TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af forretningsorden for vurderingsankenævn i perioden 1. november 2005 30. juni 2006

DanmarkBekendtgørelse2005

BEK nr 961 af 12/10/2005 I medfør af § 10, stk. 4 og 5, i skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005, fastsættes:

skat
§ 1

(Stk. 2)

§ 1. De vurderingsankenævn, der pr. 1. juli 2002 er udnævnt af skatteministeren efter § 16 C, stk. 1 og 2, i lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, som ophævet fra den 1. november 2005 ved § 62, stk. 3, i skatteforvaltningsloven, fortsætter deres virke i perioden fra den 1. november 2005 til og med den 30. juni 2006. Stk. 2. Denne forretningsorden gælder for vurderingsankenævnenes virke i perioden fra den 1. november 2005 til og med den 30. juni 2006.

skat
§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Hvis et medlem af et vurderingsankenævn dør eller udtræder af vurderingsankenævnet i funktionsperioden, udnævner skatteministeren et nyt medlem. Ved udnævnelsen finder principperne i § 16 C, stk. 1 og 2, i lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Vurderingsankenævnet kan efter anmodning fritage formand eller næstformand for de hverv, de er valgt til efter § 2, stk. 2-4, i bekendtgørelse nr. 474 af 18. juni 2002 af forretningsorden for vurderingsankenævn, for resten af funktionsperioden. Når en formand eller næstformand fritages for sit hverv, dør eller udtræder af vurderingsankenævnet i funktionsperioden, foretages der nyt formands- respektive næstformandsvalg efter stk. 3-4. Ved dødsfald eller udtræden foretages valget først, når skatteministeren har udnævnt et nyt medlem af nævnet efter stk. 1. Stk. 3. Ved nyvalg af formand ledes mødet af det medlem, der længst har været medlem af et vurderingsankenævn, eller, hvis flere har været medlem lige længe, den ældste af disse. Som formand er den kandidat valgt, som opnår stemmer fra et flertal af vurderingsankenævnets tilstedeværende medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke ved 1. afstemning, foretages en ny afstemning. Ved 2. afstemning er en kandidat valgt, hvis den pågældende opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer, eller hvis der kun afgives stemmer på den pågældende. Bringer 2. afstemning heller ikke nogen afgørelse, foretages bundet valg mellem de to, der ved 2. afstemning har fået flest stemmer, således at det ved stemmelighed afgøres ved lodtrækning, på hvilke to der ved det bundne valg (3. afstemning) skal stemmes. Står stemmerne lige ved 3. afstemning, træffes afgørelsen ved lodtrækning. Stk. 4. Så snart et nyvalg af formand har fundet sted, vælger vurderingsankenævnet blandt sine medlemmer en eller to næstformænd til at fungere, når formanden er forhindret. Valgene ledes af den nyvalgte formand eller i dennes fravær af det medlem, der har ledet formandsvalget. Valget foregår i øvrigt efter samme regler som formandsvalget. Tilsvarende gælder et nyvalg af næstformand, som gennemføres uden forudgående nyvalg af formand.

skat
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Når et medlem af vurderingsankenævnet er forhindret i at deltage i et møde, skal vedkommende underrette formanden herom. Formanden afgør, om stedfortræderen skal indkaldes. Hvis det medlem, der er forhindret, forlanger det, skal stedfortræderen indkaldes. Stedfortræderen skal endvidere indkaldes, hvis medlemmet har været fraværende i mindst 2 måneder. Stk. 2. Den, der indkaldes som stedfortræder for formanden eller en næstformand, deltager som almindeligt medlem i vurderingsankenævnets afgørelser.

§ 4

§ 4. Told- og skatteforvaltningen stiller sekretariatsbistand til rådighed for vurderingsankenævnet. Sekretariatet skal organisatorisk være adskilt fra den øvrige told- og skatteforvaltning, jf. skatteforvaltningslovens § 10, stk. 6.

skat
§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Vurderingsankenævnet udøver sin virksomhed ved møder. Møderne er ikke offentlige. Båndoptagelse af møderne kan ikke finde sted. Ordinært møde afholdes mindst en gang om måneden. Afholdelse af møder kan dog undlades, såfremt der ikke er sager til behandling på mødet. Stk. 2. Formanden for vurderingsankenævnet fastsætter tid og sted for nævnets møder og indkalder hertil. Mødeindkaldelsen skal så vidt muligt fremsendes med mindst 7 dages varsel. Stk. 3. Når mindst 1/3 af medlemmerne forlanger det, skal formanden inden 14 dage indkalde til ekstraordinært møde.

opsigelse
§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Formanden fastsætter mødets dagsorden, der skal udsendes samtidig med mødeindkaldelsen. Stk. 2. Sammen med mødeindkaldelsen skal medlemmerne modtage det nødvendige materiale i de sager, der skal behandles på mødet. Vurderingsankenævnet fastsætter retningslinier for, hvilket materiale der som minimum skal udsendes til medlemmerne, og hvilket materiale der alene skal fremlægges til gennemsyn i sekretariatet, samt i hvilket tidsrum materialet skal ligge til gennemsyn. Stk. 3. Såfremt vurderingsankenævnet ved sagsbehandlingen, herunder besigtigelser, anvender særlige fortegnelser over ejendomme, fremlægges disse på mødet sammen med de sager, de vedrører.

§ 7

§ 7. For at vurderingsankenævnet kan træffe afgørelse, skal mindst halvdelen af nævnets medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen. Formanden eller en næstformand skal deltage i alle afgørelser.

§ 8

(Stk. 3)

§ 8. Formanden for vurderingsankenævnet leder nævnets møder. Når formanden er forhindret i at deltage, leder 1. næstformand mødet. Hvis både formand og 1. næstformand er forhindret, ledes mødet af 2. næstformand. Stk. 2. Vurderingsankenævnet træffer afgørelse ved afstemning. Afstemningen foregår ved håndsoprækning og afgøres ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller, hvis denne ikke deltager i mødet, næstformandens stemme afgørende. Undlader et medlem at stemme, anses medlemmet for at have stemt for det forslag, der er til afstemning. Stk. 3. Skønner formanden eller i dennes fravær næstformanden, at nævnets stilling til et forslag er så entydig, at en afstemning er overflødig, meddeler vedkommende dette med oplysning om den opfattelse, vedkommende har af nævnets indstilling til spørgsmålet. Forlanges der herefter ikke afstemning om forslaget, kan formanden erklære sagen afgjort i overensstemmelse med den angivne opfattelse.

§ 9

(Stk. 6)

§ 9. Vurderingsankenævnets beslutninger skal indføres i en mødeprotokol. Protokollen føres af nævnets sekretær. Stk. 2. Protokollen skal indeholde oplysning om klokkeslæt for mødets begyndelse og afslutning samt om, hvem der var til stede. Endvidere skal protokollen indeholde en angivelse af de sager, der blev behandlet på mødet, og disses afgørelse. I sagerne angives foruden ejerens navn og adresse tillige ejendommens identifikation. Såfremt nævnet til støtte for sin afgørelse har foretaget en besigtigelse, skal dette anføres i protokollen. Stk. 3. Hvis et medlem på grund af inhabilitet er udelukket fra at deltage i forhandlingen eller afgørelsen af en sag, skal protokollen indeholde oplysning herom. Det medlem, der er blevet anset for inhabilt, kan kræve sine indvendinger imod nævnets beslutning tilført protokollen. Stk. 4. Hvis et medlem er uenig i en afgørelse, der er truffet i nævnet, kan medlemmet kræve sine indvendinger tilført protokollen. Stk. 5. Et medlem, som efter stk. 3 og 4 har fået tilføjet sine indvendinger til protokollen, kan forlange, at en kopi af protokollatet indsendes til Skatterådet, jf. skatteforvaltningslovens § 10, stk. 3. Stk. 6. Protokollen skal senest ved det næste møde underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Medlemmerne kan ikke under hensyn til deres stemmeafgivning eller af andre grunde vægre sig ved at underskrive protokollen.

skat
§ 10

(Stk. 4)

§ 10. Klage over told- og skatteforvaltningens ansættelse indgives til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen videresender klagen til vurderingsankenævnet, medmindre afgørelsen genoptages, jf. skatteforvaltningslovens § 38, stk. 3. Ved told- og skatteforvaltningens fremsendelse af en klage til vurderingsankenævnet skal følge en udtalelse fra told- og skatteforvaltningen og de bilag, der har ligget til grund for afgørelsen. Stk. 2. Når en klage over vurderingen er modtaget i vurderingsankenævnets sekretariat, bekræftes modtagelsen over for klageren eller dennes repræsentant med angivelse af, hvornår klagen forventes behandlet. Underretning om, at klagen er modtaget, sendes desuden til alle, der har ejet ejendommen i vurderingsåret, og som vil blive berørt af en eventuel ændring af vurderingen. Stk. 3. Ved behandling af en klage bør normalt et eller flere medlemmer af vurderingsankenævnet foretage en besigtigelse af ejendommen. Forinden besigtigelsen foretages, skal der gives ejeren meddelelse herom. Stk. 4. Vurderingsankenævnets sekretariat udarbejder en sagsfremstilling, der forelægges og godkendes af vurderingsankenævnet. For sagsfremstillingen gælder skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1-3, jf. § 38, stk. 4 og 5.

ansættelseskat
§ 11

§ 11. Vurderingsankenævnet kan uanset klagens formulering foretage afledte ændringer, jf. skatteforvaltningslovens § 38, stk. 6.

skat
§ 12

(Stk. 4)

§ 12. Vurderingsankenævnets afgørelse træffes under et møde. Stk. 2. I de tilfælde, hvor der skal træffes afgørelse i overensstemmelse med sagsfremstillingen uden yderligere varsel efter skatteforvaltningslovens § 19, stk. 4, sidste pkt., jf. § 38, stk. 4 og 5, kan nævnet bemyndige formanden til at træffe afgørelse på nævnets vegne. Stk. 3. Hvis en af sagens parter har anmodet om lejlighed til at forelægge sagen for nævnet, jf. skatteforvaltningslovens § 38, stk. 5, indkaldes den pågældende til mødet med et varsel, der ikke kan være på mindre end 15 dage. Hvis den pågældende ikke er ejeren eller klageren i sagen, indkaldes tillige ejeren respektive klageren til mødet. Den pågældende skal samtidig med mødeindkaldelsen underrettes om, at vedkommende i stedet kan vælge at udtale sig skriftligt. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis nævnet anser det for hensigtsmæssigt at indhente en mundtlig udtalelse fra klageren. Stk. 4. Sagens parter må ikke være til stede under nævnets drøftelse og afstemning.

opsigelseskat
§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Vurderingsankenævnets afgørelse skal være dateret og underskrevet af formanden og skal, medmindre der gives klageren fuldstændigt medhold, indeholde en begrundelse. Stk. 2. Afgørelsen sendes til klageren og dennes repræsentant og til andre, der har ejet ejendommen i vurderingsåret, og som berøres af ændringen. Hvis afgørelsen ikke giver klageren fuldstændigt medhold, skal den ledsages af en kopi af sagsfremstillingen, jf. § 10, stk. 4. Klageren og andre, der har ejet ejendommen i vurderingsåret, og som berøres af ændringen, skal vejledes om fristerne for at indbringe nævnets afgørelse for Landsskatteretten.

skat
§ 14

§ 14. Klageren kan til enhver tid tilbagekalde en klage. Tilbagekaldelsen kan ske skriftligt eller mundtligt. Sker tilbagekaldelsen under et møde i vurderingsankenævnet, gøres der notat i protokollen herom. Ved enhver tilbagekaldelse skal vurderingsankenævnet skriftligt meddele klageren, at klagen er henlagt i vurderingsankenævnet efter tilbagekaldelsen af klagen.

§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Klageren kan til enhver tid bemyndige en anden myndig person til at varetage klagerens interesser under sagen. Vurderingsankenævnet betragter herefter – indtil klageren meddeler nævnet, at bemyndigelsen er tilbagekaldt – den pågældende som bemyndiget til at optræde på klagerens vegne. Stk. 2. Fra reglen i stk. 1 gælder dog følgende undtagelser:

  1. Vurderingsankenævnets sagsfremstilling og forslag til sagens afgørelse tilsendes både klageren og klagerens repræsentant.
  2. Klageren har adgang til alene eller sammen med sin repræsentant at udtale sig mundtligt over for nævnet, jf. § 12, stk. 3, og skatteforvaltningslovens § 38, stk. 5. Indkaldelsen hertil sendes både til klageren og klagerens repræsentant.
  3. Nævnets afgørelse sendes både til klageren og klagerens repræsentant.
  4. Meddelelser fra nævnet om henlæggelse af en klage, jf. § 14, sendes både til klageren og klagerens repræsentant.
skat
§ 16

(Stk. 3)

§ 16. Når en afgørelse, der er truffet af vurderingsankenævnet, er påklaget til Landsskatteretten, underretter Landsskatteretten nævnet om klagen. Nævnet skal herefter inden for en frist på 1 måned indsende det materiale, som har dannet baggrund for afgørelsen. Nævnet skal tillige afgive en erklæring til Landsskatteretten. Stk. 2. I erklæringen skal vurderingsankenævnet udtale sig om de nye forhold, der skønnes at være af betydning for bedømmelsen af ejendommens ansættelse. I erklæringen skal der være taget stilling til samtlige de i sagen anførte synspunkter og argumenter uanset disses vægt, som nævnet ikke tidligere har taget stilling til. Stk. 3. Kommer vurderingsankenævnet eller sekretariatet i besiddelse af nye oplysninger, som kan være af betydning for en sag, der er påklaget til Landsskatteretten, skal oplysningerne straks videregives til Landsskatteretten til brug for dennes behandling af sagen.

ansættelseskat
§ 17

(Stk. 5)

§ 17. Medlemmer af vurderingsankenævn og stedfortrædere herfor vederlægges efter §§ 17 og 18. Stk. 2. Medlemmer af vurderingsankenævn vederlægges med et årligt grundbeløb på 71.600 kr., jf. dog stk. 3. Stk. 3. Formænd for vurderingsankenævn vederlægges med et årligt grundbeløb på 98.500 kr. Stk. 4. Stedfortrædere, der deltager i et møde i et vurderingsankenævn, vederlægges med 1/240 af det årlige vederlag til et medlem af et vurderingsankenævn. Stk. 5. De i stk. 2 og 3 nævnte beløb er afrundede grundbeløb i niveau 1. oktober 1997. Beløbene reguleres efter reglerne for generelle reguleringer af tjenestemandslønninger.

§ 18

(Stk. 3)

§ 18. Medlemmer af vurderingsankenævn og stedfortrædere herfor ydes befordringsgodtgørelse, time- og dagpenge samt overnatningsgodtgørelse efter de regler, der gælder for tjenestemænd. Stk. 2. Medlemmer af vurderingsankenævn kan under uddannelse få udbetalt godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter de regler, der gælder for arbejdsmarkedsuddannelserne. Stk. 3. Medlemmer af vurderingsankenævn kan få refunderet udgifter til datakommunikation, telefoni og kontorhold mod dokumentation. Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler herom.

skat
§ 19

(Stk. 2)

§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2005 og gælder til og med den 30. juni 2006. Stk. 2. Den 1. november 2005 bortfalder bekendtgørelse nr. 474 af 18. juni 2002 af forretningsorden for vurderingsankenævn.

Skatteministeriet, den 12. oktober 2005, den 12. oktober 2005 /Kristian Jensen Kaj-Henrik Ludolph/

skat

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2005
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2005
Bekendtgørelse af forretningsorden for vurderingsankenævn i perioden 1. november 2005 30. juni 2006 | TheLawyer.sh