Meddelelse om ændrede regler og vilkår for fiskeriet af 14. december 2005
BEK nr 9776 af 14/12/2005 Torsk i underområde 22-32 i Østersøen og Bælterne Fra og med mandag den 19. december 2005 og indtil videre gælder der i underområde 22-32 i Østersøen og Bælterne for fartøjer, hvis ejer har tilladelse til fiskeri af torsk på rationsvilkår, ingen mængdemæssige begrænsninger. Uanset førnævnte må der fra underområde 22-24 pr. kalenderuge dog højst fiskes, medbringes og landes følgende mængder: Det er ikke på samme fangstrejse tilladt at fiske i både underområde 22-24 og underområde 25-32. Undtaget er dog fartøjer, hvor fartøjsføreren forud for sejlads fra det ene område til det andet forudanmelder farvandsskift efter reglerne i Reguleringsbekendtgørelsens § 19 og bilag 5 b. Mørksej i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne Den hidtil gældende regulering ophæves med virkning fra og med torsdag den 15. december 2005. Der gælder herefter således ingen mængdemæssige begrænsninger. Tunge i Nordsøen Opfiskning af den disponible mængde skønnes nært forestående og der indføres derfor forbud mod fiskeri af tunge i Nordsøen fra og med lørdag den 17. december 2005. Forbud mod at medbringe og lande tunge fra Nordsøen træder i kraft fra og med mandag den 19. december 2005. Der gælder ingen undtagelser fra forbuddet. Sild i underområde 22-24 i Østersøen og Bælterne Opfiskning af den disponible mængde skønnes nært forestående og der indføres derfor forbud mod fiskeri af sild i underområde 22-24 i Østersøen og Bælterne fra og med mandag den 19. december 2005. Forbud mod at medbringe og lande sild fra underområde 22-24 i Østersøen og Bælterne træder i kraft fra og med tirsdag den 20. december 2005. Der gælder ingen undtagelser fra forbuddet. Brisling i Skagerrak og Kattegat For fartøjer, hvis ejer i perioden fra 28. november til 18. december har tilladelse til fiskeri af brisling i Skagerrak og Kattegat, og med hvilke den tildelte mængde er opfisket, kan der søges om en tillægsmængde og om forlængelse af tilladelsesperioden. Ansøgning om tilladelse skal indgives til Fiskeridirektoratet. Østers i Limfjorden For fartøjer, hvis ejer har tilladelse nr. 53, forlænges tilladelsesperioden for de fartøjer, der har tilladelse til fiskeri efter østers i lige uger, således at de må fiske, medbringe og lande højst 1.000 kg østers i uge 51. Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2004, § 2, jf. bilag 6.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2005
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2005