Forretningsordenen for Folketinget

§ 1. I Folketingets første møde efter nyvalg vælges under forsæde af aldersformanden efter reglerne i § 36, stk. 2, en midlertidig formand til at lede Tingets forhandlinger, indtil den almindelige prøvelse af valgene har fundet sted. Hvervet som aldersformand påhviler det af de tilstedeværende medlemmer, der længst har haft sæde i Tinget. Står flere i så henseende lige, går den ældre forud for den yngre. Stk. 2. Til prøvelse af valgene nedsætter Tinget et foreløbigt udvalg på 21 medlemmer. Stk. 3. Udvalget gennemgår valgbogsudskrifterne, Indenrigsministeriets beregninger og det øvrige materiale, som er tilstillet Folketinget fra indenrigsministeren i henhold til valglovens § 86 og fra statsministeren, ligesom det behandler klager over valgene. Udvalget gør derefter indstilling til Folketinget om valgene. Stk. 4. For så vidt angår valg, om hvis godkendelse udvalget er enigt, kan indstilling ske mundtligt i Tinget uden overholdelse af nogen frist. Tinget tager derefter beslutning om disse valg under ét. Stk. 5. For så vidt angår valg, som ikke enstem migt indstilles til godkendelse, afgiver udvalget en betænkning, der må foreligge omdelt til medlemmerne inden begyndelsen af det møde, hvori sagen sættes til forhandling. For hvert valg for sig afgør Tinget derpå, om valget skal godkendes eller forkastes, eller om godkendelsen skal ud sættes. Finder udsættelse sted, henvises sagen til det stående Udvalg til Valgs Prøvelse (jf. § 7, stk. 1). Folketinget kan ved prøvelsen af valgene beslut te sådanne foranstaltninger, som valglovgivningen giver adgang til. Stk. 6. Vedrørende medlemmer valgt i Grøn land kan udvalget, dersom det endeligt opgjorte valgmateriale for disse valg endnu ikke er mod taget, gøre indstilling til Tinget om godkendelse på grundlag af en i henhold til lov om folketings valg i Grønland foretaget foreløbig opgørelse af valget. Finder godkendelse sted på dette grundlag, træffer Tinget, når det endeligt opgjorte valgmateriale foreligger, afgørelse om, hvorvidt godkendelsen kan opretholdes. Denne afgørelse træffes efter indstilling fra det stående Udvalg til Valgs Prøvelse. Stk. 7. Beslutning om et valgs gyldighed eller ugyldighed tages ved afstemning for og imod anerkendelsen af dets gyldighed. Stk. 8. Medlemmer, hvis valg ikke er godkendt, kan ikke være medlemmer af udvalg bortset fra det i stk. 2 nævnte foreløbige udvalg. De kan hel ler ikke deltage i Tingets forhandlinger eller af-stemninger; dog kan de ved den almindelige prøvelse af valgene deltage i forhandlingen og afgive stemme, så længe deres eget valg ikke er forkastet eller godkendelsen udsat. Stk. 9. Et medlem, hvis valg er godkendt, men som endnu ikke har afgivet den i grundlovens § 32, stk. 7, omhandlede forsikring, kan ikke være medlem af udvalg og heller ikke deltage i Tingets forhandlinger eller afstemninger.

Formand, næstformænd og tingsekretærer

Formand, næstformænd og tingsekretærer

§ 2. Tinget sættes ved, at det vælger et præsi dium bestående af en formand og indtil 4 næst- formænd. Desuden vælges 4 tingsekretærer. Ingen kan uden Tingets samtykke undslå sig for at modtage valget. Stk. 2. Valgene foretages ved hver folketings samlings begyndelse, det vil sige ved folketingsårets begyndelse og ved Tingets sammentræden efter folketingsvalg. Nyt valg af præsidium skal endvidere ske, hvis formanden fratræder, eller hvis 60 medlemmer skriftligt og med mindst 3 dages varsel forlanger det. Stk. 3. Valg af præsidiemedlemmer og tingsek retærer sker, når Tinget træder sammen ved en folketingssamlings begyndelse, under aldersfor mandens ledelse, efter folketingsvalg dog under den midlertidige formands ledelse og i andre til fælde under den fungerende formands ledelse.

§ 3. Valg af Tingets Præsidium foregår således: Formanden vælges uden forhandling efter reglerne i § 36, stk. 2. Hver af de i Tinget repræ senterede fire største folketingsgrupper ud over den folketingsgruppe, som formanden måtte til høre, udpeger i rækkefølge efter størrelse blandt sine medlemmer henholdsvis første, anden, tred je og fjerde næstformand. Er to eller flere folketingsgrupper lige store, gør lodtrækning udslaget mellem dem. Stk. 2. Tingsekretærerne vælges ved forholdstalsvalg efter reglerne i § 36, stk. 1.

§ 4. Formanden drager omsorg for, at Folketingets arbejde tilrettelægges og afvikles på for-svarlig måde. Stk. 2. Formanden leder forhandlingerne i Tin get og sørger for opretholdelse af god orden og en værdig forhandlingsform. Ethvert medlem er pligtig at underkaste sig formandens afgørelse angående ordenens opretholdelse (jf. i øvrigt ka pitel XI). Stk. 3. Vil formanden deltage i forhandlingerne i Tinget ud over, hvad der følger af virksomheden som formand, overlades ledelsen til en af næstformændene.

§ 7. Ved begyndelsen af hver folketingssam ling (jf. § 2, stk. 2) nedsættes følgende stående udvalg:

1. Udvalget for Forretningsordenen.
2. Udvalget til Valgs Prøvelse.
3. Arbejdsmarkedsudvalget.
4. Boligudvalget.
5. Det Energipolitiske Udvalg.
6. Erhvervsudvalget.
7. Europaudvalget.
8. Finansudvalget.
9. Forsvarsudvalget.
10. Indfødsretsudvalget.
11. Kirkeudvalget.
12. Kommunaludvalget.
13. Kulturudvalget.
14. Miljø- og Planlægningsudvalget.
15. Det Politisk-Økonomiske Udvalg.
16. Retsudvalget.
17. Skatteudvalget.
18. Socialudvalget.
19. Sundhedsudvalget.
20. Trafikudvalget.
21. Uddannelsesudvalget.
22. Udenrigsudvalget.
23. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
24. Udvalget for Udlændinge. og Integrationspolitik.
25. Udvalget for Videnskab og Teknologi. Stk. 2. Udvalget for Forretningsordenen træf fer beslutning om udvalgenes sagsområder, herunder EU-sager. Sådan beslutning kan dog fraviges af Folketinget i forbindelse med udvalgshen visning af forslag. Udvalget for Forretningsorde nen kan endvidere træffe beslutning om ændring af benævnelsen af udvalgene. Stk. 3. Udvalget for Forretningsordenen består af Folketingets Præsidium tillige med så mange af Tinget valgte medlemmer, at udvalgets samle de medlemstal bliver 21. En folketingsgruppe, der ikke er repræsenteret i udvalget, kan udpege et medlem, der har ret til at deltage i forhandlin gerne i udvalget, men uden stemmeret og uden ret til at fremsætte nogen udtalelse i udvalgets betænkning. Folketingets formand er formand og Folketingets første næstformand næstfor mand for udvalget. De øvrige stående udvalg be står af 17 medlemmer. Stk. 4. Til de i stk. 1 nævnte stående udvalg med undtagelse af Udvalget for Forretningsordenen, Udvalget til Valgs Prøvelse, Finansudvalget og Indfødsretsudvalget kan hver af de i udvalget repræsenterede folketingsgrupper udpege en eller to stedfortrædere for sine medlemmer i udvalget. En folketingsgruppe kan dog ikke udpege flere stedfortrædere end medlemmer af udvalget. Et udvalgsmedlem kan midlertidigt overlade sin plads i udvalget til en stedfortræder, som den pågældende folketingsgruppe har udpeget. I øvrigt har stedfortrædere ret til at deltage i forhandlingerne i det pågældende udvalg, dog uden stemmeret og uden ret til at fremsætte nogen udtalelse i betænkningen. Stk. 5. Medlemmer, der er tilsluttet en folke tingsgruppe, der ikke er repræsenteret ved medlemmer eller stedfortrædere i de i stk. 1, nr. 1-25, nævnte udvalg, har ret til at indtræde i 2 af de i stk. 1, nr. 3-7, 9 og 11-25, nævnte udvalg med samme rettigheder som stedfortrædere, jf. stk. 4. Samme ret har et medlem, der ikke er tilsluttet en folketingsgruppe som nævnt i § 36, stk. 1. En så dan indtræden må anmeldes for Folketingets for mand gennem Lovsekretariatet. Stk. 6. Ved begyndelsen af hver folketingssam ling vælger Folketinget 2 medlemmer til at føre tilsyn med Folketingets bibliotek. Endvidere vælges 9 medlemmer til at føre tilsyn med behandlingen af personer, som er underkastet frihedsberøvelse af den i grundlovens § 71, stk. 6, omhandlede art (grl. § 71, stk. 7).

Stk. 7. Tinget kan tillige nedsætte særlige udvalg til behandling af enkelte sager. Til sådanne ud-valg, der består af 17 medlemmer, hvis ikke an det bestemmes, kan også andre sager straks eller senere henvises. Et særligt udvalg ophører, når den eller de sager, der har været henvist til udvalget, er færdige fra Folketinget. Efter indstilling fra vedkommende udvalg kan Tinget dog beslutte, at udvalget vedbliver at bestå indtil samlingens slutning. Stk. 8. Et særligt udvalg kan nedsættes, allerede før den pågældende sag foreligger til behandling for Tinget, hvis vedkommende minister eller et medlem over for formanden fremsætter ønske derom og Tinget giver sit samtykke dertil.

§ 8. Ved hver folketingssamlings begyndelse vælges blandt et udvalgs medlemmer en for mand og en næstformand. Hvis kun én er bragt i forslag som formand henholdsvis næstformand, giver Folketingets formand meddelelse om val get, samtidig med at det meddeles, at udvalget er nedsat. Meddelelsen, der gives ved henvisning til opslag ved Folketingssalen, optages i Folketingstidende. Folketingets medlemmer kan in den kl. 12 dagen efter valget over for Lovsekreta riatet gøre indsigelse mod valget. Er flere bragt i forslag, eller gøres der indsigelse mod valget, indkalder Folketingets formand medlemmerne af det pågældende udvalg til et sættende møde, der skal afholdes inden forløbet af 3 mødedage efter, at udvalget er nedsat. På det sættende møde vælges blandt udvalgets medlemmer en formand og en næstformand efter reglerne i § 36, stk. 2. Stk. 2. Skal der foretages valg af formand eller næstformand i et udvalg i løbet af en folketings-samling, sker valget på et møde i det pågældende udvalg efter reglerne i § 36, stk. 2. Stk. 3. Ordinære møder i et udvalg foregår for lukkede døre, medmindre udvalget beslutter an det, jf. dog stk. 8. Om udvalgsbehandling af spørgsmål vedrørende ministeransvar gælder dog bestemmelserne i kapitel XVIII. Stk. 4. Det er alene udvalgets medlemmer, der kan træffe beslutning i et udvalgsmøde. Et ud valg er beslutningsdygtigt, når over halvdelen af dets medlemmer er til stede. Afgørelse træffes ved almindeligt flertal, jf. dog stk. 1 og 2. Stk. 5. Et udvalg kan beslutte at modtage depu tationer, der har anmodet om foretræde for ud-valget. Et foretræde foregår efter retningslinjer fastsat af Folketingets Præsidium. Stk. 6. Et udvalg kan anmode en minister om at besvare spørgsmål stillet af udvalget. Spørgsmål stilles skriftligt, og udvalget kan anmode om skriftligt svar eller bede ministeren om at besva re spørgsmålet mundtligt under et samråd i et ud valgsmøde. Udvalget kan anmode om, at spørgs mål besvares inden en nærmere angiven frist. Hvis en sådan frist ikke er angivet, bør ministeren, senest 4 uger efter at spørgsmålet er stillet, have besvaret dette eller have givet udvalget meddelelse om, hvornår svar kan forventes. Hvis ministeren ikke ser sig i stand til at besvare spørgsmålet, bør ministeren snarest muligt og in den 4 uger begrunde dette skriftligt. Stk. 7. Deltagerne i et lukket udvalgsmøde må ikke videregive oplysninger om forhandlingerne til offentligheden, medmindre udvalget har besluttet andet. Udvalget kan ikke træffe beslut ning om at videregive oplysninger, der efter lov eller anden gyldig bestemmelse er fortrolige, li gesom der ikke må gives eller henvises til sådan ne oplysninger i åbne udvalgsmøder. Stk. 8. Et samråd kan afholdes for lukkede eller åbne døre. Et samråd skal afholdes for åbne døre, såfremt mindst 3 af udvalgets medlemmer støtter dette. Afholdes samråd for åbne døre, optages denne del af mødet på bånd eller lignende medium. Hvert udvalg træffer i øvrigt beslutning om udvalgsarbejdets tilrettelæggelse og gennemførelse og kan herunder beslutte at invitere andre til at deltage i et udvalgsmøde eller dele af dette.

Stk. 9. Et udvalg kan ud over ordinære møder afholde andre møder, herunder a) åbne møder, hvor et eller flere emner debatteres. Udvalget kan forud for mødet træffe be slutning om, hvem der kan deltage i debatten, b) åbne temamøder, hvor udvalget og en indbudt minister drøfter hovedtemaer inden for ud- valgets sagsområder. Udvalget træffer beslut ning om temamødets form og om offentlighe dens deltagelse i temamødet, c) høringer m.v., hvorunder personer, udvalget anmoder herom, kan redegøre for et emne og fremlægge synspunkter. Udvalget træffer beslutning om høringens form og om offentlig-hedens adgang til høringen. Stk. 10. Flere udvalg kan beslutte at afholde et møde sammen. Stk. 11. Når lovforslag eller forslag til folketingsbeslutning fremsat af et eller flere medlemmer af Tinget er til behandling i et udvalg og forslagsstilleren henholdsvis ordføreren for forslagsstillerne ikke er indvalgt i udvalget, har den pågældende ret til at deltage i udvalgets forhandlinger om den pågældende sag, dog uden stemmeret og uden ret til at fremsætte nogen udtalelse i betænkningen. Stk. 12. Folketingsmedlemmer valgt på Færøerne eller i Grønland har ret til at deltage i udvalgsbehandling af forslag, der angår henholdsvis Færøerne eller Grønland, dog uden stemme ret og uden ret til at fremsætte nogen udtalelse i betænkningen, medmindre de er indvalgt i det pågældende udvalg. Stk. 13. Over udvalgsforhandlingerne fører udvalgets sekretær en protokol, der skal indehol de oplysning om mødets tidspunkt, de til udval get indgåede henvendelser samt forhandlingernes emner og udfald. Stk. 14. Til såvel stående som særlige udvalg knyttes en eller flere sekretærer. Sekretærerne skal bortset fra særligt begrundede undtagelsestilfæl de være ansat i Folketingets administration og skal have juridisk, nationaløkonomisk eller til svarende uddannelse. Udvalgssekretæren har til opgave at rådgive udvalgets formand og udvalgets medlemmer ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af udvalgsarbejdet. Bistanden omfatter den praktiske tilrettelæggelse af udvalgsarbejdet, fremskaffelse af oplysninger til udval get eller til udvalgets medlemmer og udarbejdel se af udvalgets betænkning eller beretning. Udvalgssekretæren bistår endvidere ved udarbej delse af de forslag til love og andre beslutninger, som folketingsmedlemmer ønsker at fremsætte.

§ 8 a. Det påhviler formanden for et udvalg at søge udvalgsarbejdet fremmet mest muligt. Skriftlig eller mundtlig underretning om arbej dets forløb afgives, når Folketingets formand an moder herom. Stk. 2. Over en sag, som skal til efterfølgende behandling i Tinget, afgives en betænkning eller – hvis udvalget forud har afgivet betænkning om sagen – tillægsbetænkning (eventuelt tilføjelse til betænkning eller tilføjelse til tillægsbetænkning), der omdeles til Tingets medlemmer. Først 2 dage efter, at omdelingen har fundet sted, må sagen behandles i Tinget, jf. dog § 18, stk. 2. Tidspunktet for afgivelse af betænkning over et forslag fastsættes i tilfælde af uenighed i udvalget af det tes flertal. Over forslag fremsat af et eller flere medlemmer af Folketinget bør udvalget dog afgive betænkning, når forslagsstillerne med mindst 14 dages varsel skriftligt anmoder derom og anmodningen støttes af et mindretal repræsenterende mindst 2/5 af udvalgets medlemmer. Stk. 3. Over et lovforslag, som udvalget har afgivet betænkning over til 2. behandling, kan dog afgives mundtlig indstilling ved 3. behandling, for så vidt udvalgets arbejde afsluttes, uden at der stilles ændringsforslag, og uden at nogen af udvalgets medlemmer kræver tillægsbetænkning afgivet. Træffes der beslutning om mundtlig indstilling, meddeles dette til Folketingets formand gennem Lovsekretariatet. Mundtlig indstilling afgives ved udvalgets formand, medmindre der vælges en anden ordfører. Stk. 4. Over et lovforslag, som er henvist til ud valgsbehandling efter påbegyndelsen af 3. be handling (jf. § 9 og § 13, stk. 4), afgiver udvalget betænkning (eventuelt tillægsbetænkning eller tilføjelse til tillægsbetænkning) eller mundtlig indstilling efter tilsvarende regler som nævnt i stk. 2 og 3. Stk. 5. Indstillinger fra det stående Udvalg til Valgs Prøvelse kan ligesom indstillinger fra det i § 1, stk. 2, omhandlede foreløbige udvalg ske mundtligt og uden overholdelse af nogen frist, for så vidt de er enstemmige og går ud på godkendelse af valg. En enstemmig indstilling om godkendelse af stedfortræder, jf. § 40 og § 41, stk. 1, afgives til Folketingets formand, der med deler denne til Tinget. Andre enstemmige indstillinger om godkendelse af valg sker ved udvalgets formand, medmindre der vælges en anden ordfører. I andre tilfælde afgives en betænkning med indstilling. Stk. 6. Et udvalg kan afgive beretning om udvalgsarbejdets forløb vedrørende forslag, hvor om det ikke afgiver betænkning. Herudover kan et udvalg i ganske særlige tilfælde afgive beretning over sin virksomhed i øvrigt.

§ 10. Lovforslag skal være affattet i lovsform og være forsynet med en titel, der kort karakteri serer lovforslagets indhold. Lovforslag, der går ud på at ændre eller ophæve en ældre lov, skal betegnes: forslag til lov om ændring henholdsvis ophævelse af den pågældende ældre lov, eventu elt med en karakteriserende undertitel. Lovforslag, der ikke er i overensstemmelse med foranstående regler, afvises af formanden. Når et lov forslag ønskes fremsat for Folketinget, meddeler vedkommende minister eller forslagsstillende medlem (medlemmer) dette til formanden, som anmelder lovforslaget i Tinget. Lovforslaget fremsættes derefter skriftligt, medmindre forslagsstilleren har begæret mundtlig fremsættelse. I sidstnævnte tilfælde kan fremsættelsen ske enten i samme møde eller i et senere møde. Stk. 2. Forslag til finanslov kan af regeringen uden for Tingets mødeperiode fremsættes skriftligt uden indkaldelse af Tinget til møde. I så fald kan forslaget henvises af formanden til Finansudvalget. Stk. 3. Af hensyn til planlægningen af lovgivningsarbejdet bør hovedparten af de lovforslag, regeringen påtænker at fremsætte i løbet af folke tingsåret, fremsættes ved folketingsårets begyndelse. Lovforslag bør normalt fremsættes senest 1. april, for at de kan påregnes gennemført i det pågældende folketingsår. Stk. 4. Et lovforslag kan ikke endeligt vedtages, forinden det 3 gange har været behandlet i Folketinget (grl. § 41).

§ 11. 1. behandling må tidligst finde sted 2 dage efter og bør ikke finde sted før 5 dage efter, at lovforslaget foreligger omdelt i Tinget. Den, der har fremsat et lovforslag, kan kræve, at det sættes til 1. behandling inden forløbet af 5 mødedage efter, at kravet skriftligt er fremsat over for formanden. 1. behandling kan dog tidligst kræ ves til den 14. mødedag efter forslagets omdeling i Tinget. Hvis et lovforslag fremsættes efter 1. april, jf. § 10, stk. 3, skal der, såfremt 17 medlem mer forlanger det, foretages afstemning om, hvorvidt 1. behandling kan finde sted. Forud for en sådan afstemning kan formanden sætte spørgsmålet til særskilt forhandling med taletid efter reglerne for korte bemærkninger. Ved 1. behandling drøftes lovforslaget ud fra principielle synspunkter uden nærmere gennemgang af enkeltheder. Ændringsforslag kan ikke stilles. Stk. 2. Efter forhandlingens slutning overgår lovforslaget til 2. behandling, og Tinget beslutter, om lovforslaget skal henvises til behandling i et udvalg.

§ 12. Lovforslagets 2. behandling må tidligst finde sted 2 dage efter, at 1. behandling er afsluttet (jf. i øvrigt § 8 a, stk. 2). Under denne behand ling kan der fremsættes udtalelser såvel om lov-forslaget i almindelighed som om de enkelte paragraffer og om foreliggende ændringsforslag. Sådanne kan stilles både af udvalgsmedlemmer og andre medlemmer samt af vedkommende mi nister (jf. i øvrigt § 18). Stk. 2. Efter forhandlingens slutning stemmes om de stillede ændringsforslag, medmindre af-stemning i henhold til § 35 kan undlades. Stk. 3. Derefter overgår lovforslaget i den herved fremkomne affattelse til 3. behandling, og Tinget beslutter, om lovforslaget skal henvises til fornyet behandling i det udvalg, der tidligere har behandlet lovforslaget, eller – hvis lovforslaget ikke tidligere har været behandlet i et udvalg – i et nyt udvalg. Stk. 4. Hvis et lovforslag er overgået direkte til 3. behandling, uden at der er besluttet fornyet udvalgsbehandling, skal et udvalg, som har behandlet sagen mellem 1. og 2. behandling, dog ikke være afskåret fra, om udvalget finder det påkrævet, at optage sagen til fornyet udvalgsbe handling mellem 2. og 3. behandling, hvilket i så fald meddeles Folketingets formand gennem Lovsekretariatet.

§ 13. 3. behandling må ikke finde sted før 30 dage efter fremsættelsen og før 2 dage efter, at 2. behandling er afsluttet (jf. i øvrigt § 8 a, stk. 2 og 3), og af Folketingets medlemmer kan over for formanden begære, at 3. behandling tidligst fin der sted 12 søgnedage efter forslagets vedtagelse ved 2. behandling. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer. Udsættelse kan dog ikke finde sted, for så vidt angår forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statslåns love, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om indirekte skatter samt i påtrængende tilfælde forslag til love, hvis ikraft træden ikke kan udsættes af hensyn til lovens formål (grl. § 41). Stk. 2. Ændringsforslag kan ved 3. behandling stilles som ved 2. behandling. Stk. 3. Til forhandling sættes først de stillede ændringsforslag. Efter at Tinget har truffet beslutning om disse, sættes lovforslaget som helhed til forhandling. Sluttelig foretages der af stemning om lovforslagets endelige vedtagelse i Tinget. Stk. 4. Træffer Tinget efter afstemning om ændringsforslag beslutning om at stille 3. behandlings fortsættelse i bero og at henvise sagen til prøvelse i et udvalg, jf. § 9, kan der af udvalgs- medlemmer og af vedkommende minister stilles nye ændringsforslag til lovforslaget. Ved 3. behandlings genoptagelse sættes sådanne æn dringsforslag først til forhandling. Efter at Tinget har truffet beslutning om ændringsforslagene, sættes lovforslaget som helhed til forhandling og sluttelig til afstemning. Stk. 5. Et endeligt vedtaget lovforslag underskrives af formanden og af en tingsekretær og sendes derefter af formanden til statsministeren.

§ 15. Når Folketinget har vedtaget et lovforslag, som i henhold til grundlovens § 42 kan undergives folkeafstemning, kan 1/3 af Folketingets medlemmer inden for en frist af 3 søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse over for forman den begære folkeafstemning om lovforslaget. Be gæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer. Stk. 2. Når der er begæret folkeafstemning om et lovforslag, kan Folketinget inden for en frist af 5 søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde (grl. § 42, stk.3). Stk. 3. Forslag til beslutning herom undergives én behandling efter reglerne for lovforslags 1. behandling, dog således at fristen for sagens foretagelse og de gældende taletider efter formandens bestemmelse om fornødent fraviges, for at Tingets beslutning kan træffes rettidigt. Stk. 4. Træffer Folketinget ikke sådan beslutning, skal meddelelse om, at lovforslaget skal prøves ved folkeafstemning, snarest tilstilles statsministeren og indenrigsministeren, jf. valglovens § 95. Stk. 5. Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan 1/3 af Folketingets medlemmer inden for en frist af 3 søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til Folketinget har fundet sted og forslaget på ny er vedtaget af det derefter sammentrædende Folke ting (grl. § 73). Begæringen, der skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlem mer, tilstilles formanden, som gør Folketinget be kendt med den og videresender den til statsmini steren.

Grundlovsforslag

Grundlovsforslag

§ 16. Lovforslag, der indeholder forandringer i eller tillæg til grundloven (grl. § 88), skal i deres titel være betegnet som grundlovsforslag. Er de ikke betegnet således, afvises de af formanden. Stk. 2. Ændringsforslag, der indeholder foran dring i eller tillæg til grundloven, kan kun stilles til grundlovsforslag; stilles de til andre forslag, afvises de af formanden. Stk. 3. Lovforslag eller ændringsforslag, der strider mod grundloven, skal afvises. Mener for - manden efter forhandling med Udvalget for For retningsordenen, at en sådan modstrid foreligger, indstiller formanden til Tinget, at forslaget afvises. Der finder ingen forhandling sted om en sådan afvisning.

Andre selvstændige forslag m.v.

Andre selvstændige forslag m.v.

§ 17. Andre selvstændige forslag end lovforslag skal være affattet i beslutningsform og an meldes i et møde. For så vidt behandlingsmåden ikke er særligt foreskrevet i forretningsordenen, gælder følgende regler: Forslag til folketingsbeslutning fremsættes, medmindre de fremkommer som indstillinger fra udvalg, på samme måde som lovforslag og undergives 2 behandlin ger efter tilsvarende regler, som gælder for lovforslags 1. og 3. behandling. Forslag til folke tingsbeslutning, der fremkommer som indstillin ger fra udvalg, undergives 2 behandlinger efter tilsvarende regler, som gælder for lovforslags 2. og 3. behandling. Dog kommer bestemmelserne i § 12 vedrørende udvalgsbehandling ikke til anvendelse. Der tilkommer ikke 2/5 af Folketingets medlemmer nogen ret til at kræve sidste behandling af forslag til beslutning udsat, jf. § 13, stk. 1. Stk. 2. Indstillinger fra udvalg vedrørende andragender, herunder andragender om samtykke efter grundlovens § 57 (jf. § 25), undergives én behandling med taletider som ved lovforslags 2. behandling. Det samme gælder indstillinger, som afgives i en betænkning fra Udvalget til Valgs Prøvelse (jf. § 8 a, stk. 5). Valg af Folketingets ombudsmand sker uden forhandling i et møde, der afholdes tidligst 2 dage efter, at Retsudvalgets indstilling herom er omdelt.

Ændringsforslag og underændringsforslag

Ændringsforslag og underændringsforslag

§ 18. Ændringsforslag til lovforslag og forslag til folketingsbeslutning bør, hvad enten de stilles i eller uden for en udvalgsbetænkning, i fornødent omfang være ledsaget af bemærkninger, der tjener til deres begrundelse. Stk. 2. Sådanne ændringsforslag kan ikke behandles uden at have foreligget omdelt senest den foregående dag. Til behandling af et underændringsforslag (forslag til forandring af ændringsforslag) kræves kun, at det har foreligget omdelt før det pågældende mødes begyndelse. Ændringsforslag og underændringsforslag til det af regeringen fremsatte forslag til finanslov eller tillægsbevillingslov kan dog ikke uden Tin gets samtykke behandles, medmindre de har foreligget omdelt senest 4.-dagen forinden. Stk. 3. Med Tingets samtykke kan også ændringsforslag og underændringsforslag, som omdeles under mødet, komme til behandling.

Regeringserklæringer, redegørelser, spørgsmål og forespørgsler

Regeringserklæringer, redegørelser, spørgsmål og forespørgsler

§ 19. Efter at statsministeren på det første møde i folketingsåret har afgivet den i grundlovens § 38 omhandlede redegørelse for rigets almin delige stilling og de af regeringen påtænkte foran staltninger, finder der i Folketinget på grundlag af redegørelsen en almindelig forhandling sted (åbningsdebatten). Ved denne forhandling gæl der de samme taletider som ved finanslovforsla gets første behandling. Beslutning i forbindelse med forhandlingen kan kun fattes efter reglerne i § 24. Stk. 2. De i stk. 1 indeholdte regler finder til svarende anvendelse, hvis statsministeren uden forbindelse med folketingsårets åbning ønsker at give Folketinget en redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger. Stk. 3. Ønsker statsministeren uden for dagsordenen at fremsætte en udtalelse af særlig ka rakter i Folketinget, meddeles dette til formanden, der derefter kan give statsministeren ordet straks eller senere. Stk. 4. Ønsker en minister uden for dagsorde nen at give Tinget en redegørelse for et offentligt an- liggende, meddeles dette til formanden, der anmelder redegørelsen i Tinget. Redegørelsen fremsættes derefter skriftligt, medmindre ministeren har begæret mundtlig fremsættelse. I sidstnævnte tilfælde kan fremsættelsen ske enten i samme møde eller i et senere møde. Stk. 5. Senest første mødedag efter, at en sådan redegørelse som i stk. 4 nævnt er afgivet henholdsvis omdelt, kan formanden bestemme, at den skal sættes til forhandling i Tinget. Endvide re kan 17 medlemmer inden for samme frist skriftligt begære, at den sættes til forhandling i Tinget. Forhandlingen skal, medmindre Tinget beslutter andet, finde sted senest 10 mødedage efter, at formanden har meddelt Tinget sin beslutning eller har modtaget begæringen. Ved fremsættelsen og forhandlingen om en redegørelse gælder de i bilaget til denne forretningsorden fastsatte taletider, jf. dog § 28. Beslutning i forbindelse med forhandlingen kan ikke træffes, medmindre redegørelsen efter formandens afgø relse behandles sammen med en forespørgsel om samme emne. I så fald fremsættes et forslag til vedtagelse til redegørelsen og forespørgslen un der ét, og beslutning træffes efter reglerne i § 24. Stk. 6. Ønsker et udvalg som led i udvalgets behandling af en sag, at denne drøftes ved en for - handling i Tinget, meddeles dette til Folketingets formand og vedkommende minister. Forhand lingen finder sted på grundlag af en redegørelse om sagen fra regeringen. Denne redegørelse kan afgives skriftligt, og forhandlingen kan i så fald tidligst finde sted 2 dage efter, at redegørelsen er omdelt til Tingets medlemmer. Redegørelsen kan endvidere afgives mundtligt, hvortil ministeren kan anvende indtil 15 minutter, og redegørelsen sættes umiddelbart herefter til forhandling. Til forhandlingen kan endvidere omdeles en beret ning fra det pågældende udvalg. En sådan beret ning skal i givet fald være omdelt til Tingets medlemmer senest 2 dage før forhandlingen. Stk. 7. Under forhandlingen efter stk. 6 gælder de samme taletider som ved et lovforslags 1. behandling.

§ 20. Ønsker et medlem at indhente oplysnin ger om et offentligt anliggende, kan dette ske ved et spørgsmål til vedkommende minister efter reglerne i denne paragraf. Stk. 2. Spørgsmålet stilles skriftligt. Det skal være kort og bestemt affattet og kan være ledsa get af en kort skriftlig begrundelse. Det indgives gennem Lovsekretariatet til formanden, som sender en genpart af spørgsmålet tillige med den eventuelle skriftlige begrundelse til ministeren. Spørgeren kan udbede sig skriftligt eller mundtligt svar. Et medlem kan stille 2 spørgsmål til mundtlig besvarelse i en spørgetid. Stk. 3. Er et spørgsmål eller dets begrundelse ikke affattet i overensstemmelse med stk. 1 og 2, eller finder formanden, at spørgsmålet eller begrundelsen i form eller indhold i øvrigt er af en sådan karakter, at spørgsmålet ikke bør stilles, kan formanden afslå at sende det til ministeren. Stk. 4. Erklærer ministeren ved forudgående skriftlig, begrundet meddelelse til formanden eller i Tingets spørgetid, at ministeren ikke ser sig i stand til at besvare spørgsmålet, er sagen dermed sluttet. Besvarer ministeren spørgsmålet, sker det efter reglerne i stk. 6-8. Stk. 5. Har spørgeren udbedt sig mundtligt svar, opføres spørgsmålet på listen over spørgsmål i Tingets førstkommende spørgetid, for så vidt det er modtaget af Lovsekretariatet senest kl. 12 den tredje hverdag forinden (lørdag ikke medregnet). Stk. 6. Spørgsmålet kan, uanset om det er ledsaget af en skriftlig begrundelse, i spørgetiden begrundes mundtligt. Taletiden er i så fald 1 mi nut. Stk. 7. Ved besvarelsen af spørgsmålet er mini strenes taletid 2 minutter første gang. Herefter kan spørgeren få ordet op til 3 gange a 1 minut. Ministrene har hver gang 1 minut til at svare. Medlemmer, der ønsker at stille supplerende spørgsmål, skal meddele dette til Folketingets formand. Til hvert spørgsmål kan der gives adgang til op til 2 medspørgere. Folketingets for mand kan give flere medspørgere ud over 2 mu lighed for at stille supplerende spørgsmål til et hovedspørgsmål om et større og mere aktuelt emne. Hver medspørger kan få ordet op til 2 gan ge a 1 minut, og ministrene har hver gang 1 minut til at svare. Stk. 8. Gives skriftligt svar, hvilket bør ske i lø bet af 6 hverdage (lørdag ikke medregnet), med -mindre spørgeren har udbedt sig svar inden for en længere frist, videresender formanden svaret til spørgeren. Spørgsmål til skriftlig besvarelse bør være affattet således, at besvarelsen kan hol des inden for et rimeligt omfang. Stk. 9. Spørgsmål, der ønskes besvaret skriftligt i et folketingsår, skal være modtaget af Lov- sekretariatet senest den 15. september eller, hvis denne dag er en helligdag, den foregående hver dag. Spørgsmål kan ikke indgives efter udskriv ning af folketingsvalg eller efter et ministeriums indgivelse af afskedsbegæring, jf. grundlovens § 15, stk. 2. Stk. 10. Ønsker et medlem at stille spørgsmål til en minister til umiddelbar besvarelse, finder dette sted i en spørgetime, der opføres på dags ordenen efter formandens beslutning. Statsmini steren meddeler Folketinget senest kl. 10 på dagen for spørgetimen, om statsministeren vil ind lede spørgetimen med at give Folketinget en ori entering i op til 5 minutter om foranstaltninger, der påtænkes iværksat af regeringen, eller om andre offentlige anliggender. Statsministeren meddeler samtidig, hvilke ministre der deltager i spørgetimen. Hvis spørgetimen indledes med en orientering fra statsministeren, skal Folketingets formand umiddelbart herefter give medlemmer, der ønsker at stille spørgsmål, anledning til at til kendegive dette. Indledes spørgetimen ikke med en orientering, skal medlemmer, der ønsker at stille spørgsmål, meddele dette senest ved spørgetimens start. Formanden afgør, hvilke medlemmer der kan stille spørgsmål, og i hvilken rækkefølge.

Stk. 11. Et spørgsmål i spørgetimen skal sammen med en eventuel begrundelse stilles inden for en taletid på 1 minut. Ministerens besvarelse må ikke overstige 2 minutter. Spørgeren kan efter besvarelsen få ordet op til 3 gange a 1 minut. Efter den første besvarelse er ministerens taletid 1 minut pr. gang. En minister kan erklære, at mini steren ikke ønsker at besvare spørgsmålet. Spørgetimen må ikke vare længere end en time. Formanden kan i særlige tilfælde fravige de i dette stykke nævnte tidsbegrænsninger og begrænsninger i antal gange, et medlem kan få ordet.

§ 21. Ønsker et medlem i henhold til grundlovens § 53 at bringe et offentligt anliggende til forhandling og at kræve en eller flere ministres forklaring derom, sker det ved en forespørgsel, som skriftligt og bestemt affattet indgives til formanden, der anmelder forespørgslen i samme el ler det første derefter følgende møde. Stk. 2. I et følgende møde afgør Tinget, hvorvidt forespørgslen må stilles. Hvis samtykke gi ves, hvilket afgøres uden forhandling, meddeles forespørgslens ordlyd af formanden til vedkommende minister eller ministre. Den fremsættes og forhandles i et senere møde, senest på den 10. mødedag efter, at Tinget har givet tilslutning til dens fremme. Såfremt den minister, som fore spørgslen er rettet til, anser det for at være i strid med landets interesser, at en offentlig debat om den pågældende sag finder sted inden for den nævnte frist, giver ministeren forespørgeren meddelelse herom. Udsættelse finder derefter sted. Udsættelse kan også ske i andre tilfælde, for så vidt forespørgeren samtykker deri. Stk. 3. Ved begrundelsen, besvarelsen og forhandlingen af forespørgslen gælder de i bilaget til denne forretningsorden fastsatte taletider, jf. dog § 28. Stk. 4. Beslutning i forbindelse med forhandlingen kan kun fattes efter reglerne i § 24.

Tilbagetagelse, afvisning, forslag til vedtagelse

Tilbagetagelse, afvisning, forslag til vedtagelse

§ 22. Såvel regeringsforslag som forslag af Tingets medlemmer kan på ethvert trin af deres behandling tages tilbage. Umiddelbart efter at tilbagetagelsen er anmeldt for Tinget, spørger for-manden, om forslaget optages af en anden (et medlem eller en minister). Stk. 2. En forespørgsel kan tages tilbage, indtil Tinget indleder behandlingen af det dagsordens-punkt, hvorunder forespørgslen er sat til fremsættelse og forhandling, jf. § 21, stk. 2, 3. pkt. Stk. 3. Et spørgsmål til mundtlig besvarelse, jf. § 20, kan tages tilbage, indtil Tinget indleder behandlingen af det pågældende spørgsmål under spørgetiden. Et spørgsmål til skriftlig besvarelse kan tages tilbage, indtil Lovsekretariatet har modtaget besvarelsen fra ministeren. Stk. 4. Tilbagetagne forespørgsler og spørgsmål kan ikke optages af andre.

§ 24. Under forhandling om en forespørgsel (§ 21) samt under forhandling om en af statsmi nisteren givet redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger (§ 19, stk. 1 og 2) kan der fremsættes et med grunde understøttet forslag til vedtagelse. Et sådant forslag må ikke være sammensat af mere end 150 ord og skal have naturlig tilknytning til den forhandling, som foregår. Forslag til vedta gelse, der opfylder foranstående betingelser, sæt tes til forhandling af formanden. Stk. 2. Til forslag til vedtagelse kan der ikke stilles ændringsforslag. Besluttes et forslag til vedtagelse, bortfalder de øvrige forslag til vedta gelse, som der ikke på dette tidspunkt er stemt om. Stk. 3. Når der under forhandlingen om en sag fremsættes et forslag til vedtagelse, tilkommer der medlemmer, som på det pågældende tids punkt har opbrugt deres taletid, en ekstra taletid på 5 minutter. Det samme gælder, dersom der se nere under den samme forhandling stilles nye forslag til vedtagelse.

Andragender

Andragender

§ 25. Andragender kan kun overgives til Folketin get ved et af dettes medlemmer (grl. § 54). Under andragender indbefattes såvel ansøgninger som adresser, klager og lignende henvendelser fra personer, som ikke er medlemmer af Tinget. Ethvert andragende tilstilles det udvalg, hvortil indbringeren begærer det overgivet. Er ingen så dan begæring fremsat, træffer formanden bestemmelse om, hvorvidt andragendet skal henvises til et stående eller særligt udvalg eller henlægges til gennemsyn for medlemmerne i Folketingets læseværelse. Dog tilstilles andragender om Tingets samtykke efter grundlovens § 57 altid Udvalget for Forretningsordenen (jf. § 17, stk. 2). Andragender angående valgforhold tilstilles Ud valget til Valgs Prøvelse (jf. dog § 1, stk. 3) og an dragender angående Ombudsmanden Retsudvalget.

Forhandlingen, dagsordenen

Forhandlingen, dagsordenen

§ 28. Formanden giver medlemmerne ordet i den orden, hvori de anmoder om det, dog således at ordførere og forslagsstillere kan gå forud for andre talere. Ligeledes kan formanden ændre rækkefølgen for at bringe meningsudvekslinger om bestemte punkter til afslutning, eller hvor praktiske hensyn i øvrigt taler derfor. Stk. 2. Formanden kan tillade afvigelse fra de i forretningsordenen og bilaget til denne fastsatte taletider, når omfanget af en sag gør dette påkræ vet. Henvendelse om udvidet taletid bør ske senest 2 dage før det pågældende møde. Henvendelse om udvidet taletid ved forhandlingen om en forespørgsel skal dog ske samtidig med indle veringen af forespørgslen. Stk. 3. Uanset de fastsatte taletider kan der i det omfang, formanden skønner det rimeligt, gives medlemmer ordet for fremsættelse af korte be mærkninger af indtil 1 minuts varighed. Under særlige omstændigheder kan formanden give et medlem ordet for en replicerende kort bemærkning af indtil 3 minutters varighed. Ønsker en minister ordet for en kort bemærkning, er ministerens taletid af indtil 2 minutters varighed. Stk. 4. Ministrene er berettigede til under for handlingerne at forlange ordet, så ofte de vil, idet de i øvrigt iagttager forretningsordenen (grl. § 40).

§ 29. Hvis et medlem taler i længere tid end den tilladte, kan formanden fratage den pågæl dende ordet efter én gang at have gjort opmærk som på, at tiden er udløbet. I så fald kan vedkom mende ikke på ny få ordet i samme sag. Stk. 2. Finder formanden et medlems ytringer utilbørlige, kan den pågældende kaldes til orden. Hvis medlemmet ikke retter sig efter formandens påtale, kan formanden fratage den på gældende ordet. Formanden kan derefter nægte medlemmet ordet på ny i samme møde. Udvalget for Forretningsordenen kan desuden beslutte, at et medlem, der har været kaldt til orden, udelukkes fra Tingets møder i indtil 14 mødeda ge. Det pågældende medlem kan, så længe ude lukkelsen varer, heller ikke deltage i udvalgsmø der. Stk. 3. De i stk. 2 nævnte forholdsregler finder tilsvarende anvendelse, hvis formanden finder et medlems skriftlige ytringer i forslag, betænknin ger m.v. utilbørlige, samt hvis et medlem på anden måde gør sig skyldig i grov ordenskrænkelse. Stk. 4. Dersom et medlem undlader at rette sig efter formanden, efter at denne har frataget den pågældende ordet, eller dersom almindelig uorden opstår, påhviler det formanden at udsætte mødet eller om nødvendigt at hæve det.

§ 32. Til Tingets første møde i hver samling sendes indkaldelse direkte til medlemmerne ved formandens foranstaltning. Stk. 2. Formanden meddeler ved slutningen af hvert møde tiden og dagsordenen for næste møde, for så vidt sådant på det pågældende tidspunkt kan opgives. Meddelelse om dagsorde nens indhold kan eventuelt gives ved henvisning til opslag i Folketingssalen eller til den snarest muligt omdelte trykte dagsorden. Indkaldelse til møde kan endvidere ske ved udsendelse af trykt dagsorden. At formanden har ansat tidspunktet og dagsordenen for næste møde, skal dog ikke hindre denne i senere at indkalde mødet til et an det tidspunkt. Stk. 3. Formanden kan, når dagsordenen ikke er fastsat i henhold til stk. 4 i denne paragraf, for - andre rækkefølgen af de derpå opførte sager, og formanden kan lade en på dagsordenen opført sag udgå, når der gives Tinget meddelelse om grunden dertil; men bortset fra valg af medlem mer til udvalg, kommissioner og hverv kan kun sager, som står på dagsordenen for et møde, behandles i dette. Stk. 4. Det påhviler formanden at indkalde til møde, når mindst 2/5 af Folketingets medlemmer eller statsministeren skriftligt fremsætter begæring herom med angivelse af dagsorden (grl. § 39). Stk. 5. På Tingets sidste mødedag i en uge omdeles så vidt muligt en ugeplan med angiveIse af formandens foreløbige planer for arbejdet i de nærmest følgende dage.

Afstemninger

Afstemninger

§ 33. Tinget kan kun tage beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er til stede og deltager i afstemningen (grl. § 50). Som deltagende i afstemningen anses medlemmer, der tilkendegiver, at de hverken stemmer for eller imod et for slag, idet disse stemmer dog ikke tæller med ved beregningen af stemmer efter § 36, stk. 2, eller § 42. En beslutning er taget, når flere har stemt for end imod forslaget, dog med undtagelse af de i § 42 nævnte tilfælde. Stk. 2. En beslutning kan ikke forandres under samme behandling, hvorunder den er taget, jf. dog § 13, stk. 4.

§ 35. I alle tilfælde, hvor formanden har grund til at anse udfaldet af en afstemning for givet på forhånd, er denne bemyndiget til at erklære et afstemningspunkt – dog med undtagelse af den endelige vedtagelse af et lovforslag eller et andet selvstændigt forslag – for afgjort uden afstemning, medmindre 17 medlemmer begærer en sådan foretaget. I øvrigt sker afstemning enten ved afstemningsanlæg, ved at medlemmerne rejser sig fra deres pladser eller ved navneopråb. Stk. 2. Afstemning sker sædvanligvis ved hjælp af et afstemningsanlæg, hvorved det tilkendegives, hvem der stemmer for forslaget, hvem der stemmer imod, hvem der hverken stemmer for eller imod, samt hvem der er fraværende. Af stemningsresultatet opbevares i Folketingets arkiv. Hvis formanden bestemmer det, anføres i Folketingstidende, hvorledes hvert enkelt medlem har stemt. Det samme gælder, hvis 17 medlemmer skriftligt forlanger det inden afstemningens begyndelse, medmindre Tinget efter for mandens forslag ved en på sædvanlig måde fore taget afstemning bestemmer andet. Stk. 3. Kan afstemningsanlæg ikke benyttes, sker afstemning ved, at medlemmerne rejser sig fra deres pladser på formandens opfordring til dem om at stemme for eller imod forslaget eller tilkendegive, at de hverken stemmer for eller imod. Stk. 4. Afstemning ved navneopråb skal foretages, hvis 17 medlemmer inden afstemningens begyndelse skriftligt anmoder derom, medmindre Tinget efter formandens forslag ved en på sædvanlig måde foretaget afstemning bestemmer andet. I øvrigt kan formanden lade en afstemning foregå ved navneopråb enten straks, eller hvis udfaldet af en på anden måde foretaget afstemning forekommer denne tvivlsomt. Ved afstemning ved navneopråb opråbes medlemmerne efter deres navnes bogstavfølge. Efter at samtlige medlemmers navne er opråbt og der på formandens umiddelbart derpå følgende opfordring ikke melder sig flere til stemmeafgivningen, tilkendegiver formanden navneopråbets afslutning, hvorpå sammentællingen finder sted.

Valg

Valg

§ 36. Når Folketinget skal vælge medlemmer til udvalg, kommissioner og hverv, sker det efter forholdstal (grl. § 52). Beregningen sker efter følgende principper: Tingets medlemmer deles efter valggrupper, der hver for sig omfatter de folketingsgrupper og medlemmer, der har anmeldt til formanden at ville stemme sammen i et eller flere nærmere angivne tilfælde, for en vis tid eller indtil videre. Hver valggruppes medlemstal opføres derefter på en særskilt liste, og antallet deles på listen med 1, 2, 3 osv., indtil hver listes stemmetal er delt med et tal så stort som det antal, der i det højeste kan ventes at blive listen til del. Det største af de delingstal, der er fremkommet på den nævnte måde, giver den valggruppe, som det er tilfaldet, ret til pladsen som nr. 1. Det næststørste giver ret til pladsen som nr. 2 osv., indtil man har nået det fulde antal, som skal vælges. Er delingstal lige store, afgøres rækkefølgen ved lodtrækning. Hver valggruppe meddeler gennem Lovsekretariatet formanden, hvilke folketingsgrupper og medlemmer valggruppen består af, og hvem valggruppen har udpeget til de pågældende valg. Lovsekretariatet kontrollerer på formandens vegne, at valggruppen har udpeget det antal, som den er berettiget til efter forholdstalsberegningen. Formanden oplæser derefter navnene på de valgte eller foranlediger, at navnene optages i Folketingstidende uden at være læst op. Stk. 2. Når kun én skal vælges, sker det ved en afstemning i Tinget, som dog kan undlades, hvis kun én er bragt i forslag og ingen gør indsigelse. Afstemning foretages – eventuelt skriftligt, hvis Tinget tager beslutning herom – efter følgende regler, jf. dog § 33. Opnår en af de foreslåede over halvdelen af de afgivne stemmer, jf. § 33, stk. 1, 2. pkt., er vedkommende valgt. I modsat fald foretages et nyt frit valg. Giver dette heller ikke den nævnte stemmeflerhed, foretages en tredje afstemning. Ved denne kommer kun de to personer i betragtning, som fik flest stemmer ved anden afstemning, idet lodtrækning gør udslaget, hvis stemmerne stod lige. Skulle stemmelighed opstå ved tredje afstemning, gør ligeledes lodtrækning udslaget. Stk. 3. Bliver der inden for et udvalg eller nævn m.v. før den normale funktionstids udløb en le-dig plads, besættes den af samme folketingsgruppe, som udpegede den tidligere indehaver af hvervet. Såfremt det pågældende medlem ved hvervets ophør ikke er medlem af den folketingsgruppe, der udpegede vedkommende, men er tilsluttet en ny folketingsgruppe, besættes den ledige plads af denne. Stk. 4. Kan en ledig plads ikke besættes efter stk. 3, foretages valget af den valggruppe, som efter forholdstalsvalgmåden nærmest har krav herpå.

Mødernes offentlighed, forhandlingernes trykning

Mødernes offentlighed, forhandlingernes trykning

§ 41. Tinget kan efter anmodning meddele et medlem orlov og bestemme, at stedfortræderen midlertidigt indtræder som medlem af Tinget. Stk. 2. Tingets beslutning herom tages uden forudgående forhandling efter mundtlig indstilling af formanden. Stk. 3. Orlov kan meddeles, når et medlem over for formanden erklærer, a) at den pågældende på grund af sygdom, pleje af alvorligt syge børn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, midlertidig udsendelse i offentligt hverv til udlandet eller tilsva rende udsendelse til Færøerne eller Grønland ikke vil kunne deltage i Tingets møder i mindst 7 dage, b) at den pågældende, såfremt vedkommende tillige er medlem af Færøernes Lagting eller Grønlands Landsting, på grund af deltagelse i Lagtingets henholdsvis Landstingets møder og i udvalgsmøder i umiddelbar tilslutning dertil ikke vil kunne deltage i Folketingets møder i mindst 7 dage, c) at den pågældende af andre grunde end i litra a og b nævnt ikke vil kunne deltage i Tingets møder i mindst 7 dage, d) at den pågældende, såfremt vedkommende tillige er minister, i en periode af mindst 7 dage ikke regelmæssigt vil kunne deltage i Tingets møder på grund af midlertidig udsendelse i offentligt hverv til udlandet eller tilsvarende udsendelse til Færøerne eller Grønland. Stk. 4. Orlov kan endvidere meddeles i op til 12 måneder, når et medlem over for formanden begærer orlov i forbindelse med graviditet og fødsel eller adoption. Stk. 5. Et ordinært medlem, der har orlov efter bestemmelserne i stk. 3, litra a, b eller d, eller efter bestemmelserne i stk. 4, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet for orlovsperioden, jf. lov om valg til Folketinget. Stk. 6. En i henhold til stk. 3, litra d, meddelt orlov bevares, selv om den pågældende i or lovsperioden giver møde i Tinget i sin egenskab af minister. Stk. 7. I de i stk. 3, litra a, b og c, og de i stk. 4, nævnte tilfælde ophører stedfortræderens hverv, når det pågældende medlem skriftligt til forman den giver meddelelse om atter at kunne give møde i Tinget (dog tidligst fra 8.-dagen for orlovsperiodens begyndelse). Stk. 8. I de i stk. 3, litra d, nævnte tilfælde ophører stedfortræderens hverv, når den pågældende minister fratræder som minister eller skriftligt til formanden giver meddelelse om atter regelmæssigt at kunne give møde i Tinget (dog tidligst fra 8.-dagen for orlovsperiodens be gyndelse).

Afvigelser fra forretningsordenen

Afvigelser fra forretningsordenen

§ 44. Folketingets Præsidium kan fastsætte regler om adgang til Folketingets/Folketingets administrations og folketingsudvalgenes skriftlige materiale og om adgang til oplysninger i Folketingets edb-registreringssystemer. Stk. 2. Folketingets Præsidium kan fastsætte regler om Folketingets arkiv, om aflevering til arki vet af arkivalier fra Folketinget, Folketingets administration, de under Folketinget hørende institutioner, Folketingets stående udvalg, andre udvalg nedsat i henhold til Folketingets forret ningsorden og udvalg, nævn og lign., der i øvrigt er knyttet til Folketinget, og som helt eller delvis sekretariatsbetjenes af Folketingets administra tion, samt om tilgængeligheden af de afleverede arkivalier m.v. Reglerne vedrørende de under Folketinget hørende institutioner og de i 1. pkt. nævnte udvalg, nævn og lign., der i øvrigt er knyttet til Folketinget, fastsættes efter forelæggelse for den pågældende institution eller udvalg. For Rigsrevisionens arkiver gælder regler ne om behandling af den offentlige forvaltnings arkiver, jf. § 18 c i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Stk. 3. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter efter forelæggelse for statsrevisorerne al- mindelige bestemmelser for rigsrevisor med hen syn til sådanne forhold, der for den offentlige forvaltning er reguleret ved forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen, jf. § 18 b i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

§ 45. Tjenestemænd og andre ansatte i Folke tingets administration ansættes og afskediges af formanden eller dem, formanden bemyndiger hertil. Uansøgt afskedigelse af tjenestemænd foretages dog af formanden. Ansættelse eller afskedigelse af medarbejdere i 38. eller højere lønramme foretages endvidere af formanden efter forhandling med næstformændene og efter god kendelse af Udvalget for Forretningsordenen. Stk. 2. Statsrevisorerne ansætter og afskediger sekretær og øvrige medarbejdere i Statsrevisorernes Sekretariat i overensstemmelse med de personalemæssige rammer, der er fastsat i henhold til § 51. Stk. 3. Rigsrevisor ansætter og afskediger sine medarbejdere i overensstemmelse med de perso nalemæssige rammer, der er fastsat i henhold til § 51. Ansættelse og afskedigelse af medarbejdere i 37. eller højere lønramme kræver dog godkendelse af Udvalget for Forretningsordenen efter forudgående forelæggelse for statsrevisorerne, jf. § 1, stk. 7, i lov om revisionen af statens regnska ber m.m. Stk. 4. Ombudsmanden ansætter og afskediger sine medarbejdere i overensstemmelse med de personalemæssige rammer, der er fastsat i henhold til § 51.

§ 46. Lov om tjenestemænd i staten, med undtagelse af §§ 1 og 3, § 5, stk. 3-5, §§ 45-47 og §§ 49-54 h, og lov om åremålsansættelse af tjene stemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår finder tilsvarende anvendelse for tjeneste mænd i Folketinget og hos Folketingets Ombudsmand, medmindre andet fastsættes af Udvalget for Forretningsordenen. Stk. 2. Hovedaftale for Folketingets tjenestemænd og for tjenestemænd hos Folketingets Ombudsmand kan indgås efter bemyndigelse fra Folketingets formand af henholdsvis Folketingets direktør og Folketingets ombudsmand. Hvis der ikke indgås aftale om hovedaftale, fastsættes løn- og andre ansættelsesvilkår i et lønregulativ, der udstedes af Folketingets formand efter forhandling med de pågældende personaleorganisationer og efter godkendelse af Udvalget for Forretningsordenen. Stk. 3. Såfremt Folketingets direktør eller Folketingets ombudsmand i henhold til stk. 2 ind går hovedaftale, finder de bestemmelser om løn - og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd i staten, der er fastsat i henhold til tjenestemands lovens §§ 45-47, tilsvarende anvendelse for tjene stemænd i Folketinget og hos Folketingets Ombudsmand, medmindre andet fastsættes efter stk. 4. Stk. 4. Aftaler om løn- og andre ansættelsesvil kår for Folketingets tjenestemænd og tjenestemænd hos Folketingets Ombudsmand indgås mellem henholdsvis Folketingets direktør og Folketingets ombudsmand og de centralorganisationer, som Folketingets direktør og Folketin gets ombudsmand indgår hovedaftale med. Kan der ikke indgås aftale, træffes afgørelsen af Folketingets formand efter forhandling med næstformændene. Stk. 5. Aftaler i henhold til stk. 4 kan dog ikke indgås om forhold, der bestemmes ved lov, i hen -hold til lov eller i henhold til forretningsorden for Folketinget, eller som angår Folketingets eller Folketingets Ombudsmands opgaver, organisati on eller personalebehov. Stk. 6. De bestemmelser, der er fastsat i hen hold til den i stk. 1 nævnte lovgivning, finder til -svarende anvendelse for tjenestemænd i Folketinget og hos Folketingets Ombudsmand, med mindre andet fastsættes af Folketingets formand efter forhandling med næstformændene. Stk. 7. Afgørelser, der efter den i stk. 1 nævnte lovgivning træffes af en minister, træffes, for så vidt angår tjenestemænd i Folketinget og hos Folketingets Ombudsmand, af henholdsvis Fol ketingets direktør og Folketingets ombudsmand.

§ 47. Hovedaftale for Folketingets og Folketingets Ombudsmands ikketjenestemænd kan efter bemyndigelse fra Folketingets formand indgås af henholdsvis Folketingets direktør og Folketingets ombudsmand. Hvis der ikke indgås aftale om hovedaftale, kan løn- og andre ansæt telsesvilkår fastsættes i et lønregulativ, der udste des af Folketingets formand efter forhandling med de pågældende personaleorganisationer og efter godkendelse af Udvalget for Forretningsor denen. Stk. 2. Såfremt Folketingets direktør eller Folketingets ombudsmand i henhold til stk. 1 indgår hovedaftale, finder de tilsvarende overenskomster og bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår for ikketjenestemænd i staten anvendelse for ikketjenestemænd henholdsvis i Folketinget og hos Folketingets Ombudsmand, medmindre andet fastsættes efter stk. 3. Stk. 3. Aftaler om løn- og andre ansættelsesvil kår for ikketjenestemænd i Folketinget og hos Folketingets Ombudsmand indgås mellem henholdsvis Folketingets direktør og Folketingets ombudsmand og de centralorganisationer, som Folketingets direktør og Folketingets ombuds mand indgår hovedaftale med. Kan der ikke ind gås aftale, træffes afgørelsen af Folketingets formand efter forhandling med næstformændene. Stk. 4. Aftaler i henhold til stk. 3 kan dog ikke indgås om forhold, der bestemmes ved lov, i hen -hold til lov eller i henhold til forretningsorden for Folketinget, eller som angår Folketingets eller Folketingets Ombudsmands opgaver, organisati on eller personalebehov.

§ 48. Lønninger til personalet hos statsreviso rerne fastsættes i et lønregulativ, der udstedes af formanden efter forudgående forhandlinger med de pågældende personaleorganisationer og efter godkendelse af Udvalget for Forretningsor denen. Personalet hos statsrevisorerne er i øvrigt med de af forholdene nødvendiggjorte afvigelser omfattet af de almindelige regler, der er gælden de for ansatte i statens tjeneste. Stk. 2. De bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd i staten, der er fastsat i henhold til tjenestemandslovens §§ 45-49, finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i Rigsrevisionen, medmindre andet fast-sættes efter § 18 a, stk. 5, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Stk. 3. Aftaler om løn- og andre ansættelsesvil kår for tjenestemænd i Rigsrevisionen indgås mellem rigsrevisor og de i tjenestemandslovens § 49 nævnte centralorganisationer. Kan der ikke indgås aftale, træffes afgørelsen af Udvalget for Forretningsordenen efter forudgående forelæggelse for statsrevisorerne, jf. § 18 a, stk. 5, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

§ 51. Forslag til Folketingets budget, hvori indgår de fra statsrevisorerne, rigsrevisor, Folketingets Ombudsmand og Nordisk Råds Danske Delegation modtagne budgetforslag, der i fornø dent omfang skal redegøre for de ønskede perso nalemæssige rammer, behandles af Præsidiet, som senest 10. maj afgiver indstilling til Udval get for Forretningsordenen, der senest 31. maj af slutter behandlingen af budgetforslagets størrelse og sammensætning. Det af Udvalget for Forretningsordenen vedtagne budgetforslag tilstil les statsministeren til brug ved udarbejdelsen af forslag til finanslov for det kommende finansår med indstilling om, at det samlede beløb vedrørende Folketinget optages i finanslovforslagets tekst, medens sammensætningen af budgettet optages i finanslovforslagets anmærkninger. Stk. 2. På tilsvarende måde behandles forslag til tillægsbevilling for Folketinget, hvori indgår de fra statsrevisorerne, rigsrevisor, Folketingets Ombudsmand og Nordisk Råds Danske Delegation modtagne bidrag, i Præsidiet, som afgiver indstilling til Udvalget for Forretningsordenen, der afslutter behandlingen så betids, at optagelse i forslag til lov om tillægsbevilling for det pågæl dende finansår kan finde sted.

§ 57. Den minister, hvis forhold undersøges, har ret til bisidder efter eget valg. Ministeren og ministerens eventuelle bisidder har ret til at blive gjort bekendt med undersøgelsens skriftlige ma teriale. Udvalget kan dog begrænse ministerens adgang til dette materiale, såfremt afgørende hensyn til fremmede magter, statens sikkerhed, sagens opklaring eller tredjemand taler for det. Ministeren og dennes eventuelle bisidder har endvidere ret til at overvære møder i udvalget med andre personer. Bisidderen har adgang til at stille spørgsmål til disse personer og har endvi dere adgang til at anmode udvalget om at foran stalte yderligere bevisførelse inden for de rammer, der gælder for udvalgets sagsoplysning. Der udfærdiges referat af ministerens egen mø dedeltagelse, og der gives ministeren og hans bi sidder kopi heraf. Stk. 2. Udvalget kan udpege en eller flere per soner til som sagkyndige at bistå udvalget. De sag - kyndige skal være uvildige og uafhængige af de myndigheder, personer m.v., hvis forhold under søges, eller som i øvrigt berøres af undersøgelsen. Stk. 3. Der kan ikke stilles spørgsmål til embeds mænd.

§ 58. Hvis udvalget på grundlag af beretning fra en undersøgelseskommission eller på andet grund- lag overvejer at søge ministeransvar gjort gælden de, skal udvalget tidligst muligt gøre vedkommende minister bekendt med de kritikpunkter, som udvalget overvejer at fremdrage i sin ind-stilling. Ministeren kan forlange at modtage udvalgets udkast til beretning eller betænkning. Ministeren skal have lejlighed til på det således foreliggende grundlag at afgive skriftlig udtalel se til udvalget og til i møde med udvalget at redegøre nærmere for sine synspunkter. Hvis udvalgets behandling undtagelsesvis omfatter en supplerende undersøgelse til klarlæggelse af nogle faktiske forhold, bør ministeren inden en skriftlig eller mundtlig udspørgning gøres bekendt med, hvilke faktiske forhold undersøgelsen omfatter.

§ 59. Udvalget for Forretningsordenen nedsætter et permanent underudvalg til forberedende behand ling af de ovennævnte opgaver, således at under udvalget afgiver udtalelse til Udvalget for For-retningsordenen til brug for dettes beretning eller dets betænkning til Folketinget. Underudvalget sammensættes af et medlem fra hver af de folketingsgrupper, der er repræsenteret i Udval get for Forretningsordenen, samt observatørerne i dette udvalg fra Folketingets øvrige folketingsgrupper. Samtlige underudvalgets medlemmer tilkendegiver deres synspunkter i underudvalgets udtalelser til Udvalget for Forretningsordenen. De anførte regler for sagsbehandlingen i Udvalget for Forretningsordenen gælder også for underudvalgets sagsbehandling.

§ 60. Folketingets Udvalg for Forretningsordenen afgør, hvorvidt møder i dette udvalg og under- udvalget skal være offentlige eller foregå for luk kede døre.

Taletidsregler m.v.

Bilag 1 Gruppebetegnelser Folketingsgrupperne kan deltage i forhandlingerne ved en ordfører med de for disse fastsatte taletider. Ved folketingsgrupper forstås i denne forbindelse en gruppe på flere medlemmer, a) der ved det seneste folketingsvalg er indvalgt som repræsenterende et bestemt parti, og hvor gruppen fortsat repræsenterer dette, eller b) der stifter en ny gruppe og et nyt parti, som godkendes som opstillingsberettiget til folketingsvalg, eller c) der tilslutter sig et eksisterende parti, der ikke er repræsenteret i Folketinget, men som er opstillingsberettiget til folketingsvalg, eller d) hvis tilhørsforhold til det parti, som gruppen er indvalgt for, for alle gruppens medlemmers vedkommende er ophørt, men hvor medlemmerne fortsætter som samlet gruppe med en fælles politik. De under a)-d) nævnte grupper benævnes i Folketinget i overensstemmelse med gruppens ønske herom, og Folketingets formand fastsætter efter aftale med gruppen en forkortelse af gruppens navn på højst tre bogstaver. Samme ret har enkelte medlemmer, der opfylder betingelserne nævnt under a-d. Almindelige lovforslag Mundtlig fremsættelse: 10 minutter

1. behandling:
2. behandling:
3. behandling: I. Ændringsforslag: II. Generaldebat: Er ordføreren for forslagsstillerne tillige ordfører for sin folketingsgruppe, har den pågældende alene taletid som ordfører for forslagsstillerne. Sættes ved 1. eller 2. behandling to eller flere lovforslag til behandling under ét, er taletiden det dobbelte af taletiden ved behandlingen af et enkelt forslag. Taletiden for en privat forslagsstiller til et enkelt forslag, der behandles sammen med andre forslag, er dog 15 min. i første og 8 min. i anden omgang, hvis den pågældende tillige er ordfører for sin folketingsgruppe. Der er kun dobbelt taletid for private forslagsstillere med mindst to egne forslag til behandling under ét. Ved genoptagelse af behandlingen af et lovforslag, hvis fortsatte behandling har været stillet i bero under forslagets prøvelse i et udvalg, jf. § 9, stk. 1, 2. pkt., ses der med hensyn til taletider bort fra taler holdt før behandlingens genoptagelse. Finanslovforslaget Mundtlig fremsættelse: ubegrænset
4. behandling:
5. behandling: (gælder også tillægsbevillingslovforslaget)
6. behandling: (gælder også tillægsbevillingslovforslaget) I. Ændringsforslag: taletid som ved 2. behandling. II. Generaldebat: Forslag til beslutning I. Forslag til beslutning, der fremsættes af regeringen eller af folketingsmedlemmer: Taletid ved mundtlig fremsættelse 10 minutter, ved 1. og 2. (sidste) behandling som ved almindelige lovforslags 1. og 3. behandling. II. Andre forslag til beslutning, for så vidt ikke andet er foreskrevet i forretningsordenen: Taletid ved 1. og 2. (sidste) behandling som ved almindelige lovforslags 2. og 3. behandling. Åbningsdebatten og afslutningsdebatten

(grl. § 38 hhv. forespørgselsdebat vedrørende den indenrigs- og udenrigspolitiske situation) Taletid som ved finanslovforslagets 1. behandling. Redegørelser fra ministre Fremsættelse: ½ time Forhandling: Gennemførelse af debatter ønsket af udvalg m.fl., jf. § 19, stk. 6-9 Taletid som ved lovforslags 1. behandling. Spørgsmål til ministrene, jf. § 20, stk. 7 Mundtlig begrundelse .................. 1 min. Ministrenes svar .......................... 2 min. Spørgeren 3 gange a ................... 1 min. Andre medlemmer 2 gange a ....... 1 min. Ministrene ud over besvarelsen hver gang .. 1 min. Uforberedt spørgetime, jf. § 20, stk. 10 og 11 Statsministerens redegørelse ........ 5 min. Spørgeren første gang ................. 1 min. Ministrenes besvarelse ................ 2 min. Spørgeren 3 gange a ................... 1 min. Ministrene ud over besvarelsen hver gang ... 1 min. Forespørgsler Forespørgslens begrundelse ........ 3 min. Ministerens besvarelse .. 15 min. Derefter: Er forespørgeren tillige ordfører for sin folketingsgruppe, har den pågældende – efter at forespørgslen er begrundet – alene taletid som forespørger. Forslag til vedtagelse Når der under forhandlingen om en sag fremsættes et forslag til vedtagelse, tilkommer der medlemmer, som på det pågældende tidspunkt har opbrugt deres taletid, en ekstra taletid på 5 minutter. Det samme gælder, dersom der senere under den samme forhandling stilles nye forslag til vedtagelse (§ 24, stk. 3). Afvigelse fra taletiderne Formanden kan tillade afvigelse fra de i forretningsordenen og bilaget til denne fastsatte taletider, når omfanget af en sag gør dette påkrævet. Henvendelse om udvidet taletid bør ske senest 2 dage før det pågældende møde (§ 28, stk. 2). Ønskes udvidet taletid ved forhandlingerne om en forespørgsel, meddeles dette samtidig med indleveringen af forespørgslen. Medlemmer valgt på Færøerne og i Grønland Medlemmer valgt på Færøerne og i Grønland har samme taletid som ordførere for folketingsgrupperne. Korte bemærkninger Uanset de fastsatte taletider kan der i det omfang, formanden finder det rimeligt, gives medlemmer ordet for fremsættelse af korte bemærkninger af indtil 1 minuts varighed. Under særlige omstændigheder kan formanden give et medlem ordet for en replicerende kort bemærkning af indtil 3 minutters varighed (§ 28, stk. 3). Behandling af redegørelser og forespørgsler under ét Behandles en redegørelse og en forespørgsel under ét, er taletiden som taletiden ved behandlingen af en redegørelse.

1. gang
2. gang Følgende gange Ordføreren for forslagsstillerne 10 min. 5 min. Ordførere og andre medlemmer 5 min. 3 min. Ministre 15 min. 10 min. 10 min.
3. gang
4. gang Følgende gange Ordførere 10 min. 5 min. Andre medlemmer 5 min. 3 min. Ministre ½ time 10 min. 10 min.
5. gang
6. gang Følgende gange Ordførere 10 min. 5 min. Andre medlemmer 5 min. Ministre 15 min. 10 min. 10 min.
7. gang
8. gang Følgende gange Ordførere 10 min. 5 min. Andre medlemmer 5 min. Ministre 20 min. 10 min. 10 min.
9. gang

1. gang Følgende gang Ordførere 15 min. 10 min. Andre medlemmer 10 min. 5 min. Ministre ubegr. ubegr. begr.
2. gang
3. gang Følgende gange Ordførere 15 min. 10 min. Andre medlemmer 10 min. 5 min. Ministre ½ time 15 min. 10 min.
4. gang
5. gang Følgende gange Ordførere 15 min. 10 min. Andre medlemmer 10 min. 5 min. Ministre 1 time ½ time 10 min.
6. gang
7. gang Følgende gange Ordførere 10 min. 5 min. Andre medlemmer 5 min. Ministre 20 min. 10 min. 10 min.
8. gang
9. gang Følgende gange Forespørgeren 5 min. 5 min. Ordførere 5 min. 3 min. Andre medlemmer 3 min. Ministre 10 min. 5 min. 5 min.

Udvalgenes sagsområder

Bilag 2

1. Udvalget for Forretningsordenen. Grundloven, herunder ministeransvar og folketingsmedlemmers retlige immunitet, forretningsordenen, herunder Folketingets budget og administration, reguleringen af den statslige revision samt formandens, ministres og statsrevisorers bierhverv.
2. Udvalget til Valgs Prøvelse. Prøvelse af valg, der ikke inden udvalgets nedsættelse er godkendt af Folketinget, af klager vedrørende allerede godkendte valg og af valg til Europa-Parlamentet samt folketings- og europaparlamentsmedlemmers fortabelse af valgbarhed.
3. Arbejdsmarkedsudvalget. Arbejdsmarkedsforhold, herunder arbejdsretlige spørgsmål, arbejdsløshedsforsikring, arbejdsmiljø, arbejdsformidling, delpension, aktiv socialpolitik, dagpenge ved sygdom eller fødsel, arbejdsskadesikring, statens tjenestemænd m.v.
4. Boligudvalget. Byggeri, bolig- og lejeforhold bortset fra individuel boligstøtte, samt kortproduktion og opmåling m.v.
5. Det Energipolitiske Udvalg. Energiplanlægning og energiforsyning, herunder efterforskning, indvinding, tilførsel, produktion og anvendelse af kulbrinter, vedvarende energi og energibesparelser samt ejerforhold, placering og sikkerhed mht. energianlæg.
6. Erhvervsudvalget. Handel, håndværk, industri, søfart, turisme og den finansielle sektor samt selskabslovgivning, regnskab og revision, valutalovgivning, prislovgivning, næringslovgivning, konkurrencelovgivning, patenter, varemærker og mønstre, erhvervsfremme, erhvervsstøtte m.v.
7. Europaudvalget. Sager, der behandles i Den Europæiske Union og WTO, og koordineringen af Folketingets behandling af disse sager.
8. Finansudvalget. Finanslovforslag, konkrete bevillingssager (aktstykker) fra ministre, tillægsbevillingslovforslag, statslån, statsrevisorernes betænkning over statsregnskabet m.v.
9. Forsvarsudvalget. Forsvar, udskrivningsvæsen, civile værnepligtige, civile institutioner under forsvaret m.v. og sikkerhedspolitiske spørgsmål, som er knyttet til forsvarets opgaver samt det kommunale og statslige redningsberedskab, det civile beredskab, atomberedskabet og nuklear sikkerhed.
10. Indfødsretsudvalget. Indfødsretssager og generelle spørgsmål om indfødsret.
11. Kirkeudvalget. Folkekirken, begravelsesvæsenet, andre trossamfunds stilling m.v.
12. Kommunaludvalget. Kommunernes styrelse, kommunale fællesskaber m.v., kommuners og amtskommuners opgaver, kommunal ejendomsskat og indkomstskat, kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, valglovgivning, folkeregistrering.

1. Kulturudvalget. Kulturelle og kunstneriske anliggender, herunder biblioteker, museer, teatre, film, radio, fjernsyn, bygningsfredning, kulturmiljø og fortidsminder m.v., idræt m.v., samt ophavsret.
2. Miljø- og Planlægningsudvalget. Miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse, skovbrug og fysisk planlægning samt genteknologi, jagt, vildtforvaltning, erhvervelse til rekreative formål, naturfredning, råstoffer i jorden og på havbunden m.v.
3. Det Politisk-Økonomiske Udvalg. Kontaktorgan mellem regeringen og Folketinget vedrørende sager af principiel betydning for den politisk‑økonomiske udvikling.
4. Retsudvalget. Rets- og politivæsen, herunder retsplejeloven, retsafgifter, straffelovgivning, almindelig formueret, herunder tinglysning, familieret, færdselslovgivning, dyreværn m.v. Udvalget afgiver indstilling om valg af Folketingets ombudsmand og om Ombudsmandens årlige beretning, og udvalget kan gøre indstilling om afskedigelse af ombudsmanden.
5. Skatteudvalget. Personskatter, ejendomsværdiskat, afgift af dødsboer og gaver, børnefamilieydelse, selskabsskatter, pensionsafkastskat, tinglysningsafgift, merværdiafgift, miljøafgifter, energiafgifter, afgifter vedrørende motorkøretøjer, punktafgifter, afgifter på spil, arbejdsmarkedsbidrag, told.
6. Socialudvalget. Social pension, social service, individuel boligstøtte og børnetilskud.
7. Sundhedsudvalget. Sundhed, sygdomme og forebyggelse, herunder sygehusvæsenet, sygesikring, den primære sundhedssektor, apoteksvirksomhed, lægemidler, medicinalpersoner, etik og forskning på sundhedsområdet samt foranstaltninger vedrørende alkohol- og narkotikamisbrug.
8. Trafikudvalget. Jernbaner, veje, godstransport, hyrekørsel, buskørsel, kollektiv trafik, faste forbindelser, færgefart, luftfart, havne, kystsikring samt meteorologi, postvæsen m.v.
9. Uddannelsesudvalget. Folkeskolen, gymnasieskoler, kursus til studentereksamen og højere forberedelseseksamen, folkeoplysning, folkehøjskoler, aftenskoler, ungdomsskoler, voksenuddannelse, seminarier, handelsskoler, tekniske skoler og teknika, uddannelsesstøtte, arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
10. Udenrigsudvalget. Udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske spørgsmål samt udviklingssamarbejde.
11. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevarer, landbrug, fiskeri, gartneri og havebrug, veterinærvæsen samt grundforbedring.
12. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Udlændingelovgivning, sager vedrørende flygtninge, indvandrere og etniske minoriteter, for så vidt angår ophold i Danmark, samt integrationslovgivningen.
13. Udvalget for Videnskab og Teknologi. Forskningspolitik, herunder kontaktorgan mellem Folketingets medlemmer og repræsentanter for den videnskabelige forskning, universitetslovsinstitutioner, forskeruddannelser, herunder Erhvervs-ph.d.-ordningen, informationsteknologi, herunder telesektoren samt teknologisk udvikling og innovation.