Bekendtgørelse om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskattebekendtgørelsen)
BEK nr 993 af 19/10/2005 I medfør af § 43, stk. 2, § 45, stk. 1, § 46, stk. 2, 3. og 4. pkt., § 48, stk. 1, 3 og 4, stk. 6, 4. pkt., og stk. 9, § 50, stk. 2, § 51, § 52, stk. 2, 3. og 4. pkt., § 53, stk. 1, 3. pkt., § 55 A, § 56, § 57, stk. 1 og 4, § 61, stk. 3, § 61 A, § 65, stk. 4 , 7 og 8, § 66, stk. 2, § 66 A, stk. 1, § 66 B, stk. 1, § 67, stk. 4, § 72, stk. 1, § 73, stk. 9, § 76, § 84, § 85, § 88, stk. 1, § 89 A, stk. 8, og § 114 i kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som ændret ved § 2 i lov nr. 153 af 12. marts 2003, § 5 i lov nr. 232 af 2. april 2003, § 4 i lov nr. 221 af 31. marts 2004, § 4 i lov nr. 226 af 31. marts 2004, § 8 i lov nr. 458 af 9. juni 2004, § 4 i lov nr. 407 af 1. juni 2005, § 8 i lov nr. 426 af 6. juni 2005, § 32 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og § 52 i lov nr. 431 af 6. juni 2005 fastsættes:
Opkrævningsmyndighed
Opkrævningsmyndighed
§ 1. Skattebeløb i henhold til kildeskatteloven skal indbetales til told- og skatteforvaltningen, der forestår opkrævning, skatteberegning og eventuel tilbagebetaling.
Forskudsregistrering m.v.
Forskudsregistrering m.v.
(Stk. 2)
§ 2. Når forskudsregistreringen for et indkomstår efter kildeskattelovens § 52, stk. 1, foretages på grundlag af slutligningen for det næstsidste år før indkomståret, reguleres de indkomstbeløb, der indgår i slutligningen. Tilsvarende gælder, når forskudsregistreringen foretages på grundlag af forskudsregistreringen for året før indkomståret. Størrelsen af reguleringerne fastsættes for hvert år af told- og skatteforvaltningen. Stk. 2. Når det efter de foreliggende oplysninger om indkomstforhold i året før indkomståret må antages, at en forskudsregistrering efter stk. 1 vil afvige væsentligt fra de forventede indkomstforhold, kan forskudsregistreringen i stedet foretages på grundlag af de nævnte oplysninger. I det omfang dette finder sted, foretages ingen regulering efter stk. 1.
(Stk. 2)
§ 3. Til brug for ændring af forskudsregistreringen for et indkomstår udarbejder told- og skatteforvaltningen et forskudsskema. I skemaet kan de skattepligtige oplyse om de forventede indkomstforhold, jf. kildeskattelovens §§ 52 og 53. Selvstændigt erhvervsdrivende kan desuden oplyse, om de ønsker deres forskudsskat beregnet efter reglerne i virksomhedsskatteloven. Indgivelse af skema er en forudsætning for at blive forskudsregistreret i overensstemmelse med reglerne i virksomhedsskatteloven, hvis det ikke af årsopgørelsen for det næstsidste år før indkomståret fremgår, at den erhvervsdrivende er tilmeldt virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Har den skattepligtige i forbindelse med den ordinære forskudsregistrering for det sidste år før indkomståret tilkendegivet, at den skattepligtige indtræder i eller udtræder af virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, skal forskudsregistreringen for indkomståret dog ske i overensstemmelse hermed. Stk. 2. Skemaer, der udsendes af told- og skatteforvaltningen til brug ved redegørelse efter kildeskattelovens § 52, stk. 2, eller § 53, stk. 4, skal tilbagesendes inden for en angiven frist, der dog skal være på mindst 14 dage.
§ 4. Personer, der skal betale endelig skat af udbytter m.v. efter kildeskattelovens § 65 A, stk. 1, forskudsregistreres ikke af disse indtægter.
§ 5. Det centrale skatteyderregister (CSR) udgør grundlaget for udskrivning af materiale vedrørende forskudsregistreringen og slutligningen af skattepligtige personer.
(Stk. 3)
§ 6. Til brug for forskudsregistreringen af den skattepligtige fastlægges det, i hvilken kommune den skattepligtige er hjemmehørende. For skattepligtige, der er optaget i CSR ved den registrering, der foreligger pr. 5. september i året før indkomståret, anses den skattepligtige for hjemmehørende i en af de kommuner, der er anført nedenfor, i denne rækkefølge:
- Den skattepligtiges bopælskommune pr. 5. september i året før indkomståret.
- Den skattepligtiges bopælskommune på forskudsregistreringstidspunktet.
- Den kommune, den skattepligtige ved den seneste forskudsregistrering er anset for hjemmehørende i. Stk. 2. Børn, der den 1. januar i indkomståret ikke er fyldt 15 år, forskudsregistreres kun, hvis de forventes at få skattepligtig indkomst i indkomståret. Forskudsregistreringen sker i så fald efter reglerne i stk. 1. Stk. 3. Hvis den skattepligtige ikke er optaget i CSR ved den registrering, der foreligger pr. 5. september i året før indkomståret, anses den skattepligtige for hjemmehørende i de nedenfor angivne kommuner:
- En person, der i forbindelse med tilflytning her til landet er tilmeldt Folkeregistret, anses for hjemmehørende i tilflytningskommunen.
- En person, der opholder sig i udlandet, og som er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, anses for hjemmehørende i den seneste bopælskommune.
- En person, der er omfattet af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, anses for hjemmehørende i den kommune, hvori skibet har hjemsted.
- En person, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 9-29, anses for hjemmehørende i den kommune, hvor den indeholdelsespligtiges virksomhed er beliggende.
- En person, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, anses for hjemmehørende i den kommune, hvori det faste driftssted eller den faste ejendom er beliggende, eller hvori fideikommiset har sit hjemsted.
- En person, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 2, anses for hjemmehørende i den kommune, hvor skibet har hjemsted. Hvis skibet ikke har hjemsted her i landet, men uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi, anses personen for hjemmehørende i den kommune, hvor befragtningsvirksomheden har hjemsted. Der foretages dog ikke forskudsregistrering efter 1. og 2. pkt., hvis reglerne i § 5, stk. 2, og § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk finder anvendelse.
§ 7. Er det efter bestemmelserne i dette kapitel tvivlsomt, i hvilken kommune en person skal anses for hjemmehørende, træffer told- og skatteforvaltningen bestemmelse herom.
Skattekort og skattebilletter
Skattekort og skattebilletter
§ 8. Told- og skatteforvaltningen udarbejder og udsender de i kildeskattelovens afsnit V nævnte skattekort m.v. og skattebilletter. Der udsendes en forskudsopgørelse til de skattepligtige med oplysning om grundlaget for beregning af foreløbig skat.
(Stk. 2)
§ 9. Det samlede fradrag på skattekortet beregnes som forskellen mellem på den ene side A-indkomsten og på den anden side summen af den foreløbige skat, jf. stk. 2, og eventuel ejendomsværdiskat ganget med 100 og delt med indeholdelsesprocenten før forhøjelse til nærmeste hele procent. Er det beregnede skattekortfradrag negativt, sættes det til 0. I det omfang den foreløbige skat ikke kan indeholdes i A-indkomsten, udfærdiges skattebillet på det overskydende skattebeløb (B-skat), jf. dog § 11. Stk. 2. Den foreløbige skat opgøres som den skat, der kan beregnes på grundlag af den samlede forskudsregistrerede indkomst, med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, forventet skat efter lov om kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat, og eventuelle indregnede restancer m.v. efter kildeskattelovens § 61 A, jf. § 10, og med fradrag af følgende beløb:
- Udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 1, 1. pkt.
- Overførte beløb efter kildeskattelovens § 62 C, stk. 2, 2. pkt.
- Virksomhedsskat refunderet efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 2. pkt., § 13, stk. 1, 3. pkt., § 22 b, stk. 5, og § 22 d, stk. 2.
(Stk. 5)
§ 10. Forfaldne skatterestancer fra tidligere indkomstår indregnes efter restancemyndighedens nærmere bestemmelse i forskudsskatten, jf. § 9, stk. 2, såfremt maksimumbeløbet for indregning af restskat for seneste indkomstår, jf. kildeskattelovens § 61, stk. 3, ikke er udnyttet fuldt ud til indregning af restskat. Stk. 2. Forfaldne skatterestancer omfatter restskat, jf. kildeskattelovens § 61, stk. 1, med tillæg af procenttillæg og morarenter samt tillægsskat, særlig indkomstskat og B-skat. De nævnte restancearter inddækkes med ældste indkomstår først, og derefter i den nævnte dækningsrækkefølge. Indregnede restancer dækkes efter indregnet restskat, men før A-skat for det aktuelle indkomstår. Stk. 3. Restancerne indregnes med indtil det beløb, de er opgjort til pr. 1. oktober i det pågældende år. Hertil kommer et tillæg, der tilfalder statskassen, på 3,6 pct. af restancebeløbet, dog ikke af morarenter. Stk. 4. Såfremt den skattepligtiges forskudsregistrering efterfølgende ændres således, at den indregnede restance ikke mere kan indeholdes i skattekortet, tilbageføres restancen. Stk. 5. I det omfang en indregnet restance ikke dækkes af de i indkomståret betalte foreløbige A-skatter, tilbageføres restancen, og renteberegningen genoptages tilbage fra 1. januar i indkomståret, og 3,6 pct.-tillægget vedrørende de tilbageførte restancer bortfalder.
(Stk. 4)
§ 11. Foreløbig skat, der efter § 9, stk. 1, 3. pkt., skal opkræves ved skattebillet (B-skat), opkræves dog ved indeholdelse i A-indkomsten, såfremt
- den skattepligtige ikke har foreløbige arbejdsmarkedsbidrag til opkrævning, jf. § 12 i lov om en arbejdsmarkedsfond,
- de overskydende skattebeløb, jf. § 9, stk. 1, 3. pkt., (B-skatten) ikke overstiger 15.000 kr.,
- den forhøjede indeholdelsesprocent (trækprocenten), som fastsat efter reglerne i § 6, stk. 5, i bekendtgørelse om forskudsregistrering, derved ikke forhøjes med mere end 5 pct. point, og
- den derved beregnede uafrundede indeholdelsesprocent ikke overstiger skatteloftsprocenten, jf. personskattelovens § 19, med tillæg af kirkeskatteprocenten. Stk. 2. Skattepligtige, hvis indeholdelsesprocent er forhøjet som følge af indregning af B-skat i indeholdelsesprocenten, kan anmode told- og skatteforvaltningen om at blive undtaget fra reglen i stk. 1. Stk. 3. Skattepligtige, der opfylder betingelserne i stk. 1, bortset fra nr. 2 og 3, men som ønsker, at overskydende skattebeløb opkræves ved indeholdelse i A-indkomsten, kan anmode told- og skatteforvaltningen om at få foretaget sådan indeholdelse. Stk. 4. Anmodninger efter stk. 2 og 3 kan ikke fremsættes efter den 1. oktober i indkomståret.
§ 12. Hvis den skattepligtige ikke fuldt ud vil kunne udnytte et skattekortfradrag, jf. § 9, kan der udfærdiges skattekort uden anførelse af fradragsbeløb efter told- og skatteforvaltningens nærmere bestemmelse.
Registrering af indeholdelsespligtige
Registrering af indeholdelsespligtige
(Stk. 3)
§ 13. Enhver, der er indeholdelsespligtig efter kildeskattelovens afsnit V og VI, skal tilmelde sig til registrering i SKATs Erhvervssystem inden 8 dage efter, at indeholdelsespligten er indtrådt. Told- og skatteforvaltningen udarbejder et skema, der skal benyttes ved tilmeldingen. Stk. 2. Ændringer, herunder ophør af indeholdelsespligt, skal meddeles told- og skatteforvaltningen inden 8 dage efter, at ændringen er indtrådt. Stk. 3. Indeholdelsespligtige, som beskæftiger personer, der har valgt vederlaget beskattet efter kildeskattelovens § 48 E, skal give meddelelse herom, jf. stk. 1. Told- og skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler for meddelelsen.
(Stk. 2)
§ 14. Efter tilmeldingen, jf. § 13, stk. 1, tildeles den indeholdelsespligtige et SE-nummer. Det tildelte nummer samt de oplysninger, den indeholdelsespligtige har afgivet ved sin tilmelding, anføres på et registreringsbevis, der sendes til den indeholdelsespligtige. Der kan tildeles en indeholdelsespligtig flere SE-numre, hvis der føres særskilt regnskab for de enkelte virksomheder. Stk. 2. Hvis der mellem flere selvstændigt registrerede indeholdelsespligtige består et økonomisk fællesskab med hensyn til ejerforholdet, kan der meddeles tilladelse til, at indbetaling af indeholdt A-skat og indgivelse af angivelse sker under ét.
A-indkomst
A-indkomst
§ 15. Udover indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 43, stk. 1, henregnes følgende indkomstarter til A-indkomst: 8) a) Dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, bortset fra dagpenge, der erstatter B-indkomst eller ydes som frivillig sikring efter lovens § 20. b) Løbende ydelser i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade. c) Ydelser som nævnt under litra b efter lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. d) Erstatning efter ulykkesforsikringsloven til efterladte og invaliditetserstatning, når erstatningen ydes som en årlig ydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968 med senere ændringer. e) Ydelser som nævnt under litra d efter lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 138 af 26. april 1968 med senere ændringer. f) Ydelser som nævnt under litra d efter §§ 19-22 i lov om erstatning til besættelsestidens ofre. g) Krigs-ulykkesforsikringsrente efter loven om krigs-ulykkesforsikring for søfarende, jf. lovbekendtgørelse nr. 91 af 18. marts 1948. h) Krigs-ulykkesforsikringsrente efter loven om krigs-ulykkesforsikringsrente til enker efter visse fiskere. i) Løbende ydelser i henhold til lov om invalideforsørgelse. j) Løbende ydelser i henhold til lov om udbetaling af ydelser til militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske landsdele.
- Godtgørelse for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.
- Pension og ventepenge samt lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold.
- Skattepligtige udbetalinger efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om delpension, lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om fleksydelse, lov om integration af udlændige i Danmark (integrationsloven) og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
- Skattepligtige stipendier, der udbetales i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte.
- Ydelser, der udbetales af en arbejdsløshedskasse eller Arbejdsdirektoratet efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
- Dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, der udbetales af arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
- Strejke- og lockoutgodtgørelser til lønmodtagere og løn m.v., der udbetales af en arbejdsgiver under lønmodtagerens fravær fra arbejdet på grund af sygdom eller graviditet, barsel og adoption.
- Uddannelsesgodtgørelse m.v., jobrotationsydelse, aktiveringsydelse m.v., der udbetales til ledige i henhold til § 40 og § 41 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 17, § 20, stk. 4, og § 21 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
- Etableringsydelse, der udbetales til ledige i henhold til § 40 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 6 og § 7 i lov nr. 1077 af 29. december 1997 om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
- Orlovsydelser i henhold til lov om orlov, jf. § 21, stk. 3, i lov nr. 402 af 31. maj 2000 om børnepasningsorlov.
- Skattepligtig elevstøtte m.m. i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
- Skoleydelse, der udbetales af produktionsskoler i henhold til § 17 i lov om produktionsskoler.
- Skolepraktikydelse, der ydes til elever efter § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.
- Godtgørelse, der ydes efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.
- Skattepligtig voksenuddannelsesstøtte (VUS), der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til lov om støtte til voksenuddannelse, jf. § 23, stk. 2, i lov nr. 490 af 31. maj 2000 om statens voksenuddannelsesstøtte.
- Elevstøtte, der ydes efter lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelse.
- Skoleydelse i henhold til § 3, stk. 3, og § 5, stk. 3 og 4, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.
- Indkomstskattepligtige udbetalinger som nævnt i § 20, stk. 1-2, og § 46, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., samt § 50, stk. 4 og 8, i samme lov som affattet i lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991. Dette gælder dog ikke ydelser som nævnt i § 50, stk. 1, nr. 7, når ydelsen udbetales til personer, der er registreret med CVR-nr. eller SE-nr.
- Tilskud, som ph.d.-studerende modtager fra stipendiegiver til afholdelse af rejseudgifter til studierejser i Danmark og i udlandet, herunder den godskrevne værdi af billetter og lignende, når ydelsen berettiger den ph.d.-studerende til supplerende ph.d.-stipendium efter § 52 i lov om statens uddannelsesstøtte.
- Godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
- Værdien af hel eller delvis vederlagsfri bil til rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.
- Andel i udbytte af fiskeri, når andelen modtages som betaling for personlig deltagelse i fiskeriet, og dette udøves fra et skib, der ikke helt eller delvis ejes af modtageren eller er stillet til dennes rådighed ved aftale om lån eller leje. Det anførte gælder også i tilfælde, hvor modtageren af udbytteandelen deltager i fiskeriet med egne redskaber.
- Skattepligtig del af gaver, godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med medarbejderens fratræden samt jubilæumsgratialer, jf. ligningslovens § 7 U, for så vidt disse ikke er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, men vedrører arbejde udført her i landet.
- Skattepligtig del af vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, jf. ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3, og stk. 2.
- Pension og lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere medlemskab af eller ydes til en tidligere medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.
- Vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), når vederlaget ydes en gang for alle, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 3, og har sammenhæng med et nuværende eller tidligere tjenesteforhold.
- Vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi til en person, der af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet, stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet (arbejdsudleje).
- Vederlag til rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for en virksomhed her i landet efter kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra i.
- Støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger i henhold til § 20, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
- Vederlag til domsmænd og nævninge ved domstolene.
- Skattepligtige udbetalinger efter § 17 j, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
- Skattepligtig voksenuddannelsesstøtte (SVU), der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
- Børnepasningsorlovsydelse i henhold til lov om børnepasningsorlov.
- Skattepligtig del af tilskudsbevillinger til forskning, der administreres af Forskningsstyrelsen, for så vidt disse ikke er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1.
- Erstatning for indtægtstab ved ledighed, der i henhold til en privattegnet arbejdsløshedsforsikring omfattet af pensionbeskatningslovens § 49 udbetales af forsikringsselskabet til forsikringstageren.
- Særlig pensionsopsparing, der i medfør af § 2, stk. 4, i lov af 4. maj 2004 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetales af arbejdsløshedskasser, Arbejdsformidlingen eller kommuner.
- Stipendium til dækning af leveomkostninger efter lov om universiteter (universitetsloven).
- Stipendium til dækning af leveomkostninger efter lov om stipendier til visse udenlandske studerende ved korte og mellemlange videregående uddannelser.
Indkomst, der ikke anses for A-indkomst
Indkomst, der ikke anses for A-indkomst
§ 16. Følgende indkomstarter anses ikke for A-indkomst:
- Løn m.v., der ydes ved aftjening af civil værnepligt.
- Løn m.v. til hushjælp og anden medhjælp i privat husholdning, når arbejdsgiveren eller dennes ægtefælle ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage nogen del af den løn, der udbetales til den pågældende.
- Værdi af fri kost og fri bolig, som ydes i forbindelse med vederlag i penge, når værdiansættelsen ikke kan foretages efter de normalværdier for kost og logi, der fastsættes af Skatterådet.
- Diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere.
- Vederlag, der modtages fra en forening, for arbejde udført for foreningen som led i dennes skattefri virksomhed, når det samlede årlige vederlag, der af foreningen udbetales til den pågældende, ikke overstiger 1.500 kr.
Beskatning og indeholdelse af A-indkomst
Beskatning og indeholdelse af A-indkomst
(Stk. 5)
§ 17. A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted, jf. dog stk. 2 og 3. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, er beløbet dog indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt, jf. dog stk. 4 og 5. 2. pkt. gælder ikke A-indkomst, der udbetales af den indeholdelsespligtiges konkursbo. For løn under ferie, løn under afspadsering og løn under afvikling af opsparet/konverteret frihed skal indeholdelse af A-skat foretages senest 6 måneder efter afholdelse eller afvikling af henholdsvis ferie, afspadsering eller frihed. Stk. 2. Feriegodtgørelse beskattes løbende. Indeholdelse foretages på grundlag af den feriegodtgørelse, som er optjent af den løn m.v., jf. ferielovens § 26, som er opgjort med henblik på udbetaling m.v. i måneden. Stk. 3. Feriegodtgørelse, der tilfalder lønmodtageren ved ansættelsesforholdets ophør efter ferielovens § 23, stk. 6, samt afspadseringsgodtgørelse og kontant godtgørelse for opsparet/konverteret frihed, der tilfalder lønmodtageren ved ansættelsesforholdets ophør, beskattes i fratrædelsesåret. Indeholdelse skal foretages i fratrædelsesmåneden. Stk. 4. Kompensation for feriefridage, jf. § 2, stk. 5, i lov nr. 264 af 7. maj 1998 om fornyelse af visse kollektive overenskomster m.v., kontant godtgørelse for særlige feriefritimer, afspadseringsgodtgørelse og kontant godtgørelse for opsparet/konverteret frihed beskattes i det år, hvor udbetalingen af kompensationen eller godtgørelsen finder sted. Indeholdelse skal foretages i udbetalingsmåneden. Stk. 5. Tilskudsbevillinger til forskning omfattet af § 15, nr. 35, beskattes i det år, hvor udbetalingen finder sted. Indeholdelse skal foretages i udbetalingsmåneden.
(Stk. 3)
§ 18. Den i § 15, nr. 20 og 22, nævnte A-indkomst indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori tilskud, herunder værdi af billetter og lign., godskrives modtageren, henholdsvis formuegodet er til rådighed. Indkomstbeskattes anden A-indkomst for den pågældende lønperiode i det følgende indkomstår efter § 17, stk. 1, 1. og 2. pkt., indkomstbeskattes den i § 15, nr. 22, nævnte A-indkomst dog også i dette år. Stk. 2. Den A-skat, der skal indeholdes i den i § 15, nr. 22, nævnte A-indkomst, beregnes i forhold til længden af den lønperiode, hvori formuegodet er til rådighed. Indeholdelse skal foretages på samme tidspunkt, som indeholdelse i anden A-indkomst, der udbetales eller godskrives for den pågældende lønperiode. Kan indeholdelse ikke ske i den udbetalte eller godskrevne A-indkomst, skal det resterende beløb om muligt indeholdes i den A-indkomst, der udbetales eller godskrives for den følgende lønperiode inden for samme kalenderår. Beløb, som ikke kan indeholdes inden for samme kalenderår, opkræves ikke særskilt, men indgår i beregningen af den skattepligtiges slutskat. Stk. 3. Hvis et tilskud som nævnt i § 15, nr. 20, er modtaget i form af billetter og lign., hvori A-skatten ikke i tilstrækkeligt omfang har kunnet indeholdes, skal denne A-skat indeholdes i nettobeløbet efter sædvanligt A-skattetræk af det supplerende stipendium.
§ 19. Ophører indkomstmodtagerens skattepligt, eller bliver den skattepligtige efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland, er den i § 17, stk. 1-4, og § 18 nævnte A-indkomst, herunder løn under ferie efter ferieloven optjent inden skattepligtens ophør, senest indkomstskattepligtig på tidspunktet for skattepligtens ophør. Indeholdelse af A-skat skal senest foretages på dette tidspunkt.
§ 20. Der indeholdes ikke A-skat af følgende indkomster:
- Indkomst omfattet af § 5 eller § 8 i lov om beskatning af søfolk.
- Gaver, godtgørelser og gratialer i det omfang beløbene ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst i henhold til ligningslovens § 7 U.
- Vederlag for afløsning af et pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 3, og ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3, i det omfang vederlaget er skattefrit efter ligningslovens § 7 O, stk. 2.
(Stk. 5)
§ 21. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler om beregning af fradrag i A-indkomsten på grundlag af skattekort ved udbetaling af
- feriegodtgørelse,
- sociale og statslige pensioner,
- dagpenge fra anerkendte arbejdsløshedskasser,
- strejke- og lockoutgodtgørelser, der ydes som dagpenge,
- sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel,
- stipendier, der udbetales til uddannelsessøgende,
- kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og
- statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte og godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU). Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan i regler fastsat efter stk. 1 bestemme
- at skattetrækket kan ske på basis af særlige elektronisk leverede indeholdelsesoplysninger,
- at modtageren af ydelsen ikke skal aflevere skattekort til den indeholdelsespligtige,
- at der i særlige tilfælde kan gives fradrag, selv om modtageren af ydelsen ikke har afleveret et skattekort og
- at uudnyttede fradragsbeløb kan overføres til senere perioder i samme kalenderår. Stk. 3. Udbetalinger efter stk. 1, nr. 3, kan, efter nærmere aftale mellem Arbejdsløshedskassernes Samvirke og told- og skatteforvaltningen, ske på basis af elektronisk leverede indeholdelsesoplysninger, uanset at de pågældende oplysninger allerede er leveret til en anden indeholdelsespligtig. Stk. 4. Udbetalinger efter stk. 1, nr. 5 og 7, kan, efter nærmere aftale mellem Kommunernes Landsforening og told- og skatteforvaltningen, ske på basis af elektronisk leverede indeholdelsesoplysninger, uanset at de pågældende oplysninger allerede er leveret til en anden indeholdelsespligtig. Stk. 5. Udbetalinger efter stk. 1, nr. 8, kan, efter nærmere aftale mellem SUstyrelsen og told- og skatteforvaltningen, ske på basis af elektronisk leverede oplysninger, uanset at de pågældende oplysninger allerede er leveret til en anden indeholdelsespligtig.
(Stk. 2)
§ 22. Skattepligtige, der modtager A-indkomst, kan én gang inden for samme kalenderår overfor den indeholdelsespligtige skriftligt anmode om, at denne med fremtidig virkning indeholder A-skatten med en højere procent end angivet på skattekort, bikort eller frikort. Indeholdelsesprocenten kan kun begæres forhøjet med et helt tal. Stk. 2. Den indeholdelsespligtige er pligtig at opbevare anmodningen efter samme regler, som gælder for opbevaring af skattekort.
Indbetaling af A-skat. Regnskabs- og oplysningspligt
Indbetaling af A-skat. Regnskabs- og oplysningspligt
(Stk. 6)
§ 23. Indeholdelsespligtige skal oplyse om den i angivelsesperioden i alt indeholdte A-skat. Stk. 2. En indeholdelsespligtig, der udbetaler A-indkomst fra flere virksomheder med hver sit SE-nummer, skal indbetale indeholdt A-skat og indgive angivelse særskilt for hver virksomhed. Stk. 3. For de indeholdelsespligtige, der er nævnt i stk. 4, forfalder indeholdt A-skat til betaling for personer, der har fået udbetalt eller godskrevet A-indkomst efter, at retten til indkomsten er erhvervet (bagudlønnede), den sidste hverdag (bankdag), og for personer, der har fået udbetalt eller godskrevet A-indkomst før retten til indkomsten er erhvervet (forudlønnede), første hverdag (bankdag) i den måned indkomsten vedrører. Sidste rettidige betalingsdag er forfaldsdagen, jf. dog 5. pkt. Indbetalingen sker til told- og skatteforvaltningen. A-skat for bagudlønnede skal angives senest på forfaldsdagen, for så vidt indbetalingen er kendt og besluttet. For så vidt indbetalingen ikke er kendt eller besluttet på det nævnte tidspunkt, skal den angives og betales i den efterfølgende måned. A-skat for forudlønnede, der er indeholdt af indeholdelsespligtige nævnt i stk. 4, nr. 1-3 og 6, skal angives senest på forfaldsdagen. A-skat for forudlønnede, der er indeholdt af indeholdelsespligtige nævnt i stk. 4, nr. 4 og 5, skal angives senest den sidste hverdag (bankdag) i måneden før den måned, indkomsten vedrører. Angivelse skal indgives, uanset om der er foretaget indeholdelse eller ej i den periode, angivelsen vedrører. Stk. 4. Stk. 3 gælder for A-skat indeholdt af:
- Ministerier og institutioner, hvis driftsbudget er optaget på statens bevillingslove.
- Institutioner, foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold til § 2, stk. 2, i lov om statens regnskabsvæsen m.v. har bestemt, at lovens regler om regnskabsvæsen skal finde anvendelse.
- Ikke-statslige institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institutionens driftsudgifter på halvdelen eller mere.
- Kommuner.
- Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvori der alene deltager kommuner, og hvis regnskab optages i en kommunes regnskab.
- Selvejende institutioner med driftsoverenskomst med en kommune. Stk. 5. Finansministeren træffer afgørelse i de tilfælde, hvor der opstår tvivl om, hvorvidt en indeholdelsespligtig er omfattet af stk. 4, nr. 1, 2 og 3. Indenrigsministeren træffer afgørelse i de tilfælde, hvor der opstår tvivl om, hvorvidt en indeholdelsespligtig er omfattet af stk. 4, nr. 4, 5 og 6. Stk. 6. Hvis de indeholdelsespligtige, der er nævnt i stk. 4, jf. stk. 3, ikke betaler indeholdt A-skat vedrørende bagudlønnede rettidigt, eller hvis der er ydet henstand med betalingen, skal der i henhold til § 7, stk. 1, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. betales en månedlig rente for hver påbegyndt måned regnet fra den første i måneden efter sidste rettidige indbetalingsdag.
(Stk. 5)
§ 24. Indeholdelsespligtige, jf. dog stk. 2 og 3, skal foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen af CPR-nr. på de personer, som den indeholdelsespligtige har udbetalt eller godskrevet A-indkomst til i den foregående A-skatteperiode. Indberetningspligten består uanset, om der er foretaget indeholdelse af A-skat eller ej. Har en indeholdelsespligtig, som i bestemte måneder ikke foretager udbetaling af A-indkomst, fået tilladelse til ikke at indgive angivelse vedrørende disse måneder, skal der ikke ske indberetning af personnumre vedrørende disse måneder. Stk. 2. Indberetningspligten omfatter ikke udbetaling eller godskrivning af følgende A-indkomster:
- Ydelser efter lov om social pension.
- Ydelser efter pensionsbeskatningsloven.
- Udbetalinger, der foretages af statsanerkendte arbejdsløshedskasser registreret i Beskæftigelsesministeriet til personer, hvis identitet m.v. den enkelte arbejdsløshedskasse løbende indberetter til KMD efter aftale indgået med Kommunernes Landsforening eller Beskæftigelsesministeriet.
- Løn m.v. til personer, der ikke har CPR-nr. Stk. 3. § 5 i bekendtgørelse nr. 1176 af 17. december 2002 om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven finder tilsvarende anvendelse for indberetningspligten efter stk. 1. Stk. 4. Indberetning efter stk. 1 skal foretages inden for samme frister, som gælder for indgivelsen af angivelser. Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for administrationen af indberetningspligten.
(Stk. 5)
§ 25. Indeholdelsespligtige skal føre regnskab over ydelse og godskrivning af A-indkomst samt indeholdelse af A-skat. Oplysning om grundlaget for beregning af den i § 15, nr. 22, nævnte A-indkomst skal fremgå af de bilag, der ligger til grund for bogføringen. Stk. 2. Hvis der ydes A-indkomst som nævnt i § 15, nr. 22, skal den indeholdelsespligtige sikre, at det for hver indkomstmodtager umiddelbart fremgår af regnskabet, i hvilket omfang der er modtaget den i § 15, nr. 22, nævnte A-indkomst. Kan der efter § 18, stk. 2, ikke ske fuld indeholdelse af A-skat for en lønperiode, skal der for hver enkelt indkomstmodtager føres regnskab over det resterende beløb. Stk. 3. Regnskabet skal føres enten i et regnskabshæfte udarbejdet af told- og skatteforvaltningen i overensstemmelse med de deri givne anvisninger eller på særlige konti i den indeholdelsespligtiges almindelige bogføring. Stk. 4. Hvis regnskabshæftet ikke anvendes, skal A-indkomsten og A-skatten bogføres således, at der umiddelbart kan foretages en sammentælling af henholdsvis A-skat og A-indkomst for hver enkelt indkomstmodtager. Stk. 5. Udbetaler den indeholdelsespligtige skattefri beløb efter ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, eller 7 U, eller skattefri godtgørelse efter ligningslovens § 9, stk. 5, jf. § 9 A eller § 31, stk. 4, og § 9 B eller § 31, stk. 5, skal sådanne udbetalinger bogføres som foreskrevet i stk. 3 og 4. De bilag, som ligger til grund for bogføringen, skal indeholde oplysning om beløbsmodtagerens navn, adresse og CPR-nr. samt grundlaget for, at beløbet er skattefrit for modtageren. Foreligger der ikke CPR-nr., noteres modtagerens fødselsdato, -måned og -år.
§ 26. Har den indeholdelsespligtige valgt at føre regnskabet med A-indkomster og A-skat i sin almindelige bogføring, kan told- og skatteforvaltningen kræve, at bogføringen efter en nærmere angiven frist på mindst 14 dage foreligger ajourført og afstemt ved udgangen af den sidste kalendermåned før kravets fremsættelse.
(Stk. 4)
§ 27. Den indeholdelsespligtige skal i regnskabsmaterialet vedrørende A-indkomst og A-skat notere indkomstmodtagerens navn, adresse, CPR-nr., indeholdelsesprocent samt skattekortfradrag. Forevises frikort, noteres tillige det maksimale indkomstbeløb, der kan udbetales uden skattetræk. De foretagne udbetalinger skal noteres på frikortet. Foreligger der ikke CPR-nr., noteres indkomstmodtagerens fødselsdato, -måned og -år. Stk. 2. Skattekort skal opbevares af den indeholdelsespligtige indtil kalenderårets udløb. Kortet skal dog udleveres til indkomstmodtageren, hvis ydelse af A-indkomst til den pågældende ophører. Stk. 3. Ved ydelse og godskrivning af A-indkomst skal den indeholdelsespligtige give indkomstmodtageren skriftlig meddelelse om det ydede eller godskrevne indkomstbeløb, om den periode, indkomsten vedrører, og om størrelsen af det indeholdte skattebeløb. I meddelelsen skal angives den indeholdelsespligtiges navn, adresse samt det CVR-nr. eller SE-nr., den indeholdelsespligtige har anvendt ved indeholdelsen. Den indeholdelsespligtige kan give meddelelsen efter 1. pkt. på andet læsbart medie under forudsætning af
- at den indeholdelsespligtige har givet indkomstmodtageren meddelelse om, at denne med virkning fra et givet tidspunkt fremover vil modtage underretningen om indeholdt A-skat på andet læsbart medie, så snart skatten er indeholdt,
- at underretningen gives i overensstemmelse med denne meddelelse til f.eks. en central elektronisk postkasse eller et andet sted, hvor indkomstmodtageren har mulighed for at gøre sig bekendt med oplysningerne,
- at indkomstmodtageren har mulighed for at videresende oplysningerne til egen digital opbevaring eller udskrive dem, og
- at persondatalovens krav om datasikkerhed overholdes, herunder navnlig at ikke andre end indkomstmodtageren selv kan få adgang til den pågældende meddelelse, og at indkomstmodtageren har mulighed for at udskrive eller videresende meddelelsen, uden at der er risiko for, at oplysningerne kommer til uvedkommendes kendskab. Stk. 4. Ved udbetaling af pension og pensionslignende ydelser kan offentlige myndigheder og pensionsinstitutter underlagt Finanstilsynet dog nøjes med at give skriftlig meddelelse en gang årligt, dog skal der gives fornyet underretning, hvis beregningsgrundlaget for A-skatten ændres.
§ 28. Den indeholdelsespligtige skal opbevare regnskabsmateriale, redegørelser og underretninger efter dette kapitel samt de dertil hørende bilag i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår.
Udbytteskat og royaltyskat
Udbytteskat og royaltyskat
(Stk. 6)
§ 29. Selskaber og foreninger m.v., der udlodder udbytte, kan undlade at indeholde udbytteskat, når betingelserne som angivet i nr. 1-6, henholdsvis stk. 2-5, er opfyldt:
- Der forevises frikort, jf. stk. 2 og 3.
- Udbyttemodtager er udlodders moderselskab m.v. under de betingelser, der er anført i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2, fondsbeskatningslovens § 10, stk. 1, jf. stk. 4, eller kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, jf. selskabsskattelovens § 2, litra c, 5. og 6. pkt. Det er endvidere en betingelse, at udbytteudlodder ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.
- Udbyttet modtages af konti for rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af §§ 11 A, 12 og 13 i pensionsbeskatningsloven, samt børneopsparingskonti og selvpensioneringskonti, omfattet af § 51 i pensionsbeskatningsloven, og som er mærket indeholdelsesfri, jf. stk. 5.
- Udbyttet modtages af båndlagte kapitaler, såfremt det er bestemt, at kapitalens afkast skal oplægges indtil et fastsat tidspunkt, og afkastet endvidere ikke er indkomstskattepligtigt for nogen, og som er mærket indeholdelsesfri, jf. stk. 5.
- Udbyttet modtages af pengeinstitutter og livsforsikringsselskaber i det omfang udbyttet i medfør af selskabsskattelovens § 13 B ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. stk. 6.
- Der afleveres meddelt dispensation efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, § 16 A, stk. 3, eller efter § 16 B, stk. 2. Stk. 2. Frikort udstedes til:
- Foreninger, kooperationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, samt institutioner m.v., der i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, er undtaget fra skattepligt, bortset fra alle typer af selskaber, der er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19 .
- Fremmede stater og skatteimmune internationale organisationer og medlemmer af kongehuset, der som sådanne er fritagne for dansk indkomstskattepligt. Stk. 3. Frikort udstedes af told- og skatteforvaltningen og gælder indtil videre dog højst 10 år. Frikortet skal tilbageleveres til udstederen, hvis aktionærens forhold ændres. Stk. 4. Det er en forudsætning for fritagelse i henhold til stk. 1, nr. 2, at moderselskaber, som har opfyldt betingelserne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, henholdsvis § 13, stk. 1, nr. 2, bortset fra ejertidsbetingelsen, har afgivet skriftlig erklæring til det udloddende selskab om at indestå for betaling af eventuel udbytteskat, hvis denne betingelse efterfølgende ikke opfyldes. Stk. 5. Forvaltningsinstitutter, der fører konti som nævnt i stk. 1, nr. 3 og 4, er ansvarlige for, at de nævnte konti er mærket som indeholdelsesfri og hæfter for eventuelle tab for statskassen ved forkert opkrævning af udbytteskat, som skyldes en fejlagtig mærkning. Stk. 6. Det er en forudsætning for fritagelse i henhold til stk. 1, nr. 5, at den på det pågældende pengeinstituts eller livsforsikringsselskabs generalforsamling valgte revisor over for det udloddende selskab eller den, der på dettes vegne formidler udbytteudbetalingen, afgiver skriftlig erklæring om, at udbytte i medfør af selskabsskattelovens § 13 B ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
§ 30. De i § 29, stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte foreninger, stater m.v. kan anmode om udbetaling af evt. indeholdt udbytteskat. Udbetaling foretages af told- og skatteforvaltningen på baggrund af indsendelse af frikort og dokumentation for kravet.
(Stk. 3)
§ 31. Selskaber eller foreninger m.v. som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2e, 4 og 5a, eller den der på disses vegne administrerer udbytteordningen, kan indeholde 18,48 pct. i udbytteskat til aktionærer, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller efter fondsbeskatningsloven. For at indeholdelse med 18,48 pct. kan finde sted, skal aktionæren enten
- være medtaget på en database offentliggjort af told- og skatteforvaltningen på internettet, jf. stk. 2, eller
- have betegnelsen A/S eller ApS i sit officielle navn, eller
- have afleveret en bekræftelse fra told- og skatteforvaltningen om at være omfattet af de nævnte bestemmelser. Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen offentliggør på Internettet en database over selskaber, fonde og foreninger, der kan modtage udbytte med indeholdelse af 18,48 pct. udbytteskat. Basen må indeholde CVR-og SE-numre og de tilknyttede adresser. Basen må ikke indeholde CPR-numre eller andre personhenførbare oplysninger. Basen opdateres efter behov, dog mindst 4 gange årligt. Stk. 3. Hvis der for en aktionær, som opfylder kriterierne for indeholdelse med 18,48 pct., fejlagtigt er indeholdt 28 pct., kan den indeholdelsespligtige få tilbagebetalt den overskydende udbytteskat hos told- og skatteforvaltningen. Anmodning om tilbagebetaling skal være told- og skatteforvaltningen i hænde senest to måneder fra tidspunktet for vedtagelsen af udlodningen. Den indeholdelsespligtige skal endvidere underrette aktionæren skriftligt om fejlrettelsen. Hvis der for en aktionær, der er et aktie- eller anpartsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, er indeholdt 18,48 pct. i udbytteskat, eller hvis der fejlagtigt er indeholdt mere, kan aktionæren få tilbagebetalt 3,48 pct. og det evt. for meget indeholdte hos told- og skatteforvaltningen.
(Stk. 3)
§ 32. Selskaber eller foreninger m.v., som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2e, 4 og 5a, eller § 3, stk. 1, nr. 19, eller den, der på disses vegne administrerer udbytteordningen, kan indeholde 15 pct. i udbytteskat til aktionærer, der er investeringsforeninger omfattet af selskabssskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19. For at indeholdelse med 15 pct. kan finde sted, skal aktionæren enten
- være medtaget på en database offentliggjort af told- og skatteforvaltningen på Internettet eller
- have afleveret en bekræftelse fra told- og skatteforvaltningen om at være omfattet af de nævnte bestemmelser. Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen offentliggør på Internettet en database over foreninger, der kan modtage udbytte med indeholdelse af 15 pct. udbytteskat. Basen må indeholde CVR- og SE-numre og de tilknyttede adresser. Basen må ikke indeholde CPR-numre eller andre personhenførbare oplysninger. Basen opdateres efter behov, dog mindst 4 gange årligt. Stk. 3. Hvis der for en aktionær, som er berettiget til, at der kun indeholdes 15 pct. i udbytteskat, alligevel er indeholdt et højere beløb, kan aktionæren tilbagesøge det for meget indeholdte.
§ 33. Den, der efter kildeskattelovens § 67, stk. 4, attesterer et godskrevet eller udbetalt udbytte overfor modtageren, skal give oplysning om:
- Udbyttemodtagerens navn, adresse og CPR-nr., CVR-nr. eller SE-nr.
- Det udloddende selskabs navn og CVR-nr. eller SE-nr.
- Dato for vedtagelsen af udbytteudbetalingen.
- Størrelsen af det udbetalte udbytte.
- Efter hvilket nr. i § 29, der er undladt indeholdelse af udbytteskat, om der indeholdes med 18,48 pct. i medfør af § 31, om der indeholdes med 28 pct., eller om der indeholdes med 15 pct.
Henstand med formueskat for pensionister m.fl.
Henstand med formueskat for pensionister m.fl.
§ 34. Ansøgning om henstand med formueskat vedrørende fast ejendom efter kildeskattelovens § 89 A indgives senest 4 uger efter, at den skattepligtige har modtaget underretning om beregningen.
(Stk. 2)
§ 35. Den del af formuen, der vedrører ejerboligen, jf. kildeskattelovens § 89 A, opgøres som den ejendomsværdi m.v. for ejerboligen, der er lagt til grund ved formueansættelsen for det pågældende år, med fradrag af de pantehæftelser, der påhviler ejerboligen. Til pantehæftelser medregnes dog ikke ejerpantebreve og skadesløsbreve. Stk. 2. For ejendomme, der opfylder betingelserne for vurderingsfordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 3-7, fordeles pantehæftelserne forholdsmæssigt efter den af vurderingsrådet foretagne fordeling af ejendomsværdien.
(Stk. 2)
§ 36. Den skattepligtige skal, inden 1 måned efter, at beløbet forfalder, jf. kildeskattelovens § 89 A, stk. 5, give meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen. Sidste rettidige betalingsdag er 6 måneder efter forfaldsdagen. Stk. 2. Hvis den skattepligtige har flere ejerboliger, for hvilke der er indrømmet henstand med formueskat, og en af disse ejerboliger afhændes eller ophører med at tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand, forfalder henstandsbeløbet vedrørende denne ejerbolig til betaling. Den del af det samlede henstandsbeløb, der forfalder til betaling, opgøres under hensyn til friværdiernes størrelse for de pågældende ejendomme i de år, hvori de pågældende ejendomme har været omfattet af en henstandsordning.
(Stk. 4)
§ 37. Ved salg af ejerbolig og køb af ny bolig kan anmodning om forlængelse af henstandsordningen efter kildeskattelovens § 89 A, stk. 5, indgives inden 6 måneder efter afhændelsen. Erhvervelse af den nye ejerbolig skal ske i løbet af det indkomstår, hvori afhændelsen finder sted, eller i det nærmest efterfølgende. Når den nye ejerbolig er erhvervet, skal den skattepligtige inden 1 måned give meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen. Stk. 2. Den del af henstandsordningen vedrørende en tidligere ejerbolig, som ikke forlænges efter stk. 1, forfalder til betaling ved erhvervelsen af en ny ejerbolig med sidste rettidige betalingsdag 6 måneder efter denne dato. Hvis den skattepligtige ved udløbet af den i stk. 1, 2. pkt., nævnte frist ikke har erhvervet en ny ejerbolig, forfalder henstandsbeløbet ved fristens udløb med sidste rettidige betalingsdato 6 måneder efter denne dato. Stk. 3. Reglerne i stk. 1-2 kan også anvendes, såfremt den skattepligtige har erhvervet den nye ejerbolig inden afhændelsen af den tidligere. Erhvervelsen af den nye ejerbolig må dog tidligst være sket i det nærmeste foregående indkomstår før det indkomstår, hvori den tidligere ejerbolig afhændes. Ansøgning om forlængelse skal dog indgives inden 1 måned efter afhændelsen af den tidligere ejerbolig. Den del af henstanden vedrørende den tidligere ejerbolig, som ikke forlænges, forfalder ved afhændelsen med sidste rettidige betalingsdato 6 måneder efter denne dato. Stk. 4. Henstandsordninger vedrørende tidligere ejerboliger i fredede bygninger kan kun forlænges efter reglerne i stk. 1-3, såfremt ejeren ved afhændelsen er pensionist, jf. kildeskattelovens § 89 A, stk. 1.
Kildeskat til Grønland
Kildeskat til Grønland
§ 38. Personer, dødsboer, selskaber, fonde, foreninger og institutioner m.v., der har hjemting her i landet, skal foretage indeholdelse af kildeskat til Grønland ved udbetaling eller godskrivning af vederlag for arbejde og ved udbetaling af pensioner, som er omfattet af skattepligt efter den grønlandske landstingslov om indkomstskat.
(Stk. 2)
§ 39. Registrering af indeholdelsespligtige, regnskabsførelse og angivelse vedrørende udbetalt eller godskrevet indkomst og indeholdt kildeskat samt afgivelse af oplysninger til brug ved skatteligningen og skatteberegningen for indkomstmodtageren foretages efter de regler, der gælder for indeholdelsespligtige med hjemting i Grønland. Stk. 2. Indeholdte kildeskattebeløb indbetales til told- og skatteforvaltningen tillige med summarisk redegørelse for de indeholdte beløb efter de almindelige regler. Når praktiske hensyn taler herfor, kan told- og skatteforvaltningen efter forudgående drøftelse med skattedirektoratet i Grønland bestemme, at der skal gælde visse afvigelser herfra.
§ 40. Såfremt indkomstmodtagerens ophold i Grønland må forventes at vare mindre end 6 måneder, skal den indeholdelsespligtige foretage indeholdelse af såvel dansk som grønlandsk kildeskat. I den beregnede danske kildeskat fradrages det beløb, der indeholdes i kildeskat i Grønland.
Bøder m.v., forskudt indkomstår
Bøder m.v., forskudt indkomstår
(Stk. 3)
§ 41. Overtrædelse af bestemmelserne i § 13, § 25, § 27 og § 28 straffes med bøde, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed. På samme måde straffes den, der ikke rettidigt efterkommer et af told- og skatteforvaltningen fremsat krav efter § 26. Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen bemyndiges til efter kildeskattelovens § 79, stk. 1, at tilkendegive, at en sag kan afgøres ved en administrativ bøde. Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen bemyndiges til at fastsætte dagbøder i henhold til kildeskattelovens § 66, stk. 2, sidste punkt, § 66 A, stk. 1, sidste punkt, og § 66 B, stk. 1, sidste punkt.
§ 42. For skattepligtige, der anvender en fra kalenderåret afvigende regnskabsperiode, træder i kapitel 2-4 det til indkomståret svarende kalenderår i stedet for indkomståret.
Ikrafttrædelse
Ikrafttrædelse
(Stk. 4)
§ 43. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2005. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 852 af 15. oktober 2003 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. Stk. 2. § 6, stk. 3, nr. 4-6 har virkning for forskudsregistrering for indkomståret 2006 og senere indkomstår. For indkomståret 2005 anses den skattepligtige for hjemmehørende i de nedenfor angivne kommuner:
- En person, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a eller b, anses for hjemmehørende i den kommune, hvor den indeholdelsespligtiges virksomhed er beliggende.
- En person, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d eller e, anses for hjemmehørende i den kommune, hvori det faste driftssted eller den faste ejendom er beliggende, eller hvori fideikommiset har sit hjemsted.
- En person, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra j, anses for hjemmehørende i den kommune, hvor skibet har hjemsted. Hvis skibet ikke har hjemsted her i landet, men uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi, anses personen for hjemmehørende i den kommune, hvor befragtningsvirksomheden har hjemsted. Der foretages dog ikke forskudsregistering efter 1. og 2. pkt., hvis reglerne i kildeskattelovens §§ 48 C og D finder anvendelse. Stk. 3. § 15, stk. 1, nr. 3, har virkning fra 1. september 2005. Stk. 4. Reglerne i kapitel 9 om indeholdelse af kildeskat ved udlodning fra og til investeringsselskaber, som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, har virkning fra den 1. januar 2006.
Skatteministeriet, den 19. oktober 2005, den 19. oktober 2005 /Kristian Jensen Kaj-Henrik Ludolph/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2005
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2005