Teknisk forskrift om redningsflåder til udlejningsfartøjer
BEK nr 9733 af 28/09/2005 I medfør af § 1, stk. 3, §§ 3-5, § 17, stk. 5, og § 32, stk. 4 i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002, som ændret ved lov nr. 1173 af 19. december 2003, lov nr. 1231 af 27. september 2003 og lov nr. 1465 af 22. december 2004 og efter bemyndigelse fra økonomi- og erhvervsministeren i henhold til bekendtgørelse nr. 154 af 10. marts 2005 fastsættes:
§ 1. Denne forskrift finder anvendelse på redningsflåder, der kræves i udlejningsfartøjer.
§ 2. Ved »udlejningsfartøj« forstås i denne forskrift et fritidsfartøj, der udlejes uden fører.
(Stk. 2)
§ 3. Dersom denne forskrift kræver, at et bestemt tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, skal anbringes eller forefindes i et skib, eller at der skal træffes en bestemt foranstaltning, kan Søfartsstyrelsen tillade, at der anbringes eller forefindes et andet tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, som er lovligt produceret eller markedsført i en anden EU-medlemsstat eller i Tyrkiet, eller som er lovligt produceret i en anden EFTA-stat, som er kontraherende part i EØS-aftalen, med et tilsvarende beskyttelsesniveau som de danske standarder, eller at der træffes en anden foranstaltning i skibet, hvis den er lige så effektiv som det, der kræves efter forskriften. Stk. 2. Søfartsstyrelsen accepterer afprøvninger, der udføres af anerkendte prøveinstitutter, herunder prøveinstitutter i andre EU-medlemsstater, i EFTA-stater, som er kontraherende parter i EØS-aftalen, og i Tyrkiet, som giver passende og tilfredsstillende garantier af afprøvningernes tekniske, fagmæssige og uafhængige art.
§ 4. Hvor Søfartsstyrelsen foreskriver en redningsflåde godkendt til brug i udlejningsfartøjer, skal redningsflåden opfylde bestemmelserne om oppustelige redningsflåder i LSA-koden, dog kan flåden modificeres i henhold til følgende:
- Flåden behøver ikke være konstrueret til en placering højere end 8 meter.
- Flåden behøver ikke være forsynet med termisk isolering af bund og tag.
- Udløserlinen behøver ikke være længere end 10 m.
- Hver redningsflådes udrustning skal som minimum bestå af:
- .1 en kastering, der kan flyde på vandet, og som er fastgjort til mindst 30 m line, der kan flyde på vandet,
- .2 en sikkerhedskniv med et skaft, der kan flyde på vandet, fastgjort til flåden med en snor og opbevaret i en tydelig mærket lomme på redningsflåden nær det punkt, hvor fanglinen er fastgjort til flåden,
- .3 et øsekar, der kan flyde på vandet,
- .4 to svampe,
- .5 et drivanker med en elastisk line, der er fastgjort til redningsflåden på en sådan måde, at redningsflåden vil blive holdt op mod vinden, hvor den ligger mest stabilt,
- .6 to pagajer, der kan flyde på vandet,
- .7 en fløjte eller tilsvarende lydsignalgiver,
- .8 to røde faldskærmssignaler af godkendt type,
- .9 tre røde håndblus af godkendt type,
- .10 en vandtæt elektrisk lygte, der er egnet til morsesignalering, samt et sæt reserveelementer og en reservepære i en vandtæt beholder,
- .11 en medicinkiste type CR til brug i redningsbåde og -flåder,
- .12 seks doser antisøsygemedicin for hver person, som redningsflåden er godkendt til at optage,
- .13 vandtætte beholdere indeholdende i alt 100 ml ferskvand for hver person, som redningsflåden er godkendt til at optage,
- .14 et rustfrit, inddelt drikkebæger,
- .15 søsygeposer,
- .16 vejledning i hvordan man holder sig i live i redningsflåden,
- .17 instruktion i øjeblikkelige foranstaltninger,
- .18 en tavle med redningssignaler på vandmodstandsdygtigt materiale,
- .19 et reparationssæt til reparation af lækager, og
- .20 en luftpumpe eller en blæsebælg.
§ 5. Oppustelige redningsflåder til brug i udlejningsfartøjer skal være typegodkendt af Søfartsstyrelsen eller på Søfartsstyrelsens vegne af et anerkendt prøvningsinstitut, jf. dog § 3, stk. 2.
(Stk. 5)
§ 6. Overtrædelse af §§ 4 og 5 straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der
- ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,
- tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold eller
- ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Stk. 3. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 2, nr. 1. Stk. 4. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
(Stk. 3)
§ 7. Forskriften træder i kraft den 1. december 2005. Stk. 2. Teknisk forskrift af 7. juni 1991 for oppustelige redningsflåder ophæves. Stk. 3. Forskriften gælder ikke for skibe hjemmehørende på Grønland.
Søfartsstyrelsen, den 28. september 2005, den 28. september 2005 /Anne Skov Strüver Peter Lauridsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2005
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2005