TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om anmeldelse af arbejdsulykker

DanmarkBekendtgørelse2005

BEK nr 997 af 20/10/2005 I medfør af § 35 i lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring fastsættes:

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. En arbejdsulykke, der antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, skal anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden. Stk. 2. Har den tilskadekomne endnu ikke på 5-ugersdagen for skadens indtræden genoptaget sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang, skal skaden under alle omstændigheder anmeldes senest 9 dage efter 5-ugersdagen. Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen skal inden 48 timer underrettes om dødsfald, der må antages at skyldes en arbejdsskade. Det samme gælder ethvert dødsfald, der er indtruffet på en arbejdsplads. Underretning skal finde sted, selv om den skade, der kan have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt efter stk. 1-2.

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Anmeldelsespligten påhviler den sikringspligtige arbejdsgiver. Stk. 2. For personer, der er kommet til skade under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, og for hvem der ikke er sikringspligt, jf. lovens § 48, stk. 6, påhviler anmeldelsespligten arbejdsgiveren. Stk. 3. For tilskadekomne selvstændige og medarbejdende ægtefæller, som har tegnet forsikring for sig selv efter lovens § 48, stk. 2, og for personer, der er kommet til skade under forsøg på redning af menneskeliv her i landet, jf. lovens § 4, stk. 2, skal anmeldelsen foretages af pågældende selv eller dennes efterladte.

ansættelse
§ 3

(Stk. 4)

§ 3. Anmeldelse efter § 1 kan ske i elektronisk form eller i papirform på særlige blanketter. Stk. 2. Elektronisk anmeldelse kan ske via Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside: www.ask.dk, hvor anmelder kan tilmeldes EASY. Stk. 3. Papirblanketten udleveres af Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen samt af forsikringsselskaberne. Stk. 4. Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen kan godkende, at anmeldelse sker i elektronisk eller papirbaseret form udarbejdet af anmelder.

selskab
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Arbejdsulykker anmeldes til det forsikringsselskab, hvor forsikringen er tegnet. Hvis der ikke er tegnet forsikring, jf. lovens § 4, stk. 2, nr. 4, § 48, stk. 5 og 6, og § 52, skal skaden anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. Stk. 2. Ved forsikringsselskab forstås i denne bekendtgørelse:

  1. et forsikringsselskab, der tegner arbejdsulykkesforsikring efter lov om arbejdsskadesikring,
  2. en selvforsikrende kommune eller statsmyndighed, jf. lovens § 48, stk. 5, eller
  3. en arbejdsgiver, der har opnået fritagelse for at tegne forsikring, jf. lovens § 88.
ansættelseselskab
§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Er skaden sket i udlandet, og kan anmeldelse af praktiske grunde ikke ske til forsikringsselskabet, skal anmeldelsen ske til et dansk konsulat, der straks videresender den til Arbejdsskadestyrelsen. Anmeldelsen skal ske inden for de ovennævnte frister. Stk. 2. Er skaden sket under sejlads, regnes anmeldelsesfristerne fra tidspunktet for skibets forbindelse med land.

selskab
§ 6

(Stk. 4)

§ 6. Forsikringsselskabet skal snarest videresende anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen, hvis:

  1. skaden har medført eller må antages at ville medføre den tilskadekomnes død,
  2. skaden har medført, at den tilskadekomne endnu 5 uger efter skadens indtræden ikke har genoptaget sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang, eller
  3. skadens følger kan begrunde erstatning ud over udgifter til sygebehandling og hjælpemidler m.v. efter lovens § 15, Stk. 2. Stk. 1 gælder også når betingelserne for anerkendelse af tilfældet som en arbejdsulykke efter forsikringsselskabets vurdering ikke er opfyldt, herunder at tilskadekomne ikke er sikret efter loven, at de erstatningsberettigende følger eller tilskadekomnes død ikke skyldes en arbejdsulykke, at ulykken er sket undervejs mellem hjem og arbejde samt når arbejdsgiverens forsikring ikke er i kraft. Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen viderebehandler sagen på grundlag af stiltiende samtykke. Den tilskadekomne kan dog altid bede Arbejdsskadestyrelsen om ikke at behandle sagen. Stk. 4. Forsikringsselskabets adgang til at tage stilling til krav efter lov om arbejdsskadesikring § 15 berøres ikke af oversendelsen.
ansættelseselskab
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Forsikringsselskaberne skal indhente lægeerklæring I, inden sagen oversendes til Arbejdsskadestyrelsen. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, når:

  1. det af det foreliggende grundlag klart fremgår, at der ikke bliver tale om behandlingsudgifter eller anden erstatning
  2. forsikringsselskabet i forbindelse med sin sagsbehandling har indhentet lægelige oplysninger, der kan erstatte lægeerklæring I
  3. erstatning afslås, fordi den pågældende ikke er sikret efter loven eller
  4. sagen allerede er oversendt til Arbejdsskadestyrelsen med henblik på afgørelse om andre spørgsmål efter loven.
selskab
§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Undladelse af anmeldelse efter § 1, stk. 1-2 kan straffes med bøde, jf. lovens § 82, stk. 3. Stk. 2. Henvendelse til politiet vedrørende bødeforlæg foretages af Arbejdsskadestyrelsen.

§ 9

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2005 og gælder for ulykker, der indtræder på ikrafttrædelsesdagen eller senere. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 931 af 5. november 2003 om anmeldelse af arbejdsulykker.

Arbejdsskadestyrelsen, den 20. oktober 2005, den 20. oktober 2005 /C. G. Röser Ole Pontoppidan/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2005
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2005