med de pågældende virksomheder, ydes der et særligt tilskud pr. årsdeltager, jf. lovens § 16, stk. 3.

§ 2

(Stk. 5)

§ 2. Indberetning af aktivitet efter § 1, stk. 1, skal opgøres på henholdsvis aktivitet, der opfylder kriterierne i § 1, stk. 2, samt på øvrig refusionsberettiget aktivitet. Ved opgørelsen skal amtsrådet til Undervisningsministeriet oplyse:

  1. Antal deltagere.
  2. Undervisningens art.
  3. Institutionens eller driftsoverenskomstpartens navn.
  4. Antal årsdeltagere.
  5. Udgift pr. årsdeltager.
  6. Samlet udgift.
  7. Antal hold.
  8. Gennemsnitlig holdstørrelse for den samlede indberettede aktivitet (antal deltagere/antal hold). Stk. 2. Ved indberetning af aktivitet efter § 1, stk. 2, skal amtsrådet til Undervisningsministeriet oplyse:
  9. Antal deltagere.
  10. Undervisningens art.
  11. Institutionens eller driftsoverenskomstpartens navn.
  12. Antal årsdeltagere.
  13. Antal hold.
  14. Gennemsnitlig holdstørrelse for den samlede indberettede aktivitet (antal deltagere/antal hold). Stk. 3. Antallet af deltagere i amtskommunernes FVU efter § 1 omregnes til årsdeltagere. En årsdeltager er en deltager, der har modtaget 825 undervisningstimer á 45 minutters varighed. Stk. 4. Den amtskommunale uddannelsesinstitution eller den driftsoverenskomstpart, der afholder undervisningen, udarbejder en tidsmæssig plan for den enkeltes uddannelsesforløb med angivelse af undervisningstimernes fordeling. Uddannelsesinstitutionen eller driftsoverenskomstparten skal kontrollere deltagernes tilstedeværelse i undervisningen med henblik på at kunne udarbejde en opgørelse til amtsrådet over det antal undervisningstimer, den enkelte deltager har modtaget. Deltagere, som overskrider et fravær på 25 pct. af undervisningen på det pågældende fag og trin, indgår herefter kun i årsdeltagerberegningen med deres faktiske tilstedeværelse. Opgørelsen anvendes af amtsrådet ved indberetningen. Stk. 5. For virksomhedsrettet forberedende voksenundervisning efter § 1, stk. 2, skal den amtskommunale uddannelsesinstitution eller den driftsoverenskomstpart, der afholder undervisningen, tillige angive hvilken eller hvilke virksomheder, som uddannelsesforløbet har været målrettet til, samt anføre hvilken virksomhed som den enkelte deltager har ansættelsesforhold hos.
ansættelse
§ 3

§ 3. Forskud på refusion udbetales kvartalsvis bagud og beregnes på grundlag af amtsrådets udgifter til FVU i den tilsvarende periode året før.

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Amtsrådene refunderes udgifter (inkl. moms) til FVU efter § 1, stk. 1, op til en maksimumstakst pr. årsdeltager, der fastsættes på de årlige finanslove. Udgifter herudover refunderes ikke. Stk. 2. Beregningen af refusionsbeløb i henhold til stk. 1 skal ske for amtsrådet under ét. Stk. 3. Til virksomhedsrettet forberedende voksenundervisning efter § 1, stk. 2, ydes en tillægstakst, der fastsættes på de årlige finanslove.

moms
§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Undervisningsministeriet beregner den endelige refusion på grundlag af de indberettede årsdeltagere jf. § 2, stk. 1, og amtsrådenes opgørelse over de samlede udgifter til FVU det pågældende år, udfra opdelingen i aktivitet og udgifter jf. § 2, stk. 1. Stk. 2. I amtsrådenes udgiftsopgørelse i henhold til stk. 1 kan ikke indgå udgifter, som er omfattet af bloktilskudsordningen, herunder udgifter til amtsrådets almindelige administration, sekretariatsfunktioner i forhold til rådet for forberedende voksenundervisning, tilsyn og prøveadministration. Stk. 3. Amtsrådenes indberetning af aktivitet og udgifter for et år skal være modtaget i Undervisningsministeriet senest den 1. marts året efter. Indberetninger skal attesteres af amtsrådets revisor. Undervisningsministeriet kan bestemme, at den skal ske på særlige blanketter.

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Undervisningsministeriet beregner tillægstakster til virksomhedsrettet FVU efter § 1, stk. 2, på grundlag af amtskommunernes indberetning om det faktiske antal årsdeltagere i det pågældende år, jf. § 2, stk. 2. Stk. 2. Amtsrådenes indberetning af den omfattede aktivitet skal være modtaget i Undervisningsministeriet senest den 31. december i det finansår, som aktiviteten har været afholdt. Tilskuddet udbetales én gang årligt bagud. Stk. 3. Aktivitetsindberetningen skal, sammen med eventuel supplerende indberetning af aktivitet, revisorattesteres samtidig med indberetning af den almindelige refusionsberettigede aktivitet senest den 1. marts året efter. Undervisningsministeriet kan bestemme, at det skal ske på særlige blanketter. På baggrund heraf anvises differencen samtidig med 1. kvartals forskud på refusion jf. § 3.

§ 7

§ 7. Reglerne om amtsråd og amtskommuner i denne bekendtgørelse gælder tilsvarende for Bornholms Regionskommune, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 26. februar 2005 og har virkning fra den 1. januar 2005. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 24 af 12. januar 2001 om refusion af amtsko mmunale udgifter til forberedende voksenundervisning ophæves.

Undervisningsministeriet, den 14. februar 2005, den 14. februar 2005 /P.M.V.Lars MortensenStyrelseschef Jørgen Bassé/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2005
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2005