Bekendtgørelse om kapitaldækning

§ 4. Ved institutter forstås i denne bekendtgørelse de i § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed nævnte kreditinstitutter, de i § 5, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed nævnte investeringsselskaber og de i § 5, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed nævnte administrationsselskaber, som er meddelt tilladelse og undergivet tilsyn. Stk. 2. Ved en virksomheds arbejdende kapital forstås summen af indlån, udstedte obligationer m.v., efterstillet kapital og egenkapital. Stk. 3. Ved fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers faste omkostninger for-stås følgende poster fra resultatopgørelsen i bilag 3 til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.: Stk. 4. Ved eksponeringer forstås i denne bekendtgørelse aktiver og ikke-balanceførte poster. Stk. 5. Ved værdipapirfinansieringsinstrumenter forstås i denne bekendtgørelse salgs- og tilbage-købstransaktioner og købs- og tilbagesalgstransaktioner, margenlån samt transaktioner vedrørende udlån eller indlån af værdipapirer. Stk. 6. Ved margenlån forstås i denne bekendtgørelse transaktioner, hvori et kreditinstitut yder kredit i forbindelse med køb, salg, overførsel af eller handel med værdipapirer med sikkerhed i de pågældende værdipapirer. Margenlån omfatter ikke andre lån, som måtte være sikret ved sikkerhedsstillelse i form af værdipapirer. Stk. 7. Ved terminsforretninger forstås transaktioner, hvor en modpart forpligter sig til at levere et værdipapir eller et beløb i fremmed valuta til gengæld for kontanter eller andre finansielle instrumenter – eller omvendt – på et afviklings- eller leveringstidspunkt, der ved aftale er fast til mere end den korteste af markedsnormen for den pågældende transaktion og fem arbejdsdage efter den dag, hvor virksomheden har indgået transaktionen. Stk. 8. Ved securitiseringspositioner forstås i denne bekendtgørelse eksponeringer mod securitiseringer, jf. bilag 11. Kapitel 2 Tilstrækkelig kapital og solvensbehov

§ 5. Virksomhedens bestyrelse og direktion skal fastsætte virksomhedens tilstrækkelige basiskapital og individuelle solvensbehov (solvensbehovet). Ved opgørelsen skal virksomheden tage hensyn til de forhold, der er beskrevet i bilag 1. Stk. 2. Solvensbehovet opgøres som den procentdel, den tilstrækkelige basiskapital udgør af de risikovægtede poster. Stk. 3. Solvensbehov skal indberettes til Finanstilsynet. Endvidere skal virksomhederne indberette solvensbehovet opgjort uden hensyntagen til reglerne om, at solvensbehovet for pengeinstitutter og realkreditinstitutter ikke må være mindre end solvenskravet i § 124, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed og minimumskapitalkravet i § 124, stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, samt at solvensbehovet for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, jf. § 125, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed ikke må være mindre end solvenskravet i § 125, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, minimumskapitalkravet i § 125, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, i lov om finansiel virksomhed og kravet til basiskapitalen i § 125, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed. Kapitel 3 Afgrænsning af poster i og uden for handelsbeholdningen

§ 6. En virksomheds handelsbeholdning består af følgende poster, som virksomheden besidder med handelshensigt eller for at afdække andre elementer i handelsbeholdningen: Stk. 2. Positioner, der indehaves med en handelshensigt, er positioner, der indehaves med henblik på videresalg, og/eller som tages for at få fordel af faktiske eller kortsigtede forskelle mellem købs- og salgspriser eller af andre pris- eller renteændringer. Begrebet »positioner« omfatter positioner i værdipapirer og afledte finansielle instrumenter, som virksomheden har for egen regning, og positioner baseret på kundebetjening og market making. Stk. 3. Handelsbeholdningen omfatter bl.a. værdipapirer og afledte finansielle instrumenter, der indgår i puljeordninger, hvor hele det positive afkast af de omfattede værdipapirer og afledte finansielle instrumenter tilfalder kunderne, og hele det negative afkast af værdipapirer og afledte finansielle instrumenter bæres af kunderne. Puljeordningers beholdning af virksomhedens egne aktier og egne obligationer indgår i opgørelsen af markedsrisici til markedsværdi). Stk. 4. Forpligtelserne, der modsvarer aktiverne m.v. nævnt under stk. 3, indgår i handelsbeholdningen. Stk. 5. Handelsbeholdningen omfatter ikke indeksobligationer, præmieobligationer og pantebreve.

§ 8. Ved opgørelsen af risikovægtede poster for kreditrisiko skal virksomheden anvende standardmetoden for kreditrisiko, der fremgår af §§ 9-18, eller den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko, der fremgår af §§ 19-33, jf. dog § 70, stk. 3. Stk. 2. Ved poster med kreditrisiko forstås i denne bekendtgørelse eksponeringer uden for handelsbeholdningen, inklusive eksponeringer med modpartsrisiko uden for handelsbeholdningen, samt eksponeringer med modpartsrisiko inden for handelsbeholdningen. Standardmetoden for kreditrisiko

§ 10. Ved opgørelsen af de risikovægtede poster efter standardmetoden for kreditrisiko indgår eksponeringerne med deres værdi i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., jf. dog stk. 2-5 samt §§ 42-49. Et aktiv, der fratrækkes basiskapitalen, skal ikke risikovægtes. Stk. 2. En virksomhed, der anvender den udbyggede metode for finansielle sikkerheder, jf. bilag 7, pkt. 57-96, og som anvender en nettingaftale, der opfylder minimumskravene i bilag 10, pkt. 2-5, skal for værdipapirfinansieringsinstrumenter, der er omfattet af nettingaftalen, opgøre eksponeringens størrelse efter bestemmelserne i bilag 10, jf. dog § 43. Stk. 3. En virksomhed, der anvender den udbyggede metode for finansielle sikkerheder, jf. bilag 7, pkt. 57-96, og som har tilladelse til at anvende den interne modelmetode til beregning af eksponeringens størrelse under en nettingaftale, der opfylder minimumskravene i bilag 10, pkt. 2-5, skal for terminsforretninger, der er omfattet af nettingaftalen, opgøre eksponeringens størrelse efter bestemmelserne i bilag 10, pkt. 14-23, jf. dog § 44. Stk. 4. Bestemmelserne om tilladelse til anvendelse af den interne modelmetode til beregning af eksponeringens størrelse under nettingaftaler i henhold til stk. 2 og 3, fremgår af bilag 10, pkt. 14-23. Stk. 5. Ikke-balanceførte poster, der ikke er omfattet af stk. 2-4 eller §§ 42-49, indgår med den nominelle værdi med fradrag for hensættelser og opdeles i poster med fuld risiko, poster med mellemliggende risiko, poster med mellemliggende/lav risiko og poster med lav risiko efter bestemmelserne i bilag 4. Poster med fuld risiko indgår i opgørelsen af eksponeringens størrelse med 100 pct. af det nominelle beløb, poster med mellemliggende risiko indgår med 50 pct. af det nominelle beløb, poster med mellemliggende/lav risiko med 20 pct. af det nominelle beløb og poster med lav risiko med 0 pct.

§ 12. En virksomhed, der anvender standardmetoden for kreditrisiko, kan ved opgørelsen af de risikovægtede poster medregne effekten af garantier, kreditderivater og sikkerhedsstillelse samt netting af gensidige indlån og udlån efter bestemmelserne i bilag 7. Stk. 2. Effekten af garantier, kreditderivater og sikkerhedsstillelse samt netting af gensidige indlån og udlån i medfør af stk. 1 opgøres før anvendelse af vægtene for poster med mellemliggende risiko, poster med mellemliggende/lav risiko og poster med lav risiko i § 10, stk. 5.

§ 14. Kreditvurderinger fra eksportkreditagenturer, herunder landeklassifikationer udarbejdet af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), kan bruges til at opgøre risikovægtene for centralregeringer og centralbanker. Stk. 2. Anvendelse af kreditvurderinger fra eksterne eksportkreditagenturer skal opfylde samme kriterier som kreditvurderinger fra kreditvurderingsbureauerne ved fastlæggelse af risikovægte, jf.

§ 15. Hvis virksomheden anvender kreditvurderinger fra godkendte kreditvurderingsbureauer, skal den benytte kreditvurderinger, hvor de kreditvurderede enheder selv har anmodet om at blive kreditvurderet (solicited rating), jf. dog stk. 2. Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at virksomheder anvender kreditvurderinger, hvor de kreditvurderede enheder ikke selv har anmodet om at blive kreditvurderet (unsolicited ratings).

§ 16. En ekstern kreditvurdering kan kun benyttes til fastsættelse af en eksponerings risikovægt, hvis det kreditvurderingsbureau, der tilvejebringer den, er blevet godkendt til dette formål af Finanstilsynet. Stk. 2. Mindst et dansk kreditinstitut skal forvente at anvende kreditvurderingsbureauets kreditvurderinger til bestemmelse af eksponeringers risikovægte, før kreditvurderingsbureauet kan godkendes.

§ 17. Et kreditvurderingsbureau kan kun godkendes, hvis kreditvurderingsbureauets kreditvurderingsmetoder opfylder kravene til objektivitet, uafhængighed, løbende kontrol og gennemsigtighed, samt at kreditvurderingerne opfylder kravene til troværdighed og gennemsigtighed, jf. bilag 6. Stk. 2. Er et kreditvurderingsbureau blevet godkendt af kompetente myndigheder i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan Finanstilsynet godkende det pågældende kreditvurderingsbureau på grundlag af den vurdering, der er foretaget i det andet land.

§ 18. Under hensyntagen til de kriterier, der er fastsat i bilag 5, fastsætter Finanstilsynet, hvilke kreditkvalitetstrin kreditvurderinger fra et godkendt kreditvurderingsbureau kan indgå i. Stk. 2. Har de kompetente myndigheder i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, truffet bestemmelse i henhold til stk. 1, kan Finanstilsynet godkende brugen af disse kreditkvalitetstrin. Den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko (IRB-metoden)

§ 19. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at virksomheden i stedet for standardmetoden for kreditrisiko opgør de risikovægtede poster vedrørende henholdsvis kreditrisiko uden for handelsbeholdningen, positioner i aktier uden for handelsbeholdningen, andele i kollektive investeringsordninger uden for handelsbeholdningen og udvandingsrisici på erhvervede kundefordringer efter bestemmelserne i bilag 8, pkt. 3-112 (IRB-metoden), jf. dog § 70, stk. 11 og 13. Stk. 2. Der kræves særskilt tilladelse til hvert af de i § 1, stk. 1, nævnte virksomheder. Stk. 3. En ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal udformes efter bestemmelserne i bilag 21. Stk. 4. Hvis virksomheden indgår i en koncern, hvor modervirksomheden er et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab beliggende i Danmark, indsender modervirksomheden ansøgningen om tilladelse til Finanstilsynet efter bestemmelserne herfor i bilag 21. Hvis modervirksomheden er en finansielt holdingvirksomhed beliggende i Danmark, indsender alle virksomheder i fællesskab en ansøgning om tilladelse til Finanstilsynet. Hvis modervirksomheden er beliggende i et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og hvor proceduren i direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning), art. 129, stk. 2, finder anvendelse, følges de retningslinjer for ansøgning om godkendelse af IRB-metoden, som er fastsat af de kompetente myndigheder i det land, hvor modervirksomheden er beliggende. Stk. 5. En ansøgning om tilladelse til anvendelse af IRB-metoden skal omfatte samtlige eksponeringer i alle juridiske enheder, der indgår i koncernen, dog med de muligheder for midlertidige og permanente undtagelser, der fremgår af §§ 24-26.

§ 21. Hvis virksomheden indgår i en koncern, hvor modervirksomheden eller et eller flere dattervirksomheder er et kreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og hvor proceduren i direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning), art. 129, stk. 2, finder anvendelse, kan Finanstilsynet tillade anvendelse af IRB-metoden på vilkår aftalt med de kompetente myndigheder i det pågældende land, forudsat at bestemmelserne vedrørende virksomhedernes anvendelse af IRB-metoden som beskrevet i direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) er opfyldt.

§ 22. En virksomhed, der søger om tilladelse til at anvende IRB-metoden, skal dokumentere, at den for de relevante eksponeringskategorier har anvendt ratingsystemer, som i det væsentlige opfylder minimumskravene i bilag 8, pkt. 113-242, i en periode på mindst tre år forud for den påtænke anvendelse af IRB-metoden, jf. dog § 70, stk.14-16. Stk. 2. For at opnå godkendelse til anvendelse af IRB-metoden skal hovedparten af virksomhedens centrale forretningsområder, som ikke er omfattet af en tilladelse til permanent undtagelse, jf. § 26, være dækket af IRB-metoden på godkendelsestidspunktet.

§ 23. En virksomhed, der i forbindelse med anvendelse af IRB-metoden søger om tilladelse til at benytte egne estimater for tab ved misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer (CF) for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, skal dokumentere, at den har beregnet og anvendt egne estimater for LGD og CF på en måde, der i det væsentlige opfylder minimumskravene i bilag 8, pkt. 113-242, i en periode på mindst tre år forud for den påtænkte anvendelse af egne estimater for disse parametre for de relevante eksponeringskategorier, jf. dog § 70, stk. 15 og 16.

§ 24. Finanstilsynet kan tillade virksomheden at indføre IRB-metoden i virksomheden, virksomhedens modervirksomhed og deres dattervirksomheder efter en på forhånd aftalt udrulningsplan. En udrulningsplan kan omfatte en trinvis indførelse af IRB-metoden på følgende områder: Stk. 2. Trinvis indførelse i medfør af stk. 1, nr. 1-3, indebærer, at virksomheden midlertidigt anvender standardmetoden for kreditrisiko på de områder, der er omfattet af udrulningsplanen, jf. § 70, stk. 3. Stk. 3. Trinvis indførelse i medfør af stk. 1, nr. 4, indebærer, at virksomheden for de eksponeringskategorier og forretningsenheder, som er omfattet af udrulningsplanen for de respektive risikoparametre, anvender de i bilag 8, pkt. 60-70, fastsatte værdier for LGD eller de i § 27, stk. 8, nr. 1, fastsatte værdier for CF. Stk. 4. Virksomheden skal anvende egne beregninger af løbetiden (M) efter bestemmelserne i bilag 8, pkt. 61-67, for alle erhvervs-, institut- og statseksponeringer, såfremt virksomheden anvender egne estimater for LGD eller CF på nogle eksponeringskategorier inden for erhvervs-, institut- eller statseksponeringer. Stk. 5. Benytter virksomheden IRB-metoden for mindst én eksponeringskategori, skal virksomheden samtidig benytte IRB-metoden for aktieeksponeringskategorien, medmindre aktieeksponeringer undtages permanent i medfør af § 26, stk. 1, nr. 5-6.

§ 25. Den trinvise indførelse i medfør af § 24 skal ske inden for en rimelig tidsfrist, dog maksimalt tre år efter anvendelsen af IRB-metoden er påbegyndt, og på nærmere fastlagte betingelser, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Den samlede tidsplan og rækkefølgen for den trinvise indførelse skal, sammen med de betingelser, der knytter sig til den trinvise indførelse, fremgå af virksomhedens udrulningsplan. Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde tillade en længere tidsfrist end angivet i stk. 1 og kan tillade, at udrulningsplanen ændres i løbet af udrulningsperioden, hvis forretningsmæssige eller andre væsentlige forudsætninger ændrer sig.

§ 27. Ved opgørelsen af de risikovægtede poster i medfør af § 19 indgår eksponeringer med deres værdi før nedskrivning eller anden værdiregulering, jf. dog stk. 2-8 samt §§ 42-49. Dette gælder også aktiver erhvervet til en pris forskellig fra det skyldige beløb. Et aktiv, der fratrækkes basiskapitalen, skal ikke risikovægtes. Stk. 2. Eksponeringer, der er omfattet af lov nr. 454 af 10/06/2003 om realkreditlån og realkreditobligationer mv., indgår med dagsværdien af eksponeringen før nedskrivninger for kreditrisiko. Stk. 3. Eksponeringer i form af aktier uden for handelsbeholdningen indgår med den værdi, de opgøres til i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Stk. 4. Eksponeringer i form af aktiver uden modparter, som defineret i bilag 8, pkt. 24, indgår med den værdi, de opgøres til i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Stk. 5. Eksponeringer i relation til kreditrisiko på erhvervede fordringer opgøres til det udestående beløb fratrukket solvenskravet for udvandingsrisiko, jf. bilag 8, pkt. 106 og 107. Solvenskravet til udvandingsrisiko opgøres på grundlag af det udestående beløb uden anvendelse af bestemmelserne om risikoreduktion i bilag 9. Stk. 6. Eksponeringer i form af værdipapirer, der stilles til sikkerhed eller udlånes i forbindelse med værdipapirfinansieringsinstrumenter, indgår med den værdi, de opgøres til i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., jf. dog stk. 7 og § 43. Stk. 7.

§ 29. En virksomhed, der anvender IRB-metoden, og som ikke har tilladelse til at anvende egne estimater for tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer (CF) for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, kan ved opgørelsen af de risikovægtede poster og de forventede tab for disse eksponeringsklasser medregne effekten af garantier, kreditderivater og sikkerhedsstillelse samt netting af gensidige udlån og indlån efter bestemmelserne i bilag 9, jf. dog stk. 2. Stk. 2. En virksomhed, som har tilladelse til at anvende egne estimater for LGD og CF for erhvervs, institut- og statseksponeringer, er omfattet af bestemmelserne i bilag 9, pkt. 14-16, om betingelserne for at anvende risikovægtformlen for anerkendelse af »dobbelt misligholdelseseffekten« for garantier og kreditderivater i form af »total return swaps« og »credit default swaps«, jf. bilag 8, pkt. 80 og 81. Stk. 3. En virksomhed, der anvender IRB-metoden, og som anvender enten den enkle risikvægtmetode eller PD/LGD-metoden for aktier uden for handelsbeholdningen, kan medregne effekten af garantier og kreditderivater, der er opnået på disse aktieeksponeringer, i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 9. Stk. 4. Effekten af garantier, kreditderivater og sikkerhedsstillelse samt netting i medfør af stk. 1 og 2 opgøres før anvendelse af konverteringsfaktorerne (CF) i § 27, stk. 8.

§ 32. En virksomhed, der i forbindelse med anvendelse af IRB-metoden har tilladelse til at benytte egne estimater for tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer (CF) for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, kan ikke ophøre hermed og i stedet anvende de i bilag 8, pkt. 50-60, fastsatte værdier for LGD eller de i § 27, stk. 8, nr. 1, fastsatte værdier for CF, medmindre virksomheden opnår tilladelse dertil fra Finanstilsynet.

§ 36. Pengeinstitutter og forsikringsholdingselskaber kan opgøre de risikovægtede poster i handelsbeholdningen, der er omfattet af standardmetoden for positionsrisiko i handelsbeholdningen, efter bestemmelserne i kapitel 4 i stedet for efter bestemmelsen i § 35, såfremt nr. 1 eller nr. 2 er opfyldt: Stk. 2. Koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje dattervirksomheder, der er forsikringsselskaber, kan opgøre de risikovægtede poster i handelsbeholdningen efter bestemmelserne i kapitel 4 i stedet for efter bestemmelsen i § 35. Stk. 3. Finanstilsynet kan bestemme, at virksomheder omfattet af stk. 1, nr. 2, eller stk. 2, skal opgøre de risikovægtede poster i handelsbeholdningen efter bestemmelserne i bilag 12.

§ 37. Fondsmæglerselskaber, der er omfattet af § 9, stk. 8, sidste pkt., i lov om finansiel virksomhed, samt investeringsforvaltningsselskaber, der er omfattet af § 10, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, kan opgøre de risikovægtede poster i handelsbeholdningen, der er omfattet af standardmetoden for positionsrisiko i handelsbeholdningen, jf. § 35, efter bestemmelserne i kapitel 4 i stedet for efter bestemmelsen i § 35. Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at virksomheder omfattet af stk. 1 skal opgøre de risikovægtede poster for positionsrisiko i handelsbeholdningen, jf. § 35, efter bestemmelserne i bilag 12.

§ 40. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at virksomheden opgør de risikovægtede poster for markedsrisiko ved anvendelse af interne modeller (VaR-modeller) i overensstemmelse med bilag 15 i stedet for efter standardmetoderne i bilag 12, 13 og 14. Tilladelsen kan omfatte virksomhedens renterisiko uden for handelsbeholdningen. Stk. 2. En tilladelse kan omfatte anvendelse af interne modeller til beregning af samtlige positioner med markedsrisiko, jf. § 34, stk. 2, eller markedsrisiko for en delportefølje, således at virksomheden opgør de risikovægtede poster for markedsrisiko ved en kombination af interne modeller og standardmetoderne i bilag 12, 13 og 14. Stk. 3. Tilladelse kan kun gives, hvis virksomheden opfylder kravene i bilag 15. Stk. 4. Tilladelsen kan omfatte brugen af interne modeller til opgørelsen af de risikovægtede poster til specifik risiko for aktier og gældsinstrumenter, hvis virksomheden opfylder kravene hertil i bilag 15, pkt. 13-20. Stk. 5. For en virksomhed, der har tilladelse til at anvende interne modeller for specifik risiko i medfør af stk. 4, og som handler med positioner i securitiseringer, kan tilladelsen i medfør af stk. 4 omfatte muligheden for at benytte en lavere risikovægt end 1.250 pct. på positioner i securitiseringer, der i henhold til bilag 11 ville være omfattet af en risikovægt på 1.250 pct., hvis kravene hertil i bilag 15, pkt. 13-20, er opfyldt. Stk. 6. Tilladelsen i henhold til stk. 1 kan omfatte brugen af empiriske korrelationer inden for risikokategorierne og på tværs af risikokategorierne, hvis virksomhedens systemer til beregning og vurdering af korrelationer er velfungerende og gennemføres på betryggende vis.

§ 42. Virksomheden skal opgøre eksponeringens størrelse for afledte finansielle instrumenter, der er omfattet af bilag 17, samt for kreditderivater inden for handelsbeholdningen i overensstemmelse med enten markedsværdimetoden for modpartsrisiko, der fremgår af bilag 16, pkt. 8-16, standardmetoden for modpartsrisiko, der fremgår af bilag 16, pkt. 13-33, eller den interne modelmetode for modpartsrisiko, der fremgår af bilag 16, pkt. 34-77, jf. dog §§ 45 og 46. Stk. 2. Virksomheden kan benytte en kombination af markedsværdimetoden og standardmetoden for modpartsrisiko i det tilfælde, der er nævnt i bilag 16, pkt. 31. Stk. 3. Hvis virksomheden indgår i en koncern, kan den anvende en af metoderne nævnt i stk. 1, uanset hvilke metoder andre juridiske enheder i koncernen anvender.

§ 44. Virksomheden kan uafhængigt af den benyttede metode for opgørelse af eksponeringens størrelse for afledte finansielle instrumenter, der er omfattet af bilag 17, kreditderivater inden for handelsbeholdningen og værdipapirfinansieringsinstrumenter, opgøre eksponeringens størrelse for terminsforretninger i overensstemmelse med enten markedsværdimetoden for modpartsrisiko, standardmetoden for modpartsrisiko eller den interne modelmetode for modpartsrisiko i stedet for efter § 10, eller, hvor det er relevant, § 27, jf. dog § 46. Stk. 2. Uanset stk. 1 skal eksponeringens størrelse for valutaterminsforretninger altid opgøres i overensstemmelse med enten markedsværdimetoden for modpartsrisiko, standardmetoden for modpartsrisiko eller den interne modelmetode for modpartsrisiko.

§ 46. Eksponeringens størrelse fastsættes til nul for afledte finansielle instrumenter, værdipapirfinansieringsinstrumenter og terminsforretninger, der vedrører ikke-afviste kontrakter indgået med en central modpart, hvor alle deltagerne i den centrale modparts systemer dagligt stiller fuld sikkerhed for deres eksponeringer mod den centrale modpart. Eksponeringens værdi for andre eksponeringer mod en central modpart, der skyldes afledte finansielle instrumenter, værdipapirfinansieringsinstrumenter og terminsforretninger indgået med den centrale modpart, kan ligeledes sættes til nul. Stk. 2. Ved en central modpart forstås i denne bekendtgørelse en enhed, som retligt indtræder mellem modparterne i kontrakter, som handles på en eller flere finansielle markeder, ved at blive køber over for sælger og sælger over for køber.

§ 47. Eksponeringens størrelse for en given modpart opgøres i markedsværdimetoden for modpartsrisiko, standardmetoden for modpartsrisiko og den interne modelmetode for modpartsrisiko som summen af eksponeringens størrelse beregnet for hver nettinggruppe med den pågældende modpart. Stk. 2. Ved nettinggruppe forstås i denne bekendtgørelse en gruppe af transaktioner med en enkelt modpart, som er omfattet af et retsgyldigt bilateralt nettingsystem, for hvilket netting er anerkendt i henhold til bestemmelserne i bilag 16, pkt. 78-87. Enhver transaktion, som ikke er omfattet af et retsgyldigt bilateralt nettingsystem, som er anerkendt i henhold til bilag 16, pkt. 78-87, betragtes som sin egen nettinggruppe.

§ 48. Eksponeringens størrelse opgjort i henhold til §§ 42-47 indgår ved opgørelse af de risikovægtede poster for kreditrisiko efter bestemmelserne i kapitel 4. Stk. 2. En virksomhed, der anvender IRB-metoden for kreditrisiko, jf. §§ 19-33, kan opgøre de risikovægtede poster for eksponeringer, der vedrører terminsforretninger, efter standardmetoden for kreditrisiko, jf. §§ 9-18, uanset omfanget af sådanne forretninger.

§ 49. Anvendelse af den interne modelmetode for modpartsrisiko kræver Finanstilsynets tilladelse. Stk. 2. Tilladelse kan kun gives, hvis virksomheden opfylder kravene i bilag 16, pkt. 34-77. Stk. 3. Bestemmelserne om ansøgning om anvendelse af den interne modelmetode fremgår af bilag 23. Stk. 4. Hvis virksomheden indgår i en koncern, gælder § 19, stk. 2, 4 og 5, og § 21 tilsvarende for ansøgninger i medfør af stk. 1-3. Afviklingsrisiko (delivery versus payment)

§ 50. Såfremt et køb eller et salg af værdipapirer i handelsbeholdningen, herunder spotforretninger, terminsforretninger og andre forretninger med fysisk levering, ikke er afviklet senest ved begyndelsen af den femte arbejdsdag efter den aftalte afviklingsdag, indgår afviklingsrisikoen herpå, jf. stk. 2, med en vægt på 1.250 pct., indtil afvikling har fundet sted. Hvis afviklingsrisikoen på et værdipapir er nul eller negativ, indgår den ikke i beregningen af den samlede afviklingsrisiko. Stk. 2. Ved køb af værdipapirer beregnes afviklingsrisikoen som de pågældende værdipapirers markedsværdi på opgørelsesdagen minus den aftalte afviklingspris. Ved salg af værdipapirer beregnes afviklingsrisikoen som den aftalte afviklingspris minus de pågældende værdipapirers markedspris på opgørelsesdagen. Leveringsrisiko (free deliveries)

§ 51. Såfremt virksomheden har betalt for værdipapirer eller valuta i handelsbeholdningen før levering eller har leveret værdipapirer eller valuta i handelsbeholdningen, før den har modtaget betaling, indgår leveringsrisikoen med følgende vægte, jf. dog stk. 4: Stk. 2. Hvis virksomheden anvender IRB-metoden for kreditrisiko, jf. §§ 19-33, kan virksomheden ved opgørelsen af de risikovægtede poster i henhold til stk. 1, nr. 2, tildele en sandsynlighed for misligholdelse (PD) til modparter, som den ikke har eksponeringer mod uden for handelsbeholdningen, på baggrund af modpartens eksterne rating. Hvis virksomheden anvender IRB-metoden med egne estimater for LGD, kan virksomheden ved opgørelsen af de risikovægtede poster i henhold til stk. 1, nr. 2, tildele eksponeringen en LGD-værdi som fastsat i bilag 8, pkt. 53, såfremt virksomheden benytter LGD-værdier som fastsat i bilag 8, pkt. 53, for alle sådanne eksponeringer. Alternativt kan virksomheden opgøre de risikovægtede poster for eksponeringer efter stk. 1, nr. 2, efter standardmetoden for kreditrisiko, jf. §§ 9-18, såfremt den benytter denne metode for alle sådanne eksponeringer, eller anvende en risikovægt på 100 pct. for alle sådanne eksponeringer. Stk. 3. Hvis de udestående betalinger, værdipapirer og valutaer med leveringsrisiko efter stk. 1 ikke er af væsentligt omfang, kan virksomheden, uanset hvilken metode virksomheden anvender ved opgørelsen af de risikovægtede poster for kreditrisiko, anvende en risikovægt på 100 pct. for alle sådanne eksponeringer. Stk. 4. Hvis leveringsrisikoen efter stk. 1 er opstået som følge af et omfattende systemsvigt i et clearing- eller afviklingssystem, kan Finanstilsynet undtage fra kravene i stk. 1-3 frem til, at fejlen er udbedret. Hvis en modpart under sådanne forhold undlader at afvikle en handel, anses det ikke for en misligholdelse i medfør af § 52 og bilag 8, pkt. 31-36. Indberetning af modpartens misligholdelse

§ 52. Hvis virksomhedens modpart i en salgs- og tilbagekøbsforretning, en købs- og tilbagesalgsforretning eller i transaktioner vedrørende indlån og udlån af værdipapirer misligholder sine forpligtelser, skal virksomheden straks indberette dette til Finanstilsynet i overensstemmelse med artikel 35 i direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning). Kapitel 7 Operationel risiko

§ 53. Virksomheden skal opgøre de risikovægtede poster for operationel risiko i overensstemmelse med basisindikatormetoden, standardindikatormetoden eller den avancerede målemetode. Stk. 2. Ved operationel risiko forstås risikoen for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retlige risici.

§ 56. Virksomheden kan kun benytte en kombination af basisindikatormetoden og standardindikatormetoden i ekstraordinære situationer. Ved ekstraordinære situationer forstås sammenlægning med andre virksomheder og andre væsentlige udvidelser af forretningsområder, der kan nødvendiggøre en overgangsperiode vedrørende anvendelse af standardindikatormetoden. Stk. 2. Den kombinerede brug af basisindikatormetoden og standardindikatormetoden er betinget af, at virksomheden anvender standardindikatormetoden i henhold til en tidsplan, som er godkendt af Finanstilsynet.

§ 57. Virksomheden kan ansøge Finanstilsynet om tilladelse til at opgøre de risikovægtede poster for operationel risiko ved anvendelse af den avancerede målemetode (AMA-modeller) i bilag 19 i stedet for efter basisindikatormetoden eller standardindikatormetoden i bilag 18. Stk. 2. Tilladelse kan kun gives, hvis virksomheden opfylder kravene i bilag 19. Stk. 3. En tilladelse kan omfatte anvendelse af den avancerede målemetode (AMA-modeller) til opgørelse af de risikovægtede poster for samtlige virksomhedens operationelle risici eller i kombination med basisindikatormetoden eller standardindikatormetoden, når betingelserne herfor i bilag 19, pkt. 33 og 34, er opfyldt.

§ 60. Virksomheden skal offentliggøre de oplysninger, der fremgår af bilag 20, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. I koncerner, hvor en af de i § 1, stk. 1, nr. 1-4 eller 6, angivne virksomheder er en modervirksomhed, jf. § 1, stk. 1, nr. 7, skal denne modervirksomhed alene offentliggøre oplysninger om den finansielle situation for koncernen på et konsolideret grundlag. Delkoncerner, jf. § 1, stk. 1, nr. 8, skal ikke offentliggøre oplysninger på delkonsolideret niveau. Stk. 3. Hvis en af de i

§ 1. , stk. 1, nr. 1-4 eller 6, angivne virksomheder, der er en modervirksomhed, samtidig er en dattervirksomhed til en modervirksomhed, kan virksomheden undlade at offentliggøre oplysninger i henhold til stk. 1, hvis dens modervirksomhed er omfattet af lovgivningen i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og den pågældende modervirksomhed offentliggør oplysninger mindst svarende til oplysningspligten, jf. stk. 1, i den medlemsstat eller det land, hvor den pågældende modervirksomhed er hjemmehørende. Hvis dattervirksomhedens arbejdende kapital oversteg 25 mia. kr. ved udgangen af seneste regnskabsår, skal dattervirksomheden selvstændigt offentliggøre oplysninger i henhold til stk. 1 på et delkonsolideret grundlag. Stk. 4. En virksomhed, der er modervirksomhed og samtidig er dattervirksomhed til en modervirksomhed, der er omfattet af lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, (tredjelande), kan Finanstilsynet give tilladelse til at undlade at offentliggøre oplysninger, såfremt den pågældende modervirksomhed offentliggør oplysninger mindst svarende til oplysningerne i bilag 20.

§ 61. En eller flere af de i bilag 20 anførte oplysninger kan undlades offentliggjort, hvis den information, der formidles, ikke kan betragtes som væsentlig. Stk. 2. Oplysninger betragtes som væsentlige, hvis udeladelse eller fejlcitering af disse oplysninger kan påvirke vurderingen hos en bruger, der baserer sig på de pågældende oplysninger med henblik på at træffe økonomiske beslutninger. Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve, at virksomheden skal offentliggøre oplysninger, som virksomheden ikke betragter som væsentlige.

§ 62. Virksomheden kan undlade at offentliggøre en eller flere af de i bilag 20 anførte oplysninger, hvis den information, der formidles, må betragtes som fortrolig, eller hvis offentliggørelse af oplysningerne vil undergrave virksomhedens konkurrenceevne. Stk. 2. Oplysninger skal betragtes som fortrolige, hvis der foreligger betingelser vedrørende kundeforhold, der indebærer en fortrolighedsforpligtelse for virksomheden. Stk. 3. Virksomheden skal angive en begrundelse for manglende offentliggørelse af oplysningspligten i henhold til stk. 1. Desuden skal virksomheden offentliggøre mere generelle oplysninger om det forhold, der er undladt fra oplysningspligten.

§ 65. Virksomheden vælger selv medium for offentliggørelse. Offentliggørelse af oplysningerne skal fremgå af ét varigt medium. Stk. 2. Hvis der sker offentliggørelse af oplysningerne til opfyldelse af regnskabs-, børsnoterings- eller andre krav, anses oplysningspligten for overholdt herved. Oplysninger, som fremgår af årsrapporten, men som ikke er underlagt bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, skal tydeligt markeres i årsrapporten som værende ikke-reviderede oplysninger. Hvis oplysningerne ikke er indeholdt i årsrapporten, skal virksomheden i årsrapporten angive, hvor oplysningerne kan findes. Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve, at en virksomhed benytter et andet særligt medie for offentliggørelse af oplysninger end årsrapporten.

§ 67. Kapitaldækningsopgørelsen indberettes til Finanstilsynet på skemaerne CS 01-61 senest 20 arbejdsdage efter udløb af 1.-3. kvartal. Skemaerne CS 01-61 er tilgængelige på Finanstilsynets hjemmeside. For fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber omfattet af § 125, stk. 2, nr. 2-3, i lov om finansiel virksomhed skal kapitaldækningsopgørelsen for virksomheden indberettes senest 20 arbejdsdage efter udløbet af 1.-11. måned. Første indberetning skal dog først ske 20 arbejdsdage efter udløbet af juni 2007. Fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber omfattet af § 125, stk. 2, nr. 2-3, skal dog 20 arbejdsdage efter udløbet af 1.-5. måned i 2007 indberette skemaerne CS 01-04. Fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber omfattet af

§ 125. , stk. 2, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed skal ligeledes 20 arbejds-dage efter udløbet af 1. kvartal indberette skema CS 01-04. Indberetning af kapitaldæknings-opgørelsen for ultimo året skal ske senest 30 arbejdsdage efter årets udløb. Stk. 2. Koncerner, hvor modervirksomheden er en fondsmæglerholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 13, i lov om finansiel virksomhed, en investeringsforvaltningsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 14, i lov om finansiel virksomhed, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab, skal alene indberette kapitaldækningsopgørelsen efter udløbet af hver 6. måned. Stk.3. For koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje dattervirksomheder, der er forsikringsselskaber, er fristen for indberetningen for koncernen og den finansielle holdingvirksomhed udgangen af februar måned. Stk. 4. Kapitaldækningsopgørelsen skal være godkendt af virksomhedens direktion. Stk. 5. Indberetningen skal ske på maskinlæsbart varigt medium. Stk. 6. Koncernindberetninger fra virksomheder nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-4 og 6, skal udelukkende foretages på øverste koncernniveau, jf. dog stk. 7. Stk. 7. Finanstilsynet kan kræve indberetning af delkoncernopgørelser for andre delkoncerner end de i

§ 68. Pengeinstitutter, der ved seneste regnskabsårs udgang havde en arbejdende kapital på under 250 mio. kr., skal alene indberette kapitaldækningsopgørelsen ved udløbet af hvert halvår. Stk. 2. I koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje dattervirksomheder, der er forsikringsselskaber, skal der for koncernen og den finansielle holdingvirksomhed alene indberettes kapitaldækningsopgørelsen efter udløbet af et kalenderår. Stk. 3. For finansielle holdingvirksomheder omfattet af stk. 2 skal der, såfremt den finansielle hol-dingvirksomhed ikke har andre dattervirksomheder end helt ejede forsikringsselskaber, alene ske indberetning for den finansielle holdingvirksomhed, jf. § 177, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Stk. 4. Finanstilsynet kan dispensere fra indberetningskravene for modervirksomheder og koncerner omfattet af § 170, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Kapitel 10 Straffebestemmelser

§ 70. Bekendtgørelsen træder i kraft

1. januar 2007. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 9094 af
2. marts 2006 om kapitaldækning ophæves, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Virksomheden kan, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 527 af
3. juni 2006 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. og lov om gevinstopsparing frem til den 1. januar 2008, i stedet for standardmetoden for kreditrisiko uden for handelsbeholdningen, jf. §§ 9-18, opgøre de risikovægtede poster for kreditrisiko uden for handelsbeholdningen i overensstemmelse med kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 9094 om kapitaldækning af

marts 2006. En virksomhed, der vælger denne mulighed, skal indberette skema VS 05-12 fra bekendtgørelse nr. 9094 om kapitaldækning af

1. marts 2006. Stk. 4. Virksomheden skal senest den 1. marts 2007 meddele Finanstilsynet, om den anvender muligheden i stk. 3. Stk. 5. En virksomhed omfattet af stk. 3 skal i denne periode medregne poster med modpartsrisiko inden for handelsbeholdningen efter bestemmelsen i § 14 i bekendtgørelse nr. 9094 om kapitaldækning af

marts 2006. Stk. 6. En virksomhed omfattet af stk. 3 skal i denne periode medregne kreditderivater blandt poster under stregen med fuld risiko efter bestemmelserne i § 13, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 9094 om kapitaldækning af

1. marts 2006. Stk. 7. En virksomhed omfattet af stk. 3 skal i denne periode medregne ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger og køb af gældsinstrumenter på termin inden for handelsbeholdningen, ægte købs- og tilbagesalgsforretninger samt salg af gældsinstrumenter på termin inden for handelsbeholdningen samt transaktioner vedrørende udlån og indlån af værdipapirer inden for handelsbeholdningen efter bestemmelserne i § 32, stk. 1-6, i bekendtgørelse nr. 9094 om kapitaldækning af
2. marts 2006. For poster, der opfylder bestemmelsen i § 32, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 9094 om kapitaldækning af
3. marts 2006, skal den positive markedsværdi medregnes under poster med modpartsrisiko inden for handelsbeholdningen i VS 10-12 med henholdsvis vægt 0, 0,2, 0,5 eller 1 afhængig af modpartens vægt i henhold til § 12 i bekendtgørelse nr. 9094 om kapitaldækning af
4. marts

Stk. 8. En virksomhed omfattet af stk. 3 kan i denne periode undlade at opgøre de risikovægtede poster for operationel risiko, jf. dog stk. 9. Stk. 9. En virksomhed, der anvender IRB-metoden for kreditrisiko uden for handelsbeholdningen, men som efter bestemmelserne i stk. 3 opgør de risikovægtede poster for kreditrisiko uden for handelsbeholdningen i overensstemmelse med kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 9094 om kapitaldækning af 1. marts 2006 for eksponeringer omfattet af bestemmelserne i §§ 24-26, kan reducere opgørelsen af de risikovægtede poster til operationel risiko med en andel svarende til forholdet mellem værdien af eksponeringerne omfattet af bestemmelsen i stk. 3 og værdien af samtlige eksponeringer. Stk. 10. En virksomhed omfattet af stk. 3, og som anvender standardmetoderne for markedsrisiko, jf. §§ 35-39, skal opgøre de risikovægtede poster for specifik risiko på

gældsinstrumenter ved anvendelse af de kreditkvalitetstrin, der knytter sig til godkendte kreditvurderingsbureauers kreditvurderingsklasser i henhold til Finanstilsynets hjemmeside. Stk. 11. En virksomhed, der anvender IRB-metoden for kreditrisiko eller den avancerede målemetode for operationel risiko, skal, jf. § 4, stk. 3, i lov nr. 527 af 7. juni 2006 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. og lov om gevinstopsparing i 2007, 2008 og 2009 have en basiskapital, der udgør henholdsvis mindst 95 pct., mindst 90 pct. og mindst 80 pct. af solvenskravet opgjort i overensstemmelse med kapitel 2-4 i bekendtgørelse nr. 9094 om kapitaldækning af

1. marts 2006, jf. dog stk.

Stk. 12. Ved opgørelsen af kravet i medfør af stk. 11 kan Finanstilsynet tillade, at virksomheden anvender en enklere metode end den, der fremgår af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 9094 om kapitaldækning af 1. marts 2006, hvis virksomheden kan godtgøre, at det derved beregnede solvenskrav ikke vil være mindre end minimumssolvenskravet opgjort efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 9094 om kapitaldækning af

1. marts 2006. Stk. 13. Virksomheden kan tidligst anvende IRB-metoden med egne estimater for LGD og CF for erhvervs-, institut- og statseksponeringer eller den avancerede målemetode til operationel risiko fra

januar 2008. Stk. 14. Søger virksomheden om tilladelse til at påbegynde anvendelse af IRB-metoden i perioden fra

1. januar 2007 til og med
2. december 2007, nedsættes det i § 22 nævnte krav til anvendelsesperiodens længde til et år forud for den påtænkte anvendelse af IRB-metoden. Stk. 15. Søger virksomheden om tilladelse til at påbegynde anvendelse af IRB-metoden i perioden fra
3. januar 2008 til og med
4. december 2008, nedsættes det i § 22 nævnte krav til anvendelsesperiodens længde til to år forud for den påtænkte anvendelse af IRB-metoden. Stk. 16. Søger virksomheden om tilladelse til at påbegynde anvendelse af IRB-metoden i perioden fra
5. januar 2009 til og med
6. december 2009, og omfatter den påtænkte anvendelse af IRB-metoden ikke anvendelse af egne estimater for LGD og CF for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, nedsættes det i § 22 nævnte krav til anvendelsesperiodens længde til to år forud for den påtænkte anvendelse af IRB-metoden. Stk. 17. Oplysninger i henhold til § 60 skal første gang offentliggøres samtidig med offentliggørelse af årsrapporten for 2007, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Stk. 18. Uanset bilag 3, pkt. 18, kan hele eksponeringen med pant i de nævnte ejendomskategorier, givet lånet er ydet inden den 1. januar 2004, vægtes i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 3, pkt. 17, litra c og d, og med vægt 100 pct. for den del af eksponeringerne sikret med pant i fast ejendom, der ikke falder ind under bilag 3, pkt. 17, litra c og d. Stk. 19. Virksomheder, som anvender standardindikatormetoden for operationel risiko, jf. bilag 18,

pkt. 10-17, kan frem til 31. december 2012, hvis basisindikatoren for forretningsområdet »handel og salg« udgør mindst 50 pct. af summen af basisindikatorerne for alle forretningsområderne, anvende en procentsats på 15 pct. på forretningsområdet »handel og salg«. Stk. 20. Virksomheder, der anvender IRB-metoden for kreditrisiko, og som ikke har tilladelse til at anvende egne estimater for LGD for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, kan, uanset bestem-melsen i bilag 8, pkt. 53, litra d, indtil 31.december 2010 for dækkede obligationer, som defineret i bilag 3, pkt. 27, litra c, anvende en LGD på 11,25 pct., såfremt de dækkede obligationer opfylder enten nr. 1-3 eller nr. 4: Stk. 21. For virksomheder, der anvender IRB-metoden for kreditrisiko, skal den eksponeringsvæg-tede gennemsnitlige LGD af alle virksomhedens detaileksponeringer, hvor sikkerhed i fast ejendom medregnes ved opgørelsen af LGD, og som ikke er garanterede af en stat, frem til den 31. december 2010 være mindst 10 pct. uanset bestemmelsen i bilag 8, pkt. 57. Stk. 22. Den i bilag 9, pkt. 32, anførte værdi for LGD på 30 pct. for ikke-efterstillede eksponerin-ger gælder indtil 31. december 2012. Pr.

1. januar 2013 erstattes værdien for LGD på 30 pct. for ikke-efterstillede eksponeringer med en værdi for LGD på 35 pct. Stk. 23. Bilag 9, pkt. 51, gælder indtil den 31. december 2012. Finanstilsynet, den 22. december 2006 Henrik Bjerre-Nielsen /Thomas Kjøller Bilag 1 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Indholdsfortegnelse Pkt. Baggrund 1-4 Generelle forhold 5-13 Intern proces 14-18 Metoder 19-27 Forhold, der skal indgå ved vurdering af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehov Generelt 28-31 Indtjening 32-34 Vækst 35-37 Kreditrisici 38-45 Markedsrisici 46-53 Risikokoncentration 54-55 Koncernrisici 56 Likviditetsrisici 57 Operationelle risici 58 Kontrolrisici 59-68 Virksomhedens størrelse 69 Afviklingsrisici 70 Strategiske risici 71 Omdømmerisici 72 Renterisici uden for handelsbeholdningen 73-80 Eksterne risici 81 Andre forhold 82-83 Fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber 84-85 Revurdering og overvågning 86-88 Rapportering 89-96 Dokumentation 97-99 Baggrund 1. Reglerne om tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov findes i § 124, stk. 1 og stk. 4, og § 125, stk. 1 og stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, § 125, stk. 8: Finanstilsynet kan, jf. § 124, stk. 5, og § 125, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed, fastsætte et højere individuelt solvenskrav end det, der fremgår af § 124, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed. 2. Det fremgår af § 171, stk. 1, og § 172, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at reglerne også gælder på konsolideret basis. 3. Solvensbehovet måles i forhold til de risikovægtede poster, og det er derfor en procent, jf.

§ 124. , stk. 4, og § 125, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed. I beregningen af solvensbehovet kan der dog både indgå procentuelle beløb og faktiske kronebeløb. 4. Tilstrækkelig basiskapital er den kapital, der skal til for at dække solvensbehovet, jf. § 124, stk. 4, og § 125, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed. Den tilstrækkelige basiskapital opgøres som det beløb, der er passende til at dække virksomhedens risici, jf. § 124, stk. 1, og § 125, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Den tilstrækkelige basiskapital er således tælleren i brøken, når solvensbehovet beregnes. Generelle forhold 5. Bestyrelse og direktion er forpligtet til at sikre, at den pågældende virksomhed har en tilstrækkelig basiskapital og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring. Dette gælder for alle virksomheder, også selvom virksomheden samtidig indgår i en koncern. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at der lægges de samme principper til grund ved opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital for alle virksomheder i en koncern, hvis det kan dokumenteres, at det er relevant at anvende disse principper for alle virksomheder i koncernen. 6. Der skal ske en tilsvarende opgørelse på konsolideret basis. 7. Ved opgørelsen af en tilstrækkelig basiskapital skal virksomheden ikke alene se på nuværende risici, men også på fremtidige risici, samt muligheder for at fremskaffe kapital. 8. De overvejelser, som bestyrelsen og direktionen skal gøre sig i denne henseende, skal udmønte sig i et individuelt solvensbehov, jf. § 124, stk. 4, og § 125, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed. 9. Ved vurderingen af virksomhedens tilstrækkelige basiskapital skal bestyrelsen og direktionen alene tage hensyn til virksomhedens individuelle risikoprofil og de samfundsmæssige forhold, som virksomheden driver sine forretninger under. Det er ikke i sig selv afgørende, hvor store risici virksomheden har i forhold til andre virksomheder. En virksomhed kan således ikke undlade at afdække betydelige risici med kapital, fordi andre virksomheder har tilsvarende risici. 10. En tilstrækkelig basiskapital skal ikke alene ses på baggrund af de risici, som virksomheden er følsom overfor. Der skal tillige indgå en vurdering af den kapital, som virksomheden har til rådighed, uanset om det er egenkapital eller lånt kapital (hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital). Ved lånt kapital skal der ved vurderingen ligeledes indgå overvejelser om løbetiden herpå. 11. Ved vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital skal der tages hensyn til arten og størrelsen af virksomhedens forretninger, og hvor komplekse disse forretninger er. Det samme gælder omfanget af den proces, der ligger til grund for vurderingen. 12. Dertil kommer, at virksomheden skal have effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden er eller kan blive udsat for, samt hensigtsmæssige kontrolmekanismer, herunder en god administrativ og regnskabsmæssig praksis og fyldestgørende interne kontrolprocedurer. Det

er alle forhold, der også indgår i den generelle bestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 71. Opgørelse af den tilstrækkelige kapital skal således ses i sammenhæng med de generelle regler om risikostyring m.v. i § 71 i lov om finansiel virksomhed og de udstedte vejledninger herom. 13. Overvejelserne omkring en tilstrækkelig basiskapital skal være fremadrettede. Det betyder, at ændringer i virksomhedens strategi, forretningsplaner, samfundsmæssige forhold og andre forhold, der kan påvirke de forudsætninger og metoder, der hidtil er indgået i overvejelserne, skal give anledning til nye overvejelser om den tilstrækkelige. Det indebærer endvidere, at virksomheden ved opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital skal lægge vægt på de fremtidige forventninger og mindre på de historiske erfaringer. Intern proces 14. Bestyrelse og direktion skal sikre, at virksomheden har en tilstrækkelig basiskapital og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af en basiskapital af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække virksomhedens risici. 15. Bestyrelse og direktion har ansvaret for, at der tages stilling til, at virksomheden fastsætter den tilstrækkelige basiskapital, der danner grundlag for virksomhedens solvensbehov. 16. Bestyrelsen skal som minimum godkende de overordnede metoder, som virksomheden vil anvende. 17. Bestyrelse og direktion skal sikre sig, at beslutningerne om fastsættelse af den tilstrækkelige basiskapital er en integreret del af den overordnede ledelse af virksomheden. De skal i denne forbindelse sikre sig, at kapitalplanlægningen og de generelle principper og procedurer herfor er kommunikeret på relevant måde i virksomheden, således at ledelsen af de enheder, som kan træffe beslutninger, der kan påvirke størrelsen den tilstrækkelige basiskapital, har kendskab hertil. Bestyrelsen skal endvidere sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer til at foretage opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelsen. 18. Virksomheden skal have en særlig af bestyrelsen godkendt plan for fremskaffelse af kapital og en tidshorisont herfor. Planen skal omfatte generelle principper for kapitalplanlægning, og hvem der er ansvarlig for denne proces. Planen skal også tage stilling til, hvordan virksomheden forventer at kunne overholde kapitalkravet i fremtiden. Planen skal endvidere indeholde en overordnet nødplan for afvigelser i de fastsatte forventninger og tage stilling til, hvad der skal ske, hvis der indtræffer uventede begivenheder. Nødplanen kan f.eks. indeholde planer for fremskaffelse af ny kapital, begrænsning af aktivitetsområderne eller anvendelse af risikoreducerende metoder. Metoder 19. Den tilstrækkelige basiskapital skal opgøres på baggrund af virksomhedens risikoprofil. Det solvensbehov, der fastsættes, skal således være i overensstemmelse med virksomhedens risikoprofil og de samfundsmæssige forhold, som virksomheden

driver sine forretninger under. Virksomheden kan dog tage andre forhold i betragtning som f.eks. et ønske om at opnå en bestemt rating, virksomhedens omdømme i markedet og strategiske mål. Hvis disse forhold indgår i opgørelsen, skal virksomheden kunne dokumentere, hvordan disse forhold har påvirket opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital. Disse forhold kan ikke medføre, at virksomheden får et lavere solvensbehov, end en opgørelse baseret på grundlag af virksomhedens risikoprofil ville tilsige. 20. Ved opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital er der i vid udstrækning metodefrihed. Virksomheden kan tage udgangspunkt i mere eller mindre avancerede metoder. Der stilles ikke krav om, at opgørelsen skal foretages ved hjælp af avancerede økonomiske metoder. Det forventes dog, at metoderne vil være forholdsmæssigt mere avancerede i større virksomheder end i mindre. Det gælder særligt for de virksomheder, der ønsker at anvende interne metoder ved opgørelse af de risikovægtede poster. 21. Endvidere er det vigtigt, at bestyrelse og direktion forholder sig til, i hvilket omfang risici og potentielle risici skal være dækket af kapital. Nogle risici egner sig bedre til at blive afdækket ved bedre forretningsgange og bedre kontrol. 22. Metoderne kan tage udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct., hvor bestyrelse og direktion tager stilling til, hvilke risici der hermed er dækket, før de tager stilling til eventuelle reguleringer. 23. Andre metoder om økonomisk kapital, der f.eks. baserer sig på en matematisk/statistisk behandling af tabserfaringer, tager udgangspunkt i den kapital, der er nødvendig for at kunne klare uforudsete tab inden for en tidshorisont på typisk 1 år. Udgangspunktet for modeller baseret på økonomisk kapital er, uanset det lovfæstede minimumskrav på 8 pct., at beregne den kapital, der er nødvendig for, at indskydere m.fl. med en høj grad af sandsynlighed ikke vil lide tab. Der skal være foretaget den nødvendige validering af modellen. Virksomheden kan her tage udgangspunkt i de krav til validering, der gælder for IRB modeller, jf. bilag 8: Den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko (IRB-metoden), eller Value at Risk-modeller, jf. bilag 15: Interne modeller for markedsrisiko (VaR-modeller). 24. For de virksomheder, der ikke ønsker at udvikle en egentlig økonomisk kapitalmodel, vil det også være muligt at anvende mere simple modeller, der bygger på de samme tanker. Dette kan ske ved at tage udgangspunkt i det (negative) regnskabsresultat, som en stress-test af virksomhedens regnskab vil medføre. En stresstest er et forsøg på at stresse virksomheden ud fra en række forudsætninger. Valget af stress-niveau har indflydelse på den sandsynlighed, der er for, at indskyderne m.fl. ikke vil lide tab. Stresstesten måler, hvorledes den enkelte virksomhed reagerer overfor usandsynlige, men ikke helt utænkelige forhold. Det er op til den enkelte virksomhed at definere dette ud fra de risici, som virksomheden har. Som eksempler på hændelser, der kan

indgå, er store forøgelser af hensættelser og nedskrivninger, store renteændringer, store ændringer i aktiekurser, store ændringer i ejendomspriser og store ændringer i valutakurser. 25. Udover stress-testen vil det være nødvendigt at foretage reguleringer for forhold, der ikke er dækket af stress-testen. 26. Uanset, hvilken metode der anvendes, skal virksomheden løbende foretage stress-test, der er relevante for virksomheden, hvor de enkelte forudsætninger stresses. Ved vurderingen af, hvilke forhold der skal indgå i en sådan stress-test, skal virksomheden tage stilling til, hvilke ændringer i forudsætningerne der skal indgå i stress-testen. Ved fastsættelse heraf skal virksomheden tage hensyn til usandsynlige, men ikke helt utænkelige forhold. Virksomheden kan også tage hensyn til særlige forhold i de områder, som virksomheden driver sine aktiviteter i, herunder særligt hvor i konjunkturcyklen man befinder sig. Forhold som ny lovgivning, der påvirker virksomhedens forretningsområde og konkurrencesituationen, kan også indgå i disse overvejelser. Formålet med stress-testene er at bestemme, hvilke ændringer i forudsætningerne virksomheden kan overleve. Hvis virksomheden har opbygget sin model således, at stress-testen er en integreret del af modellen, der tager højde for de oven for nævnte forhold, skal virksomheden ikke foretage sig yderligere. 27. Uanset, hvilken metode der anvendes, skal bestyrelse og direktion vurdere, om metoden giver et fornuftigt resultat. Forhold der skal indgå ved vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet Generelt 28. Ved vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital skal alle væsentlige risici, som virksomheden er udsat for, indgå. Virksomheden skal derfor selv foretage en vurdering af, hvilke væsentlige risici virksomheden er udsat for. 29. Der er nogle risici, der kan være vanskelige at kvantificere. For sådanne risici kan virksomheden vælge at begrænse risiciene ved hjælp af foranstaltninger omfattet af lov om finansiel virksomhed § 71. Men en virksomhed kan ikke undlade at medtage væsentlige risici ved opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital blot fordi det er nødvendigt at skønne over den indflydelse, som risikoen har på den tilstrækkelige basiskapital. Det vil således på nogle områder være nødvendigt, at bestyrelsen og direktionen skønsmæssigt fastsætter, hvilket beløb/procent der skal afsættes til risici, der ikke kan kvantificeres specifikt. 30. Ved opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital kan der tages udgangspunkt i de enkelte forretningsområder. Forretningsområderne kan således vurderes hver for sig med henblik på omfanget (og dermed betydningen af området) samt en vurdering af, hvor risikabelt det enkelte forretningsområde er. Endvidere vil styringen og organiseringen af de enkelte forretningsområder kunne være af væsentlig betydning ved vurderingen. 31. Virksomhedens strategiske planer og, hvordan disse relaterer sig til de generelle økonomiske forhold skal indgå i overvejelserne om den tilstrækkelige basiskapital. Indtjening 32.

Virksomhedens evne til at opnå overskud vil naturligt indgå i virksomhedens vurdering af den tilstrækkelige basiskapital. Den forventede indtjening skal opgøres forsigtigt. Såfremt virksomheden har en høj indtjening, vil virksomheden alt andet lige lettere kunne absorbere fremtidige tab. Såfremt virksomheden har en lav indtjening, skal det overvejes, hvorvidt dette giver anledning til en forøgelse af den tilstrækkelige basiskapital. 33. Indtjeningens stabilitet vil også have indflydelse på, hvorledes virksomheden skal vurdere den tilstrækkelige basiskapital. Anvendelsen af simple følsomhedsanalyser (stress-test) kan bidrage til kvantificeringen af indtjeningens niveau og stabilitet. 34. Virksomhedens indtjeningsevne skal tillige vurderes i relation til virksomhedens udbyttepolitik samt muligheden for at fremskaffe kapital. Det skal i denne forbindelse tages i betragtning, at i en situation hvor virksomheden pga. tab har brug for yderligere kapital, vil det sandsynligvis være sværere at få tilført kapital, end det hidtil har været. Vækst 35. Den forventede fremtidige vækst skal indgå ved vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital. Virksomheden skal således vurdere, hvorvidt konsolideringen er tilsvarende voksende. Såfremt dette ikke er tilfældet, vil der ved opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital skulle tages højde for den forventede vækst, der ligger udover »normalkonsolideringen«, herunder muligheden for kapitalfremskaffelse. 36. Forøgelsen af de risikovægtede poster giver i sig selv et kapitalbehov. Endvidere vil det være naturligt at vurdere, hvorvidt der er en forøget risiko for, at der senere opstår tab som følge af omfanget af væksten. Vækst kan endvidere kræve kapital som følge af de direkte ressourcer (f.eks. nyansættelser m.v.), der er nødvendige for at frembringe væksten. Når dette vurderes, kan der dog også tages hensyn til den forøgede indtjening, som den forventede vækst tilvejebringer. 37. Historisk har det vist sig, at kraftig udlånsvækst kan være en indikation på, at virksomhederne har slækket på styringen af kvaliteten i udlånene. Det er derfor naturligt, at virksomheden øger den tilstrækkelige basiskapital, hvis instituttet har haft og fortsat forventer en høj udlånsvækst. Desuden vil udlånsvæksten i sig selv medføre et øget kapitalbehov. Virksomheden skal således overveje vækstforventningerne og eventuelt foretage et tillæg i den tilstrækkelige basiskapital alt efter vækstforventningens størrelse. Kreditrisici 38. Virksomhedens kreditrisici skal indgå i overvejelserne om den tilstrækkelige basiskapital. 39. I penge- og realkreditinstitutter vil kreditområdet som oftest være det væsentligste område. Til vurdering af dette område vil en overordnet vurdering af aktivernes kvalitet være afgørende. 40. Virksomhedens fokus ved vurderingen af boniteten skal være på den andel af engagementer, der udviser svaghedstegn. Særligt gælder det på risikobetonede udlån, kreditter og garantier, hvor der ikke er foretaget nedskrivninger eller hensættelser i

regnskabet, eller hvor der kun er foretaget delvise nedskrivninger eller hensættelser. Hvis kvaliteten af udlånene, kreditterne og garantierne er forringet eller vurderes at være på vej mod forringelse, skal der tages højde herfor ved opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital. 41. Såfremt virksomheden har interne rating- og scoresystemer eller lignede, vil disse kunne anvendes. Andre nøgletal vil også kunne anvendes til vurdering af boniteten af aktiver med kreditrisiko. Hvis virksomheden har en relativ stor portefølje med lille forventet tab, kan virksomheden overveje at foretage et mindre fradrag i den tilstrækkelige basiskapital for den del af porteføljen. Omvendt kan virksomheden overveje, hvorvidt den tilstrækkelige basiskapital skal øges for de svage engagementer, som der ikke er nedskrevet på. Tilsvarende vil det være naturligt at overveje, hvorvidt der skal afsættes ekstra kapital til de engagementer, som der er foretaget nedskrivninger på, men hvor en yderligere negativ udvikling kan medføre, at der skulle foretages yderligere nedskrivninger. 42. Anvender virksomheden en intern metode til rating af de kunder, som instituttet har udlån til, kan der ved opgørelsen af de kreditrisici, der er knyttet til kunderne, ske en undervurdering af risikoen, hvis den pågældende rating er baseret på en kort tidshorisont. Et sådant forhold skal instituttet tage højde for ved vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital. Der skal således tages hensyn til de procykliske effekter af solvenskravet for virksomheder, der anvender en intern metode for opgørelse af kreditrisici. 43. Derudover kan der være såkaldte restrisici, der ikke er dækket af metoden. Ved restrisici forstås risici for tab som følge af, at sikkerheder og andre former for afdækning viser sig at være mindre effektive end forventet. Det kan skyldes juridiske risici, eller at det aktiv eller instrument, der anvendes til kreditreduktion, ikke er likvidt. 44. Virksomheder, der anvender en intern metode til opgørelse af kreditrisikoen, skal regelmæssigt gennemføre stress-test af kreditrisikoen med henblik på at vurdere, hvordan specifikke forhold påvirker virksomhedens samlede solvensdækning af kreditrisikoen. Den anvendte test skal vælges af virksomheden. Den anvendte test skal være meningsfuld og forholdsvis forsigtig og skal som minimum omfatte effekterne af milde recessionsscenarier. Virksomheden skal analysere migrationen mellem ratingklasser som følge af stress-test scenarierne. De porteføljer, som udsættes for stress-test, skal samlet udgøre langt størstedelen af virksomhedens samlede portefølje. 45. Anvender virksomheden metoden i bilag 8, pkt. 80-81 vedrørende anerkendelse af »dobbelt misligholdelses effekten« for garantier, skal den som led i dens stress-test undersøge virkningen af en forringelse i den kreditkvalitet, som tillægges udbydere af kreditrisikoafdækning, herunder navnlig vurdere effekten af, at udbydere af kreditrisikoafdækning ikke længere overholder kriterierne for at kunne anerkendes som udbydere af kreditrisikoafdækning i relation til

metoden. Markedsrisici 46. For så vidt angår markedsrisici skal omfanget af området vurderes, forstået som hvilke produkttyper m.v. virksomheden er engageret i. Derudover skal der ske en vurdering af de risici, der er tilknyttet de enkelte aktiver, passiver og ikke-balanceførte poster. 47. Poster med markedsrisici skal vurderes med henblik på specielt aktie-, rente- og valutarisici. 48. Der skal tages stilling til, i hvilket omfang den anlagte politik stemmer overens med, at der er den tilstrækkelige kapital til at tage højde for eventuelle fremtidige risici. F.eks. vil det for næsten alle pengeinstitutter være relevant at inddrage renterisikoens størrelse, da der ved store renteændringer er risiko for, at de risikovægtede posters krav til kapital ikke er store nok. Specielt for gruppe 4-institutter, der ikke opgør de risikovægtede poster inden for handelsbeholdningen, vil renterisikoens størrelse være relevant. 49. Endvidere kan det for alle virksomheder være relevant at vurdere omfanget af de særlige risici på området, herunder placeringer i obligationer med konverteringsrisiko eller andre optionselementer. Ved større renteændringer kan disse særlige risici være store. 50. Virksomhederne har ofte også en del af deres fondsbeholdning placeret i aktier. I relation til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital er det derfor også relevant at se på dette risikoområde. Aktierisikoen kan f.eks. opgøres som den procentvise andel, som aktiebeholdningen udgør af egenkapitalen. Aktierisikoen relaterer sig typisk til beholdningen af aktier, der er købt i forbindelse med likviditetsdisponeringen. 51. I lighed med renterisiko er det for de mindste pengeinstitutter (gruppe 4 pengeinstitutter) særligt relevant at inddrage størrelsen af aktierisiko ved vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital, idet positionsrisikoen for aktier som følge af behandlingen uden for handelsbeholdningen kapitaldækkes med lavere vægte end for pengeinstitutter i gruppe 1-3. 52. Virksomhedernes valutarisici skal indgå i vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital. Risikoen på valuta kan måles ved valutaindikator 1. Denne beregnes som den største af summen af alle de korte valutapositioner og summen af alle de lange valutapositioner. Indikatoren udtrykker derved et forenklet mål for pengeinstituttets positioner i fremmed valuta. 53. En virksomhed, der anvender en intern model for markedsrisiko (VaR-model), skal medregne effekten af risici, der ikke omfattes af den interne model, ved vurderingen af solvensbehovet. Hvis modellen anvendes til at beregne risikovægtede poster for specifik risiko skal virksomheden sikre, at effekten ved uforudsete begivenheder (event risk), der ikke indgår i VaR-tallet, fordi det ligger uden for en 10-dages holdeperiode og 99 pct. konfidensintervallet (dvs. en begivenhed med lille sandsynlighed og alvorlige følger), medregnes ved vurderingen af solvensbehovet. Risikokoncentration 54. Ved vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital skal der tages stilling til koncentrationen

af de risici, som virksomheden har påtaget sig og forventer at påtage sig i fremtiden. Vedrørende vurdering af, hvordan risikokoncentration indgår ved opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital, kan der anlægges en skønsmæssig vurdering. Det er således ikke et krav, at der foretages præcise beregninger af risikoen. Følsomhedsanalyser/simple stress-test skal indgå i vurderingen af disse risici. Omfanget heraf skal være proportionalt med virksomhedens størrelse og de koncentrationsrisici, som virksomheden har. 55. Eksempler på risikokoncentration:

• Hvis et penge- eller realkreditinstituttet har mange store engagementer, vil denne koncentration i sig selv - uanset engagementernes kvalitet i øvrigt - give anledning til overvejelser om, hvorvidt koncentrationen kræver ekstra kapital. Omvendt kan en stor spredning i engagementerne give anledning til overvejelser om, hvorvidt virksomheden kan reducere den tilstrækkelige basiskapital.
• Hvis penge- eller realkreditinstituttet har en stor del af sine udlånsengagementer koncentreret i et mindre eller lille geografisk område, er der tale om en geografisk risikokoncentration. En sådan koncentration skal give anledning til overvejelser om, hvorvidt koncentrationen forøger kravet til den tilstrækkelige basiskapital.
• Koncentration af risiko på henholdsvis udlån til private og udlån til erhverv skal endvidere overvejes i penge- og realkreditinstituttet. Historisk har de største tab været at finde på erhvervskunder. Hvis virksomheden har en relativ stor koncentration på erhvervssegmentet, skal bestyrelse og direktion overveje, hvorvidt en sådan risikokoncentration giver anledning til en forøgelse af den tilstrækkelige basiskapital. En lav andel af erhvervskunder kan ligeledes give anledning til at foretage et fradrag i den tilstrækkelige basiskapital.
• For mange lån og kreditter er der stillet sikkerheder. Såfremt sikkerhederne i udpræget grad er koncentreret på enkelte typer, skal det give virksomheden anledning til overvejelser om, hvorvidt sikkerhedernes koncentration (uanset disses værdi i øvrigt) er en risikokoncentration, der skal tages stilling til. I vurderingen skal indgå, hvor svingende priserne på sikkerhederne er. Er det virksomhedens politik at basere en stor del af udlånene på f.eks. pant i erhvervsejendomme eller aktier og lignende, kan der være tale om, at virksomheden har en stor koncentration på en enkelt sikkerhedstype. Koncentrationen af sikkerhederne skal være væsentlig, før virksomheden skal overveje at foretage tillæg til den tilstrækkelige basiskapital.
• Koncentration af udlån til risikofyldte brancher skal indgå i vurderingen af den tistrækkelige basiskapital. Hvorvidt en branche er risikofyldt vil skulle underkastes en fortløbende vurdering. Risikoprofilen for de enkelte brancher vil kunne ændre sig over tiden. Endvidere er de enkelte branchers konjunkturfølsomhed et væsentligt element. Desuden skal virksomheden vurdere, om der skal afsættes yderligere kapital til at modstå tab som følge af »boble-dannelser«.

• Koncentrationen af markedsrisici er endvidere relevant at overveje ved opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital. Hvis f.eks. fondspolitikken er relativt enstrenget, kan det give anledning til overvejelser, om en sådan risikokoncentration skal medføre en forøgelse af den tilstrækkelige basiskapital. Endvidere kan det være relevant at vurdere, om aktieporteføljen er koncentreret i få selskaber eller brancher, herunder om de pågældende selskaber eller brancher er særligt risikofyldte. Det kan være relevant at vurdere, om valutarisikoen er koncentreret i få og eventuelt særligt risikofyldte valutaer. En særlig høj koncentration af valutarisiko må antages at være omfattet af virksomhedens vurdering af risikokoncentration. Koncernrisici 56. Der skal tages højde for de risici, der er forbundet med, at virksomheden ejer en eller flere dattervirksomheder. Det gælder særligt for de dattervirksomheder, som ikke indgår i den konsoliderede opgørelse efter lov om finansiel virksomhed §§ 171 og 172, herunder særligt forsikringsselskaber. Den vægt, der skal lægges på dattervirksomheder, afhænger af antallet og størrelsen af dattervirksomhederne. Såfremt dattervirksomhederne udgør en væsentlig risikofaktor, skal der tages højde herfor. Likviditetsrisici 57. Virksomheden skal overveje, om likviditetsrisici skal indgå ved opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital. Ved likviditetsrisici forstås risici som følge af tidsmæssige forskelle mellem indgående og udgående pengestrømme. Disse risici vil dog ofte kunne afdækkes ved andre foranstaltninger end at øge kapitalen. En lille kapital kan dog vanskeliggøre mulighederne for at låne penge på pengemarkedet. Operationelle risici 58. Virksomheden skal overveje, om der er sat tilstrækkelig kapital af til at dække operationelle risici. Hvorledes virksomheden vil afsætte kapital ved opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital til dækning af operationelle risici, må bero på en konkret vurdering i den enkelte virksomhed. Det skal særligt overvejes, om den kapital, der er afsat som følge af reglerne i bekendtgørelsens kapitel 7 og bilag 18 og 19 er tilstrækkelig til at dække de operationelle risici. Kontrolrisici 59. Kontrolmiljøet er en samlebetegnelse for de ressourcer, virksomheden anvender til at minimere de risici, der er ved at udøve finansiel virksomhed. Virksomheden skal foretage en kvalitativ vurdering af sit kontrolmiljø. 60. Kontrolmiljøet vil naturligt variere fra virksomhed til virksomhed. Kontrolmiljøets kvalitet er resultatet af aktive ledelsesvalg. Ved bestyrelsens og direktionens accept af, at der kan opstå tab som følge af mere eller mindre begrænsede styrings- og kontrolværktøjer, skal det overvejes, om der er afsat den fornødne kapital til at modstå disse potentielle tab. 61. Ledelsen af virksomheden er afgørende for virksomhedens fremtidige ageren. Ved vurdering af den tilstrækkelige basiskapital vil det være naturligt, at bestyrelsen og direktionen vurderer samspillet mellem bestyrelse, direktion og andre

ledelsesniveauer, herunder den generelle organisering af virksomheden. Hvis virksomheden ikke besidder tilstrækkelig viden og ekspertise på udvalgte risikoområder, vil dette give baggrund for en forøgelse af den tilstrækkelige basiskapital. 62. Endvidere vil der kunne lægges vægt på ledelsens evner og overblik, den faglige viden i organisationen, afhængighed af nøglepersoner, omfanget af instrukser og skriftlige forretningsgange, omfanget af risikostyring, funktionsadskillelse, interne kontroller og uafhængig rapportering m.v. 63. Såfremt skriftlige forretningsgange, funktionsadskillelse, interne kontroller og ledelsesrapportering om virksomhedens risici ikke anvendes aktivt som led i risikostyringen, vil det skulle overvejes, om det skal give et tillæg til den tilstrækkelige basiskapital. 64. Det skal vurderes, hvorledes kreditområdet er styret. Såfremt det er virksomhedens kreditmæssige forretningsprofil, at der ikke sker en tæt løbende overvågning af engagementerne, skal det vurderes, hvorvidt der er afsat tilstrækkelig kapital ved opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital. 65. Ved vurderingen skal der tillige tages stilling til, hvorledes markedsrisiciene styres i virksomheden. Såfremt bestyrelse og direktion har valgt, at der ikke afsættes ressourcer til en tæt og løbende opfølgning på virksomhedens markedsrisici, skal bestyrelse og direktion vurdere, hvorvidt der er afsat tilstrækkelig kapital hertil. 66. En komplet udbygget organisation, hvor risikostyringen understøttes af forretningsgange, funktionsadskillelse, interne kontroller, ledelsesrapportering m.v., vil ikke give anledning til, at virksomheden kan foretage fradrag i den tilstrækkelige basiskapital. En mindre udbygget organisation, hvor der alt andet lige er større risiko for, at der opstår fejl m.v., bør give anledning til at overveje at forøge den tilstrækkelige basiskapital. 67. Mindre virksomheder vil oftest i begrænset omfang have en omfattende og specialiseret organisation, der kan afbøde potentielle tab som følge af operationelle og ledelsesmæssige risici. De mindre virksomheder bør naturligvis sammenholde behovet for en omfattende og specialiseret organisation med de typer af forretninger, som virksomheden udøver. 68. Det må antages, at solvensbehovet i nogle af de mindste virksomheder vil være større end i øvrige virksomheder, som følge af en mindre udbygget organisation. Det skal dog tilføjes, at der altid skal foretages en individuel vurdering, hvor kompleksiteten af virksomhedens forretninger indgår som et naturligt element. Virksomhedens størrelse 69. Det skal vurderes, om virksomhedens kompleksitet og størrelse i sig selv nødvendiggør overvejelser om korrektion af den tilstrækkelige basiskapital, bl.a. henset til de ressourcer, som virksomheden råder over. I disse overvejelser bør det indgå, om virksomheden på anden måde har søgt at dække disse risici, f.eks. ved styrkelse af eller tillæg for kontrolmiljøet eller tillæg for en eventuel forøget risikokoncentration. Afviklingsrisici 70.

Virksomheder, der har store afviklingsrisici, skal overveje, hvordan dette skal indgå i den tilstrækkelige basiskapital. Ved afviklingsrisici forstås risikoen for, at virksomheden afleverer et solgt aktiv eller penge til modparten uden samtidigt at modtage penge eller det købte aktiv som forventet. Strategiske risici 71. Virksomheden skal overveje de strategiske risici, som virksomheden har. Ved strategiske risici forstås risici, der kan påvirke indtjeningen eller kapitalen som følge af ændringer i konkurrencesituationen, forkerte beslutninger, utilstrækkelig gennemførelse af vedtagne beslutninger eller manglende evne til at tilpasse sig konkurrencesituationen. Omdømmerisici 72. Virksomheden skal overveje om, der skal afsættes kapital til dækning af omdømmerisici. Ved omdømmerisici forstås risikoen for tab af indtjening og kapital som følge af virksomhedens dårlige omdømme blandt kunder, investorer, leverandører og offentlige myndigheder. Renterisici uden for handelsbeholdningen 73. Virksomheden skal særligt tage højde for renterisiko på poster uden for handelsbeholdningen. 74. Renterisikoen er risikoen for, at virksomheden påføres tab som følge af ændringer i renten. Renterisiko for poster uden for handelsbeholdningen er, modsat renterisiko for poster inden for handelsbeholdningen, ikke omfattet i beregningerne af de risikovægtede poster og opgørelsen af solvenskravet. 75. Virksomheden skal eksplicit og specifikt opgøre renterisiko på poster uden for handelsbeholdningen, medmindre det kan påvises, at renterisikoen er beskeden og ubetydelig. Virksomheden skal sammenligne resultatet af risikoopgørelsen med virksomhedens faktiske kapitalgrundlag. 76. Virksomheden skal være særligt opmærksom, hvis virksomhedens risikoopgørelse viser, at virksomhedens basiskapital ændrer sig 10 pct., hvis et standard rentechok indtræffer. 77. Renterisikoen kan opgøres ud fra mange forskellige metoder. 78. Opgørelsen kan tage udgangspunkt i de standardmetoder, der anvendes til at opgøre renterisikoen, baseret på positioner såvel inden for som uden for handelsbeholdningen, jf. bilag 3 til Finanstilsynets vejledning til indberetning af oplysninger fra finansielle rapporter m.v. for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Denne opgørelse tager udgangspunkt i, at renterisiko beregnes for en generel renteændring på 1 procentpoint. Specielt for gruppe 4-pengeinstitutter, der ikke rapporterer regelmæssigt om denne risikoopgørelse til Finanstilsynet, er det et krav, at virksomheden skal være i stand til at foretage beregningerne på Finanstilsynets anmodning. 79. Opgørelsen kan også tage udgangspunkt i en anden metode. I tilfælde af at virksomheden anvender en anden metode til opgørelse af renterisiko uden for handelsbeholdningen, skal metoden opfylde en række kvalitative krav; metoden skal være skriftligt dokumenteret, metoden skal danne grundlag for rapportering af risici til virksomhedens ledelse, metoden skal kunne beregne risikoen med rimelig nøjagtighed, metoden skal være omfattet af uafhængig kontrol. Endvidere skal

metoden opfylde en række kvantitative kriterier; den forudsatte renteændring skal være ækvivalent med en fordelings 1. og 99. percentil af daglige observerede renteændringer, hvor ihændehaverperioden svarer til 10 dage (perioden skal overvejes) baseret på en effektiv observationsperiode på mindst 5 år. 80. Det forventes, at større virksomheder eller mere komplekse virksomheder supplerer standardopgørelsen med andre risikoopgørelser af renterisikoen på poster uden for handelsbeholdningen, hvor disse eksempelvis tager hensyn til ændringer i rentestrukturen, ændringer i rentespændet mellem forskellige rentemarkeder og andre ændringer i forudsætninger (f. eks. om forbrugeradfærd). Eksterne risici 81. Virksomheden skal vurdere om, der er udefra kommende faktorer, som kan påvirke den tilstrækkelige basiskapital. Dette kan f.eks. være risici, der opstår som følge af ændringer i lovgivningen eller de økonomiske og forretningsmæssige betingelser, og som ikke er dækket af de ovennævnte risici. Andre forhold 82. Der kan være andre krav i loven, som kan have indvirkning på bestyrelsen og direktionens vurdering af den tilstrækkelige basiskapital. Et eksempel er § 145 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter virksomhedens største engagement maksimalt må udgøre 25 pct. af basiskapitalen. Her må bestyrelsen og direktionen vurdere, hvilken indvirkning de største engagementer har på den tilstrækkelige basiskapital. Såfremt virksomheden har kapitalandele i andre virksomheder, jf. § 146 i lov om finansiel virksomhed, skal en sådan beholdning ligeledes indgå i overvejelserne. Har virksomheden fast ejendom samt kapitalandele i ejendomsselskaber, skal, jf.

§ 147i. lov om finansiel virksomhed ligeledes indgå i overvejelserne, hvis virksomheden ønsker at opretholde denne eksponering. 83. Hvorvidt andre lovkrav skal være afgørende for bestyrelsens og direktionens vurdering af størrelsen af den tilstrækkelige basiskapital vil bero på en konkret vurdering af, om der er tale om en investering, som virksomheden ønsker at beholde, og om instituttet er i stand til at afhænde investeringen. F.eks. vil et pengeinstituts engagement med et andet kreditinstitut normalt ikke påvirke den tilstrækkelige basiskapital, da det vil være problemfrit at flytte engagementet. Fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber 84. Fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber må ikke foretage udlån, og de selskaber, der ikke kan handle for egen regning, har begrænsede muligheder for at placere selskabets midler. For disse selskaber vil specielt de operationelle risici være afgørende, når selskabet skal opgøre den tilstrækkelige basiskapital. 85. For fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber vil minimumskapitalkravene oftest have størst betydning. Dette har følgende implikationer:

• Solvensbehovet i fondsmæglerselskaber, der ønsker at blive medlem af en fondsbørs, en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling, eller ønsker at udføre en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 2, 4 og 5, og afsnit B, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed nævnte tjenesteydelser, skal minimum udgøre 1 mio. EUR.
• Solvensbehovet i investeringsforvaltningsselskaber, der ønsker at blive medlem af en fondsbørs, eller som ønsker at opbevare og forvalte de i bilag 5, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter, herunder at blive medlem af en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling, skal minimum udgøre minimumskapitalkravet opgjort efter § 125, stk. 2 nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, i procent af de risikovægtede poster.
• Solvensbehovet for andre fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber skal minimum udgøre minimumskapitalkravet opgjort efter § 125, stk. 2, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, i procent af de risikovægtede poster.
• Solvensbehovet i fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber skal minimum udgøre en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger, jf. § 125, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, i procent af de risikovægtede poster. Revurdering og overvågning 86. Opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital skal revurderes så ofte, som det er nødvendigt for at sikre, at alle risici er dækket tilstrækkeligt, og at den tilstrækkelige basiskapital er udtryk for den aktuelle risikoprofil. Alle ændringer i virksomhedens strategi, forretningsområder, de økonomiske eller forretningsmæssige betingelser eller andre forhold, der har en betydelig indflydelse på de forudsætninger eller metoder, der er lagt til grund for opgørelsen af den tilstrækkelige kapital, skal medføre tilpasninger i den tilstrækkelige

kapital. Hvis virksomheden får eller påtager sig nye risici, skal disse identificeres og indgå i opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital. 87. Revurdering skal altid finde sted mindst en gang årligt. 88. Opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital skal gøres til genstand for en uafhængig vurdering. Den enhed, der foretager vurderingen, må ikke deltage i den løbende forretningsmæssige drift af virksomheden. Resultatet af vurderingen skal rapporteres til bestyrelsen. I virksomheder, der ikke har tilladelse til at anvende den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko eller interne modeller for markedsrisiko, kan den kontrol, som bestyrelsen foretager anses for at opfylde kravet til uafhængig vurdering. Rapportering 89. Bestyrelsen skal orienteres om virksomhedens opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet i samme omfang, som bestyrelsen orienteres om overholdelsen af solvenskravet. Det fremgår videre af § 75, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at: »Hvis et medlem af en finansiel virksomheds bestyrelse eller direktion, den eksterne revision eller den ansvarshavende aktuar må formode, at den finansielle virksomhed ikke opfylder kapitalkravet efter lov om finansiel virksomhed §§ 124-126 eller solvensbehovet efter § 124, stk. 4, og § 125, stk. 7, skal den pågældende straks meddele dette til Finanstilsynet.« 90. Det fremgår af § 75, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at: »Den finansielle virksomhed skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for den finansielle virksomheds fortsatte drift.« 91. Personkredsen omfattet af bestemmelsen har en pligt til straks at meddele Finanstilsynet, hvis virksomhedens solvensprocent kommer under solvensbehovet. Meddelelsespligten adskiller sig på den måde ikke fra meddelelsespligten, hvis solvensprocenten kommer under 8 pct.-kravet eller et højere solvenskrav fastsat af Finanstilsynet. 92. Den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet skal løbende opgøres af den enkelte virksomhed, men indberettes alene til Finanstilsynet med jævnlige intervaller, jf. bekendtgørelsens § 5. Ændringer i solvensbehovet, som en virksomhed beslutter, skal som udgangspunkt ikke indberettes til Finanstilsynet. 93. Hvis de forhold, der giver anledning til ændringen af solvensbehovet, er af en sådan karakter, at der skal ske indberetning efter § 75, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal de nævnte forhold naturligvis indberettes. Virksomheden skal samtidig indberette det forøgede solvensbehov. 94. Kravet om straks at give meddelelse, jf. § 75, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, gælder således kun, hvis solvensprocenten kommer under det af virksomheden opgjorte solvensbehov eller solvenskravet. 95. Hvis virksomhedens renterisici uden for handelsbeholdningen overstiger grænsen i pkt. 76, skal der altid foretages indberetning til Finanstilsynet i overensstemmelse med § 75, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. 96. Der er ikke krav om, at virksomheden skal offentliggøre det opgjorte

solvensbehov. Der er dog ikke forbud mod at offentliggøre solvensbehovet. Dokumentation 97. Opgørelsen af den tilstrækkelige kapital og solvensbehovet skal være skriftligt dokumenteret. Dokumentationen skal omfatte en beskrivelse af de metoder, forudsætninger og procedurer, der er anvendt i opgørelsen af den tilstrækkelige kapital og solvensbehovet. Dokumentationens omfang vil typisk være voksende med virksomhedens størrelse og kompleksitet i forretningsområder. 98. Den præcise udformning af dokumentationen skal foretages af den enkelte virksomhed. Følgende skal dog kunne dokumenteres: a) At opgørelsen af den tilstrækkelige kapital og solvensbehovet er godkendt af bestyrelsen, jf. pkt. 14. b) Bestyrelsens plan for fremskaffelse af kapital og nødplaner, jf. pkt. 18. c) Hvilke stress-test virksomheden anvender, jf. pkt. 26. d) En beskrivelse af den interne proces for opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet, jf. pkt. 14-18. e) En beskrivelse af den metode til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet, som virksomheden anvender, jf. pkt. 19-27. f) En beskrivelse af hvilke forhold der indgår i opgørelsen, jf. pkt. 28-83. g) Procedure og forretningsgange for revurdering af opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet, jf. pkt. 86-88. h) Hvem der foretager den uafhængige vurdering, jf. pkt. 86. i) Hvordan den interne rapportering foregår. 99. Dokumentationen skal udformes således, at den på anmodning kan indsendes til Finanstilsynet på papir eller andet varigt medium. Bilag 2 Krav ved medregning af poster i handelsbeholdningen Anvendelsesområde 1. Dette bilag indeholder, jf. § 7 i bekendtgørelsen, bestemmelser om, hvilke krav positioner og porteføljer, der besiddes med handelshensigt, skal opfylde. Handelshensigt 2. Positioner/porteføljer, der besiddes med handelshensigt, skal opfylde følgende krav: a) Der skal foreligge en klart dokumenteret handelsstrategi for positionen/instrumentet eller porteføljen, som er godkendt af direktionen eller en eller flere ledende medarbejdere. b) Der skal være klart definerede politikker og forretningsgange for den aktive porteføljeforvaltning, hvori følgende skal indgå: i. Positionerne er indgået af en handelsenhed. ii. Der er fastsat rammer for positionerne, og det overvåges, om de er passende. iii. Dealerne er berettigede til at indgå/forvalte positionen inden for aftalte rammer og i henhold til den godkendte strategi. iv. Positionerne indberettes til direktionen som led i virksomhedens risikostyring. v. Positionerne overvåges aktivt i sammenhæng med markedsinformationskilder og en foretaget vurdering af muligheden for at lukke eller afdække en position eller de enkelte risici, som er knyttet til positionen. Herunder skal der foretages vurdering af kvalitet og hyppighed af input fra markedet til værdiansættelsesprocessen, markedets omsætningsniveau og størrelsen af de positioner, der handles på markedet. c) Der skal foreligge klart definerede politikker og forretningsgange for overvågning af positionen

i forhold til virksomhedens handelsstrategi, herunder overvågningen af omsætning og positioner, der ikke længere opfylder kravene til handelshensigt. Systemer og kontroller 3. Virksomheden skal oprette og vedligeholde systemer og kontroller, der er tilstrækkelige til at sikre forsigtige og pålidelige værdiansættelsesestimater. 4. Systemerne og kontrollerne skal som minimum indeholde følgende elementer: a) Dokumenterede politikker og forretningsgange for værdiansættelsesprocessen. Dette omfatter et klart defineret ansvar for de forskellige områder, der indgår i fastlæggelsen af værdiansættelsen, markedsinformationskilderne og gennemgangen af deres hensigtsmæssighed, hyppigheden af uafhængige værdiansættelser, tidspunkt for slutkurser, procedurer for justeringer af værdiansættelse, verificering ved månedsafslutning og ad hoc-verificeringsproce-durer. b) Klare rapporteringsveje for den afdeling, der har ansvaret for værdiansættelsesprocessen. Rapporteringsvejene skal være uafhængige af de disponerende enheder og skal ende hos et medlem af direktionen. Værdiansættelsesmetoder 5. Opgørelse til markedsværdi er som et minimum en daglig værdiansættelse af positionerne i overensstemmelse med regnskabsreglerne. 6. Indebærer opgørelsen anvendelse af modelværdi (»marking to model«), skal følgende krav opfyldes: a) Direktionen eller ledende medarbejdere skal være klar over, hvilke elementer i handelsbeholdningen der opgøres til modelværdi, og skal forstå, i hvor høj grad dette skaber usikkerhed i rapporteringen af områdets risiko/resultater. b) Markedsinput skal om muligt anvendes som kilde i overensstemmelse med markedskursen, og markedsinputtets hensigtsmæssighed for den specifikke position, der værdiansættes, og modellens parametre skal vurderes hyppigt. c) Hvis det er muligt, skal der anvendes værdiansættelsesmetoder, der indgår i accepteret markedspraksis for de pågældende finansielle instrumenter eller råvarederivater. d) Hvis virksomheden selv har udviklet modellen, skal den baseres på hensigtsmæssige forudsætninger, som er blevet vurderet og efterprøvet af parter med passende kvalifikationer, som er uafhængige af udviklingsprocessen. e) Der skal foreligge formelle procedurer for kontrol med ændringer, og der skal opbevares en sikret kopi af modellen, som med jævne mellemrum skal anvendes til at kontrollere værdiansættelserne. f) De ansvarlige for risikostyringen skal være bevidst om svaghederne i de anvendte modeller og om, hvordan disse svagheder bedst kan afspejles i værdiansættelserne. g) Modellen skal gennemgås regelmæssigt med henblik på at vurdere, om dens resultater er tilstrækkeligt nøjagtige (f.eks. vurdering af, hvorvidt forudsætningerne fortsat er hensigtsmæssige, analyse af gevinster og tab i forhold til risikofaktorer, sammenligning mellem faktiske opgørelsesværdier og modelresultater). For så vidt angår litra d, skal modellen udvikles eller godkendes uafhængigt af de disponerende enheder. Den skal testes på uafhængig vis. Dette omfatter validering af det

matematiske grundlag, forudsætningerne og softwareimplementeringen. 7. Ud over den daglige værdiansættelse skal der udføres uafhængig kurskontrol. Derved kontrolleres markedskurser eller modelinput jævnligt med hensyn til nøjagtighed og uafhængighed. Hvor den daglige opgørelse til markedsværdi kan udføres af dealere, skal kontrollen med markedskurser og modelinput udføres af en enhed, der er uafhængig af dealerne, mindst én gang om måneden (eller oftere afhængigt af markedets eller handelsaktivitetens art). Værdiansættelsesjusteringer eller –reserver 8. Virksomheden skal fastlægge og opretholde forretningsgange med henblik på at overveje værdiansættelsesjusteringer/-reserver til brug for kapitaldækningsopgørelsen. 9. Virksomheden skal overveje følgende værdiansættelsesjusteringer/-reserver: ikke optjente kreditspreads, omkostninger ved at lukke positioner, operationelle risici, forfald før aftalt tid, investerings- og finansieringsomkostninger, fremtidige administrationsudgifter og modelrisiko, hvor dette måtte være relevant. 10. Virksomheden skal overveje en række faktorer, når den skal afgøre, om en værdiansættelsesreserve er nødvendig for mindre likvide positioner som f.eks. koncentrerede positioner og/eller positioner, der ikke længere opfylder kravene til handelshensigt. Blandt disse faktorer indgår, hvor lang tid det tager at afdække positionen/risici inden for positionen, volatiliteten og forskel mellem bud/udbud, om der findes markedsnoteringer (antallet af market makers og disses identitet) samt omsætningsvolumenets volatilitet og gennemsnitlige størrelse, markedskoncentrationer, positionernes aldersfordeling, i hvilken udstrækning værdiansættelsen sker ved opgørelse til modelværdi og betydningen af andre modelrisici. 11. Hvis der anvendes værdiansættelser fra tredjemand, eller der foretages opgørelse til modelværdi, skal virksomheden overveje, om der skal foretages en værdiansættelsesjustering. Derudover skal virksomheden overveje behovet for at oprette kapitaldækningsmæssige reserver for mindre likvide positioner, og den skal løbende undersøge, om de fortsat er hensigtsmæssige. 12. Hvis værdiansættelsesjusteringer/-reserver giver anledning til væsentlige tab inden for det igangværende regnskabsår, skal de indgå i beregningen af årets løbende underskud, jf. § 131 stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed. 13. Værdireguleringer og reserver, som overstiger de reguleringer og reserver, der foretages i henhold til regnskabsreglerne, behandles efter pkt. 12, hvis de medfører væsentlige tab. Intern afdækning 14. En intern afdækning er en position, der i væsentlig eller fuld udstrækning dækker risici ved én eller flere positioner uden for handelsbeholdningen. Positioner, der hidrører fra intern afdækning, kan underkastes reglerne for handelsbeholdningen, hvis de besiddes med handelshensigt, og de generelle kriterier for handelshensigt og værdiansættelse i pkt. 2-13 er opfyldt. Især gælder det, at: a) Intern afdækning må ikke primært være beregnet til at undgå eller mindske de risikovægtede

poster. b) Intern afdækning skal dokumenteres fyldestgørende og underlægges særlige interne godkendelses- og revisionsprocedurer. c) Den interne transaktion skal foregå på markedsvilkår. d) Hovedparten af den markedsrisiko, der frembringes af den interne afdækning, skal forvaltes dynamisk i handelsbeholdningen inden for de tilladte rammer. e) Interne transaktioner skal overvåges nøje. Overvågningen skal sikres ved hensigtsmæssige procedurer. 15. Den behandling, der henvises til i pkt. 14, gælder uden at berøre de krav til risikovægtede poster, der gælder for den del af den interne afdækning, der er uden for handelsbeholdningen. 16. Hvis virksomheden afdækker en kreditrisikoeksponering, der ligger uden for handelsbeholdningen, med et kreditderivat, der indgår i handelsbeholdningen (ved hjælp af intern risikoafdækning), anses den eksponering, der ligger uden for handelsbeholdningen, uanset pkt. 14 og 15 ikke for at være afdækket med hensyn til beregning af risikovægtede poster, medmindre virksomheden af en anerkendt ekstern udbyder af kreditrisikoafdækning køber et kreditderivat, der opfylder kravene i bilag 7, pkt. 33, for den eksponering, der ligger uden for handelsbeholdningen. I forbindelse med køb af en sådan ekstern kreditrisikoafdækning, der opfylder kravene til afdækning af en eksponering uden for handelsbeholdningen med hensyn til beregning af risikovægtede poster, indgår hverken den interne eller eksterne kreditrisikoafdækning ved hjælp af kreditderivater i handelsbeholdningen ved beregning af risikovægtede poster. Medtagelse i handelsbeholdningen 17. Virksomheden skal følge klart definerede politikker og forretningsgange ved fastlæggelsen af, hvilke positioner der skal medtages i handelsbeholdningen i overensstemmelse med kriterierne i kapitel 3 i bekendtgørelsen og under hensyntagen til virksomhedens risikoforvaltningskapacitet og -praksis. Det skal kunne dokumenteres, at disse politikker og forretningsgange overholdes, og der skal foretages regelmæssig intern revision heraf. 18. Virksomheden skal følge klart definerede politikker og forretningsgange for den generelle forvaltning af handelsbeholdningen. Disse politikker og forretningsgange skal som minimum omfatte: a) De aktiviteter, som virksomheden anser for at være handel, og som indgår i handelsbeholdningen med hensyn til beregning af risikovægtede poster. b) I hvilket omfang en position på daglig basis kan opgøres til markedsværdi med udgangspunkt i et aktivt, likvidt marked for både køb og salg. c) For positioner, der opgøres til modelværdi (»mark to model«), i hvilket omfang virksomheden kan: i. Identificere alle væsentlige risici i forbindelse med positionen. ii. Afdække alle væsentlige risici i forbindelse med positionen med instrumenter, for hvilke der findes et aktivt, likvidt marked for både køb og salg. iii. Udarbejde pålidelige estimater for vigtige forudsætninger og parametre, som anvendes i modellen. d) I hvilket omfang virksomheden kan og skal foretage en værdiansættelse af positionen, som kan

valideres eksternt på en konsistent måde. e) I hvilket omfang retlige begrænsninger eller andre operationelle krav ville kunne lægge hindringer i vejen for virksomhedens evne til at afvikle eller risikoafdække en position på kort sigt. f) I hvilket omfang virksomheden kan eller skal foretage aktiv risikoforvaltning af positionen som led i sine handelsaktiviteter. g) I hvilket omfang virksomheden kan overføre risici eller positioner, der ligger uden for handelsbeholdningen, til handelsbeholdningen og omvendt samt kriterierne for sådanne overførsler. 19. Finanstilsynet kan tillade virksomheden, at kapitalandele og efterstillede kapitalindskud omfattet af § 139, stk. 1, nr. 3-4, i lov om finansiel virksomhed kan behandles som henholdsvis aktier eller gældsinstrumenter, hvis virksomheden kan godtgøre, at den er en aktiv market maker i disse positioner. Virksomheden skal i så fald have iværksat passende systemer og kontrolforanstaltninger for handel med anerkendte basiskapitalinstrumenter. 20. Salgs- og tilbagekøbsforretninger og købs- og tilbagesalgsforretninger, som ikke er omfattet af en virksomheds handelsbeholdning, kan medtages i handelsbeholdningen, for så vidt som alle sådanne salgs- og tilbagekøbsforretninger og købs- og tilbagekøbsforretninger er inkluderet. Handelsrelaterede salgs- og tilbagekøbsforretninger og købs- og tilbagesalgsforretninger defineres med henblik herpå som transaktioner, der opfylder kravene i kapitel 3 i bekendtgørelsen og pkt. 2 i nærværende bilag, og begge salgs- og tilbagekøbsforretningens eller købs- og tilbagesalgsforretningens ben skal være enten kontantindskud eller værdipapirer, der kan medtages i handelsbeholdningen. Uanset hvor de er placeret, er alle repo-transaktioner underlagt krav med hensyn til modpartsrisici uden for handelsbeholdningen. Bilag 3 Standardmetoden for kreditrisiko Indholdsfortegnelse Pkt. Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker 1 Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder 2 Eksponeringer mod offentlige enheder 3-4 Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker 5-6 Eksponeringer mod internationale organisationer 7 Eksponeringer mod institutter, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1 8-11 Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v. 12-13 Eksponeringer mod detailkunder 14-15 Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom 16-19 Ekspoeringer hvorpå der er restance eller overtræk 20-26 Dækkede obligationer 27-28 Eksponeringer mod securitiseringer 29 Kortfristede instituteksponeringer og erhvervseksponeringer m.v. 30-32 Eksponeringer mod kollektive investeringsordninger 33-35 Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter 36-37 Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker 1. Virksomheden skal vægte eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker med mindst følgende vægte: a) 0 pct. vægt kan tildeles eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker i lande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), i disses nationale valuta. b)

0 pct. vægt kan tildeles eksponeringer mod Den Europæiske Centralbank (ECB). c) En vægt der fremkommer ved anvendelse af seneste landerisikoklassifikation udarbejdet af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) – »Country Risk Classifications« eller af et eksportkreditagentur, jf. nedenstående tabel. Landeklassifikation 1-2 3 4 5-7 8 Vægt 0 pct. 20 pct. 50 pct. 100 pct. 150 pct. d) En vægt der fremkommer ved anvendelse af kreditkvalitetstrin ud fra godkendte kreditvurderingsbureauers kreditvurderinger, jf. bekendtgørelsens § 12 og nedenstående tabel. Kreditkvalitetstrin 1 2 3 4-5 6 Vægt 0 pct. 20 pct. 50 pct 100 pct. 150 pct. e) Den danske Folkekirke kan tildeles samme vægt som den danske stat. f) Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker, der ikke kan vægtes efter litra a) til e), skal vægtes med 100 pct. Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder 2. Virksomheden skal vægte eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder med mindst følgende vægte: a) Eksponeringer mod danske kommuner og regioner kan tildeles samme vægt som den danske stat. Det samme gælder for Grønlands Hjemmestyre, Færøernes Landsstyre samt grønlandske og færøske kommuner. b) Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder i andre lande kan tildeles samme vægt som eksponeringer mod landets centralregering, jf. pkt. 1, såfremt der ikke er en forhøjet risiko, og den regionale eller lokale myndighed fremgår af en offentliggjort liste fra det pågældende lands tilsynsmyndighed. c) Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder, der ikke kan vægtes efter litra a) og b), skal vægtes som institutter, jf. pkt. 11. Eksponeringer mod offentlige enheder 3. Ved offentlige enheder forstås enheder, der er a) ikke-kommercielle administrative organer, der er ansvarlige over for staten, en region eller en kommune, eller b) myndigheder, som udøver samme ansvar som en region eller kommune, eller c) ikke-kommercielle enheder, der ejes af staten, med særlige garantiordninger, herunder selvstyrende enheder oprettet ved lov under offentligt tilsyn eller d) enheder, der anses for at være offentlige enheder i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 18, i direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) i andre lande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). 4. Virksomheden kan vægte eksponeringer mod offentlige enheder med mindst følgende vægte: a) Eksponeringer mod offentlige enheder kan tildeles samme vægt som institutter, jf. pkt. 11, i det pågældende land. b) Eksponeringer mod kirker og trossamfund, der har status som offentligretlige juridiske personer med hjemmel til at opkræve skatter, kan tildeles samme vægt som institutter, jf. pkt. 11, i det pågældende land. c) Eksponeringer mod offentlige enheder, der ikke vægtes efter litra a) og b), skal vægtes med 100 pct. Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker 5. Virksomheden kan vægte eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker med mindst følgende

vægte: a) 0 pct. vægt kan tildeles Den internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling (IBRD), Den internationale Finansieringsinstitution (IFC), Den Interamerikanske Udviklingsbank (IDB), Den Asiatiske Udviklingsbank (ADB), Den Afrikanske Udviklingsbank (AfDB), Europarådets Udviklingsbank (CEB), Den Nordiske Investeringsbank (NIB), Den Caraibiske Udviklingsbank (CDB), Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Den Europæiske Investeringsfond (EIF) og Organisationen for Multilaterale Investeringsgarantier (MIGA). b) 20 pct. vægt kan tildeles tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i Den Europæiske Investeringsfond. c) Eksponeringer mod Det Interamerikanske Investeringsselskab, the Black Sea Trade and Development Bank og The Central American Bank for Economic Intergration kan vægtes som institutter, jf. pkt. 11. d) Finanstilsynet kan tillade, at eksponeringer mod andre multilaterale udviklingsbanker kan tildeles samme vægt som institutter, jf. pkt. 11. e) Eksponeringer mod andre multilaterale udviklingsbanker, der ikke vægtes efter litra a) til d), skal vægtes med 100 pct. 6. Bestemmelser om kortfristede eksponeringer, jf. pkt. 29-31, kan ikke finde anvendelse på multilaterale udviklingsbanker. Eksponeringer mod internationale organisationer 7. Virksomheden kan vægte eksponeringer mod internationale organisationer med mindst følgende vægte: a) 0 pct. vægt kan tildeles Det Europæiske Fællesskab. b) 0 pct. vægt kan tildeles Den Internationale Valutafond (IMF). c) 0 pct. vægt kan tildeles Den Internationale Betalingsbank (BIS). d) Eksponeringer mod internationale organisationer, der ikke vægtes efter litra a) til c), skal vægtes 100 pct. Eksponeringer mod institutter, jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen 8. Eksponeringer mod institutter kan ikke vægtes lavere end vægten for den pågældende centralregering, jf. pkt. 1. Med den pågældende centralregering forstås det land, hvor instituttet er etableret og har modtaget tilladelse til at udøve virksomhed. 9. Eksponeringer mod institutter med en oprindelig løbetid op til tre måneder kan vægtes efter bestemmelserne i pkt. 30-32. 10. Kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i institutter skal vægtes med 100 pct., medmindre de fratrækkes i basiskapitalen. 11. Virksomheden skal vægte eksponeringer mod institutter efter følgende metoder: a) En vægt der fremkommer ved anvendelse af seneste landerisikoklassifikation udarbejdet af OECD – »Country Risk Classifications« eller af et eksportkreditagentur, jf. nedenstående tabel. Landeklassifikation/ Kreditkvalitetstrin 1-2/ (1) 3/ (2) 4-6/ (3-5) 7-8/ (6) Vægt 20 pct. 50 pct. 100 pct. 150 pct. b) 10 pct. vægt for eksponeringer mod kreditinstitutter i EØS, og hvor institutterne er specialiserede i interbankmarkeder og markeder for offentlig gæld i hjemlandet (discount houses). c) Eksponeringer mod institutter, der er etableret i lande, hvor der ikke er fastsat kreditkvalitet, jf. litra a), skal vægtes med 100 pct. Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v. 12.

Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v. med en oprindelig løbetid op til tre måneder kan vægtes efter bestemmelserne i pkt. 30-32. 13. Virksomheden kan vægte eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v. efter én af følgende metoder: a) En vægt der fremkommer ved anvendelse af kreditkvalitetstrin ud fra godkendte kreditvurderingsbureauers vurderinger, jf. § 12 i bekendtgørelsen og nedenstående tabel, for eksponeringer, for hvilket der forligger en vurdering af et godkendt kreditvurderingsbureau. Kreditkvalitetstrin 1 2 3-4 5-6 Vægt 20 pct. 50 pct. 100 pct. 150 pct. b) Den største vægt af 100 pct. og en vægt, der svarer til den pågældende centralregering, jf. pkt. 1 for eksponeringer, for hvilket der ikke forligger en vurdering af et godkendt kreditvurderingsbureau. c) Kapitalandele og andre kapitalinteresser, der ikke er omfattet af handelsbeholdningen, skal vægtes med den største vægt af 100 pct. og en vægt, der svarer enten til den pågældende centralregering, jf. pkt. 1 for eksponeringer, for hvilket der ikke foreligger en vurdering af et godkendt kreditvurderingsbureau, eller der svarer til kreditkvalitetstrinnet for virksomheden, jf. a) for eksponeringer, for hvilket der foreligger en vurdering af et godkendt kreditvurderingsbureau, medmindre de fratrækkes i basiskapitalen. Eksponeringer mod detailkunder 14. Følgende betingelser skal være opfyldt, for at eksponeringer kan placeres i eksponeringer mod detailkunder: a) Virksomheden, virksomhedens moderselskab og deres datterselskabers samlede eksponeringer må ikke overstige et beløb svarende til modværdien af 1 mio. euro. I opgørelsen af den samlede eksponering indgår eksponeringer sikret med pant i fast ejendom ikke. b) Eksponeringen indgår i en portefølje bestående af et stort antal eksponeringer, der håndteres på en ensartet måde. c) Eksponeringen skal være mod privatkunder eller mindre erhvervsforetagender. d) Værdipapirer kan ikke indgå i detailkundekategorien. 15. Virksomheden kan vægte eksponeringer mod detailkunder med mindst 75 pct. Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom 16. Følgende betingelser skal være opfyldt, for at sikkerhed i fast ejendom kan medregnes ved opgørelsen af eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom: a) Sikkerheden skal være juridisk gyldig og kunne håndhæves i alle relevante retsområder på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen, og sikkerheden skal være registreret korrekt og i tide. Aftalen om sikkerhedsstillelse og den underliggende juridiske procedure skal give virksomheden mulighed for at realisere værdien af sikkerheden inden for en rimelig frist. b) Ejendommens værdi skal overvåges regelmæssigt og mindst en gang om året, når det drejer sig om erhvervsejendomme, og mindst hvert tredje år, når det drejer sig om beboelsesejendomme. Der skal foretages en hyppigere overvågning, når markedssituationen er præget af betydelige forandringer. Der kan anvendes statistiske metoder til at overvåge ejendommens værdi og til at identificere, hvilke ejendomme der skal

revurderes. Ejendomsvurderingen skal revurderes af en uafhængig vurderingsperson, når der foreligger oplysninger, der godtgør, at ejendommens værdi kan være faldet betydeligt i forhold til generelle markedspriser. Ved lån, der overstiger modværdien af 3 mio. euro eller 5 pct. af virksomhedens basiskapital, skal ejendomsvurderingen revideres af en uafhængig person mindst hvert tredje år. Personen, der foretager revisionen af værdiansættelsen, skal have de nødvendige kvalifikationer, evner og erfaring til at foretage en værdiansættelse og skal være uafhængig af kreditbevillingsprocessen. c) Det skal klart dokumenteres, hvilke typer af bolig- og erhvervsejendomme virksomheden accepterer, herunder særskilt dokumentation for, hvilke ejendomskategorier virksomheden medregner som sikkerheder ved opgørelse af risikovægtede poster, samt hvad virksomhedens udlånspolitik er for lån med sikkerhed i de pågældende typer ejendomme. d) Virksomheden skal have indført forretningsgange til overvågning af, at den faste ejendom, der anvendes som sikkerhed, er tilstrækkeligt forsikret mod skader. e) Værdiansættelse af fast ejendom: i. Ejendommen skal være vurderet til markedsværdien eller derunder af en person med de nødvendige kvalifikationer, evner og erfaring til at foretage en værdiansættelse, og som er uafhængig af kreditbevillingsprocessen. ii) Ved markedsværdien forstås det skønnede beløb, som ejendommen kan handles til på værdiansættelsesdatoen mellem en interesseret køber og en interesseret sælger, der er indbyrdes uafhængige, efter korrekt markedsføring, hvor parterne hver især har handlet på et velinformeret grundlag, med forsigtighed og uden tvang. Markedsværdien skal dokumenteres på en gennemskuelig og klar måde. iii) Værdien af sikkerheden er markedsværdien, for hvilken der er foretaget passende nedskrivninger, der afspejler resultaterne af den overvågning, der kræves i henhold til litra b), samt for at tage hensyn til eventuelle foranstående krav på ejendommen. 17. Virksomheden kan vægte eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom efter én af følgende metoder: a) 35 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendomme til helårsbrug, herunder stuehuse til landbrugsejendomme, inden for 80 pct. af den til enhver tid gældende ejendomsværdi opgjort efter §§ 10-17 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. eller 80 pct. af seneste offentlige ejendomsvurdering eller ved pant i ejendomme beliggende uden for Danmark ved en tilsvarende forsigtig vurdering. Det er en betingelse, at værdien af ejendommen ikke i væsentlig grad afhænger af låntagers kreditkvalitet. Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom uden for de nævnte grænser vægtes, jf. pkt. 13 og 15. b) 35 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i fritidshuse inden for 60 pct. af den til enhver tid gældende ejendomsværdi opgjort efter §§ 10-17 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. eller 60 pct. af seneste offentlige ejendomsvurdering eller ved pant i fritidshuse beliggende uden for Danmark

ved en tilsvarende forsigtig vurdering. Det er en betingelse, at værdien af ejendommen ikke i væsentlig grad afhænger af låntagers kreditkvalitet. Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom uden for de nævnte grænser vægtes, jf. pkt. 13 og 15. c) 50 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme beliggende i Danmark med den del af eksponeringen, der er dækket af pantet inden for 50 pct. af den seneste offentlige ejendomsvurdering eller den til enhver til gældende ejendomsværdi opgjort efter §§ 10-17 i lov om realkreditudlån og realkreditobligationer m.v. Det er en betingelse, at værdien af ejendommen ikke i væsentlig grad afhænger af låntagers kreditkvalitet. Det er endvidere en betingelse, at risikoen for låntagerens vedkommende ikke i væsentlig grad afhænger af den underliggende ejendoms værdi, men snarere låntagers grundlæggende evne til at indfri gælden på anden vis. d) 50 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme beliggende i de medlemsstater, der tillader nedvægtning af kontor- og forretningsejendomme, med den del af tilgodehavendet, der er dækket af pantet indenfor 50 pct. af den til enhver tid gældende ejendomsværdi opgjort efter §§ 10-17 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. eller tilsvarende forsigtig vurdering eller en 50 pct. vægtning af kontor- og forretningsejendomme under forudsætning af, at betingelserne for nedvægtning i de pågældende medlemsstater er opfyldt. Hertil kommer, at det er en betingelse, at værdien af ejendommen ikke i væsentlig grad afhænger af låntagers kreditkvalitet. Det er endvidere en betingelse, at risikoen for låntagerens vedkommende ikke i væsentlig grad afhænger af den underliggende ejendoms værdi, men snarere låntagers grundlæggende evne til at indfri gælden på anden vis. Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom uden for de nævnte grænser vægtes, jf. pkt. 13 og 15. e) 50 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i landbrugs- og skovbrugsejendomme, gartnerier mv. beliggende i Danmark med den del af eksponeringen, der er dækket af pantet inden for 50 pct. af den seneste offentlige ejendomsvurdering eller den til enhver til gældende ejendomsværdi opgjort efter §§ 10-17 i lov om realkreditudlån og realkreditobligationer m.v. Det er en betingelse, at værdien af ejendommen ikke i væsentlig grad afhænger af låntagers kreditkvalitet. Det er endvidere en betingelse, at risikoen for låntagerens vedkommende ikke i væsentlig grad afhænger af den underliggende ejendoms værdi, men snarere låntagers grundlæggende evne til at indfri gælden på anden vis. f) Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom uden for de nævnte grænser vægtes, jf. pkt. 13 og 15. 18. Realkreditinstitutter skal dog vægte eksponeringer sikret ved pant i andre ejendomme med mindst følgende vægte: a) 125 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i industri- og håndværksejendomme samt kollektive energiforsyningsanlæg med den del af tilgodehavendet, der ligger i intervallet

60-90 pct. af ejendommens markedsværdi opgjort i overensstemmelse med bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling, jf. dog § 70, stk. 16. b) 125 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål med den del af tilgodehavendet, der ligger i intervallet 60-90 pct. af ejendommens markedsværdi opgjort i overensstemmelse med bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling, jf. dog § 70, stk. 16. c) 125 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme udlejet til lejere, der er uafhængige af ejendommens ejere, og værdiansat på baggrund af en højere leje end markedslejen, med den del af tilgodehavendet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi på baggrund af markedslejen, jf. dog § 70, stk. 16. d) 200 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i industri- og håndværksejendomme samt kollektive energiforsyningsanlæg med den del af tilgodehavendet, der overstiger 90 pct. af ejendommens markedsværdi opgjort i overensstemmelse med bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling, jf. dog § 70, stk. 16. e) 200 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål med den del af eksponeringen, der overstiger 90 pct. af ejendommens markedsværdi opgjort i overensstemmelse med bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling, jf. dog § 70, stk. 16. 19. Eksponeringer sikret ved pant i ejendomme, der består af flere ejendomskategorier, vægtes særskilt for de enkelte ejendomskategorier. Såfremt en ejendomskategori udgør mindst 80 pct. af ejendommens samlede bruttoareal, kan hele eksponeringen vægtes med risikovægten for denne ejendomskategori. Eksponeringer hvorpå der er restance eller overtræk 20. Ved restance forstås, at en modpart i over 90 dage har været i restance eller overtræk med en beløbsstørrelse, som anses som værende væsentlig. Der er tale om restance, når modparten ikke betaler ydelser i takt med, at de forfalder, indfrier sin gæld på et aftalt tidspunkt, eller når et meddelt kreditmaksimum for kassekreditter og lignende overskrides. 21. For at en restance kan være væsentlig, skal det samlede beløb i restance på modpartens engagement, jf. § 5, stk. 1, nr. 16, i lov om finansiel virksomhed, udgøre mere end 1.000 kr. over for virksomheden, virksomhedens moderselskab og deres datterselskaber. 22. Hvis en modpart er i restance i henhold til pkt. 20-21, er det alle modpartens eksponeringer over for virksomheden, der skal behandles og vægtes efter pkt. 23-26. 23. Ved sikring anerkendes samme typer af sikkerheder og garantier, som finder anvendelse ved kreditrisikoreduktion, jf. § 11 i bekendtgørelsen og bilag 7. 24. Virksomheden skal vægte den usikrede del af eksponeringer hos modparter i restance efter en af følgende metoder: a) 150 pct. vægt for eksponeringer, hvorpå mindre end 20 pct. af den usikrede del af eksponeringen

er nedskrevet, målt i forhold til eksponeringens værdi efter nedskrivning. b) 100 pct. vægt for eksponeringer, hvorpå mindst 20 pct. af den usikrede del er nedskrevet, målt i forhold til eksponeringens værdi efter nedskrivning. 25. Den sikrede del af eksponeringen vægtes i overensstemmelse med pkt. 23. Det vil sige, at den sikrede del risikovægtes ens, uanset om eksponeringen er i restance eller ej, medmindre sikringen består af pant i fast ejendom. 26. Virksomheden skal mindst vægte eksponeringer sikret med pant i fast ejendom hos modparter i restance efter en af følgende metoder: a) 100 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom til beboelsesejendomme til helårsbrug, hvorpå mindre end 20 pct. af eksponeringen er nedskrevet, målt i forhold til eksponeringens værdi efter nedskrivning. b) 50 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom til beboelsesejendomme til helårsbrug, hvorpå mindst 20 pct. er nedskrevet, målt i forhold til eksponeringens værdi efter nedskrivning. c) 100 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom til andre ejendomme. Dækkede obligationer 27. Ved dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter forstås følgende: a) Realkreditobligationer, jf. § 8, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. b) Obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S, jf. § 2 i lov om et skibsfinansieringsinstitut. c) Andre dækkede obligationer, jf. bilag VI, del 1, pkt. 68, i direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning). 28. Virksomheden skal vægte dækkede obligationer med mindst følgende vægte: a) 10 pct. vægt for eksponeringer i dækkede obligationer, udstedt af et kreditinstitut, såfremt dette kreditinstituts ikke-efterstillede og usikrede gæld vægtes med 20 pct., jf. pkt. 11. b) 20 pct. vægt for eksponeringer i dækkede obligationer, udstedt af et kreditinstitut, såfremt dette kreditinstituts ikke-efterstillede og usikrede gæld vægtes med 50 pct., jf. pkt. 11. c) 50 pct. vægt for eksponeringer i dækkede obligationer, udstedt af et kreditinstitut, såfremt dette kreditinstituts ikke-efterstillede og usikrede gæld vægtes med 100 pct., jf. pkt. 11. d) 100 pct. vægt for eksponeringer i dækkede obligationer, udstedt af et kreditinstitut, såfremt dette kreditinstituts ikke-efterstillede og usikrede gæld vægtes med 150 pct., jf. pkt. 11. Eksponeringer mod securitiseringer 29. Virksomheden skal vægte eksponeringer mod securitiseringer efter bestemmelserne i bilag 11. Kortfristede instituteksponeringer og erhvervseksponeringer m.v. 30. Ved kortfristede eksponeringer forstås eksponeringer med en oprindelig løbetid på tre måneder eller derunder mod institutter eller erhvervsvirksomheder m.v. 31. Virksomheden kan vægte kortfristede eksponeringer mod institutter og erhvervsvirksomheder m.v. efter følgende metode: a) En vægt, der fremkommer ved anvendelse af kreditkvalitetstrin ud fra godkendte kreditvurderingsbureauers vurderinger, jf. § 12 i bekendtgørelsen og nedenstående tabel. Kreditkvalitetstrin 1 2 3 4-6 Vægt 20 pct. 50 pct. 100 pct. 150 pct. 32.

Særbehandling af kortfristede eksponeringer kan ikke finde anvendelse for kortfristede eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder, kortfristede eksponeringer mod offentligheder og virksomheder uden vinding for øje samt kortfristede eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker, der alle kan behandles som institutter. Eksponeringer mod kollektive investeringsordninger 33. Virksomheden skal vægte eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, jf. § 1 lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger og art. 1 i direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af lov og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med mindst følgende vægte: a) En vægt der fremkommer ved anvendelse af kreditkvalitetstrin ud fra godkendte kreditvurderingsbureauers vurderinger, jf. § 12 i bekendtgørelsens og nedenstående tabel. Kreditkvalitetstrin 1 2 3-4 5-6 Vægt 20 pct. 50 pct. 100 pct. 150 pct. b) Har en virksomhed kendskab til alle de underliggende investeringer i en kollektiv investeringsordning, kan disse investeringer betragtes, som om de var virksomhedens direkte eksponeringer, der vægtes i henhold til § 9 i bekendtgørelsen og dette bilag. c) Har en virksomhed ikke kendskab til alle de underliggende investeringer i en kollektiv investeringsordning, kan det beregne risikovægte for ordningens mulige investeringer, hvor det antages, at den kollektive investeringsordning først investerer så meget, som det har tilladelse til, i de eksponeringskategorier, hvor solvenskravet er højest, og dernæst investerer i de lavere kategorier, indtil hele investeringen er vægtet. d) Eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, der ikke vægtes efter litra a) til c), skal vægtes med 100 pct. 34. Med henblik på anvendelse af metoderne i pkt. 33, litra b og c, skal den kollektive investeringsordning opfylde følgende kriterier: a) Den kollektive investeringsordning administreres af en virksomhed undergivet tilsyn i en medlemsstat inden for EØS-området. b) Den kollektive investeringsordning har fastlagt en investeringsinstruks. c) Den kollektive investeringsordning aflægger årsrapport, som muliggør en vurdering af dets aktiver og passiver, indtægter og bevægelser i aktivbeholdninger. 35. Ved anvendelse af pkt. 33, litra b og c, kan virksomheden gøre brug af et investeringsforvaltningsselskab/administrationsselskab til at beregne og indberette vægte for investeringer i den kollektive investeringsordning. Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter 36. Andre poster omfatter ejendomme, inventar, andre materielle aktiver, og periodeafgrænsningsposter, hvor virksomheden ikke kan bestemme modparten. Endvidere er alle eksponeringer, der ikke er omfattet af bekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 1–14, omfattet. 37. Virksomheden skal vægte eksponeringer i andre poster med mindst følgende vægte: a) 0 pct. vægt for kassebeholdningen, inklusiv guldmønter. b)

Eksponeringer i andre poster, der ikke vægtes efter litra a, skal vægtes med 100 pct. Bilag 4 Klassificering af ikke-balanceførte poster Fuld risiko 1. Følgende poster føres under denne post: a) Finansgarantier. Herved forstås f.eks. garantier for udlandslån, garantier for forhåndslån og andre lån i realkredit- eller erhvervsfinansieringsinstitutter, pantebrevsgarantier, garantier vedrørende formidling af lån til kunder (markedslån) og garantier for indskud i andre kreditinstitutter. b) Kautioner eller lånegarantier. Kautioner eller lånegarantier, der udgør kreditsubstitutter, og som fuldt ud er sikret ved pant i fast ejendom, der opfylder de i bilag 3, pkt. 16-17, fastsatte betingelser, indgår med en vægtning på 35 pct. Dette omfatter f.eks. garantier stillet overfor realkreditinstitutter, hvor garantistiller har indtrædelsesret i realkreditinstituttets pant. I tilfælde hvor garantistillelsen sker i forbindelse med belåning af fast ejendom i et realkreditinstitut, kan procentsatserne i bilag 3, pkt. 16-17, relateres til ejendomsværdien vurderet af realkreditinstituttet, jf. bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling. c) Accepter og endossementsforpligtelser m.v. Herved forstås de forpligtelser, der er ført under ikke-balanceførte poster. d) Aktiver købt i henhold til terminskontrakt. e) Forward forward deposits. Herved forstås aftaler om indskud i et kreditinstitut på et fast fremtidigt tidspunkt i en fast periode med fast rente, f.eks. indskud af 1 mio. kr. om tre måneder i seks måneder til 5 pct. p.a. i rente. Indskuddene medtages i opgørelsen fra tidspunktet for aftalens indgåelse. f) Andre poster, der har fuld risiko. Herved forstås andre garantier end de under litra a) nævnte, og som træder i stedet for en kredit til kunden, f.eks. told-, skatte- og afgiftsgarantier. g) Kreditderivater. h) Uægte salgs- og tilbagekøbsforretninger. Herved forstås alle forretninger, der regnskabsmæssigt er posteret under andre eventualforpligtelser. Mellemliggende risiko 2. Følgende poster føres under denne post: a) Andre garantier og indeståelser. Herved forstås andre garantier end de under pkt. 1.a, 1.b, 2.c, 2.d, 3.a og 3.b nævnte, f.eks. arbejdsgarantier, garantier i forbindelse med tvangsauktioner, konverteringsgarantier og andre garantier og indeståelser, der ikke træder i stedet for en kredit til kunden (garantirekvirenten), herunder garantier afgivet overfor Garantifonden for indskydere og investorer samt kontoførende institutters garantistillelse overfor fejl i andre kontoførende institutter i forbindelse med registrering i Værdipapircentralen. Posten omfatter endvidere importremburser og bekræftede eksportremburser. b) Uigenkaldelige kredittilsagn. Herved forstås kredittilsagn, som ikke kan tilbagekaldes med under et års varsel. Alle kredittilsagn, der er posteret under andre eventualforpligtelser, skal medtages. Kassekreditter, der kan opsiges med kortere varsel end 1 år, skal ikke medtages her, uanset at der er aftalt en

længere løbetid end 1 år. c) Lange emissionsgarantier m.v. Herved forstås alle forpligtelser, som virksomheden har til at købe værdipapirer (udstedt af virksomhedens kunder), hvor forpligtelsens oprindelige løbetid er mere end et år, uanset om værdipapirerne vil blive omfattet af handelsbeholdningen. d) NIF's og RUF's m.v. Herved forstås Note Issuance Facilities (NIF's) og Revolving Underwriting Facilities (RUF's) og lignende, der indebærer en forpligtelse for virksomheden til at købe værdipapirer. Faciliteterne medtages uanset løbetiden. e) Andre poster med mellemliggende risiko. Dette omfatter alle andre poster end de ovenfor nævnte med mellemliggende risiko. Mellemliggende/lav risiko 3. Følgende poster føres under denne post: a) Emissionsgarantier. Herved forstås alle forpligtelser, som virksomheden har til at købe værdipapirer, uanset om papirerne vil blive omfattet af handelsbeholdningen, bortset fra de under pkt. 2.c og 2.d nævnte forpligtelser. b) Andre poster med mellemliggende/lav risiko. Dette omfatter garantier stillet overfor Danmarks Nationalbank i forbindelse med betalingsafvikling i Værdipapircentralen. Endvidere omfattes garantier stillet overfor Værdipapircentralens kapitalgrundlag. c) Uudnyttede kredittilsagn, der ikke kan opsiges uden varsel, og der har en aftalt løbetid op til et år. Lav risiko 4. Følgende poster føres under denne post: a) Uudnyttede kreditfaciliteter, der ubetinget kan opsiges uden varsel, eller som effektivt er sikret automatisk opsigelse i tilfælde af en forringelse af låntagers kreditværdighed. Kassekreditter til detailkunder kan betragtes som uudnyttede kreditfaciliteter, der kan opsiges uden varsel, hvis de kan opsiges i det omfang, der er tilladt i medfør af forbrugerbeskyttelseslovgivningen og tilknyttet lovgivning. Bilag 5 Anvendelse af kreditvurderinger fra eksterne kreditvurderingsbureauer til fastlæggelse af risikovægt Generelt 1. En virksomhed kan nominere et eller flere godkendte kreditvurderingsbureauer til fastsættelse af risikovægte for eksponeringer. 2. En virksomhed, der beslutter at anvende kreditvurderinger udarbejdet af et godkendt kreditvurderingsbureau for en bestemt eksponeringskategori af poster, skal anvende disse kreditvurderinger konsekvent for alle eksponeringer inden for denne eksponeringskategori. 3. En virksomhed, der beslutter at anvende kreditvurderinger udarbejdet af et godkendt kreditvurderingsbureau, skal anvende dem vedvarende og konsistent over tid. 4. Virksomheden kan kun anvende kreditvurderinger fra et godkendt kreditvurderingsbureau, hvis kreditvurderingen dækker de samlede gældsforpligtelser, dvs. både hovedstolen og de renter, der er påløbet. 5. Hvis der for en eksponering kun foreligger en kreditvurdering fra ét nomineret kreditvurderingsbureau, skal denne kreditvurdering anvendes til fastsættelse af risikovægten for eksponeringen. 6. Hvis der foreligger to kreditvurderinger fra nominerede kreditvurderingsbureauer, og disse kreditvurderinger opstiller to forskellige risikovægte for en vurderet

eksponering, anvendes den højeste risikovægt. 7. Hvis der for en eksponering foreligger mere end to kreditvurderinger fra nominerede kreditvurderingsbureauer, skal de to vurderinger, der resulterer i de laveste risikovægte, lægges til grund. Hvis de to laveste risikovægte afviger fra hinanden, anvendes den højeste risikovægt. Særlige krav til anvendelse af kreditvurderinger af securitiseringspositioner 8. Bestemmelserne i pkt. 1-7 gælder tilsvarende ved anvendelse af kreditvurderingsbureauers kreditvurderinger til fastlæggelse af risikovægte for securitiseringspositioner. 9. En position i en tranche, som har en kreditvurdering fra et enkelt nomineret kreditvurderingsbureau, skal betragtes som ikke-rated, hvis en eller flere andre trancher i securitiseringen har en kreditvurdering fra et andet eller flere andre nominerede kreditvurderingsbureauer. 10. Foreligger der anerkendt kreditbeskyttelse, jf. bilag 7 eller, hvor relevant, bilag 9, der ydes direkte til overførselsmodtageren (SSPE'en), jf. bilag 11, og indgår kreditbeskyttelsen i kreditvurderingen af en position foretaget af et nomineret kreditvurderingsbureau, kan risikovægten, der knytter sig til den pågældende kreditvurdering, benyttes. Hvis kreditbeskyttelsen ikke er anerkendt i henhold til bilag 7 eller, hvor relevant, bilag 9, kan den pågældende kreditvurdering ikke anvendes. I de tilfælde, hvor kreditbeskyttelsen ikke gælder overførselsmodtageren (SSPE'en), men direkte vedrører en securitiseringsposition, godkendes kreditvurderingen ikke. 11. Bestemmelserne i pkt. 12-20 gælder ikke ved anvendelse af kreditvurderingsbureauers kreditvurderinger til fastlæggelse af risikovægte for securitiseringspositioner. Kreditvurdering af udstedere og emissioner 12. Foreligger der en kreditvurdering for et emissionsprogram eller en emissionsfacilitet, skal denne kreditvurdering anvendes for eksponeringen vedrørende dette emissionsprogram eller denne emissionsfacilitet. 13. Når der ikke foreligger en umiddelbart anvendelig kreditvurdering for en bestemt post, men der foreligger for udstederen en kreditvurdering for et emissionsprogram eller en emissionsfacilitet, som den post, der repræsenterer eksponeringen, ikke indgår i, eller der foreligger en generel kreditvurdering af udstederen, skal denne kreditvurdering anvendes. Denne kreditvurdering skal dog kun anvendes, hvis den resulterer i en højere risikovægt, end der ellers ville opnås, eller hvis den resulterer i en lavere risikovægt, og den pågældende eksponering dækkes på samme niveau eller bedre i konkursordenen i forhold til emissionsprogrammet eller emissionsfaciliteten. 14. Kreditvurderinger af udstedere, der tilhører en koncern, kan ikke anvendes som kreditvurderinger af andre udstedere inden for samme koncern. Langsigtede og kortsigtede kreditvurderinger 15. Kreditvurderinger, som af kreditvurderingsbureauet defineres som kortsigtede kreditvurderinger, kan kun anvendes ved fastsættelse af risikovægte for lignende kortfristede eksponeringer. 16. Kreditvurderinger,

som af kreditvurderingsbureauet defineres som kortsigtede kreditvurderinger, skal kun anvendes på eksponeringer, som den kortsigtede kreditvurdering omhandler, og må ikke benyttes til beregning af risikovægte for andre eksponeringer. 17. Uanset bestemmelserne i pkt. 15 vil det, hvis en facilitet med kortsigtet kreditvurdering tillægges en risikovægt på 150 pct., medføre, at alle ikke kreditvurderede usikrede eksponeringer med den pågældende låntager også tillægges en risikovægt på 150 pct. uden hensyn til, om disse engagementer er kortfristede eller langfristede. 18. Uanset bestemmelserne i pkt. 16 vil ingen ikke-kreditvurderet kortfristet eksponering kunne opnå en risikovægt på under 100 pct., hvis en facilitet med kortsigtet kreditvurdering tillægges en risikovægt på 150 pct. Poster i national og udenlandsk valuta 19. En kreditvurdering, som vedrører en eksponering, der er denomineret i skyldnerens nationale valuta, kan ikke anvendes til beregning af risikovægte for en anden eksponering med samme låntager, når denne eksponering er denomineret i udenlandsk valuta. 20. Finanstilsynet kan dog tillade, at når en eksponering vedrører et kreditinstituts involvering i et lån, som er bevilget af en multinational udviklingsbank, der har status af privilegeret kreditor, kan kreditvurderingen af låntagerens eksponering i national valuta anvendes til fastsættelse af risikovægten. Bilag 6 Godkendelse af kreditvurderingsbureauer Tekniske kriterier 1. Kreditvurderingsbureauet skal opfylde følgende tekniske kriterier for at blive godkendt: Objektivitet 2. Metoden, der danner grundlag for kreditvurderingsbureauets kreditvurderinger, er stringent, systematisk, tidsmæssigt sammenhængende og skal baseres på historiske erfaringer. 3. Kreditvurderingsbureauets kreditvurderinger skal baseres på alle informationer, som anses for relevante og tilgængelige på det tidspunkt, kreditvurderingen foretages. 4. Kreditvurderingsbureauet skal kunne dokumentere, at metoden omfatter alle forhold, som normalt er relevante til bedømmelse af en virksomheds kreditværdighed. Dokumentationen skal understøttes af dokumentation for, at metoden tidligere har resulteret i korrekte kreditvurderinger. 5. Kreditvurderingsbureauet har administrative procedurer og forretningsgange, der sikrer, at kreditvurderingsmetoden anvendes konsistent ved udarbejdelse af alle kreditvurderinger inden for samme klasser. To identiske virksomheder skal, hvis metoden anvendes korrekt, opnå den samme kreditvurdering uafhængigt af, hvem der har foretaget kreditvurderingen. 6. Kreditvurderingsbureauet kan anvende flere kreditvurderingsmetoder, så længe den enkelte metode dækker alle enheder tilhørende samme markedssegment. Inden for det enkelte markedssegment skal de samme faktorer identificeres, som værende væsentlige for bestemmelse af kreditvurderingen. Dog kan de enkelte faktorer vægtes forskelligt inden for de forskellige delmarkedssegmenter, f.eks. p.g.a. branchemæssige eller geografiske forskelle. Uafhængighed 7.

Kreditvurderingsbureauets kreditvurderinger skal være uafhængige af politiske påvirkninger og begrænsninger eller økonomisk pres, der kan indvirke på kreditvurderingerne. 8. Kreditvurderingsbureauet skal sikre, at der ikke opstår interessekonflikter som følge af udefrakommende politisk eller økonomisk pres, herunder: a) at kreditvurderingsbureauet er ejet af enten staten, fagforeninger eller politiske organer, som har interesse i at sikre gunstige kreditvurderinger for deres medlemmer/vælgere, b) at kreditvurderingsbureauet er ejet af en privat virksomhed, som kan bruge sin position til at sikre gunstige kreditvurderinger, c) at kreditvurderingsbureauets økonomiske stilling afhænger af indtægter fra enkelte kunder, som kunne udnytte deres position til at sikre sig en gunstig kreditvurdering, d) at kreditvurderingsbureauet leverer supplerende service til en kreditvurderet virksomhed, eller virksomheden har andre forretningsrelationer med kreditvurderingsbureauet, som kan underminere objektiviteten i kreditvurderingen af virksomheden, e) at en ansat i kreditvurderingsbureauet har en ledende stilling i en virksomhed, som er kreditvurderet af kreditvurderingsbureauet, eller f) at kreditvurderingsbureauets medarbejdere er aflønnet på en sådan måde, eller de har forretningsrelationer med de kreditvurderede virksomheder, som kunne lede til, at kreditvurderingerne ikke var objektive. 9. Kreditvurderingsbureauet skal kunne dokumentere: a) at kreditvurderingsbureauet har udarbejdet og anvender passende sikkerhedsforanstaltninger til at sikre, at der ikke opstår interessekonflikter som følge af ekstern politisk eller økonomiske pres, b) at organiseringen af kreditvurderingsbureauets kreditvurderingsaktivitet er adskilt fra andre forretningsområder, der kan underminere objektiviteten af kreditvurderingerne, såsom supplerende service, c) at kreditvurderingsbureauets økonomiske stilling er tilstrækkelig god, og at kreditvurderingsbureauet har passende administrative retningslinjer til at sikre uafhængighed fra enkelte kunder og udstedere, d) at kreditvurderingsbureauets ansatte har evner og erfaring, som er nødvendige for at udføre de opgaver, der forventes af den enkelte ansatte. Som minimum skal mindst en person, som er involveret i kreditvurderingsprocessen, have mindst 3 års erfaring som ratinganalytiker eller i en sammenlignelig funktion i et kreditinstitut, e) at kreditvurderingsbureauet har tilstrækkelige ressourcer til at udføre konsistente kreditvurderinger og har regelmæssig kontakt med de kreditvurderede virksomheder, hvor dette er nødvendigt i forhold til metoden, f) at kreditvurderingsbureauet har en uafhængig intern revisionsfunktion, g) at kreditvurderingsprocessen baseres på passende skriftlige interne procedurer og forretningsgange, regler for god virksomhedsledelse, interne regler for fastsættelse af betaling/gebyrer og interne adfærdskodeks, h) at kreditvurderingsbureauet offentliggører situationer, hvor interessekonflikter kan opstå eller er opstået, og i)

at kreditvurderingsbureauet har regler og procedurer til at identificere, forhindre, styre og fjerne eventuelle interessekonflikter. Løbende kontrol/revurdering 10. Kreditvurderingsbureauet skal løbende revidere kreditvurderinger og tilpasse dem til ændringer i den kreditvurderede enheds finansielle situation. Vurderingerne revideres efter alle vigtige begivenheder og mindst én gang om året. 11. Kreditvurderingsbureauet skal foretage en efterprøvning (backtesting) af metoderne for de enkelte markedssegmenter mindst én gang om året. 12. Kreditvurderingsbureauet skal straks underrette Finanstilsynet, hvis der indtræffer væsentlige begivenheder, som kan ændre opfyldelse af de kriterier, hvorpå den oprindelige anerkendelse er givet. Ved væsentlige begivenheder menes ændringer i metoderne, som kan ændre en væsentlig andel af kreditvurderingerne i et givet markedssegment. 13. Kreditvurderingsbureauet skal have administrative procedurer og forretningsgange, som sikrer: a) at væsentlige ændringer i forholdene i en kreditvurderet virksomhed, som potentielt kan ændre virksomhedens kreditvurdering, med rimelig sikkerhed opdages, og b) at kreditvurderingen revideres, når ændringer i forholdene tilsiger en revision. 14. Kreditvurderingsbureauet skal kunne dokumentere, at det gennemgår de enkelte kreditvurderinger mindst en gang årligt, uanset om en revurdering af kreditvurderingen allerede er foretaget p.g.a. væsentlig ændring i de økonomiske forhold. Kreditvurderingsbureauet skal udarbejde en oversigt over, hvordan revurderingerne er foretaget, inklusiv omfanget af kontakt med ledelsen i de kreditvurderede virksomheder. 15. Kreditvurderingsbureauet skal kunne dokumentere, at efterprøvningen (backtesting) er foretaget i minimum 1 år før ansøgning om godkendelse. Efterprøvningen skal foretages på alle markedssegmenter, hvor kreditvurderingsbureauet søger om godkendelse. Gennemsigtighed og offentliggørelse 16. Kreditvurderingsbureauet skal offentliggøre principperne i de anvendte metoder. Offentliggørelse skal indeholde en overordnet beskrivelse af kreditvurderingsmetoden, således at metoden er let forståelig for potentielle kommende brugere. 17. Kreditvurderingsbureauet skal ligeledes offentliggøre, hvis der foretages væsentlige ændringer i metoden, jf. pkt. 13. Individuelle kreditvurderinger - troværdighed og markedsaccept 18. Kreditvurderingsbureauets kreditvurderinger skal opfattes som troværdige og pålidelige af brugerne af disse kreditvurderinger. Kreditvurderingers troværdig bedømmes ud fra en række faktorer, heriblandt: a) kreditvurderingsbureauets markedsandel, b) hvilken indtjening kreditvurderingsbureauet genererer, og kreditvurderingsbureauets generelle økonomiske stilling, c) hvorvidt den opnåede kreditvurdering anvendes til beregning af prisen af den udførte kreditvurdering, og d) hvorvidt mindst to kreditinstitutter gør brug af kreditvurderingsbureauets kreditvurderinger ved emission af obligationer og/eller vurdering af kreditrisici. Individuelle

kreditvurderinger - gennemsigtighed og offentliggørelse 19. Kreditvurderingsbureauet skal sikre, at individuelle kreditvurderinger gøres tilgængelige på samme vilkår for alle kreditinstitutter, som ønsker at anvende kreditvurderinger fra det pågældende kreditvurderingsbureau. 20. Kreditvurderingsbureauet skal sikre, at individuelle kreditvurderinger er tilgængelige for udenlandske kreditinstitutter på samme vilkår som for tilsvarende indenlandske kreditinstitutter, jf. pkt. 19. På samme vilkår skal forstås som, at der under samme økonomiske omstændigheder ikke må forekomme urimelig prisdiskriminering. 21. Kreditvurderingsbureauer, som ikke kræver betaling for adgang til deres kreditvurderinger, skal sikre, at en komplet liste over deres offentliggjorte kreditvurderinger er tilgængelig og opdateret, så snart en ny kreditvurdering er foretaget, eller en eksisterende kreditvurdering er revideret. Listen offentliggøres på den offentlige tilgængelige del af kreditvurderingsbureauets hjemmeside. 22. Kreditvurderingsbureauer, som kræver betaling for adgang til kreditvurderinger, skal sikre, at en komplet liste over deres offentliggjorte kreditvurderinger er potentiel tilgængelig for alle abonnementer, og at listen opdateres, så snart en ny kreditvurdering er foretaget, eller en eksisterende kreditvurdering er revideret. Særlige krav til kreditvurderinger af securitiseringspositioner 23. Udover bestemmelserne i pkt. 1-22 skal følgende bestemmelser være opfyldt, hvis kreditvurderingsbureauets kreditvurderinger skal anvendes ved opgørelse af de risikovægtede poster for securitiseringspositioner. a) Der må ikke være forskel mellem de typer af betalinger, der afspejles i kreditvurderingen, og de typer af betalinger, som virksomheden er berettiget til i henhold til den kontrakt, der ligger til grund for den pågældende securitiseringsposition. b) Kreditvurderingsbureauet skal dokumentere, at det har en stærk markedsaccept på området. c) Kreditvurderingsbureauets kreditvurderinger af securitiseringspositioner skal gøres offentligt tilgængelige for markedet. Kreditvurderingerne anses her som værende offentligt tilgængelige for markedet, hvis de er tilgængelige i et offentligt tilgængeligt forum, f.eks. på den offentligt tilgængelige del af kreditvurderingsbureauets hjemmeside, og at de ligeledes er omfattet i kreditvurderingsbureauets transitionsmatricer. Kreditvurderinger, der kun er gjort tilgængelige for en mindre antal virksomheder, kan ikke betragtes som værende offentligt tilgængelige. Procedure for ansøgning 24. Kreditvurderingsbureauer, som ønsker godkendelse af deres kreditvurderinger til fastsættelse af eksponeringers risikovægte i Danmark, jf. § 16 i bekendtgørelsen, skal indsende ansøgning til Finanstilsynet. 25. Ansøgningen skal indeholde oplysninger svarende til »Common Basis Application Pack« fastsat i CEBS's retningslinjer »Guidelines on the recognition of External Credit Asessment Institutions«. Finanstilsynet kan kræve yderligere oplysninger. Konvertering

af kreditvurderinger til kreditkvalitetstrin 26. For godkendte kreditvurderingsbureauer vil Finanstilsynet konvertere hvert af kreditvurderingsbureauets kreditvurderingsklasser til kreditkvalitetstrin. Det enkelte kreditkvalitetstrin tilknyttes en vægt, som eksponeringerne på det enkelte kreditkvalitetstrin skal vægtes med ved opgørelse af de risikovægtede poster. 27. Godkendte kreditvurderingsbureauer skal årligt informere Finanstilsynet om udviklingen i den 3-årige misligholdelsesfrekvens og den 10-årige gennemsnitlige misligholdelsesfrekvens for hvert af de godkendte markedssegmenter. Eksportkreditagenturer 28. Et eksportkreditagenturs kreditvurderinger kan anvendes, hvis en af følgende betingelser er opfyldt: a) kreditvurderingen er en konsensus risikoscore fra et eksportkreditagentur, som deltager i OECD »Arrangement on Guidelines for Officially Supported Export Credits«, eller b) eksportkreditagenturet offentliggør sine kreditvurderinger, eksportkreditagenturet anvender OECD metodologi, samt at kreditvurderingen er tilknyttet en af de otte mimimum export insurance premiums (MEIP), som OECD's metodologi foreskriver. 29. Eksportkreditagenturer skal ikke godkendes særskilt af Finanstilsynet. Kreditinstitutter, som ønsker at anvende eksportkreditagenturets kreditvurderinger, skal godtgøre, at kravene i pkt. 28 er opfyldt. Godkendte kreditvurderinger er herefter enten: a) Konsensus risikoscore fra OECD »Arrangement on Guidelines for officially Supported Export Credits«, eller b) Kreditvurderinger fra eksportkreditagenturer, som anvender OECD metodologi, men hvor det ikke er fastsat konsensus risikoscore, uanset hvorvidt det respektive land har fået tilknyttet en konsensus risikoscore. 30. Eksportkreditfondens kreditvurderinger opfylder kravene i pkt. 28. Bilag 7 Kreditrisikoreducerende metoder under standardmetoden for kreditrisiko Indholdsfortegnelse Pkt. Anvendelsesområde 1 Garantier 2-28 Anerkendte garantistillere 2 Minimumskrav til garantier 3-9 Opgørelse af garantiers dækning 10-13 Opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dækket af en garanti 14-17 Justering af garantiers dækning ved valuta-mismatch 18-20 Justering af garantiers dækning ved løbetids-mismatch 21-28 Definition af restløbetid 22-25 Løbetids-mismatch 26-28 Kreditderivater 29-42 Kreditderivater, der kan medregnes 29-31 Minimumskrav til kreditderivater 32-34 Opgørelse af kreditderivaters dækning 35-40 Opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dækket af et kreditderivat 41-42 Generelt om finansielle sikkerheder 43-96 Den enkle metode for finansielle sikkerheder 45-56 Finansielle sikkerheder, der kan medregnes (den enkle metode) 45-48 Minimumskrav for medregning af finansielle sikkerheder (den enkle metode) 49-50 Opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dækket af finansielle sikkerheder (den enkle metode) 51-56 Salgs- og tilbagekøbstransaktioner, købs- og tilbagesalgstransaktioner samt indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer (den enkle metode) 53-55 Transaktioner i

afledte finansielle instrumenter, for hvilke der foretages daglige værdiansættelser til markedsværdi (den enkle metode) 56 Den udbyggede metode for finansielle sikkerheder 57-96 Finansielle sikkerheder, der kan medregnes (den udbyggede metode) 57-60 Minimumskrav for medregning af finansielle sikkerheder (den udbyggede metode) 61 Opgørelse af finansielle sikkerheders dækning (den udbyggede metode) 62-95 Størrelsen af volatilitetsjusteringerne (den udbyggede metode) 72 Tabelmetoden (den udbyggede metode) 73-79 Egne estimater af volatilitetsjusteringer (den udbyggede metode) 80-95 Opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dækket af finansielle sikkerheder (den udbyggede metode) 96 Anden kreditbeskyttelse 97-104 Kontantindskud hos tredjepart 97-99 Ikke-ratede gældsinstrumenter, der tilbagekøbes på anmodning 100-101 Livsforsikringspolicer 102-104 Nettingaftaler vedrørende balanceførte fordringer 105 Anvendelse af flere typer af kreditbeskyttelse 106 Anvendelsesområde 1. Dette bilag indeholder bestemmelser om medregning af effekten af garantier, kreditderivater og sikkerhedsstillelse samt netting af gensidige indlån og udlån ved opgørelse af de risikovægtede poster, når virksomheden anvender standardmetoden for kreditrisiko, jf. § 12 i bekendtgørelsen. Garantier Anerkendte garantistillere 2. Kun garantier fra følgende garantistillere kan medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster: a) Centralregeringer og centralbanker. b) Regionale og lokale myndigheder. c) Multilaterale udviklingsbanker. d) Internationale organisationer, der tildeles en risikovægt på 0 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko. e) Offentlige enheder, der behandles som institut- eller eksponeringer mod centralregeringer efter standardmetoden for kreditrisiko. f) Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber samt tilsvarende udenlandske selskaber. g) Erhvervsvirksomheder, som har en kreditvurdering udarbejdet af et godkendt kreditvurderingsbureau, og hvor kreditvurderingen svarer til kreditkvalitetstrin 2 eller bedre i henhold til reglerne for risikovægtning af erhvervseksponeringer efter standardmetoden for kreditrisiko. Minimumskrav til garantier 3. Følgende krav skal være opfyldt, for at en garanti kan medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster: a) Garantien skal være direkte, dvs. at virksomheden i tilfælde af tab på eksponeringen kan gøre garantien gældende direkte overfor garantistilleren. b) Omfanget af garantien skal være klart defineret og ubestrideligt. c) Garantien må ikke indeholde klausuler, hvis opfyldelse ligger uden for virksomhedens direkte kontrol, og som i. vil give garantistilleren mulighed for ensidigt at ophæve kreditbeskyttelsen, ii. vil øge de effektive omkostninger ved garantien som følge af forringet kreditkvalitet på den beskyttede eksponering, iii. kan forhindre, at garantistilleren forpligtes til at foretage en udbetaling uden unødig forsinkelse, hvis den oprindelige låntager undlader at betale forfaldne beløb, eller som iv. kan give

garantistilleren mulighed for at afkorte garantiens løbetid. d) Garantien skal være juridisk gyldig og kunne håndhæves i alle relevante retsområder. 4. For at en regaranti, dvs. en garanti som garanterer en anden garanti, kan medregnes, skal følgende krav være opfyldt: a) Regarantistiller skal være en af følgende modparter: i. Centralregering eller centralbank. ii. Regional myndighed, lokal myndighed eller offentlig enhed, der behandles som eksponeringer mod centralregeringer efter standardmetoden for kreditrisiko. iii. Multilateral udviklingsbank, der tildeles en risikovægt på 0 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko. iv. Offentlig enhed, der behandles som instituteksponeringer efter standardmetoden for kreditrisiko. b) Regarantien dækker alle eksponeringens kreditrisikoelementer. c) Både den oprindelige garanti og regarantien opfylder kravene til garantier i henhold til pkt. 3, bortset fra at regarantien ikke behøver at være direkte. d) Dækningen er troværdig, og der foreligger ikke oplysninger, der indikerer, at regarantiens dækning er ringere end en tilsvarende direkte garanti fra den pågældende udsteder af regarantien. 5. Pkt. 4 finder også anvendelse på eksponeringer, som har en regaranti fra en udsteder, der ikke er omfattet af pkt. 4, litra a, hvis eksponeringens regaranti er direkte garanteret af en af de i pkt. 4, litra a, omtalte udstedere, og hvis betingelserne i pkt. 4 i øvrigt er opfyldt. 6. Virksomheden skal have indført systemer til at styre en mulig koncentration af risici, der skyldes virksomhedens brug af garantier. Virksomheden skal kunne dokumentere, hvordan dens strategi vedrørende brugen af garantier hænger sammen med dens styring af den overordnede risikoprofil. 7. Ved misligholdelse i henhold til garantien eller undladelse af betaling fra låntagers side skal virksomheden have ret til uden unødig forsinkelse at gøre krav gældende mod garantistiller om betaling af alle skyldige beløb under eksponeringen, for hvilken der er stillet garanti. Garantistillerens betaling må ikke være betinget af, at virksomheden først gør krav gældende mod låntager. I tilfælde af garantier for lån med sikkerhed i beboelsesejendomme skal kravene i pkt. 3, litra c, nr. iii, og første sætning i dette pkt. blot opfyldes indenfor en samlet periode på 24 måneder. 8. Garantien skal være en udtrykkeligt dokumenteret forpligtelse, som garantistiller har påtaget sig. 9. For garantier ydet i forbindelse med gensidige garantiordninger, der anerkendes som sådanne af Finanstilsynet, eller som udstedes af eller regaranteres af de i pkt. 4, litra a, omtalte udstedere, anses kravene i pkt. 7 for overholdt, når en af nedenstående betingelser er opfyldt: a) Virksomheden har uden unødig forsinkelse ret til en foreløbig betaling fra garantistilleren, der svarer til et velbegrundet skøn over det beløb, som udgør den garanterede andel af virksomhedens forventede økonomiske tab, inklusiv tab som følge af manglende betaling af renter og andre typer af betalinger, som låntager er forpligtet

til at foretage. b) Virksomheden kan påvise, at garantiens tabsbeskyttende virkninger, herunder mod tab som følge af manglende betalinger, som låntager er forpligtet til at foretage, berettiger til en sådan behandling. Opgørelse af garantiers dækning 10. Hvor garantien dækker i hele eksponeringens løbetid, og hvor det udbetalte beløb i tilfælde af tab er i samme valuta som eksponeringen, da opgøres garantiens dækning som det beløb, som garantistilleren har påtaget sig at ville udbetale, hvis låntager misligholder, ikke betaler, eller hvis andre nærmere bestemte kredithændelser indtræffer. 11. Hvis garantien ikke dækker alle låntagerens betalingsforpligtelser i tilknytning til en eksponering, skal opgørelsen af garantiens dækning reduceres, således at det afspejler den begrænsede dækning. 12. Hvis det udbetalte beløb i tilfælde af tab er i en anden valuta end eksponeringen (valuta-mismatch), anvendes den justering af garantiens dækning, der fremgår af pkt. 18-20. 13. Hvis garantien ikke dækker i hele eksponeringens løbetid (løbetids-mismatch), anvendes den justering af garantiens dækning, der fremgår af pkt. 21-28. Opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dækket af en garanti 14. Den del af eksponeringen, der dækkes af garantien, herunder den del, der dækkes justeret for valuta-mismatch (G) eller løbetids-mismatch (G A ), jf. pkt. 18 og 28, vægtes med garantistillerens vægt i henhold til standardmetoden for kreditrisiko. 15. Eksponeringer eller dele af eksponeringer, der garanteres af centralregeringer eller centralbanker, og hvor garantien er angivet i låntagerens nationale valuta, og eksponeringen er finansieret i samme valuta, kan behandles i overensstemmelse med metoden i bilag 3, pkt. 1. 16. Når garantien ikke dækker hele eksponeringen, og de dækkede og ikke-dækkede andele er ligstillede, dvs. garanterer tab prorata, skal den del af eksponeringen, der ikke dækkes af garantien, vægtes med den ikke-dækkede eksponerings oprindelige vægtning i henhold til standardmetoden for kreditrisiko. Dette gælder også, hvor den dækkede del er foranstillet den ikke-dækkede del, dvs. hvor garantistilleren dækker tab op til et givet beløb, og virksomheden selv dækker eventuelle yderligere tab, der overstiger dette beløb. 17. Når garantien ikke dækker hele eksponeringen, og betingelserne i pkt. 16 ikke er opfyldt, f.eks. når betaling fra garantien først udløses, når tabet overstiger en tærskelværdi (selvrisiko), skal eksponeringen vægtes i henhold til bestemmelserne om vægtning af securitiseringspositioner under standardmetoden for kreditrisiko, jf. bilag 11, pkt. 26-50. Justering af garantiers dækning ved valuta-mismatch 18. Hvis garantien er angivet i en anden valuta end den valuta, i hvilken eksponeringen er angivet (valuta-mismatch), skal størrelsen af dækningen reduceres gennem anvendelse af en volatilitetsjustering (H FX ) ud fra følgende formel: G = G x (1-H FX ), hvor G er det udbetalte beløb i tilfælde af tab, G er G justeret for valutarisiko, og H FX er volatilitetsjusteringen. 19.

H FX sættes til 11,4pct. 20. Virksomheden kan, i stedet for den i pkt. 19 fastsatte værdi, anvende egne estimater for volatilitetsjusteringen, H FX , efter metoden angivet i pkt. 80-95. Justering af garantiers dækning ved løbetids-mismatch 21. Ved opgørelse af det risikovægtede beløb for eksponeringer med garantier forekommer løbetids-mismatch, når restløbetiden på garantien er kortere end restløbetiden på den beskyttede eksponering. Definition af restløbetid 22. En eksponerings restløbetid er den længst mulige resterende tid, før låntager ifølge aftalen skal opfylde sine forpligtelser, dog maksimalt 5 år. Med forbehold for pkt. 23 skal ved en garantis restløbetid forstås tiden frem til den tidligste dato, hvor garantien udløber eller kan opsiges af garantistilleren. 23. Når virksomheden har mulighed for at opsige garantien, og betingelserne i den aftale, der ligger til grund for garantien, indeholder en tilskyndelse til, at virksomheden opsiger aftalen før den i aftalen bestemte udløbsdato, skal garantiens restløbetid anses som værende tiden frem til den tidligste dato, hvor denne mulighed kan benyttes. 24. For garantier, hvor der ikke er bestemmelser, der sikrer mod, at garantien udløber før udløb af en eventuel henstandsperiode, som er påkrævet, før misligholdelse af den underliggende gældsforpligtelse kan anses som værende indtruffet som følge af manglende betaling, skal garantiens løbetid reduceres med længden af henstandsperioden. 25. Når garantier stillet af en enkelt beskyttelsesgiver har forskellige løbetider, anvendes en metode svarende til den, der beskrives i pkt. 106. Løbetids-mismatch 26. Garantier, der har en kortere restløbetid end den underliggende eksponering, og som samtidig har en restløbetid, der er mindre end tre måneder, kan ikke medregnes. 27. Når der forekommer løbetids-mismatch, medregnes garantien ikke, når: a) den oprindelige løbetid for garantien er under 1 år, eller b) eksponeringen er en kortfristet eksponering som defineret i bilag 8, pkt. 65-67. 28. Hvis der for en garanti foreligger løbetids-mismatch, skal garantiens dækning justeres i henhold til følgende formel: G A = G x (t-t)/(T-t), hvor G er garantiens dækning justeret for eventuelt valuta-mismatch, G A er G justeret for løbetids-mismatch, t er enten det resterende antal år frem til garantiens udløbsdato opgjort i overensstemmelse med pkt. 22-24 eller værdien af T, idet den laveste af de to anvendes, T er enten det resterende antal år frem til eksponeringens udløbsdato opgjort i overensstemmelse med pkt. 22-24 eller 5 år, idet den laveste af de to vælges, og t er 0,25. G A anvendes herefter som garantiens dækning. Kreditderivater Kreditderivater, der kan medregnes 29. Når kravene i pkt. 32-40 er opfyldt, kan kreditrisikobeskyttelse fra en af følgende typer af kreditderivater medregnes i forbindelse med opgørelse af risikovægtede poster: a ) »credit default swaps« b) »total return swaps« c) »credit linked notes« 30. Instrumenter, som er sammensat af, eller som økonomisk svarer til de typer af

kreditderivater, der er nævnt i pkt. 29, kan ligeledes medregnes ved opgørelsen af risikovægtede poster. 31. Kreditbeskyttelse fra kreditderivater i form af »credit default swaps« og »total return swaps« og lignende instrumenter, jf. pkt. 30, kan kun medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster, når beskyttelsesgiver fremgår af listen over anerkendte garantistillere i pkt. 2. Minimumskrav til kreditderivater 32. Kravene til garantier, der fremgår af pkt. 3-6, gælder tilsvarende for kreditderivater. 33. Kreditbeskyttelsen kan endvidere kun medregnes ved opgørelsen af de risikovægtede poster, når kreditderivatet opfylder følgende betingelser: a) De kredithændelser, som medfører, at kreditderivatet udløser betaling, skal som et minimum omfatte: i. Manglende betaling af skyldige beløb i henhold til de betingelser for den underliggende gældsforpligtelse, som er gældende på tidspunktet for den manglende betaling. Hvis låntager ifølge den underliggende gældsforpligtelse har mulighed for at udsætte betalingen af forfaldne beløb i en defineret henstandsperiode, skal dette afspejles i specifikationen af kredithændelsen, og denne må ikke involvere en længere henstandsperiode end den henstandsperiode, som gælder for den underliggende gældsforpligtelse. ii. Låntagers konkurs, insolvens eller manglende evne til at betale sin gæld eller låntagers skriftlige indrømmelse af manglende evne til generelt at betale sin gæld, efterhånden som denne forfalder. iii. Omlægning af den underliggende gældsforpligtelse, herunder eftergivelse eller udsættelse af betalingen af hovedstolen, renter eller gebyrer, som fører til kredittab. b) Når kredithændelserne ikke omfatter omlægning af den underliggende gældsforpligtelse som beskrevet i litra a, nr. iii, kan kreditbeskyttelsen alligevel medregnes, forudsat der foretages en reduktion af opgørelsen af kreditderivatets dækning som angivet i pkt. 37. c) For kreditderivater med mulighed for kontantafvikling skal virksomheden have en velfungerende værdiansættelsesprocedure, således at virksomheden kan opgøre pålidelige estimater for tabet. Der skal være angivet en klart specificeret periode, inden for hvilken virksomheden har mulighed for at foretage vurderinger af værdien af den underliggende gældsforpligtelse, efter kredithændelsen er indtruffet. d) Hvis afviklingen er betinget af, at virksomheden overfører den underliggende gældsforpligtelse til beskyttelsesgiveren, skal det af betingelserne for den underliggende gældsforpligtelse fremgå, at et eventuelt krævet samtykke til en sådan overførsel ikke må tilbageholdes unødigt. e) Identiteten af de parter, der har ansvaret for at fastslå, hvorvidt kredithændelsen er indtruffet, skal være tydeligt defineret. Fastlæggelsen af deres identitet må ikke være beskyttelsesgiverens eneansvar. Virksomheden skal have både ret til og mulighed for at underrette beskyttelsesgiveren om, at en kredithændelse er indtruffet. 34. Der tillades kun mismatch mellem den underliggende gældsforpligtelse og

referenceforpligtelsen under kreditderivatet (dvs. forpligtelsen, der anvendes til at fastsætte kontantafregningsværdien, eller forpligtelsen, der kan overføres) eller mellem den underliggende gældsforpligtelse og forpligtelsen, der benyttes til at afgøre, hvorvidt en kredithændelse er indtruffet, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) Referenceforpligtelsen eller forpligtelsen, der benyttes til at afgøre, hvorvidt en kredithændelse er indtruffet, skal være ligestillet med eller efterstillet den underliggende gældsforpligtelse. b) Den underliggende gældsforpligtelse og referenceforpligtelsen eller forpligtelsen, der benyttes til at afgøre, hvorvidt en kredithændelse er indtruffet, har samme låntager (dvs. samme juridiske person). Desuden skal der forefindes juridisk gyldige tværgående klausuler mellem referenceforpligtelsen og den underliggende gældsforpligtelse, som indebærer, at hvis låntageren misligholder andre lån, som denne har optaget, så medfører dette, at referenceforpligtelsen ligeledes anses for misligholdt. Tilsvarende gælder, at forfalder et af låntagers lån før tiden, så medfører det, at referenceforpligtelsen ligeledes forfalder før tiden. Opgørelse af kreditderivaters dækning 35. Under hensyn til pkt. 36 nedenfor gælder bestemmelserne i pkt. 10 og 12-13, vedrørende opgørelsen af garantiers dækning tilsvarende for kreditderivater, herunder gælder også bestemmelserne i pkt. 18-20 om valuta-mismatch og pkt. 21-28 om løbetids-mismatch. 36. Bestemmelserne i pkt. 21-28 om løbetids-mismatch gælder ikke for »credit linked notes«. Løbetids-mismatch for »credit linked notes« behandles efter bestemmelserne i pkt. 43-96. 37. For kreditderivater, der ifølge kontrakten ikke anser en kredithændelse som værende indtruffet, hvis låntageren har fået omlagt den underliggende gældsforpligtelse, herunder har fået eftergivet eller udskudt tilbagebetaling af hovedstol, renter eller gebyrer, skal kreditbeskyttelsen justeres som følger: a) Kreditderivatets dækning, som opgjort i henhold til pkt. 10, skal reduceres med 40 pct., hvis det beløb, beskyttelsesgiveren har påtaget sig at ville udbetale, ikke er højere end eksponeringens størrelse. b) Hvis det beløb, beskyttelsesgiveren har påtaget sig at ville udbetale, er højere end eksponeringens størrelse, må kreditderivatets dækning ikke være højere end 60 pct. af eksponeringens størrelse. 38. Når en virksomhed opnår kreditbeskyttelse for en række eksponeringer på vilkår af, at den første misligholdelse blandt eksponeringerne skal udløse udbetaling fra beskyttelsesgiver, og denne kredithændelse medfører kontraktens ophør, kan virksomheden medregne kreditbeskyttelsen fra kreditderivatet ved opgørelsen af risikovægten for den eksponering, som ved fravær af kreditbeskyttelse ville udgøre eksponeringen med det laveste risikovægtede beløb opgjort efter standardmetoden for kreditrisiko. 39. Når en virksomhed opnår kreditbeskyttelse for en række eksponeringer på vilkår af, at den n'te misligholdelse blandt eksponeringerne udløser udbetaling fra

beskyttelsesgiver, må virksomheden kun medregne beskyttelsen ved opgørelse af eksponeringernes risikovægtede poster, hvis den første til den n-1'te misligholdelse også er omfattet af kreditbeskyttelse, eller hvis der allerede er forekommet n-1 misligholdelser. I sådanne tilfælde skal virksomheden anvende metoden, der angives i pkt. 38, tilpasset til typen af kreditderivater i dette pkt. 40. Hvis virksomheden foretager en intern afdækning ved hjælp af et kreditderivat – dvs. afdækker kreditrisikoen på en eksponering, der ligger uden for handelsbeholdningen, med et kreditderivat i handelsbeholdningen – skal den kreditrisiko, der er overført til handelsbeholdningen, overføres til en eller flere tredjeparter, for at kreditbeskyttelsen kan medregnes ved opgørelsen af de risikovægtede poster uden for handelsbeholdningen. Opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dækket af et kreditderivat 41. Bestemmelserne i pkt. 14-17 vedrørende opgørelse af risikovægtede poster ved garantier gælder tilsvarende for eksponeringer, der er dækket af »kreditrisikobeskyttelse ved anvendelse af kreditderivater i form af »total return swaps« og »credit default swaps«. 42. For »credit linked notes« og lignende instrumenter, jf. pkt. 30, som virksomheden udsteder, behandles indbetalte beløb fra investorerne i de pågældende instrumenter som sikkerhedsstillelse i form af et kontantindskud eller et kontantlignende instrument, i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 43-96, dog således at sikkerhedsstillelsens dækning opgøres efter bestemmelserne i pkt. 35-40. Ved et kontantlignende instrument forstås et indlånsbevis eller lignende instrument, der udstedes af den långivende virksomhed. Generelt om finansielle sikkerheder 43. Ved opgørelse af de risikovægtede poster kan virksomheden tage hensyn til finansielle sikkerheder ved at anvende enten den enkle metode for finansielle sikkerheder, jf. pkt. 45-56, eller den udbyggede metode for finansielle sikkerheder, jf. pkt. 57-96. Virksomheden må således ikke anvende både den ene og den anden metode. 44. Den enkle metode for finansielle sikkerheder kan ikke anvendes ved opgørelse af de risikovægtede poster for kreditrisiko for eksponeringer inden for handelsbeholdningen, hvis størrelse ved opgørelsen af de risikovægtede poster for kreditrisiko opgøres i henhold til bestemmelserne om modpartsrisiko, jf. §§ 42-49 i bekendtgørelsen. Den enkle metode for finansielle sikkerheder Finansielle sikkerheder, der kan medregnes (den enkle metode) 45. Kreditbeskyttelse fra følgende finansielle sikkerheder kan medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster, hvis minimumskravene i pkt. 49-50 er overholdt: a) Kontante indlån i virksomheden eller kontantlignende instrumenter, der er i virksomhedens besiddelse. b) Gældsinstrumenter, der er udstedt af centralregeringer eller centralbanker, og som har en kreditvurdering udarbejdet af et kreditvurderingsbureau eller eksportkreditagentur, der er godkendt efter standardmetoden for kreditrisiko.

Kreditvurderingen skal svare til kreditkvalitetstrin/landeklassifikation 4 eller bedre i henhold til reglerne for risikovægtning af eksponeringer mod centralregeringer efter standardmetoden for kreditrisiko. For så vidt angår dette underpunkt skal »gældsinstrumenter, der er udstedt af centralregeringer eller centralbanker« ligeledes omfatte: i. Gældsinstrumenter, der er udstedt af regionale eller lokale myndigheder, og som efter standardmetoden for kreditrisiko behandles som eksponeringer mod centralregeringen, i hvis retsområde de er beliggende. ii. Gældsinstrumenter, der er udstedt af offentlige enheder, og som behandles som eksponeringer mod centralregeringer i overensstemmelse med standardmetoden for kreditrisiko. iii. Gældsinstrumenter, der er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, og som tildeles en risikovægt på 0 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko. iv. Gældsinstrumenter, der er udstedt af internationale organisationer, og som tildeles en risikovægt på 0 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko. c) Gældsinstrumenter, der er udstedt af pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber samt tilsvarende udenlandske selskaber, og som har en kreditvurdering, udarbejdet af et godkendt kreditvurderingsbureau, som svarer til kreditkvalitetstrin 3 eller bedre i henhold til reglerne for risikovægtning af instituteksponeringer efter standardmetoden for kreditrisiko. For så vidt angår dette underpunkt skal »gældsinstrumenter, der er udstedt af pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber samt tilsvarende udenlandske selskaber« ligeledes omfatte: i. Gældsinstrumenter, der er udstedt af regionale eller lokale myndigheder, men som efter standardmetoden for kreditrisiko ikke behandles som eksponeringer mod centralregeringen, i hvis retsområde de er beliggende. ii. Gældsinstrumenter, der er udstedt af offentlige enheder, og som behandles som instituteksponeringer efter standardmetoden for kreditrisiko. iii. Gældsinstrumenter, der er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, og som ikke tildeles en risikovægt på 0 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko. d) Gældsinstrumenter, der er udstedt af andre enheder, og som har en kreditvurdering, udarbejdet af et godkendt kreditvurderingsbureau, der svarer til kreditkvalitetstrin 3 eller bedre i henhold til reglerne for risikovægtning af erhvervseksponeringer efter standardmetoden for kreditrisiko. e) Gældsinstrumenter, som har en kreditvurdering med kort tidshorisont, udarbejdet af et godkendt kreditvurderingsbureau, der svarer til kreditkvalitetstrin 3 eller bedre i henhold til reglerne for risikovægtning af kortfristede eksponeringer efter standardmetoden for kreditrisiko. f) Aktier eller gældsinstrumenter, der kan konverteres til aktier, hvor aktierne indgår i et hovedindeks, f.eks. Københavns Fondsbørs' OMXC20. g) Guld. 46. Gældsinstrumenter, der er udstedt af pengeinstitutter, realkreditinstitutter,

fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber samt tilsvarende udenlandske selskaber, og som ikke har en kreditvurdering udarbejdet af et godkendt kreditvurderingsbureau, kan medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster, hvis de opfylder følgende kriterier: a) De er noteret på et reguleret marked. b) De udgør ikke-efterstillet gæld. c) Alle andre ratede gældsinstrumenter, som er udstedt af samme pengeinstitut, realkredit-institut, fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller tilsvarende udenlandske selskab, som er ligestillet med det pågældende gældsinstrument, og som, hvis de har en kreditvurdering af et godkendt kreditvurderingsbureau, har en kreditvurdering, som svarer til kreditkvalitetstrin 3 eller bedre i henhold til reglerne for risikovægtning af instituteksponeringer eller kortfristede eksponeringer efter standardmetoden for kreditrisiko. d) Den långivende virksomhed er ikke i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at gældsinstrumenterne bør tildeles en lavere kreditvurdering end den, der er anført i litra c. e) Virksomheden kan godtgøre over for Finanstilsynet, at gældsinstrumentets markedslikviditet er tilstrækkelig til denne behandling. 47. Hvis der i relation til pkt. 46, litra c, foreligger to eller flere kreditvurderinger fra godkendte kreditvurderingsbureauer, skal virksomheden anvende samme metode som i bilag 5, pkt. 6-7. 48. Andele i kollektive investeringsordninger, jf. § 1 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger og art. 1 i direktiv 85/11/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), kan medregnes som sikkerhedsstillelse ved opgørelse af de risikovægtede poster, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) De er genstand for daglige offentlige prisnoteringer. b) Den kollektive investeringsordning begrænser sig til at investere i de instrumenter, der er omfattet af pkt. 45 og 46. Litra b udelukker ikke, at andele i kollektive investeringsordninger, der anvender eller kan anvende afledte instrumenter til afdækning af positioner, kan medregnes som sikkerhedsstillelse ved opgørelse af de risikovægtede poster. Minimumskrav for medregning af finansielle sikkerheder (den enkle metode) 49. Den finansielle sikkerheds restløbetid skal være mindst lige så lang som eksponeringens rest-løbetid, jf. definitionen i pkt. 22, for at den kan medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster. Dette gælder dog ikke, hvis aftalen om sikkerhedsstillelsen indebærer, at provenuet fra indfrielsen eller sikkerhedens forfald indgår direkte på en konto hos virksomheden, som modparten ikke kan disponere over uden virksomhedens tilladelse, og som ligeledes ligger til sikkerhed for eksponeringen i hele eksponeringens restløbetid. 50. Følgende minimumskrav skal endvidere være opfyldt, for at finansielle sikkerheder kan med-regnes ved opgørelse af de risikovægtede poster: a)

Låntagers kreditkvalitet og værdien af sikkerheden må ikke have nogen væsentlig positiv korrelation. Værdipapirer, som er udstedt af låntager eller af en enhed inden for samme koncern som låntager, kan ikke medregnes. Dækkede obligationer, som låntager selv har udstedt, og som falder ind under bestemmelserne i bilag 3, pkt. 27, kan dog medregnes, når de stilles som sikkerhed i forbindelse med salgs- og tilbagekøbstransaktioner og købs- og tilbagesalgstransaktioner, forudsat at der ikke er nogen væsentlig positiv korrelation mellem låntagers kreditkvalitet og værdien af sikkerheden. b) Virksomheden skal opfylde alle kontraktlige og lovgivningsmæssige krav med hensyn til håndhævelsen af sikkerhedsstillelsen i henhold til den lovgivning, der gælder for dens interesse i sikkerheden, og skal tage alle nødvendige skridt til at sikre denne håndhævelsesadgang. Virksomheden skal have foretaget en tilstrækkelig juridisk gennemgang, der bekræfter adgangen til at håndhæve sikkerhedsstillelsen i alle relevante retsområder. Denne gennemgang skal foretages på ny, når det er nødvendigt for at sikre den fortsatte håndhævelsesadgang. c) Sikkerhedsstillelsen skal dokumenteres på passende vis, og der skal være en klar forretningsgang med henblik på at kunne realisere sikkerheden inden for en rimelig frist. Virksomheden skal udarbejde forretningsgange for kontrol af de risici, der opstår på grund af anvendelsen af sikkerhed, herunder risici som følge af mangelfuld eller reduceret kreditbeskyttelse, værdiansættelsesrisici, risici i forbindelse med kreditbeskyttelsens ophør, koncentrationsrisici, der skyldes brug af sikkerhed og påvirkningen af virksomhedens samlede risikoprofil. Virksomheden skal have en dokumenteret politik og praksis vedrørende de typer og størrelser af sikkerheder, der accepteres. Virksomheden skal opgøre markedsværdien af sikkerheden og foretage en vurdering af sikkerhedens værdi mindst en gang hvert halve år, og hver gang virksomheden har grund til at tro, at dens markedsværdi er faldet væsentligt. Når sikkerheden opbevares af tredjemand, skal virksomheden træffe rimelige forholdsregler med henblik på at sikre, at den pågældende tredjemand adskiller sikkerheden fra sine egne aktiver. Opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dækket af finansielle sikkerheder (den enkle metode) 51. For eksponeringer dækket af en finansiel sikkerhed kan virksomheden udskifte modpartens risikovægt med den risikovægt, der, efter standardmetoden for kreditrisiko, ville finde anvendelse, hvis virksomheden var direkte eksponeret mod sikkerheden. Virksomheden kan kun udskifte risikovægten på den del af eksponeringen, som er dækket inden for sikkerhedens markedsværdi. Risikovægten skal dog være mindst 20 pct., bortset fra de i pkt. 52-56 omtalte tilfælde, på den del af eksponeringen, der er dækket af sikkerheden. Den resterende del af eksponeringen skal have en risikovægt svarende til den, der skulle anvendes efter standardmetoden for kreditrisiko for en ikke-beskyttet eksponering mod

modparten. 52. Virksomheden kan anvende en risikovægt på 0 pct. på den del af eksponeringen, der er dækket af sikkerheden, når eksponeringen og sikkerheden er angivet i samme valuta, og et af følgende vilkår er opfyldt: a) Sikkerheden er et kontantindskud eller et kontantlignende instrument. b) Sikkerheden udgøres af gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer eller centralbanker, der tildeles en risikovægt på 0 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko, og sikkerhedens markedsværdi er reduceret med 20 pct. I forbindelse med litra b omfatter betegnelsen »gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer eller centralbanker« også de gældsinstrumenter, der er anført i pkt. 56, litra a–c. Salgs- og tilbagekøbstransaktioner og købs- og tilbagesalgstransaktioner og indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer (den enkle metode) 53. Salgs- og tilbagekøbstransaktioner, købs- og tilbagesalgstransaktioner samt indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer uden for handelsbeholdningen kan kun medtages i henhold til den enkle metode for finansielle sikkerheder, når sådanne arrangementer omfatter sikkerheder, som kan medregnes i henhold til bestemmelserne i pkt. 45-48. 54. For transaktioner, som opfylder alle kriterierne i pkt. 71 skal virksomheden anvende en risikovægt på 0 pct. på den del af eksponeringen, der er dækket af sikkerheden. 55. For transaktioner, som opfylder kriterierne i pkt. 71, bortset fra, at modparten ikke er en central markedsaktør, jf. pkt. 71, litra h, skal virksomheden anvende en risikovægt på 10 pct. på den del af eksponeringen, der er dækket af sikkerheden. Transaktioner i afledte finansielle instrumenter, for hvilke der foretages daglige værdiansættelser til markedsværdi (den enkle metode) 56. For afledte finansielle instrumenter som fremgår af bilag 17 (Typer af afledte finansielle instrumenter), som dagligt værdiansættes til markedsværdi, som er sikret med kontantindskud eller kontantlignende instrumenter, og hvor der ikke findes valuta-mismatch, skal virksomheden anvende en risikovægt på 0 pct. på den del af eksponeringen, som er dækket af sikkerheden. Eksponeringen opgøres i henhold til reglerne for opgørelse af modpartsrisiko i bilag 16. Hvis sikkerheden består af gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer eller centralbanker, som har en risikovægt på 0 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko, skal anvendes en risikovægt på 10 pct. på den del af eksponeringen, som er dækket af sikkerheden. For så vidt angår dette pkt. skal gældsinstrumenter, der er udstedt af centralregeringer eller centralbanker, ligeledes omfatte: a) Gældsinstrumenter, der er udstedt af regionale eller lokale myndigheder, og som efter standardmetoden for kreditrisiko behandles som eksponeringer mod centralregeringen, i hvis retsområde de er beliggende. b) Gældsinstrumenter, der er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, og som efter standardmetoden for kreditrisiko tildeles en risikovægt på 0 pct. c) Gældsinstrumenter, der er udstedt af internationale organisationer, og som efter standardmetoden

for kreditrisiko tildeles en risikovægt på 0 pct. Den udbyggede metode for finansielle sikkerheder Finansielle sikkerheder, der kan medregnes (den udbyggede metode) 57. Ved anvendelse af den udbyggede metode for finansielle sikkerheder kan virksomheden ved opgørelse af de risikovægtede poster medregne de finansielle sikkerheder, der er angivet i pkt. 45-48. 58. Ud over sikkerhederne, der er beskrevet i pkt. 45-48, kan følgende finansielle sikkerheder medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster: a) Aktier eller gældsinstrumenter der kan konverteres til aktier, og som ikke indgår i et hovedindeks, men handles på et reguleret marked. b) Andele i kollektive investeringsordninger, der opfylder kravene i pkt. 48, men som tillige kan investere i de instrumenter, der er nævnt i litra a i dette pkt. 59. Salgs- og tilbagekøbstransaktioner, købs- og tilbagesalgstransaktioner samt indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer uden for handelsbeholdningen kan medtages i henhold til den udbyggede metode for finansielle sikkerheder, når sådanne arrangementer omfatter sikkerheder, som kan medregnes i henhold til bestemmelserne i pkt. 57 og 58. 60. Salgs- og tilbagekøbstransaktioner og købs- og tilbagesalgstransaktioner og indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer inden for handelsbeholdningen kan medtages i henhold til den udbyggede metode, når sådanne arrangementer omfatter sikkerheder i form af aktiver, der kan indgå i handelsbeholdningen. Minimumskrav for medregning af finansielle sikkerheder (den udbyggede metode) 61. Kravene i pkt. 50 gælder tilsvarende ved anvendelse af den udbyggede metode for finansielle sikkerheder. Opgørelse af finansielle sikkerheders dækning (den udbyggede metode) 62. Ved opgørelsen af de finansielle sikkerheders dækning under den udbyggede metode for finansielle sikkerheder skal virksomheden med henblik på at tage højde for prisvolatiliteten, foretage volatilitetsjusteringer af sikkerhedens markedsværdi i overensstemmelse med pkt. 72-95. 63. Hvis sikkerheden er angivet i en anden valuta end den underliggende eksponering, foretages en supplerende justering af sikkerheden, der afspejler valutakursvolatiliteten ud over justeringen for prisvolatilitet i medfør af pkt. 62. 64. Virksomheden kan enten anvende de værdier for volatilitetsjusteringer, der fremgår af tabellerne i pkt.75, eller anvende egne estimater af volatilitetsjusteringer i henhold til bestemmelserne i pkt. 80-84. Den sidste mulighed forudsætter, at kravene i pkt. 85-95 er opfyldt. 65. Hvis virksomheden anvender egne estimater for volatilitetsjusteringer, skal den gøre det for alle instrumenter. Eventuelle instrumenter, der alene indgår i uvæsentlige porteføljer, kan dog undtages. For sådanne instrumenter kan de volatilitetsjusteringer, der fremgår af tabel 1-4, jf. pkt. 75, anvendes. 66. Den volatilitetsjusterede størrelse af sikkerheden opgøres som angivet nedenfor: C VA = C x (1-H C -H FX ), hvor C VA er den volatilitetsjusterede størrelse af sikkerheden, C er sikkerhedens markedsværdi, H C er volatilitetsjusteringen, der skal anvendes for den pågældende sikkerhed

(C), og H FX er volatilitetsjusteringen, der skal foretages i tilfælde af valuta-mismatch mellem eksponeringen og sikkerheden. 67. Hvis den finansielle sikkerheds restløbetid er kortere end eksponeringens restløbetid, eller hvis der er truffet aftale om, at sikkerhedsstillelsen trækkes tilbage, før eksponeringen udløber, skal kreditbeskyttelsens størrelse justeres i henhold til følgende formel: C VAM = C VA x (t-t)/(T-t), hvor C VA er den volatilitetsjusterede størrelse af sikkerheden som angivet i pkt. 66 eller eksponeringens størrelse, idet den laveste af de to skal anvendes, t er det resterende antal år frem til kreditbeskyttelsens udløbsdato opgjort efter samme principper som for garantier og kreditderivater i pkt. 22-24 eller værdien af T, idet den laveste af de to skal anvendes, T er det resterende antal år frem til eksponeringens udløbsdato opgjort i samme principper som for garantier og kreditderivater i pkt. 22-24 eller 5 år, idet den laveste af de to skal anvendes, og t er 0,25 Der foretages ikke justering for løbetids-mismatch, hvis aftalen om sikkerhedsstillelsen indebærer, at provenuet fra indfrielsen eller sikkerhedens forfald indgår direkte på en konto hos virksomheden, som modparten ikke kan disponere over uden virksomhedens tilladelse, og som ligeledes ligger til sikkerhed for eksponeringen i hele eksponeringens restløbetid. 68. Den volatilitetsjusterede størrelse af eksponeringen opgøres som følger: E VA = E x (1+H E ), hvor E VA er den volatilitetsjusterede størrelse af eksponeringen, E er eksponeringens størrelse opgjort efter standardmetoden for kreditrisiko, hvis eksponeringen ikke er sikret, og H E er volatilitetsjusteringen, der skal anvendes for den pågældende eksponering (E). For almindelige udlån i kontanter kan H E sættes til 0 pct., uanset om virksomheden anvender tabelmetoden, jf. pkt. 73-79 eller egne estimater, jf. pkt. 80-95. For transaktioner i afledte finansielle instrumenter sættes H E til 0 pct. 69. Den fuldt justerede størrelse af eksponeringen under hensyntagen til såvel eksponeringens og sikkerhedernes prisvolatilitet som til sikkerhedens risikoreducerende virkninger, E, opgøres som følger: E = max {0, [E VA - C VAM ]}, hvor C VAM er C VA yderligere justeret for løbetids-mismatch i henhold til bestemmelserne i pkt. 67. 70. Når den samlede sikkerhed udgøres af flere finansielle sikkerheder, skal volatilitetsjusteringen, H C , der indgår i formlen i pkt. 66, opgøres som følger: , hvor a i er den i'te sikkerheds andel af den samlede sikkerhed, og H i er den i'te sikkerheds volatilitetsjustering. 71. For salgs- og tilbagekøbstransaktioner, købs- og tilbagesalgstransaktioner samt indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer, kan virksomheden i stedet for at benytte de volatilitetsjusteringer, der opgøres i henhold til pkt. 73-79 og pkt. 80-95, anvende en volatilitetsjustering på 0 pct., såfremt følgende betingelser er opfyldt. Denne mulighed gælder ikke, hvis virksomheden anvender metoden med interne modeller, jf. bilag 10, pkt. 14-23: a)

Såvel eksponeringen som sikkerheden udgøres af kontantindskud eller gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer eller centralbanker i den i pkt. 45, litra a, anvendte betydning, og de kvalificerer til en risikovægtning på 0 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko. b) Eksponeringen og sikkerheden er i samme valuta. c) Enten er transaktionens løbetid højst en dag, eller både eksponeringen og sikkerheden er genstand for daglig værdiansættelse til markedsværdi. d) Likvidationen af sikkerheden må finde sted senest fire arbejdsdage, efter at manglende margenindbetaling er konstateret. e) Transaktionen afvikles ved hjælp af et for den pågældende transaktionstype etableret og gennemprøvet afviklingssystem. f) Dokumentationen for aftalen er en standardmarkedsdokumentation for salgs- og tilbagekøbstransaktioner, købs- og tilbagesalgstransaktioner eller indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer, hvad angår de pågældende værdipapirer. g) Transaktionen er omfattet af dokumentation, hvori det angives, at transaktionen kan afsluttes med øjeblikkelig virkning, hvis modparten undlader at opfylde en forpligtelse til at levere kontanter, værdipapirer eller margen, eller på anden måde misligholder. h) Modparten er en central markedsaktør. Centrale markedsaktører omfatter følgende: i) De i pkt. 45, litra a, nævnte enheder, som tildeles en risikovægt på 0 pct. under standardmetoden for kreditrisiko. ii) Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber samt tilsvarende udenlandske selskaber. iii) Andre finansielle selskaber (herunder forsikringsselskaber), hvis eksponeringer tildeles en risikovægt på 20 pct. under standardmetoden for kreditrisiko. iv) Regulerede kollektive investeringsordninger, der er underlagt kapitalkrav eller krav til gearingen. v) Clearingcentraler under tilsyn. Størrelsen af volatilitetsjusteringerne (den udbyggede metode) 72. Virksomheden kan opgøre volatilitetsjusteringerne efter tabelmetoden, jf. pkt. 73-79, eller på baggrund af egne estimater, jf. pkt. 80-95. Virksomheden kan ikke samtidig anvende tabelmetoden for nogle sikkerheder og egne estimater for andre sikkerheder. Tabsmetoden (den udbyggede metode) 73. De volatilitetsjusteringer, der skal anvendes, når virksomheden anvender tabelmetoden af volatilitetsjusteringer, fremgår af tabel 1-4 i pkt. 75. Værdierne i tabel 1-4 omfatter volitilitetsjusteringer for sikkerheder og eksponeringer, som værdiansattes på daglig basis. Foretages værdiansættelsen sjældnere end på daglig basis, skal værdierne opgørelse som angivet i pkt. 79. 74. I tabel 1-4 og i pkt. 76-78 skal kreditkvalitetstrinet, som værdipapiret henføres til, være det kreditkvalitetstrin, som svarer til den eksterne kreditvurdering i henhold til standardmetoden for kreditrisiko. I denne forbindelse finder pkt. 47 ligeledes anvendelse. 75. I tabel 1-4 opdeles transaktionerne i kategorier baseret på afviklingsperiodens længde. Udlånstransaktioner indgår i tabellerne som transaktioner med 20

dages afviklingsperiode. Salgs- og tilbagekøbstransaktioner, købs- og tilbagesalgstransaktioner samt indlåns- og udlånstransak-tioner i værdipapirer indgår som transaktioner med 5 dages afviklingsperiode. Alle andre kapitalmarkedsrelaterede transaktioner indgår som transaktioner med 10 dages afviklingsperiode. Tabel 1: Kredit-kvalitetstrin Restløbetid i år Volatilitetsjusteringer for gældsinstrumenter udstedt af de i pkt. 45, litra b, beskrevne enheder (pct.) Volatilitetsjusteringer for gældsinstrumenter udstedt af de i pkt. 45, litra c og d, beskrevne enheder (pct.) 20 dages afvik-lingspe-riode 10 dages afvik-lingspe-riode 5 dages afvik-lings-periode 20 dages afvik-lingspe-riode 10 dages afvik-lingspe-riode 5 dages afvik-lingspe-riode 1 ≤ 1 0,707 0,5 0,354 1,414 1 0,707 1 > 1, ≤ 5 2,828 2 1,414 5,657 4 2,828 1 > 5 5,657 4 2,828 11,314 8 5,657 2-3 ≤ 1 1,414 1 0,707 2,828 2 1,414 2-3 > 1, ≤ 5 4,243 3 2,121 8,485 6 4,243 2-3 > 5 8,485 6 4,243 16,971 12 8,485 4 Alle 21,213 15 10,607 - - - Tabel 2: Kreditkvalitetstrin for gældsinstrumenter med en kreditvurdering over en kort tidshorisont Volatilitetsjusteringer for gældsinstrumenter udstedt af de i pkt. 45, litra b, beskrevne enheder med kreditvurderinger over en kort tidshorisont (pct.) Volatilitetsjusteringer for gældsinstrumenter udstedt af de i pkt 45, litra c og d, beskrevne enheder med kreditvurderinger over en kort tidshorisont (pct.) 20 dages likvida-tions-periode 10 dages likvida-tions-periode 5 dages likvida-tions-periode 20 dages likvida-tions-periode 10 dages likvida-tions-periode 5 dages likvida-tions-periode 1 0,707 0,5 0,354 1,414 1 0,707 2-3 1,414 1 0,707 2,828 2 1,414 Tabel 3: Volatilitetsjusteringer for andre typer sikkerhedsstillelser eller eksponeringer (pct.) 20 dages afviklingsperiode 10 dages afviklingsperiode 5 dages afviklingsperiode Aktier i hovedindeks, gældsinstrumenter, der kan konverteres til aktier i et hovedindeks 21,213 15 10,607 Andre aktier eller gældsinstrumenter, der kan konverteres til aktier, noteret på et reguleret marked 35,355 25 17,678 Kontantindskud og kontante udlån 0 0 0 Guld 21,213 15 10,607 Tabel 4: Volatilitetsjustering for valuta-mismatch (pct.) 20 dages afviklingsperiode 10 dages afviklingsperiode 5 dages afviklingsperiode 11,314 8 5,657 76. For andele i kollektive investeringsordninger er volatilitetsjusteringen det vægtede gennemsnit af de volatilitetsjusteringer, der under hensyntagen til afviklingsperioden for transaktionen i henhold til pkt. 75 ville være gældende for de aktiver, ordningen har investeret i. Hvis virksomheden ikke er bekendt med de aktiver, ordningen har investeret i, er volatilitetsjusteringen den højeste volatilitetsjustering, der ville være gældende for noget aktiv, som ordningen kan investere i. 77. For sikkerheder, der ikke er omfattet af pkt. 57 og 58, jf. pkt. 60, og som er lånt eller solgt i forbindelse med salgs- og tilbagekøbstransaktioner, købs- og tilbagesalgstransaktioner eller indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer

samt afledte finansielle instrumenter omfattet af bilag 17 inden for handelsbeholdningen sættes volatilitetsjusteringen til den samme som for aktier, der er noteret på et reguleret marked, men som ikke er i et hovedindeks. 78. For ikke-ratede gældsinstrumenter, som er udstedt af pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og tilsvarende udenlandske selskaber, og som opfylder kriterierne i pkt. 46, er volatilitetsjusteringerne de samme som for gældsinstrumenter udstedt af pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og tilsvarende udenlandske selskaber eller af erhvervsforetagender med en ekstern kreditvurdering, der svarer til kreditkvalitetstrin 2 eller 3. 79. Hvis en virksomhed værdiansætter sine sikkerheder og eksponeringer sjældnere end på daglig basis, skal der anvendes større volatilitetsjusteringer end angivet i pkt. 73-78. Disse opgøres ved at opskalere de volatilitetsjusteringer, der anvendes ved daglig værdiansættelse af sikkerheder og eksponeringer, ved hjælp af følgende formel: , hvor H er den volatilitetsjustering, der skal anvendes, H M er volatilitetsjusteringen, når der anvendes daglig værdiansættelse, N R er det faktiske antal arbejdsdage mellem værdiansættelserne, og T M er afviklingsperioden for den pågældende transaktionstype. Opskaleringer skal fortages på volatilitetsjusteringer for både sikkerheden, eksponeringen og for valuta-mismatch, hvor det er relevant. Anvendelse af egne estimater af volatilitetsjusteringer 80. Når gældsinstrumenter har en kreditvurdering fra et godkendt kreditvurderingsbureau svarende til »investment grade«, kan virksomheden beregne et volatilitetsestimat for hver enkelt kategori af gældsinstrumenter. 81. Ved fastlæggelsen af de relevante kategorier skal virksomheden tage hensyn til gældsinstrumenternes udstedere, den eksterne kreditvurdering af gældsinstrumenterne, restløbetiden og deres modificerede varighed. Volatilitetsestimaterne skal være repræsentative for de gældsinstrumenter, som virksomheden har medtaget inden for den pågældende kategori. 82. For gældsinstrumenter, der har en kreditvurdering fra et godkendt kreditvurderingsbureau svarende til under »investment grade«, samt for andre sikkerheder, der kan medregnes ved opgørelsen af de risikovægtede poster, jf. pkt. 45-48 og pkt. 57-60, hvor det er relevant, skal volatilitetsjusteringer opgøres for hvert enkelt værdipapir. 83. Virksomheden skal beregne H FX ved valuta-mismatch for hvert valutapar. 84. Virksomheden skal estimere sikkerhedens volatilitet eller valuta-mismatch uden hensyntagen til eventuelle korrelationer mellem den usikrede eksponering, sikkerheden og/eller valutakurser. 85. Ved beregningen af volatilitetsjusteringer skal virksomheden anvende et ensidigt 99 pct.-konfidensinterval. 86. Den historiske observationsperiode til beregning af volatilitetsjusteringer skal som et minimum være på et år. For virksomheder, der bruger en vægtningsmetode

eller andre metoder på den historiske observationsperiode, skal den effektive observationsperiode være på mindst et år, dvs. det vægtede, gennemsnitlige tidsinterval for de enkelte observationer må ikke være mindre end seks måneder. 87. Finanstilsynet kan kræve, at en virksomhed beregner sine volatilitetsjusteringer på baggrund af en kortere observationsperiode end angivet i pkt. 86, hvis Finanstilsynet i tilfælde af en betydelig stigning i prisvolatiliteten vurderer, at dette vil medføre et mere retvisende estimat. 88. Virksomheden kan som udgangspunkt anvende samme afviklingsperioder som fastsat for de respektive transaktionstyper i pkt. 75. 89. Virksomheden kan bruge tal for volatilitetsjusteringen, der opgøres i henhold til kortere eller længere afviklingsperioder, og som skaleres op eller ned til den afviklingsperiode, der angives i pkt. 75 for den pågældende transaktionstype, ved hjælp af følgende formel: , hvor H M er den beregnede volatilitetsjustering under den relevante afviklingsperiode, T M er den kortere eller længere afviklingsperiode, og H N er volatilitetsjusteringen angivet i pkt. 75, baseret på afviklingsperiode T N angivet i pkt. 75. 90. Virksomheden skal tage højde for, at aktiver af lavere kvalitet kan være illikvide. Afviklingsperioden skal reguleres i opadgående retning, når der er tvivl om sikkerhedens likviditet. Virksomheden skal også identificere tilfælde, hvor historiske data kan føre til en undervurdering af den potentielle volatilitet, f.eks. en valuta, der er knyttet til en anden valuta (fastkursregime). Sådanne tilfælde skal håndteres ved hjælp af stress-scenarier. 91. Virksomhedens egne estimater af volatilitetsjusteringer skal som udgangspunkt opgøres på grundlag af daglig værdiansættelse. Hvis en virksomhed værdiansætter sine sikkerheder og eksponeringer sjældnere end på daglig basis, skal der anvendes en skaleringsfaktor som angivet i pkt. 79. 92. Virksomheden skal ajourføre sine datasæt mindst en gang hver tredje måned, og den skal også foretage en revurdering, når der forekommer væsentlige ændringer i markedspriserne. Dette indebærer, at volatilitetsjusteringer skal opgøres mindst hver tredje måned. 93. Volatilitetsestimaterne skal bruges i virksomhedens daglige risikostyring, herunder i forhold til dens interne grænser for eksponeringer. 94. Virksomheden skal have forretningsgange for overvågning af overholdelse af, et dokumentsæt af retningslinjer og kontroller, der anvendes ved estimation af volatilitetsjusteringer samt ved integration af sådanne estimater i virksomhedens risikostyringsproces. 95. Der skal regelmæssigt foretages en uafhængig gennemgang af virksomhedens system for estimering af volatilitetsjusteringer i forbindelse med virksomhedens egen interne revisionsproces. Der skal foretages en gennemgang af det samlede system for estimering af volatilitetsjusteringer og for integrationen af disse justeringer i virksomhedens risikostyringsproces mindst en gang om året, og denne skal som minimum omfatte: a)

Integrationen af de estimerede volatilitetsjusteringer i den daglige risikostyring. b) Validering af alle væsentlige ændringer i proceduren for estimering af volatilitetsjusteringer. c) Kontrol af konsistensen, rettidigheden og troværdigheden af datakilder, der benyttes inden for systemet til estimering af volatilitetsjusteringer, herunder sådanne datakilders uafhængighed. d) Nøjagtigheden og relevansen af volatilitetsantagelserne. Opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dækket af finansielle sikkerheder (den udbyggede metode) 96. For eksponeringer omfattet af finansielle sikkerheder skal den ikke-dækkede del af eksponeringen (E), som defineret i henhold til pkt. 69, anvendes som eksponeringens størrelse i forbindelse med opgørelse af de risikovægtede poster i bilag 3. For ikke-balanceførte poster, der er opført i bilag 4 anvendes E, som den værdi de i § 10, stk. 5, i bekendtgørelsen anførte procentsatser skal anvendes på for at nå frem til eksponeringens størrelse i forbindelse med opgørelse af de risikovægtede poster i bilag 3. Anden kreditbeskyttelse Kontantindskud hos tredjepart 97. Sikkerhed i form af kontantindskud hos eller kontantlignende instrumenter, der opbevares af et tredjepartsinstitut, uden at der foreligger en depotaftale, og som er pantsat til den långivende virksomhed, kan, når betingelsen i pkt. 99 er opfyldt, medregnes som en garanti stillet af tredjepartsinstituttet. 98. Ved et tredjepartsinstitut forstås et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller et tilsvarende udenlandsk selskab, der er forskelligt fra virksomheden. 99. For at være omfattet af metoden i henhold til pkt. 97 skal kreditbeskyttelsen opfylde følgende betingelser: a) Låntagers fordring på tredjepartsinstituttet er pantsat til fordel for eller overdraget til den långivende virksomhed, og denne pantsætning eller overdragelse er juridisk gyldig og kan håndhæves i alle relevante retsområder. b) Tredjepartsinstituttet er underrettet om pantet eller overdragelsen. c) Som et resultat af denne underretning kan tredjepartsinstituttet udelukkende foretage betalinger til den långivende virksomhed eller til andre parter med den långivende virksomheds samtykke. d) Pantet eller overdragelsen er betingelsesløs og uigenkaldelig. Ikke-ratede gældsinstrumenter, der tilbagekøbes på anmodning 100 Gældsinstrumenter, der er udstedt af et tredjepartsinstitut, jf. pkt. 98, som ikke har en kreditvurdering udarbejdet af et godkendt kreditvurderingsbureau, og som ikke opfylder kriterierne i pkt. 46, kan medregnes som en garanti stillet af det udstedende institut, hvis det udstedende institut er forpligtet til på anmodning at tilbagekøbe gældsinstrumentet. 101 Dækningen af kreditbeskyttelsen i medfør af pkt. 100 opgøres som følger: a) Når gældsinstrumentet vil blive genkøbt til pålydende værdi, opgøres dækningen til dette beløb. b) Når gældsinstrumentet vil blive genkøbt til markedsprisen, opgøres dækningen til gældsinstrumentets

værdi vurderet på samme måde som de gældsinstrumenter, der angives i pkt. 46. Livsforsikringspolicer 102 Livsforsikringspolicer, der er pantsat til den långivende virksomhed, kan, når betingelserne i pkt. 104 er opfyldt, medregnes som en garanti stillet af den virksomhed, der yder livsforsikringen. 103 Dækningen af kreditbeskyttelsen i medfør af pkt. 102 opgøres til livsforsikringspolicens tilbagekøbsværdi. 104 Følgende betingelser skal være opfyldt, for at livsforsikringspolicer, der er pantsat til den långivende virksomhed, kan være omfattet af metoden i pkt. 102: a) Selskabet, der yder livsforsikringen, kan anerkendes som udsteder af garantier og kreditderivater i henhold til pkt. 2. b) Livsforsikringspolicen er pantsat til fordel for eller overdraget til den långivende virksomhed. c) Selskabet, der yder livsforsikringen, er underrettet om pantsætningen eller overdragelsen og må som følge heraf ikke udbetale forfaldne beløb i henhold til kontrakten uden den långivende virksomheds samtykke. d) Forsikringen har en opgjort tilbagekøbsværdi, der ikke kan reduceres. e) Den långivende virksomhed har ret til at ophæve policen og modtage tilbagekøbsværdien på passende vis i tilfælde af misligholdelse fra låntagers side. f) Den långivende virksomhed underrettes om policeindehaverens eventuelle manglende indbetalinger i henhold til policen. g) Kreditbeskyttelsen er gældende i hele lånets løbetid. Såfremt dette ikke er muligt, fordi forsikringsforholdet ophører, inden eksponeringen udløber, skal virksomheden sikre, at det fra forsikringsaftalen hidrørende beløb tjener som sikkerhed for virksomheden indtil udløbet af kreditaftalen. h) Pantet eller overdragelsen er juridisk gyldig og kan håndhæves i alle relevante retsområder på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen. Nettingaftaler vedrørende balanceførte fordringer 105 Kontante indlån i virksomheden, der er omfattet af en netting-aftale med en modpart, kan medregnes som kontant sikkerhedsstillelse for virksomhedens udlån til modparten i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 51-56 eller, hvor det er relevant, pkt. 62-95, når følgende betingelser er opfyldt: a) Aftalen skal være juridisk gyldig og kunne håndhæves i alle relevante retsområder, herunder i tilfælde af modpartens insolvens eller konkurs. b) Virksomheden skal til enhver tid kunne identificere de aktiver og passiver, der er omfattet af nettingaftalen. c) Virksomheden skal overvåge og kontrollere de risici, der er forbundet med, at muligheden for netting bortfalder. d) Virksomheden skal overvåge og kontrollere de relevante eksponeringer på nettobasis. Anvendelse af flere typer af kreditbeskyttelse 106 Benytter virksomheden flere typer af kreditbeskyttelse på en enkelt eksponering, skal virksomheden opdele eksponeringen i de dele, der er dækket af de respektive typer af kreditbeskyttelse (f.eks. en del, der dækkes af finansielle sikkerheder, og en del, der dækkes af en garanti). De risikovægtede poster skal opgøres separat for hver enkelt del. Bilag 8 Den interne ratingbaserede

metode for kreditrisiko (IRB-metoden) Indholdsfortegnelse Pkt. Anvendelsesområde 1-2 Opgørelse af risikovægtede poster 3-112 Gruppering af eksponeringer 3-24 Statseksponeringer 6 Instituteksponeringer 7 Erhvervseksponeringer 8-10 Detaileksponeringer 11-19 Aktieeksponeringer 20 Securitiseringspositioner 21-23 Aktiver uden modparter 24 Risikoparametre 25-67 Sandsynligheden for misligholdelse (PD) 26-48 Definition af modpart 29-30 Definition af misligholdelse 31-38 PD for erhvervs-, institut- og statseksponeringer 39-43 PD for detaileksponeringer 44-46 PD for aktieeksponeringer under PD/LGD-metoden 47-48 Konverteringsfaktoren (CF) 49 Tab givet misligholdelse (LGD) 50-60 LGD for erhvervs-, institut- og statseksponeringer 53-56 LGD for detaileksponeringer 57-59 LGD for aktieeksponeringer under PD/LGD-metoden 60 Løbetid (M) 61-67 Foreskrevne værdier for M 62-63 Egne beregninger af M 64-67 Risikovægte og formler 68-112 Risikovægte for erhvervs-, institut- og statseksponeringer 73-85 Risikovægte for allerede misligholdte eksponeringer 78-79 Risikovægten ved anerkendelse af »dobbelt misligholdelses-effekten« for garantier og kreditderivater 80-81 Specialiseret långivning (tabelmetoden) 82-85 Risikovægte for detaileksponeringer 86-90 Risikovægte for aktieeksponeringer 91-103 Den enkle risikovægt-metode 94-96 PD/LGD-metoden 97-100 VaR-metoden 101-103 Risikovægtede poster for aktiver uden modparter 104-105 Risikovægtede poster for udvandingsrisici på erhvervede fordringer 106-107 Risikovægtede poster for kollektive investeringsordninger 108-112 Minimumskravene til anvendelse af IRB-metoden 113-242 Ledelse og risikokontrol 116-124 Bestyrelsens og direktionens opgaver 116-119 Kreditrisikokontrolenheden 120-123 Intern revision 124 Ratingsystemer 125-165 Ratingsystemets struktur 128-143 Erhvervs-, institut- og statseksponeringer 133-139 Detaileksponeringer 140-143 Inddeling i ratingklasser eller puljer 144-155 Erhvervs-, institut- og statseksponeringer 146-152 Detaileksponeringer 153-154 Overrides 155 Brug af modeller 156 Dokumentation af ratingsystemet 157-160 Vedligeholdelse af data 161-164 Erhvervs-, institut- og statseksponeringer 162-163 Detaileksponeringer 164 Estimering af risikoparametre 166-222 Generelle krav til estimering af risikoparametre 166-167 Erhvervede fordringer 176 Specifikke krav til estimering af risikoparameteren PD 177-191 Erhvervs-, institut- og statseksponeringer 177-181 Erhvervede erhvervsfordringer 182-183 Detaileksponeringer 184-185 Erhvervede detailfordringer 186-187 Dataperiodens længde (Erhvervs-, institut- og statseksponeringer og erhvervede erhvervsfordringer) 188-189 Dataperiodens længde (Detaileksponeringer og erhvervede detailfordringer) 190-191 Specifikke krav til estimering af risikoparameteren LGD 192-205 Særlige bestemmelser vedrørende detaileksponeringer 201-203 Dataperiodens længde (erhvervs-, institut- og statseksponeringer) 204 Dateperiodens længde (detaileksponeringer 205 Specifikke krav til estimering af risikoparameteren CF 206-212 Minimumskrav vedrørende garantier og kreditderivater 213-222 Anerkendte

garantier og garantistillere 216-220 Kreditderivater 221-222 Valieringsproces 223-242 Minimumskrav til særlige eksponeringskategorier 228-242 Minimumskrav til erhvervede fordringer 228-233 Juridisk sikkerhed 229 Effektiviteten af overvågningssystemer 230 Effektiviteten i håndteringen af problematiske erhvervede fordringer 231 Effektiviteten af systemer til styring af erhvervede fordringer, kreditmuligheder og indbetalinger 232 Overholdelse af virksomhedens interne politikker og forretningsgange 233 Minimumskrav for anvendelse af egne modeller til opgørelse af risikovægtede aktieeksponeringer 234-242 Risikokvantificering 234 Risikostyring og kontroller 235 Validering og dokumentation 236-242 Beregning og behandling af forventede tab 243-256 Beregning af forventede tab 243-255 Behandling af forventede tab (EL) 256 Anvendelsesområde 1. Dette bilag indeholder bestemmelser om opgørelsen af risikovægtede poster for kreditrisiko ved anvendelse af den interne ratingbaserede metode (pkt. 3-112), jf. § 19, stk. 1, i bekendtgørelsen, minimumskravene for anvendelse af den interne ratingbaserede metode (pkt. 113-242), jf.

§ 20i. bekendtgørelsen, samt opgørelse af de forventede tab og forskellen mellem de forventede tab og de regnskabsmæssige værdireguleringer og hensættelser (pkt. 243-256), jf. § 28 i bekendtgørelsen. 2. Bilag 21 indeholder en beskrivelse af kravene til ansøgninger om anvendelse af IRB-metoden. Opgørelse af risikovægtede poster Gruppering af eksponeringer 3. Hver eksponering skal placeres i en af følgende eksponeringskategorier: a. Statseksponeringer b. Instituteksponeringer c. Erhvervseksponeringer d. Detaileksponeringer e. Aktieeksponeringer f. Securitiseringspositioner g. Aktiver uden modparter 4. Ved en eksponering forstås et aktiv eller en ikke-balanceført post. 5. Virksomheden skal anvende en konsistent metode til indplacering af eksponeringer i de respektive eksponeringskategorier. Statseksponeringer 6. Ved statseksponeringer forstås: a) Eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker. b) Eksponeringer mod regionale myndigheder, lokale myndigheder eller offentlige enheder, der behandles som eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker efter standardmetoden for kreditrisiko. c) Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer, der tillægges en risikovægt på 0 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko. Instituteksponeringer 7. Ved instituteksponeringer forstås: a) Eksponeringer mod pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og tilsvarende udenlandske virksomheder. b) Eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder, som ikke behandles som eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker efter standardmetoden for kreditrisiko. c) Eksponeringer mod offentlige enheder, som behandles som instituteksponeringer efter standardmetoden for kreditrisiko. d) Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker, som ikke tillægges en risikovægt på 0 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko. Erhvervseksponeringer 8. Ved erhvervseksponeringer forstås eksponeringer, der ikke kan placeres i nogen af de øvrige eksponeringskategorier. 9. Inden for erhvervseksponeringer skal virksomheden i sin portefølje identificere de eksponeringer, der udgør specialiseret långivning. 10. Ved specialiseret långivning forstås erhvervseksponeringer med følgende karakteristika: a) Eksponeringen er mod en enhed, som specifikt er blevet oprettet for at finansiere og/eller forvalte fysiske aktiver. b) De kontraktlige vilkår giver långiveren en betydelig grad af kontrol over aktiverne og afkastet fra driften af aktiverne. c) Den primære kilde til tilbagebetaling af lånet er afkastet fra driften af de finansierede aktiver snarere end en af aktiverne uafhængig tilbagebetalingsevne fra erhvervsmæssig virksomhed med et bredere sigte end drift af de finansierede aktiver. Detaileksponeringer 11. Ved detaileksponeringer forstås eksponeringer mod privatkunder samt mindre erhvervsforetagender, hvor eksponeringerne indgår i en portefølje bestående af et stort antal eksponeringer, der håndteres på en ensartet måde. 12.

For eksponeringer mod mindre erhvervsforetagender, der placeres under detaileksponeringer, gælder, at virksomhedens og virksomhedens moderselskabs og deres datterselskabers samlede eksponering mod modparten, eller en gruppe af indbyrdes forbundne modparter ikke må overstige et beløb på modværdien af 1 mio. euro. Virksomheden skal have taget rimelige skridt til at sikre, at dette er tilfældet. I det samlede beløb inkluderes modpartens trukne og utrukne beløb, men ikke den andel af udlån eller lånetilsagn, hvor der er sikkerhed i beboelsesejendomme. Den andel af udlån og lånetilsagn, der ikke er sikret ved pant i beboelsesejendomme, skal medregnes i det samlede beløb. 13. Mindre erhvervsforetagender, som placeres i detaileksponeringskategorien, skal i virksomhedens kreditrisikostyring håndteres separat fra erhvervsforetagender, som placeres i erhvervseksponeringskategorien. 14. Virksomheden skal have forretningsgange for de tilfælde, hvor eksponeringsgrænsen på modværdien af 1 mio. euro overskrides. I denne situation skal virksomheden skelne mellem midlertidige og permanente overskridelser af grænsen: a) Midlertidige overskridelser: Ved midlertidige overskridelser forstås situationer, hvor grænsen kun er overskredet midlertidigt på grund af kortvarige variationer i eksponeringen, og hvor overskridelsen ikke er væsentlig. Væsentlig refererer i denne henseende til antallet og størrelsen af de individuelle overskridelser i forhold til grænsen på modværdien af 1 mio. euro. Virksomheden skal have klart definerede interne regler, der fastsætter omstændighederne, under hvilke et mindre erhvervsforetagende kan forblive i detaileksponeringskategorien på trods af, at eksponeringen har overskredet grænsen på modværdien af 1 mio. euro. Denne grænse skal overvåges af virksomheden. Ved midlertidige overskridelser kan eksponeringen blive i ratingsystemerne for detaileksponeringer og fortsat håndteres separat fra erhvervseksponeringer i kreditrisikostyringen. Ved opgørelse af de risikovægtede poster skal risikovægtformlen for erhvervseksponeringer anvendes. b) Permanente overskridelser: Ved permanente overskridelser skal eksponeringen flyttes over i erhvervseksponeringskategorien og håndteres som en erhvervseksponering i virksomhedens kreditrisikostyring. Hvis ratingsystemerne, der anvendes for detaileksponeringskategorien, opfylder kravene til ratingsystemer i erhvervseksponeringskategorien, er det ikke nødvendigt at foretage ændringer i ratingsystemerne. Hvis dette ikke er tilfældet, skal ratingsystemerne for erhvervseksponeringskategorien anvendes. Ved opgørelse af de risikovægtede poster skal risikovægtformlen for erhvervseksponeringer anvendes. 15. Detaileksponeringer skal opdeles i følgende tre underkategorier: a) Detaileksponeringer med sikkerhed i fast ejendom b) Kvalificerede revolverende detaileksponeringer c) Øvrige detaileksponeringer 16. Ved detaileksponeringer med sikkerhed i fast ejendom forstås detaileksponeringer, hvortil der er stillet sikkerhed i fast ejendom, og hvor ejendommen medregnes

som sikkerhed i estimater for tab givet misligholdelse (LGD) eller det forventede tab (EL), hvor dette er relevant. 17. Ved kvalificerede revolverende detaileksponeringer forstås detaileksponeringer, der opfylder følgende krav: a) Eksponeringerne er mod privatkunder. b) Eksponeringerne er revolverende og usikrede, og de kan umiddelbart opsiges af virksomheden uden betingelser, for så vidt angår den uudnyttede del af faciliteten. Revolverende eksponeringer defineres i denne forbindelse som eksponeringer, hvor tilgodehavender hos privatkunder varierer, alt efter hvor meget disse privatkunder vælger at låne eller betale tilbage, op til den grænse, virksomheden har fastsat. Den uudnyttede del af faciliteten forudsættes at kunne opsiges uden betingelser, hvis vilkårene sætter virksomheden i stand til at opsige faciliteten i det omfang, det er tilladt i medfør af forbrugerbeskyttelseslovgivningen og tilknyttet lovgivning. Virksomheden kan fravige kravet om, at eksponeringen skal være usikret, når det drejer sig om revolverende kreditfaciliteter i tilknytning til en lønkonto. I dette tilfælde må beløb, der stammer fra sikkerheden eller garantien m.v., ikke indgå i LGD- eller EL-estimatet, hvor dette er relevant. c) Eksponeringerne overfor hver privatkunde i underkategorien udgør højst et beløb, der modsvarer 100.000 euro. d) Virksomheden er i stand til inden for de enkelte PD-intervaller at godtgøre, at tabsraterne udviser lav volatilitet sammenlignet med tabsraternes gennemsnitlige volatilitetsniveau for andre eksponeringer. e) Virksomheden kan godtgøre, at de grundlæggende risikokarakteristika for porteføljen af eksponeringer, der behandles som kvalificerede revolverende detaileksponeringer, svarer til risikokarakteristika for sådanne eksponeringer, herunder at forventede tab med stor sandsynlighed dækkes af den løbende fortjeneste på faciliteterne i porteføljen. 18. Ved øvrige detaileksponeringer forstås eksponeringer, som ikke placeres i kategorierne detaileksponeringer med sikkerhed i beboelsesejendomme og kvalificerede revolverende detaileksponeringer. Beløb, der stammer fra eventuel sikkerhed i form af beboelsesejendomme, må ikke indgå i LGD- eller, hvor dette er relevant, EL-estimatet for eksponeringer inden for denne underkategori. 19. Erhvervede erhvervsfordringer kan placeres i detaileksponeringskategorien under øvrige detaileksponeringer, hvis virksomheden opfylder minimumskravene i pkt. 228-233, og hvis det vil være urimeligt byrdefuldt for virksomheden at benytte bestemmelserne for erhvervseksponeringer, og hvis følgende krav endvidere er opfyldt: a) Virksomheden har erhvervet fordringerne af uafhængige tredjepartssælgere, og ingen eksponeringer, som direkte eller indirekte udgår fra virksomheden, indgår i fordringerne. b) De erhvervede fordringer er etableret mellem sælgeren og fordringens debitor efter princippet om indbyrdes uafhængige parter. Koncerninterne fordringer og fordringer, hvor der foregår en modregning mellem enheder, som både køber og sælger til

hinanden, opfylder ikke kravene. c) Virksomheden har et krav på hele afkastet fra de erhvervede fordringer eller på en forholdsmæssig andel af afkastet. d) Porteføljen af erhvervede fordringer er veldiversificeret. Aktieeksponeringer 20. Ved aktieeksponeringer forstås følgende: a) Ikke-gældsbaserede eksponeringer, der udgør en efterstillet restfordring på udstederens aktiver eller indkomst. b) Gældsbaserede eksponeringer, som i henseende til økonomisk indhold svarer til de eksponeringer, der er anført i litra a. Securitiseringspositioner 21. Ved securitiseringspositioner forstås eksponeringer mod securitiseringer, jf. § 4, stk. 8, i bekendtgørelsen, samt bilag 11, pkt. 3, litra a. 22. For erhvervede fordringer kan købsrabatter, sikkerheder og garantier, der giver »first-loss«-beskyttelse overfor tab som følge af misligholdelse og udvanding eller begge dele, behandles som »first-loss«-positioner i securitiseringstransaktioner. 23. De risikovægtede poster for securitiseringspositioner opgøres efter bestemmelserne i bilag 11, pkt. 51-89, jf. § 30 i bekendtgørelsen. Aktiver uden modparter 24. Ved aktiver uden modparter forstås aktiver, der ikke indebærer, at der kræves en præstation af en modpart. Herunder hører blandt andet materielle aktiver og restværdien af leasede aktiver. Risikoparametre 25. I pkt. 26-67 defineres risikoparametrene, der anvendes til beregning af de risikovægtede poster, henholdsvis sandsynligheden for misligholdelse (PD), konverteringsfaktoren (CF) og tab givet misligholdelse (LGD) samt løbetiden (M). Sandsynligheden for misligholdelse (PD) 26. Ved sandsynligheden for misligholdelse (PD) forstås sandsynligheden for, at en modpart misligholder en eksponering indenfor et år. 27. Virksomheden skal estimere PD for erhvervs-, institut-, detail- og statseksponeringer samt for aktieeksponeringer under PD/LGD-metoden, jf. pkt. 97-100. 28. PD for misligholdte eksponeringer skal være 100 pct. Definition af modpart 29. Hver enkelt fysisk eller juridisk person, som virksomheden er eksponeret imod, betragtes som en modpart til virksomheden. 30. Afhænger ratingen af en modpart, som indgår i en gruppe af indbyrdes forbundne modparter, i betydelig grad af medlemskabet af gruppen, og anser virksomheden, at én modparts misligholdelse indebærer, at alle modparter i gruppen vil misligholde, skal virksomheden betragte gruppen af indbyrdes forbundne modparter som én modpart. Definition af misligholdelse 31. Det skal betragtes som misligholdelse fra modpartens side, hvis mindst en af de følgende betingelser er opfyldt: a) Virksomheden anser det for usandsynligt, at modparten fuldt ud indfrier alle sine gældsforpligtelser over for virksomheden, virksomhedens moderselskab eller deres datterselskaber, uden at virksomheden griber til foranstaltninger, så som at realisere eventuelle sikkerheder, garantier eller lignende. b) Modparten har i over 90 dage været i restance med et væsentligt beløb, jf. pkt. 34, over for virksomheden, virksomhedens moderselskab eller deres datterselskaber. 32.

Ved overtræk anses modparten for at være i restance, når et meddelt kreditmaksimum er overskredet, eller modparten har fået meddelt et kreditmaksimum, der er lavere end det aktuelle tilgodehavende, eller har trukket et beløb uden tilladelse. 33. For så vidt angår kreditkort anses modparten for at være i restance, når forfaldsdatoen for en aftalt minimumsindbetaling overskrides. 34. Et beløb i restance kan anses for væsentligt, hvis det overstiger følgende grænser: a) 1.000 kr. for detaileksponeringer b) 10.000 kr. for alle andre eksponeringer. 35. For så vidt angår detaileksponeringer kan virksomheden anvende definitionen af misligholdelse på facilitetsniveau. 36. Følgende faktorer kan indikere, at det er usandsynligt, at modparten vil indfri gældsforpligtelsen, jf. pkt. 31, litra a: a) Virksomheden ophører med at indtægtsføre påløbne renter på gældsforpligtelsen. b) Virksomheden foretager en nedskrivning af gældsforpligtelsen på baggrund af en væsentlig forringelse af kreditkvaliteten, der har fundet sted, efter at virksomheden har fået eksponeringen. c) Virksomheden sælger gældsforpligtelsen med et betydeligt kreditrelateret økonomisk tab. d) Virksomheden indvilger i en omlægning af modpartens nødlidende gældsforpligtelse, og dette forventes at føre til en mindskelse af gældsforpligtelsen som følge af en væsentlig eftergivelse af gælden eller udsættelse af afdrag, renter eller gebyrer. Ved anvendelse af PD/LGD-metoden, jf. pkt. 97-100, omfatter dette aktieeksponeringer i nødlidende selskaber, hvor virksomheden deltager i en omlægning af det nødlidende selskabs egenkapital. e) Virksomheden har indgivet konkursbegæring mod modparten eller anmodet om en lignende foranstaltning mod modpartens gældsforpligtelse over for virksomheden, virksomhedens moderselskab eller deres datterselskaber. f) Modparten har indgivet konkursbegæring, er blevet erklæret konkurs eller har opnået lignende beskyttelse, hvilket betyder, at modparten kan undlade eller forsinke indfrielse af gældsforpligtelsen over for virksomheden, virksomhedens moderselskab eller deres datterselskaber. 37. Anvender virksomheden eksterne data, der ikke er i overensstemmelse med definitionen af misligholdelse, skal den kunne dokumentere over for Finanstilsynet, at passende tilpasninger er foretaget for at opnå en generel overensstemmelse med definitionen af misligholdelse. 38. Såfremt virksomheden mener, at en modpart ikke længere opfylder nogen af kriterierne i definitionen af misligholdelse, skal virksomheden foretage en ny rating. Hvis virksomheden på et senere tidspunkt vurderer, at definitionen af misligholdelse er opfyldt, anses det for at være en ny misligholdelse. PD for erhvervs-, institut- og statseksponeringer 39. Virksomheden skal anvende egne estimater for PD for erhvervs-, institut- og statseksponeringer i overensstemmelse med de metoder, der er angivet i pkt. 177-183 og pkt. 188-189. 40. Uanset pkt. 39 skal PD for erhvervs- og instituteksponeringer mindst være 0,03 pct. 41. For erhvervede erhvervsfordringer, hvor virksomheden ikke kan godtgøre, at dens

estimater for PD opfylder minimumskravene i pkt. 166-222, men hvor minimumskravene til erhvervede erhvervsfordringer i pkt. 228-233 er opfyldt, anvendes følgende metoder: a) For ikke-efterstillede erhvervede erhvervsfordringer opgøres PD som virksomhedens estimat for EL divideret med LGD for de pågældende fordringer. b) For efterstillede erhvervede erhvervsfordringer fastsættes PD til virksomhedens estimat for EL. c) Hvis virksomheden har tilladelse til at anvende egne estimater for LGD for erhvervseksponeringer, og hvis den kan opdele dens estimater for EL for erhvervede erhvervsfordringer i henholdsvis PD’er og LGD’er på betryggende vis, kan estimatet for PD anvendes. 42. Med hensyn til udvandingsrisiko for erhvervede erhvervsfordringer skal PD fastsættes til estimatet for EL for udvandingsrisiko. Har virksomheden tilladelse til at anvende egne estimater for LGD for erhvervseksponeringer, og hvis den kan opdele dens estimater for EL for udvandingsrisiko for erhvervede erhvervsfordringer i henholdsvis PD’er og LGD’er på betryggende vis, kan estimatet for PD anvendes. 43. Ved udvanding af erhvervede fordringer forstås det forhold, at fordringernes værdi reduceres som følge af fejl eller mangler vedrørende det leverede produkt, eller den leverede ydelse eller som følge af modkrav fra køber overfor sælger, som kan gøres gældende i relation til fordringen. PD for detaileksponeringer 44. Virksomheden skal anvende egne estimater for PD for detaileksponeringer i overensstemmelse med de metoder, der er angivet i pkt. 184-187 og pkt. 190-191. 45. Uanset pkt. 44 skal PD for detaileksponeringer mindst være 0,03 pct. 46. For udvandingsrisiko for erhvervede fordringer skal PD fastsættes til estimatet for EL for udvandingsrisiko. Hvis virksomheden kan opdele virksomhedens estimat for EL for udvandingsrisiko for erhvervede fordringer i henholdsvis PD’er og LGD’er på betryggende vis, kan estimatet for PD anvendes. PD for aktieeksponeringer under PD/LGD-metoden 47. Virksomheden skal anvende egne estimater for PD for aktieeksponeringer under PD/LGD-metoden i overensstemmelse med metoden i pkt. 97-100. 48. Uanset pkt. 47 skal PD for aktieeksponeringer under PD/LGD-metoden mindst være: a) 0,09 pct. for eksponeringer i aktier noteret på et reguleret marked, og hvor investeringen indgår i et længerevarende kundeforhold. b) 0,09 pct. for eksponeringer i unoterede aktier, hvor investeringsafkastet er baseret på regelmæssige og periodiske pengestrømme, der ikke skyldes kursgevinster. c) 0,40 pct. for andre eksponeringer i aktier noteret på et reguleret marked end nævnt i litra a, herunder andre korte positioner i børsnoterede aktier, jf. pkt. 95. d) 1,25 pct. for alle andre aktieeksponeringer, herunder andre korte positioner, jf. pkt. 95. Konverteringsfaktoren (CF) 49. Ved konverteringsfaktoren (CF) forstås andelen af det aktuelle ikke-trukne beløb på en forpligtelse, der forventes at være trukket ved misligholdelse. Forpligtelsen skal opgøres med det tilsagte beløb, medmindre det bevilgede

men ikke tilsagte beløb på eksisterende faciliteter er højere. CF indgår ved opgørelsen af eksponeringens størrelse ved misligholdelse (EAD), der indgår i risikovægtformlerne i pkt. 68-112, jf. § 27, stk. 8, i bekendtgørelsen. Tab givet misligholdelse (LGD) 50. Ved økonomisk tab forstås de samlede tab på eksponeringer, inklusiv effekten af alle væsentlige faktorer, som kan påvirke nutidsværdien af betalingsstrømmene og inklusiv væsentlige direkte og indirekte inddrivelsesomkostninger. 51. Ved nutidsværdiberegningen af betalingsstrømmene skal der tages hensyn til usikkerheden ved inddrivelse, f.eks. usikkerheden forbundet med realisering af sikkerheder og garantier. I nutidsværdiberegningen skal sådanne risici afspejles i værdien af sikkerheder og garantier, i diskonteringsfaktoren eller i tidspunkterne for indtægter og udgifter. 52. Ved tab givet misligholdelse (LGD) forstås det økonomiske tab på en eksponering i forhold til eksponeringens størrelse ved misligholdelse (EAD): LGD for erhvervs-, institut- og statseksponeringer 53. Har virksomheden ikke tilladelse til at anvende egne estimater for LGD for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, skal den anvende følgende LGD-værdier for disse eksponeringer: a) For ikke-efterstillede eksponeringer uden anerkendt sikkerhedsstillelse anvendes en LGD på 45 pct. b) For efterstillede eksponeringer uden anerkendt sikkerhedsstillelse anvendes en LGD på 75 pct. c) Virksomheden kan medregne effekten af kreditbeskyttelse vedrørende LGD i overensstemmelse med bilag 9. d) For dækkede obligationer, som defineret i bilag 3, pkt. 27, anvendes en LGD på 12,5 pct., jf. dog § 70, stk. 20, i bekendtgørelsen. e) For erhvervede ikke-efterstillede erhvervsfordringer, hvor virksomheden ikke kan godtgøre, at estimaterne for PD opfylder minimumskravene i pkt. 166-222, men hvor minimumskravene til erhvervede fodringer i pkt. 228-233 er opfyldt, anvendes en LGD på 45 pct. f) For erhvervede efterstillede erhvervsfordringer, hvor virksomheden ikke kan godtgøre, at estimaterne for PD opfylder minimumskravene i pkt. 166-222, men hvor minimumskravene til erhvervede fodringer i pkt. 228-233 er opfyldt, anvendes en LGD på 100 pct. g) For udvandingsrisici ved erhvervede erhvervsfordringer anvendes en LGD på 75 pct. 54. Hvis virksomheden har tilladelse til at anvende egne estimater for LGD for erhvervseksponeringer, og hvis den kan opdele estimater for EL for erhvervede erhvervsfordringer i henholdsvis PD’er og LGD’er på betryggende vis, kan virksomheden anvende egne estimater for LGD for erhvervede erhvervsfordringer for så vidt angår udvandingsrisiko og misligholdelsesrisiko. 55. Har virksomheden tilladelse til at anvende egne estimater for LGD for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, kan den medregne effekten af garantier og kreditderivater ved at tilpasse PD og/eller LGD, forudsat at minimumskravene i pkt. 213-222 er opfyldt. Virksomheden kan dog ikke anvende en tilpasset PD eller LGD, således at den tilpassede risikovægt ville være lavere, end hvad

der svarer til en sammenlignelig direkte eksponering mod beskyttelsesgiveren. 56. Ved anvendelse af formlen for dobbelt misligholdelses-effekten, jf. pkt. 80, skal en LGD for en sammenlignelig direkte eksponering mod beskyttelsesgiveren enten være en LGD svarende til en udækket eksponering mod beskyttelsesgiveren eller en udækket eksponering mod modparten, afhængigt af om beløbet, der inddrives i tilfælde af misligholdelse hos både modparten og beskyttelsesgiveren i garantiens løbetid, afhænger af den finansielle situation hos henholdsvis beskyttelsesgiveren eller modparten. LGD for detaileksponeringer 57. Virksomheden skal anvende egne estimater af LGD under hensyn til minimumskravene i pkt. 166-176 og pkt. 192-205, jf. dog § 70, stk. 21, i bekendtgørelsen. For udvandingsrisiko for erhvervede fordringer skal anvendes en LGD på 75 pct. Kan virksomheden opdele estimater for EL for udvandingsrisiko for erhvervede fordringer i PD’er og LGD’er på betryggende vis, kan virksomheden anvende egne estimater for LGD for erhvervede fordringer. 58. Effekten af garantier og kreditderivater, som dækker en enkelt eksponering eller en pulje af eksponeringer, kan medregnes ved enten at tilpasse PD og/eller LGD, forudsat at minimumskravene i pkt. 213-222 er opfyldt. Virksomheden kan dog ikke anvende en tilpasset PD eller LGD, således at den tilpassede risikovægt ville være lavere, end hvad der svarer til en sammenlignelig direkte eksponering mod beskyttelsesgiveren. 59. Uanset pkt. 58 skal en LGD for en sammenlignelig direkte eksponering mod beskyttelsesgiveren ved anvendelse af formlen for dobbelt misligholdelseseffekten, jf. pkt. 80, enten være en LGD svarende til en udækket eksponering mod beskyttelsesgiveren eller en udækket eksponering mod modparten, afhængigt af, om beløbet, der inddrives i tilfælde af misligholdelse hos både modparten og beskyttelsesgiveren i garantiens løbetid, afhænger af den finansielle situation hos henholdsvis beskyttelsesgiveren eller modparten. LGD for aktieeksponeringer under PD/LGD-metoden 60. For alle aktieeksponeringer anvendes en LGD på 90 pct. Løbetid (M) 61. Løbetiden (M) indgår i opgørelsen af de risikovægtede poster for erhvervs-, institut- og statseksponeringer og for aktieeksponeringer under PD/LGD-metoden. Foreskrevne værdier af M 62. For erhvervs-, institut- og statseksponeringer, hvor virksomheden ikke har tilladelse til at anvende egne estimater for LGD og CF, anvendes følgende løbetider (M): a) 0,5 år for eksponeringer i tilknytning til genkøbstransaktioner og i tilknytning til ud- eller indlån af værdipapirer eller råvarer. b) 2,5 år for alle andre eksponeringer. 63. For alle aktieeksponeringer under PD/LGD-metoden anvendes en løbetid (M) på 5 år. Egne beregninger af M 64. Har virksomheden tilladelse til at benytte egne estimater for LGD og CF for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, skal den beregne den effektive løbetid for hver eksponering inden for disse kategorier som anført i litra a – g nedenfor, jf. dog pkt. 65. I alle tilfælde må løbetiden ikke overstige 5 år. a)

Løbetiden (M) for instrumenter, hvor de fremtidige betalingsstrømme er kendte, skal beregnes efter følgende formel: hvor BS t angiver de betalinger (afdrag, renter og gebyrer), modparten er forpligtet til at betale i periode t. For instrumenter med en variabel rente kan betalingsstrømmene forudsættes under givne antagelser om fremtidige renter i instrumentets løbetid, som virksomheden skal kunne specificere over for Finanstilsynet. b) Løbetiden (M) for afledte finansielle instrumenter, der er omfattet af en nettingaftale, fastsættes som den vægtede gennemsnitlige restløbetid på eksponeringerne. Løbetiden vægtes i forhold til den nominelle værdi af hver enkelt eksponering, der indgår i nettingaftalen. Løbetiden skal mindst være 1 år. c) Løbetiden (M) for eksponeringer, der er omfattet af en nettingaftale, og som opstår på baggrund af transaktioner med fuldt sikrede eller næsten fuldt sikrede afledte finansielle instrumenter, jf. bilag 17, og transaktioner med fuldt eller næsten fuldt sikrede margenudlån, skal beregnes ud fra transaktionernes vægtede gennemsnitlige restløbetid. Løbetiden vægtes i forhold til den nominelle værdi af hver transaktion. Løbetiden skal mindst være 10 dage. d) Har virksomheden tilladelse til at benytte egne PD-estimater for erhvervede erhvervsfordringer efter metoden i pkt. 41, skal løbetiden for det trukne beløb fastsættes til den vægtede gennemsnitlige løbetid på de erhvervede fordringer, hvor løbetiden vægtes med fordringens størrelse, dog mindst 90 dage. Den samme løbetid anvendes også for uudnyttede beløb, der indgår i faciliteter med købetilsagn, forudsat at den aftalte facilitet indeholder bestemmelser om førtidsindfrielse eller andre elementer, der beskytter den købende virksomhed mod væsentlige forringelser af kvaliteten af de fremtidige fordringer, den har forpligtet sig til at købe i facilitetens løbetid. I mangel af en sådan effektiv beskyttelse beregnes løbetiden for uudnyttede beløb som summen af den længste løbetid for en potentiel fordring, der indgår i købsaftalen, og købsfacilitetens restløbetid, dog mindst 90 dage. e) For andre instrumenter end de, der er nævnt her i pkt. 64, eller hvis virksomheden ikke er i stand til at beregne løbetiden som anført i litra a, skal løbetiden fastsættes til den maksimale restløbetid (målt i år), som modparten har mulighed for at udnytte til at indfri alle sine kontraktlige forpligtelser. Løbetiden skal være på mindst 1 år. f) Benyttes den interne modelmetode i bilag 16 til beregning af EAD, og overstiger løbetiden for den længste kontrakt i nettinggruppen, jf. § 47, stk. 2, i bekendtgørelsen, 1 år, skal løbetiden for eksponeringer omfattet af den interne modelmetode beregnes efter følgende formel: hvor df k er den risikofrie diskonteringsfaktor for det fremtidige tidspunkt t k . De resterende symboler er defineret i bilag 16, pkt. 38-49. Uanset ovenstående kan en virksomhed, der benytter en intern model til beregning af en ensidig justering af eksponeringens størrelse, søge om

Finanstilsynets tilladelse til at anvende den effektive varighed, der estimeres ved hjælp af en sådan model, som løbetid (M). Formlen i litra a finder anvendelse på nettinggrupper, hvor den oprindelige løbetid for alle kontrakter er på under et år, dog bortset fra transaktioner nævnt i pkt. 65. g) Løbetiden (M), som indgår i formlen for risikovægtede poster i pkt.73, fastsættes til løbetiden på kreditrisikoafdækningen, dog mindst 1 år. 65. Uanset formlen i pkt. 64, litra a, og bestemmelserne i pkt. 64, litra a, b, d og e er den korteste tilladelige løbetid mindst én dag for følgende: a) Fuldt eller næsten fuldt sikrede afledte finansielle instrumenter angivet i bilag 17. b) Fuldt eller næsten fuldt sikrede margenudlånstransaktioner og genkøbsaftaler samt transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer. c) Det forudsættes, at dokumentationen indeholder krav om daglig refinansiering af margenudlån og værdiansættelse samt bestemmelser, der gør det muligt at iværksætte øjeblikkelig likvidation eller modregning af sikkerhedsstillelse i tilfælde af misligholdelse eller udeblivende refinansiering af margenudlån. 66. Den korteste tilladelige løbetid (M) er mindst én dag for andre kortfristede eksponeringer som: a) Kortfristede kreditter og indskud. b) Betalingsformidlingsfordringer og forudbetalte omkostninger. 67. Pkt. 66 forudsætter, at de nævnte eksponeringer ikke indgår i virksomhedens løbende finansiering af modparten. De specifikke omstændigheder skal undersøges nærmere i hvert enkelt tilfælde og kunne dokumenteres over for Finanstilsynet. Risikovægte og formler 68. De risikovægtede poster vedrørende kreditrisiko for eksponeringer, der tilhører en af eksponeringskategorierne statseksponeringer, instituteksponeringer, erhvervseksponeringer, detaileksponeringer, aktieeksponeringer og aktiver uden modparter, skal opgøres i overensstemmelse med pkt. 69-112. Dette gælder, medmindre eksponeringerne fratrækkes basiskapitalen. 69. De risikovægtede poster for eksponeringer, der er securitiserede, og for eksponeringer mod securitiseringer opgøres i overensstemmelse med bilag 11. 70. De risikovægtede poster vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer skal opgøres i overensstemmelse med pkt. 106 og 107. Hvis en virksomhed har fuld regresret over for fordringens sælger i tilfælde af tab på de erhvervede fordringer som følge af misligholdelse eller udvanding, kan virksomheden undlade at følge de særlige bestemmelser om erhvervede fordringer i pkt. 106 og 107 og ved beregningen af de forventede tab i medfør af pkt. 255. Eksponeringen kan i så fald behandles som en eksponering mod sælgeren med sikkerhed i fordringerne. 71. Opgørelse af de risikovægtede poster vedrørende kreditrisici og udvandingsrisici skal baseres på de relevante risikoparametre, jf. pkt. 25-67, der er knyttet til den pågældende eksponering, jf. dog pkt. 82. 72. I formlerne nedenfor betegner N(∙) den kumulative normalfordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk variabel dvs. sandsynligheden

for, at en normalfordelt stokastisk variabel med middelværdi 0 og varians 1 er mindre end eller lig med (∙). N -1 (∙) betegner den inverse til denne funktion. Risikovægte for erhvervs-, institut- og statseksponeringer 73. De risikovægtede poster for erhvervs-, institut- og statseksponeringer opgøres som risikovægten (RW) multipliceret med eksponeringens størrelse. Risikovægten (RW) opgøres efter følgende formler: hvor løbetidsfaktoren (b)= (0, 11852 -0,05478ln(PD)) 2 og 74. Hvis PD for modparten er nul, jf. dog pkt. 40, skal risikovægten (RW) for eksponeringen også være nul. 75. For erhvervseksponeringer, hvor modpartens samlede årlige omsætning er mindre end modværdien af 50 mio. euro, kan virksomheden vælge at anvende den følgende korrelationsformel for opgørelse af risikovægten: hvor S er den samlede årlige omsætning i mio. euro, hvis S ligger mellem 5 og 50 mio. euro. For eksponeringer mod modparter, der indgår i en koncern, er S koncernens samlede konsoliderede årlige omsætning. 76. Hvis den årlige omsætning er mindre end modværdien af 5 mio. euro, sættes S i formlen i pkt. 75 til 5 mio. euro. For erhvervede fordringer opgøres den samlede årlige omsætning som det vægtede gennemsnit af omsætningen hos de individuelle modparter i puljen, hvor de vægtes i overensstemmelse med de individuelle eksponeringers størrelse. 77. Virksomheden skal i formlen i pkt. 75 erstatte den samlede omsætning med modpartens samlede aktiver, hvis den samlede omsætning ikke er en meningsfuld indikator for modpartens størrelse, og hvis de samlede aktiver er en mere meningsfuld indikator end den samlede omsætning. Risikovægte for allerede misligholdte eksponeringer 78. Risikovægten (RW) for allerede misligholdte eksponeringer (PD=1) skal være nul, hvis virksomheden anvender de foreskrevne værdier af LGD, jf. pkt. 53. 79. Hvis virksomheden anvender egne værdier af LGD, skal risikovægten (RW) for misligholdte eksponeringer opgøres således: RW = max{0,(LGD-EL BE )12,5}, hvor EL BE angiver virksomhedens bedste estimat for et forventet tab (EL) på en misligholdt eksponering i overensstemmelse med pkt. 248. Risikovægten ved anerkendelse af ”dobbelt misligholdelses-effekten” for garantier og kreditderivater 80. De risikovægtede poster (RW) for eksponeringer, der overholder kravene i bilag 9, pkt. 14-16, kan af virksomheden justeres i overensstemmelse med den følgende formel: Risikovægtede poster= RWEAD(0,15+160PDpp), hvor PDpp= beskyttelsesgiverens PD 81. RW skal udregnes ved brug af de relevante risikovægtsformler for eksponeringen, modpartens PD og LGD for en sammenlignelig direkte eksponering mod beskyttelsesgiveren. Løbetidsfaktoren (b) skal udregnes ved brug af den mindste af enten beskyttelsesgiverens PD eller modpartens PD. Specialiseret långivning (tabelmetoden) 82. Hvis virksomheden i forbindelse med specialiseret långivning ikke kan godtgøre, at dens estimater for PD opfylder de minimumskrav, der er anført i pkt. 166-222, skal risikovægtene i tabellen benyttes for disse eksponeringer (tabelmetoden). Restløbetid Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 Kategori 5 Under 2½ år 50 pct. 70 pct. 115 pct. 250 pct. 0 pct. 2½ år eller derover 70 pct. 90 pct. 115 pct. 250 pct. 0 pct. 83.

Finanstilsynet kan uanset restløbetiden tillade, at virksomheden anvender en risikovægt på 50 pct. for eksponeringer i kategori 1 og en risikovægt på 70 pct. for eksponeringer i kategori 2, forudsat at virksomhedens kreditgivningspolitik og kreditrisikostyringsværktøjer betinger, at modparterne er meget solide i disse kategorier. 84. Kategori 1-4, jf. tabellen i pkt. 82, indeholder eksponeringer, der ikke er misligholdte, og kategori 5, jf. tabellen i pkt. 82, indeholder misligholdte eksponeringer. Placeringen af eksponeringer i kategori 1-4 skal ske efter den risiko, der er forbundet med de pågældende eksponeringer, hvor kategori 1 er for de eksponeringer, der har den laveste risiko, og kategori 4 er for de eksponeringer, der har den højeste risiko. Virksomheden skal have udarbejdet retningslinjer, systemer og forretningsgange, sådan at placeringen af eksponeringer i de respektive kategorier sker på et konsistent grundlag. Finanstilsynet skal godkende virksomhedens retningslinjer. 85. Virksomhedens kriterier for placering af eksponeringer i kategori 1-4 skal tage hensyn til følgende fem faktorer: a) Den finansielle styrke b) Det politiske og lovgivningsmæssige miljø c) Transaktionernes og/eller aktivernes art d) Eventuelle involverede erhvervsvirksomheders styrke e) Eventuelle indtægter fra partnerskaber samt værdipapirporteføljer. Risikovægte for detaileksponeringer 86. De risikovægtede poster for detaileksponeringer opgøres som risikovægten (RW) multipliceret med eksponeringens størrelse. Hvor 87. For detaileksponeringer med sikkerhed i fast ejendom benyttes en korrelation (R) på 0,15. 88. For kvalificerede revolverende detaileksponeringer benyttes en korrelation (R) på 0,04. 89. De risikovægtede poster for eksponeringer mod mindre virksomheder kan, såfremt de opfylder kravene i bilag 9, pkt. 14-16, opgøres i overensstemmelse med pkt. 80-81 i dette bilag. 90. Risikovægten (RW) for allerede misligholdte eksponeringer (PD=1) skal opgøres således: RW = max{0,(LGD-EL BE )12,5}, hvor EL BE angiver virksomhedens bedste estimat for et forventet tab (EL) på en misligholdt eksponering i overensstemmelse med pkt. 248. Risikovægte for aktieeksponeringer 91. Virksomheden kan opgøre de risikovægtede poster vedrørende kreditrisici for aktieeksponeringer i overensstemmelse med tre metoder, henholdsvis den enkle risikovægt-metode, PD/LGD-metoden og VaR-metoden (Value-at-Risk-metoden). Virksomheden skal have tilladelse af Finanstilsynet, hvis den ønsker at anvende PD/LGD-metoden eller VaR-metoden. Virksomheden kan kun anvende VaR-metoden, såfremt virksomheden opfylder minimumskravene i pkt. 234-242. 92. Virksomheden kan anvende forskellige metoder til at opgøre de risikovægtede poster for forskellige segmenter af aktieporteføljen, såfremt virksomheden selv anvender forskellige metoder internt. Virksomheden kan selv vælge, hvilken af de tre metoderne i pkt. 91, den vil anvende. Hvis en virksomhed anvender forskellige metoder, skal den kunne godtgøre overfor Finanstilsynet, at disse metoder er valgt på et

konsistent grundlag og ikke skyldes et ønske om at reducere de risikovægtede poster. 93. Uanset bestemmelserne i pkt. 92 kan virksomheden fastsætte de risikovægtede poster for aktieeksponeringer mod accessoriske servicevirksomheder efter reglerne om behandling af aktiver uden modparter, jf. pkt. 104-105. Den enkle risikovægt-metode 94. Ved den enkle risikovægt-metode opgøres de risikovægtede poster for aktieeksponeringer uden for handelsbeholdningen som en risikovægt (RW) multipliceret med eksponeringens størrelse. a) For eksponeringer i aktier, der er noteret på et reguleret marked, fastsættes risikovægten (RW) til 290 pct. b) For alle andre aktieeksponeringer fastsættes risikovægten (RW) til 370 pct. 95. Ved opgørelse af EAD kan korte spot-positioner i aktier og korte positioner i afledte instrumenter uden for handelsbeholdningen modregnes med lange positioner i samme individuelle aktier, forudsat at disse instrumenter udtrykkeligt er beregnet til risikoafdækning af specifikke aktieeksponeringer, og at risikoafdækningen gælder i mindst et år. Andre korte positioner behandles, som om der var tale om lange positioner, og den relevante risikovægt anvendes på de enkelte positioners numeriske værdi. Er der manglende match mellem positionernes løbetid, anvendes metoden i bilag 7, pkt. 67, jf. bilag 9, pkt. 17 og 18. 96. Ved opgørelsen af de risikovægtede poster kan virksomheden medregne effekten af garantier og kreditderivater, der er opnået på en aktieeksponering, i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i bilag 9. PD/LGD-metoden 97. Ved PD/LGD-metoden opgøres de risikovægtede poster efter formlerne for erhvervs-, institut- og statseksponeringer i pkt. 73-85. Denne opgørelse skal være baseret på de PD-værdier, der er opgjort i henhold til definitionen af misligholdelse, jf. pkt. 31-38, og de LGD-værdier, der opgøres i henhold til pkt. 60. 98. Hvis virksomheden ikke råder over tilstrækkelige oplysninger til at kunne anvende den definition af misligholdelse, der er anført i pkt. 31-38, justeres risikovægtene med en faktor 1,5. 99. For de enkelte eksponeringer må summen af værdien af det forventede tab multipliceret med 12,5 og den risikovægtede eksponering ikke overstige EAD, jf. pkt. 49, multipliceret med 12,5. 100 Virksomheden kan medregne effekten af garantier og kreditderivater, der er opnået på en aktieeksponering, i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i bilag 9. I sådanne tilfælde skal anvendes en LGD på 90 pct. på eksponeringen mod den, der yder kreditbeskyttelsen. For eksponeringen mod den, der yder kreditbeskyttelsen, anvendes en løbetid (M) på 5 år. VaR-metoden 101 Ved VaR-metoden opgøres de risikovægtede poster som det potentielle tab på virksomhedens aktieeksponeringer, opgjort ved brug af interne Value-at-Risk-modeller baseret på et ensidigt 99 pct.-konfidensinterval, der viser forskellen mellem kvartalsafkast og en passende risikofri rente, der er beregnet over en længere analyseperiode, multipliceret med 12,5. 102 Det

risikovægtede beløb for hver enkelt eksponering må ikke være lavere end summen af det risikovægtede beløb opgjort efter PD-/LGD-metoden, og det forventede tab på eksponeringen multipliceret med 12,5. Denne opgørelse skal baseres på PD-værdien, der fremgår af pkt. 48, litra a, samt den dertil svarende LGD-værdi beregnet i medfør af pkt. 60. 103 Ved opgørelsen af de risikovægtede poster for aktieeksponeringer kan virksomheden medregne effekten af garantier og kreditderivater. Risikovægtede poster for aktiver uden modparter 104 Aktiver uden modparter indgår med en risikovægt på 100 pct. 105 Hvis eksponeringen er en restværdi i en leasingeksponering, udgør risikovægten: RW = 100 pct./t hvor t er restløbetiden i henhold til leasingeksponeringens kontraktmæssige betingelser målt i år dog minimum ét år. Risikovægtede poster for udvandingsrisici på erhvervede fordringer 106 Risikovægtene for udvandingsrisici vedrørende erhvervede erhvervsfordringer og detailfordringer opgøres efter formlen for risikovægten for erhvervs-, institut- og statseksponeringer i pkt. 73-79. Inputparametrene PD, LGD og EAD bestemmes som anført i pkt. 25-67. Løbetiden sættes til 1 år. 107 Hvis virksomheden kan godtgøre overfor Finanstilsynet, at udvandingsrisikoen er uvæsentlig, kan virksomheden undlade at opgøre de risikovægtede poster for udvandingsrisiko. Risikovægtede poster for kollektive investeringsordninger 108 Investeringsandele i kollektive investeringsordninger skal behandles i overensstemmelse med en af de metoder, der er beskrevet i pkt. 109-112. Andre eksponeringer uden for handelsbeholdningen mod kollektive investeringsordninger, jf. § 1 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., klassificeres og behandles som erhvervseksponeringer. 109 Når investeringsandele i kollektive investeringsordninger opfylder kriterierne fastsat i bilag 3, pkt. 34, og virksomheden kender alle den kollektive investeringsordnings underliggende eksponeringer, skal virksomheden, med henblik på at beregne de risikovægtede poster og det forventede tab i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i dette bilag, betragte de underliggende eksponeringer, som om de var virksomhedens direkte eksponeringer. 110 Når investeringsandele i kollektive investeringsordninger opfylder kriterierne fastsat i bilag 3, pkt. 34, og virksomheden kender alle den kollektive investeringsordnings underliggende eksponeringer, men virksomheden ikke opfylder betingelserne i dette bilag for at anvende IRB-metoden til behandling af de underliggende eksponeringer, skal virksomheden beregne de risikovægtede poster og det forventede tab i overensstemmelse med følgende metoder: a) For underliggende aktieeksponeringer skal anvendes den enkle risikovægt-metode, jf. pkt. 94. Hvis virksomheden, til dette formål, ikke er i stand til at sondre mellem eksponeringer i noterede aktier og andre aktier, skal virksomheden behandle de pågældende eksponeringer som andre aktieeksponeringer. b)

For alle øvrige underliggende eksponeringer skal standardmetoden for kreditrisiko, med følgende justeringer, anvendes: i. Eksponeringerne placeres i de rette eksponeringskategorier, men tildeles den risikovægt, der tilhører det kreditkvalitetstrin, der ligger umiddelbart over (er dårligere end) det kreditkvalitetstrin, eksponeringen normalt ville blive tildelt. ii. Eksponeringer, der placeres i det kreditkvalitetstrin, som normalt ville blive tildelt en risikovægt på 150 pct., tildeles en risikovægt på 200 pct. 111 Når investeringsandele i kollektive investeringsordninger ikke opfylder kriterierne i bilag 3, pkt. 34, eller virksomheden ikke kender alle den kollektive investeringsordnings underliggende eksponeringer, skal virksomheden betragte de underliggende eksponeringer, som om de var virksomhedens direkte investeringer, og beregne de risikovægtede poster og det forventede tab i overensstemmelse med den enkle risikovægt-metode for aktieeksponeringer, jf. pkt. 94. Hvis virksomheden, til dette formål, ikke er i stand til at sondre mellem eksponeringer i noterede aktier og andre aktier, skal virksomheden behandle de pågældende eksponeringer som andre aktieeksponeringer. Til dette formål placeres eksponeringer, der ikke er aktieeksponeringer, i en af kategorierne fastsat i pkt. 94, og ikke kendte eksponeringer placeres i kategorien andre aktieeksponeringer. 112 Som alternativ til metoden i pkt. 111 kan virksomheden ved brug af tredjemand beregne de gennemsnitlige risikovægtede poster baseret på den kollektive investeringsordnings underliggende eksponeringer opgjort i overensstemmelse med den følgende metode, forudsat at virksomheden foretager en passende kontrol af beregningen: a) For underliggende aktieeksponeringer skal anvendes den enkle risikovægt-metode, jf. pkt. 94. Hvis virksomheden, til dette formål, ikke er i stand til at sondre mellem eksponeringer i noterede aktier og andre aktier, skal virksomheden behandle de pågældende eksponeringer som andre aktieeksponeringer. b) For alle øvrige underliggende eksponeringer skal standardmetoden for kreditrisiko, med følgende justeringer, anvendes: i. Eksponeringerne placeres i de rette eksponeringskategorier, men tildeles den risikovægt, der tilhører det kreditkvalitetstrin, der ligger umiddelbart over (er dårligere end) det kreditkvalitetstrin, eksponeringen normalt ville blive tildelt. ii. Eksponeringer, der placeres i kreditkvalitetstrin, som normalt ville blive tildelt en risikovægt på 150 pct., tildeles en risikovægt på 200 pct. Minimumskravene til anvendelse af IRB-metoden 113 Pkt. 114-242 redegør for de minimumskrav, en virksomhed skal opfylde for at kunne få tilladelse af Finanstilsynet til at anvende IRB-metoden. Minimumskravene skal være opfyldt, både når tilladelsen gives og under hele perioden, hvor IRB-metoden anvendes. 114 Virksomhedens IRB-metode til beregning af de risikovægtede poster skal opfylde kravene i pkt. 115-242, uanset om virksomheden selv har udviklet ratingsystemet, eller det

er købt hos en tredjepart. Det er virksomhedens ansvar at dokumentere over for Finanstilsynet, at minimumskravene er opfyldt. 115 De interne ratings og estimater for misligholdelse af lån og tab, der benyttes ved beregningen af de risikovægtede poster, samt de dertil knyttede systemer og forretningsgange skal spille en central rolle i virksomhedens risikostyring og beslutningsproces, kreditbevillinger, interne kapitalallokering og ledelsesmæssige funktioner. Ledelse og risikokontrol Bestyrelsens og direktionens opgaver 116 Alle væsentlige elementer af rating- og estimeringsprocesserne skal godkendes af virksomhedens bestyrelse og direktion. Bestyrelsen skal have en overordnet forståelse af virksomhedens ratingsystemer og en detaljeret forståelse af de ledelsesrapporter, der knytter sig hertil. 117 Direktionen skal underrette bestyrelsen om væsentlige ændringer eller undtagelser fra den fastlagte politik, såfremt disse vil få væsentlig indvirkning på ratingsystemernes funktion. 118 Direktionen skal have et godt kendskab til ratingsystemernes opbygning og funktion. Direktionen skal løbende kontrollere, at ratingsystemerne fungerer efter hensigten. Direktionen skal regelmæssigt orienteres om ratingprocessens resultater, om områder, hvor der er behov for forbedringer, og om status for tidligere identificerede områder, hvor der var behov for forbedringer. 119 En intern rating-baseret analyse af virksomhedens kreditrisikoprofil skal udgøre et centralt element i ledelsesrapporterne. Rapporterne skal som et minimum indeholde risikoprofiler for de enkelte ratingklasser, migrationen mellem ratingklasser, relevante risikoparametre for hver ratingklasse og en sammenligning af realiserede misligholdelsesfrekvenser og realiserede tab ved misligholdelse med estimater for PD, LGD og CF og resultater af stress-tests. Rapporteringshyppigheden skal afhænge af, hvilke informationer rapporterne indeholder, hvor vigtige disse er, og modtagerens organisationsmæssige placering. Kreditrisikokontrolenheden 120 Virksomheden skal have etableret en kreditrisikokontrolenhed, der skal være uafhængig af de personale- og ledelsesfunktioner, som har ansvaret for at bevilge eller forny eksponeringer. Kreditrisikokontrolenheden skal rapportere direkte til direktionen. Kreditrisikokontrolenheden skal være ansvarlig for opbygning eller udvælgelse, implementering og overvågning af ratingsystemerne og for ratingsystemernes virke. Kreditrisikokontrolenheden skal endvidere regelmæssigt udarbejde og analysere rapporter om ratingsystemernes output. 121 Kreditrisikokontrolenhedens ansvarsområder skal omfatte: a) Test og overvågning af ratingklasser og puljer. b) Udarbejdelse og analyse af sammenfattende rapporter om virksomhedens ratingsystemer. c) Implementering af forretningsgange med henblik på at kontrollere, at definitioner af ratingklasser og puljer anvendes konsistent i alle afdelinger og geografiske områder. d) Gennemgang og dokumentation af alle ændringer i ratingprocessen, herunder årsagerne til

disse ændringer. e) Gennemgang af ratingkriterier med henblik på at vurdere, om de fortsat er egnede til forudsigelse af risici. Ændringer af ratingprocessen, ratingkriterier og af individuelle ratingparametre skal dokumenteres, og dokumentationen skal bevares. f) Aktiv deltagelse i opbygning eller udvælgelse, implementering og validering af de modeller, der anvendes i ratingprocessen. g) Kontrol og overvågning af de modeller, der anvendes i ratingprocessen. h) Løbende gennemgange og ændringer af de modeller, der anvendes i ratingprocessen. 122 Uanset pkt.121 kan virksomheden, hvis den anvender fælles data med andre virksomheder, jf. pkt. 173-174 outsource følgende opgaver til eksterne leverandører: a) Tilvejebringelse af information, der er relevant i forbindelse med test og overvågning af ratingklasser og puljer. b) Udarbejdelse af sammenfattende rapporter om virksomhedens ratingsystemer. c) Tilvejebringelse af information, der er relevant i forbindelse med gennemgang af ratingkriterier med henblik på at vurdere, om kriterierne fortsat er egnede til forudsigelse af risici. d) Dokumentation af ændringer i ratingprocessen, kriterier eller individuelle ratingparametre. e) Tilvejebringelse af information, der er relevant i forbindelse med den løbende gennemgang og ændring af de modeller, der anvendes i ratingprocessen. 123 Hvis virksomheden outsourcer opgaver i overensstemmelse med pkt. 122, skal den sikre, at Finanstilsynet har adgang til alle relevante oplysninger fra de eksterne leverandører, som er nødvendige for at undersøge, om minimumskravene er opfyldt. Virksomheden skal endvidere sikre, at Finanstilsynet kan foretage de samme undersøgelser som hos virksomheden. Intern revision 124 Intern revision eller en tilsvarende uafhængig revisionsenhed skal mindst én gang om året gennemgå virksomhedens ratingsystemer og deres anvendelse, herunder kreditfunktionens forretningsgange i relation til ratingsystemet samt estimeringen af PD, LGD, EL og CF. Gennemgangen skal omfatte virksomhedens overholdelse af samtlige relevante minimumskrav. Ratingsystemer 125 Et ratingsystem skal omfatte alle de metoder, procedurer, kontroller samt dataindsamlings- og IT-systemer, som har relation til vurderingen af kreditrisikoen, fordeling af eksponeringer i ratingklasser eller puljer (ratings) og kvantificering af estimater for PD, LGD og CF, for de enkelte typer af eksponeringer (estimering af risikoparametre). 126 Hvis en virksomhed anvender flere ratingsystemer, skal baggrunden for, hvilket ratingsystem der anvendes for den enkelte modpart eller eksponering, dokumenteres, og ratingsystemet skal kunne afspejle risikoen. 127 Ratingkriterier og forretningsgange skal gennemgås regelmæssigt for at vurdere, om de fortsat er hensigtsmæssige set i relation til den aktuelle portefølje og eksterne forhold. Ratingsystemets struktur 128 Kvantificering af risikoparametrene kan ske direkte eller i to trin. Når kvantificeringen sker i to trin, inddeles eksponeringerne i det første trin i et antal diskretionære

ratingklasser. I det andet trin estimeres risikoparametrene for hver klasse på baggrund af egenskaberne ved de eksponeringer, der tilhører den pågældende ratingklasse. 129 Ved direkte kvantificering af risikoparametrene gennemføres kvantificeringen i et trin ved anvendelse af statistiske modeller på baggrund af den enkelte eksponerings egenskaber. 130 Anvender en virksomhed direkte estimater af risikoparametrene, kan disse betragtes som ratings på en kontinuert ratingskala. 131 Anvendelse af direkte estimering udelukker ikke, at virksomheden kan operere med et diskretionært ratingsystem i dele af kreditstyringen og rapporteringen. Anvendelse af direkte PD-estimater til kapitaldækningsformål fremgår af pkt. 181. 132 Uanset om virksomheden anvender direkte estimering af risikoparametrene, skal den påvise, at ratingsystemet opfylder alle relevante minimumskrav i pkt. 113-242. Erhvervs-, institut- og statseksponeringer 133 Et ratingsystem skal omfatte en modpart-ratingskala, som udelukkende afspejler modpartens misligholdelsesrisiko. Denne ratingskala skal bestå af mindst 7 ratingklasser for modparter, der ikke har misligholdt, og mindst 1 ratingklasse for modparter, der har misligholdt. 134 En modpart-ratingklasse er en risikokategori inden for ratingsystemets modpart-ratingskala, hvortil modparter placeres på grundlag af en række nærmere angivne ratingkriterier, som virksomhedens egne PD-estimater udledes af. De enkelte modpart-ratingklasser skal defineres og dokumenteres både ved en beskrivelse af, hvordan modparterne placeres i modpart-ratingklassen, og ved en beskrivelse af de kriterier, der anvendes for at skelne modpart-ratingklassens risikoniveau fra risikoniveauet i de andre modpart-ratingklasser. 135 Virksomheder med porteføljer koncentreret inden for et bestemt markedssegment og et vist interval, hvad angår PD, skal have et tilstrækkeligt antal ratingklasser inden for dette interval til at undgå for stor koncentration af modparter inden for en enkelt ratingklasse. Forekommer der betydelige koncentrationer inden for en bestemt modpart-ratingklasse, skal virksomheden empirisk kunne godtgøre, at modpart-ratingklassen dækker et forholdsvist snævert PD-bånd, og at den risiko, der er forbundet med samtlige modparter i ratingklassen, ligger inden for dette bånd. 136 Hvis virksomheden anvender egne estimater af LGD på eksponeringer mod erhverv, institutter og stater, skal ratingsystemet omfatte en særlig facilitet-ratingskala, bestående af facilitet-ratingklasser, som udelukkende afspejler forhold, som påvirker LGD-værdien. 137 En facilitet-ratingklasse er en risikokategori inden for ratingsystemets facilitet-ratingskala, hvor eksponeringerne placeres på grundlag af en række nærmere angivne ratingkriterier, som virksomhedens egne LGD-estimater udledes af. De enkelte facilitet-ratingklasser skal defineres og dokumenteres både ved en beskrivelse af, hvordan eksponeringerne placeres i facilitet-ratingklassen, og ved en beskrivelse af de kriterier, der anvendes for at skelne

facilitet-ratingklassens risikoniveau fra risikoniveauet i de andre facilitet-ratingklasser. 138 Forekommer der betydelige koncentrationer inden for en bestemt facilitet-ratingklasse, skal virksomheden empirisk kunne godtgøre, at facilitet-ratingklassen dækker et forholdsvist snævert LGD-bånd, og at den risiko, der er forbundet med samtlige eksponeringer i ratingklassen, ligger inden for dette bånd. 139 Eksponeringer, der opfylder kriterierne for specialiseret långivning, der fremgår af pkt. 10, kan undtages fra kravene i pkt. 133 om en særlig modpart-ratingskala samt, hvor det er relevant, fra kravene i pkt. 136 om en særlig facilitet-ratingskala for LGD. Når denne undtagelse benyttes, skal eksponeringerne inddeles i 5 kategorier efter de kriterier, der fremgår af pkt. 82-85 (tabelmetoden). Detaileksponeringer 140 For detaileksponeringskategorien kan virksomheden anvende et ratingsystem med særskilte modpart-ratingskalaer og facilitet-ratingskalaer, efter samme princip som for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, eller alternativt et ratingsystem baseret på en segmentering af detaileksponeringerne i puljer, som både afspejler modpartspecifikke risici og facilitetsspecifikke risici, herunder produkt og/eller sikkerhedstype. Uanset hvilket system virksomheden benytter, skal bestemmelserne nedenfor være opfyldt. 141 Ved differentiering af risikoen skal det sikres, at antallet af eksponeringer i en given ratingklasse eller pulje er tilstrækkelig til, at der kan foretages en meningsfuld modellering og validering af tabskarakteristika for den pågældende ratingklasse eller pulje. Placering af eksponeringer og modparter i ratingklasser eller puljer skal foretages således, at store koncentrationer undgås. 142 Virksomheden skal kunne godtgøre, at den måde, hvorpå eksponeringer placeres i ratingklasser eller puljer, giver en meningsfuld differentiering af risikoen. Virksomheden skal endvidere kunne godtgøre, at den måde, hvorpå eksponeringer placeres i ratingklasser eller puljer, sikrer, at eksponeringer, der er tilstrækkelig ensartede, placeres sammen og giver en nøjagtig og konsistent estimering af tabskarakteristika for de enkelte ratingklasser eller puljer. For erhvervede detailfordringer skal placeringen i ratingklasser eller puljer afspejle sælgerens kreditgivningspolitik og debitorernes forskellighed. 143 Virksomheden skal tage højde for følgende risikofaktorer, når eksponeringer placeres i ratingklasser eller puljer: a) Risikokarakteristika ved modparten. b) Facilitetens risikokarakteristika, herunder produkt- og/eller sikkerhedstype. Virksomheden skal eksplicit tage højde for de tilfælde, hvor flere eksponeringer er dækket af samme sikkerhedsstillelse. c) Overtrædelse af kontraktvilkår, medmindre virksomheden kan godtgøre overfor Finanstilsynet, at overtrædelse ikke udgør en væsentlig risikofaktor for eksponeringen. Inddeling i ratingklasser eller puljer 144 Virksomheden skal have specifikke definitioner, forretningsgange og kriterier med henblik på

placering af eksponeringer i ratingklasser eller puljer. a) Definitioner og kriterier for ratingklasser eller puljer skal være så detaljerede, at de, der tildeler ratings, er i stand til konsistent at placere modparter eller eksponeringer med samme risiko i den samme ratingklasse eller pulje. Denne konsistens skal være ens på tværs af forretningsområder, afdelinger og geografiske områder. b) Dokumentationen af ratingprocessen skal gøre det muligt for tredjemand at forstå, hvordan eksponeringer placeres i ratingklasser eller puljer. Det skal endvidere være muligt at efterprøve denne inddeling og bedømme, om placeringen i en ratingklasse eller pulje er passende. c) Kriterierne skal være i overensstemmelse med virksomhedens interne kreditregler og virksomhedens politik for håndtering af nødlidende modparter og eksponeringer. 145 Virksomheden skal tage højde for al relevant information, når modparter og eksponeringer placeres i ratingklasser eller puljer. Informationen skal være aktuel og gøre virksomheden i stand til at forudse eksponeringens fremtidige udvikling. Jo mindre information virksomheden har, des mere forsigtig skal inddelingen i ratingklasser eller puljer være. En virksomhed, der primært anvender eksterne ratings til at fastsætte den interne rating, skal sikre, at den også tager højde for anden relevant information. Erhvervs-, institut- og statseksponeringer 146 Hver modpart skal placeres i en modpart-ratingklasse som led i kreditbevillingsprocessen. 147 Virksomheder, der har tilladelse til at anvende egne estimater af LGD og CF, skal også placere hver eksponering i en facilitet-ratingklasse som led i kreditbevillingsprocessen. 148 Hver enkelt juridisk enhed, som virksomheden er eksponeret mod, skal have en særskilt rating. Virksomheden skal kunne godtgøre over for Finanstilsynet, at den har forsvarlige politikker for behandling af individuelle modparter og grupper af indbyrdes forbundne kunder. 149 Særskilte eksponeringer mod samme modpart skal placeres i samme modpart-ratingklasse uanset, at der er forskel på de enkelte eksponeringers art. I følgende tilfælde kan forskellige eksponeringer mod samme modpart dog tildeles forskellige ratings: a) Når der er risiko for, at betalinger forbundet med eksponeringen hindres som følge af restriktioner på betalinger over landegrænser. b) Når behandling af garantier i tilknytning til en eksponering giver anledning til, at eksponeringen overføres til en anden modpart-ratingklasse. c) Når forbrugerbeskyttelse, regler om tavshedspligt eller anden lovgivning hindrer udveksling af kundeoplysninger. 150 Placering i ratingklasser og regelmæssig gennemgang af de tildelte ratings skal foretages eller godkendes af en uafhængig enhed, som ikke opnår nogle direkte fordele af kreditbeslutningen. 151 Virksomheden skal ajourføre de tildelte ratings mindst en gang om året. For modparter og eksponeringer i problemer, eller som anses som særligt risikofyldte, skal de tildelte ratings gennemgås oftere. Virksomheden skal endvidere foretage en ny tildeling af

ratings, såfremt der fremkommer ny væsentlig information om modparten eller eksponeringen. 152 Virksomheden skal have effektive metoder til at indhente og opdatere relevant information om karakteristika ved modparten, der påvirker PD, og om karakteristika ved eksponeringerne, der påvirker LGD og CF. Detaileksponeringer 153 Hver eksponering skal placeres i en ratingklasse eller en pulje som led i kreditbevillingsprocessen. 154 Virksomheden skal mindst en gang om året enten opdatere ratings for modparter og eksponeringer eller gennemgå tabskarakteristika og status med hensyn til misligholdelse for de enkelte puljer. Virksomheden skal endvidere mindst en gang om året gennemgå status for et repræsentativt udvalg af individuelle eksponeringer inden for hver pulje, for at sikre at eksponeringerne fortsat klassificeres korrekt. Overrides 155 Virksomheden skal dokumentere, i hvilke tilfælde individuelle vurderinger kan give anledning til at afvige fra de input eller output, der stammer fra ratingprocessen, samt angive, hvilke medarbejdere der er ansvarlige for at godkende sådanne afvigelser. De enkelte afvigelser skal dokumenteres, og det skal fremgå af dokumentationen, hvem der har foretaget godkendelse af disse. Virksomheden skal analysere udviklingen for de eksponeringer, hvor den individuelle vurdering har betydet, at eksponeringen placeres i en anden ratingklasse. Brug af modeller 156 En virksomhed, der anvender statistiske modeller og andre tilsvarende metoder for tildeling af ratings til modparter, eksponeringer eller puljer, skal opfylde følgende krav: a) Virksomheden skal over for Finanstilsynet kunne godtgøre, at modellen har en god forudsigelsesevne, og at kapitalkravet ikke bliver misvisende som følge af modellens brug. Inputvariablene skal udgøre et fornuftigt og effektivt grundlag for prognoserne. Modellen må ikke have væsentlige systematiske fejl. b) Virksomheden skal udarbejde forretningsgange for kontrol af modellens datainput. Kontrolproceduren skal inkludere en vurdering af, om data er korrekte, fuldstændige og passende. c) Virksomheden skal kunne godtgøre, at de data, der indgår i modellen, er repræsentative for virksomhedens faktiske population af modparter eller eksponeringer. d) Virksomheden skal regelmæssigt validere modellen, herunder overvåge modellens stabilitet og funktion, modellens specifikationer og sammenholde modellens estimater med de faktiske udfald. e) Virksomheden skal supplere den statistiske model med kvalitative vurderinger, gennemgå de modelbaserede ratings og sikre, at modellen anvendes korrekt. Forretningsgangene for denne gennemgang skal sigte på at identificere og begrænse fejl, som skyldes modellens svagheder. De kvalitative vurderinger skal tage højde for al relevant information, der ikke bearbejdes af modellen. Virksomheden skal dokumentere, hvorledes de kvalitative vurderinger og modellens resultater kombineres. Dokumentation af ratingsystemet 157 Virksomheden skal dokumentere ratingsystemets struktur og funktion. Af dokumentationen skal

fremgå, at minimumskravene i dette bilag er opfyldt, og omfatte emner som kriterier for segregering af porteføljen og opdeling i puljer, ratingkriterier, ansvarlige for rating af modparter og eksponeringer, hyppigheden for gennemgang af de tildelte ratings samt bestyrelsens og direktionens gennemgang af ratingprocessen. 158 Virksomheden skal dokumentere det rationale samt de analyser, der ligger til grund for dens valg af ratingkriterier. Virksomheden skal dokumentere alle væsentlige ændringer i ratingprocessen og kunne identificere, hvilke ændringer der er foretaget efter Finanstilsynets seneste undersøgelse. Virksomheden skal endvidere dokumentere procedurerne vedrørende tildeling af ratings, herunder ratingprocessen og den interne kontrolstruktur. 159 Virksomheden skal dokumentere de definitioner af misligholdelse og tab, som anvendes internt, og kunne godtgøre, at de stemmer overens med henholdsvis definitionen af misligholdelse i pkt. 26-48 og definitionen af økonomisk tab, jf. pkt. 50. 160 Hvis virksomheden anvender statistiske modeller i ratingprocessen, skal den dokumentere sit metodevalg. Dokumentationen skal omfatte: a) En overordnet beskrivelse af teorien, antagelser og/eller matematisk og empirisk baggrund for tildeling af estimater til ratingklasser, individuelle modparter, eksponeringer eller puljer og den eller de datakilder, der er anvendt til estimering af modellen. b) En stringent statistisk proces til validering af modellen, herunder test af modellen uden for den population og tidsperiode, som anvendes ved kalibreringen (out-of-time og out-of-sample test). c) En redegørelse for de forhold, under hvilke modellen ikke fungerer effektivt. Vedligeholdelse af data 161 Virksomheden skal indsamle og opbevare data vedrørende dens interne ratings som krævet i henhold til bilag 20 (Virksomhedens oplysningsforpligtelser). Erhvervs-, institut- og statseksponeringer 162 Virksomheden skal indsamle og opbevare følgende: a) Fuld ratinghistorik for modparter og anerkendte garantistillere. b) Datoerne for, hvornår de pågældende ratings blev tildelt. c) Nøgledata og metodik, der har dannet grundlag for de pågældende ratings. d) Oplysninger om, hvem der er ansvarlig for tildeling af de pågældende ratings. e) Identiteten på modparter og eksponeringer, der har været registreret som i misligholdelse. f) Tidspunktet og omstændighederne for disse misligholdelser, herunder hvilke misligholdelseskriterier der har været bestemmende for misligholdelsen. g) Data om ratingklassernes PD-værdi og faktiske misligholdelsesfrekvenser samt migration mellem ratingklasser. h) Data vedrørende sammenligninger af faktiske LGD-værdier med værdierne fastsat i pkt. 50-60 og sammenligninger af faktiske CF-værdier med værdierne fastsat i § 27, stk. 8, i bekendtgørelsen, hvis virksomheden ikke har tilladelse til at anvende egne LGD- og CF-estimater. 163 Hvis virksomheden har tilladelse til at anvende egne estimater af LGD og CF på eksponeringer mod erhverv, institutter og stater, skal virksomheden indsamle

og opbevare følgende: a) En fuld datahistorik over facilitet-ratings og LGD- og CF-estimater for de respektive facilitet-ratingklasser. b) Datoerne for, hvornår de pågældende ratings blev foretaget, og hvornår estimaterne blev udledt. c) Nøgledata og metodik, der er blevet anvendt ved ratings og ved estimeringen af LGD og CF. d) Oplysning om hvem der har foretaget ratingen, og hvem der har tilvejebragt estimater for LGD og CF. e) Data vedrørende estimerede og realiserede LGD'er og CF'er på hver misligholdt eksponering. f) Data vedrørende eksponeringernes LGD før og efter vurdering af virkningerne af garantier eller kreditderivater, hvis virksomheden tager hensyn til garantiers eller kreditderivaters kreditrisikoreducerende virkninger i estimatet for LGD. g) Data vedrørende det økonomiske tabs bestanddele for hver misligholdt eksponering. Detaileksponeringer 164 Virksomheden skal indsamle og opbevare følgende: a) De data, der ligger til grund for inddeling af eksponeringer i ratingklasser eller puljer. b) Data vedrørende de estimerede PD-, LGD- og CF-værdier for de respektive ratingklasser eller puljer. c) Identiteten på modparter og eksponeringer, der har været registreret som i misligholdelse. d) Data vedrørende, hvilke ratingklasser eller puljer som misligholdte eksponeringer blev henført til et år forud for misligholdelsen, samt de faktiske LGD- og CF-værdier. e) Data til brug for vurderingen af volatiliteten på tabsrater for kvalificerede revolverende detaileksponeringer, jf. pkt. 17, litra d. Stress-test 165 Virksomheden skal have pålidelige stress-testmetoder til brug for vurderingen af dens kapitalgrundlag i medfør af bestemmelserne i bilag 1, pkt. 44 og 45. Estimering af risikoparametre Generelle krav til estimering af risikoparametre 166 Egne estimater af risikoparametre skal bygge på alle relevante data, oplysninger og metoder. Estimaterne skal være troværdige og intuitive og skal bygge på de faktorer, der har størst indvirkning på de respektive risikoparametre. Estimaterne skal bygge på såvel historisk erfaring som empiriske data og kan ikke kun baseres på skøn. Jo færre data en virksomhed har, des mere forsigtige skal estimaterne være. 167 Virksomheden skal være i stand til at opsplitte dens tabserfaringer udtrykt ved PD, LGD, CF eller tab, hvis virksomheden anvender estimater af det forventede tab (EL), i de faktorer, der efter virksomhedens opfattelse er bestemmende for de respektive risikoparametre. Virksomheden skal kunne godtgøre, at dens estimater repræsenterer langsigtede erfaringer. 168 Virksomheden skal tage højde for eventuelle ændringer i udlånspraksis og procedurer for inddrivelse af gæld i observationsperioderne. Virksomhedens estimater skal afspejle virkningerne af tekniske fremskridt, nye data og andre oplysninger, efterhånden som disse bliver tilgængelige. Virksomheden skal gennemgå dens estimater, når nye oplysninger fremkommer. Estimaterne skal dog mindst gennemgås en gang om året. 169 Populationen af eksponeringer, der er repræsenteret i de data, som er anvendt ved

estimering, kreditpolitikken, da data blev genereret, og andre relevante forhold skal være sammenlignelige med virksomhedens aktuelle eksponeringer og kreditpolitik. Virksomheden skal ligeledes kunne godtgøre, at de økonomiske eller markedsmæssige betingelser, der ligger bag de anvendte data, er relevante for aktuelle og forudseelige forhold. Antallet af eksponeringer i populationen, som blev anvendt ved estimeringen af parametre, og dataperiodens længde skal være tilstrækkelige til, at virksomheden har tiltro til estimaternes nøjagtighed og stabilitet. 170 Virksomheden skal tillægge dens estimater en forsigtighedsmargen, som relaterer sig til den forventede fejlmargen forbundet med estimeringen. Når virksomhedens anvendte metoder og data er mindre betryggende, og der forventes en større fejlmargen, skal virksomheden fastsætte en større forsigtighedsmargen. 171 Hvis en virksomhed anvender forskellige estimater til beregning af risikovægte og til interne formål, skal det dokumenteres, og virksomheden skal kunne godtgøre overfor Finanstilsynet, at estimaterne er hensigtsmæssige. 172 Hvis virksomheden godtgør overfor Finanstilsynet, at der for data opsamlet før

1. januar 2007 er foretaget passende tilpasninger med henblik på at skabe generel overensstemmelse med definitionerne af misligholdelse eller tab, kan Finanstilsynet tillade virksomheden en vis fleksibilitet med hensyn til overholdelse af de krævede datastandarder i pkt. 166-222. 173 Anvender virksomheden data fra en pulje, der er fælles for flere virksomheder, skal virksomheden kunne godtgøre, at: a) De øvrige virksomheder anvender ratingsystemer og kriterier, der svarer til virksomhedens egne. b) Puljen er repræsentativ for den portefølje, som de fælles data anvendes på. c) Virksomheden anvender de fælles data til dens estimater på en ensartet måde over tid. 174 Uanset at virksomheden anvender data, der er fælles for flere virksomheder, skal virksomheden kunne godtgøre overfor Finanstilsynet, at den har det fornødne kendskab til egne ratingsystemer, herunder at den er i stand til at udføre en effektiv overvågning og revision af ratingprocessen. 175 Virksomheden skal identificere og analysere mulige systematiske ændringer af risikoparametrene over eksponeringernes løbetid. Erhvervede fordringer 176 For erhvervede fordringer skal estimaterne afspejle alle relevante oplysninger om kvaliteten af de underliggende fordringer, som er tilgængelige for virksomheden. Dette omfatter data om lignende puljer stillet til rådighed af sælgeren, hos virksomheden selv eller fra eksterne kilder. Den erhvervende virksomhed skal vurdere alle data fra sælgeren, som benyttes. Specifikke krav til estimering af risikoparameteren PD Erhvervs-, institut- og statseksponeringer 177 For hver modpart-ratingklasse skal virksomheden estimere PD på baggrund af et langsigtet gennemsnit af etårige misligholdelsesfrekvens. Virksomheden kan dog vælge at estimere en individuel PD for hver enkelt modpart på baggrund af de specifikke

forhold, der påvirker PD for den pågældende modpart. 178 Virksomhedens metoder til estimering af PD skal understøttes af analyser. Virksomheden skal i den forbindelse være opmærksom på vigtigheden af at foretage individuelle vurderinger, når estimeringsmetoders resultater kombineres og ved justeringer som følge af begrænsninger ved de anvendte metoder og information. 179 Såfremt virksomheden ved estimering af PD anvender data for intern misligholdelseserfaring, skal virksomheden i dens analyser godtgøre, at estimaterne både afspejler virksomhedens aktuelle udlånspolitik og eventuelle afvigelser mellem virksomhedens aktuelle ratingsystem og ratingsystemet, der genererede de anvendte data. Hvis udlånspolitikken eller ratingsystemet er blevet ændret, skal virksomheden tillægge dens estimater af PD en større forsigtighedsmargen. 180 En virksomhed kan forbinde eller foretage en konvertering af egne ratingklasser til en ratingskala, der anvendes af et kreditvurderingsbureau eller en anden lignende organisation, og anvende den eksterne organisations observerede misligholdelsesfrekvens på virksomhedens egne ratingklasser. Konverteringen skal være baseret på en sammenligning mellem virksomhedens interne ratingkriterier og den eksterne organisations anvendte kriterier. Virksomheden skal foretage en sammenligning af henholdsvis interne og eksterne ratings for eventuelle fælles modparter. Systematisk skævhed (bias) eller manglende konsistens forbundet med konverteringen eller de underliggende data skal undgås. De kriterier, som den eksterne organisation lægger til grund for de anvendte data, skal kun fokusere på risikoen for misligholdelse og må ikke afspejle facilitetskarakteristika. Virksomhedens analyse skal omfatte en sammenligning af de anvendte definitioner af misligholdelse og kravene i pkt. 31-38. Virksomheden skal dokumentere grundlaget for konverteringen. 181 Hvis virksomheden estimerer PD direkte på modpartsniveau, jf. pkt. 129, kan PD-værdien, der indgår ved opgørelse af de risikovægtede poster, opgøres som et gennemsnit af estimaterne for PD for de enkelte modparter i en given ratingklasse. Virksomheder, der til dette formål anvender modeller til forudsigelse af misligholdelse, skal opfylde kravene i pkt. 156. Erhvervede erhvervsfordringer 182 For erhvervede erhvervsfordringer kan virksomheden estimere EL for hver modpartratingklasse ud fra langsigtede gennemsnit af etårige misligholdelsesfrekvenser. 183 Hvis en virksomhed fastsætter langsigtede gennemsnitlige estimater af PD og LGD for erhvervede erhvervsfordringer på grundlag af et estimat for EL og et passende estimat for PD eller LGD, skal den metode, der anvendes ved estimering af det samlede tab, opfylde de overordnede retningslinjer for estimering af PD og LGD angivet i pkt. 113-242, og resultatet skal være i overensstemmelse med LGD opgjort efter metoden i pkt. 192. Detaileksponeringer 184 For hver modpart-ratingklasse eller pulje skal virksomheden estimere PD på baggrund af enten a eller b: a)

Langsigtede gennemsnit af etårige misligholdelsesfrekvenser. b) Faktiske tab og passende estimater af LGD. 185 Virksomheden skal ved estimering af tabskarakteristika primært anvende interne data, som anvendes til at placere eksponeringer i modpart-ratingklasser eller puljer. Virksomheden kan også anvende eksterne data, herunder data som er fælles for flere finansielle virksomheder, eller eksterne statistiske modeller ved estimeringen, forudsat at virksomheden kan godtgøre, at der eksisterer en tæt sammenhæng mellem følgende: a) Virksomhedens forretningsgange for placering af eksponeringer i modpart-ratingklasser eller puljer og den eksterne datakildes forretningsgange. b) Virksomhedens risikoprofil og sammensætningen af de eksterne data. Erhvervede detailfordringer 186 For erhvervede detailfordringer kan virksomheden anvende eksterne og interne referencedata. Virksomheden skal som sammenligningsgrundlag anvende alle relevante datakilder. 187 Hvis en virksomhed fastsætter langsigtede gennemsnitlige estimater af PD og LGD for erhvervede detailfordringer på grundlag af et estimat for de samlede tab og et passende estimat af PD eller LGD, skal den metode, der anvendes ved estimering af det samlede tab, opfylde de overordnede retningslinjer for estimering af PD og LGD angivet i pkt. 113-232, og resultatet skal være i overensstemmelse med LGD opgjort efter metoden i pkt. 192. Dataperiodens længde (Erhvervs-, institut- og statseksponeringer og erhvervede erhvervsfordringer) 188 Uanset om virksomheden anvender eksterne, interne eller fælles datakilder eller en kombination af disse ved estimering af PD, skal den anvendte underliggende historiske observationsperiode strække sig over mindst fem år for mindst en af datakilderne. Hvis observationsperioden strækker sig over en længere periode for en af kilderne, og de pågældende data er relevante, skal denne længere periode anvendes. Denne bestemmelse gælder også for PD/LGD-metoden for aktieeksponeringer. 189 Finanstilsynet kan på porteføljeniveau give en virksomhed, der ikke har tilladelse til at anvende egne LGD- og CF-estimater, tilladelse til at benytte relevante data, der kun strækker sig to år tilbage, når den implementerer IRB-metoden. I disse tilfælde skal dataperioden hvert år forøges med et år, indtil de relevante data dækker en periode på fem år. Ved en portefølje forstås alle de eksponeringer, som er omfattet af ét ratingsystem. Dataperiodens længde (Detaileksponeringer og erhvervede detailfordringer) 190 Uanset om virksomheden anvender eksterne, interne eller fælles datakilder eller en kombination af disse ved estimering af tabskarakteristika, skal den anvendte underliggende historiske observationsperiode strække sig over mindst fem år for mindst en af datakilderne. Hvis observationsperioden strækker sig over en længere periode for en af kilderne, og de pågældende data er relevante, skal denne længere periode anvendes. Virksomheden skal ikke nødvendigvis tillægge alle de historiske data samme vægt, hvis virksomheden kan godtgøre over for

Finanstilsynet, at nyere data er bedre til at forudsige tabsfrekvenserne. 191 Finanstilsynet kan på porteføljeniveau give virksomheden tilladelse til at benytte relevante data, der kun strækker sig to år tilbage, når den implementerer IRB-metoden. I disse tilfælde skal dataperioden hvert år forøges med et år, indtil de relevante data dækker en periode på fem år. Ved en portefølje forstås alle de eksponeringer, som er omfattet af ét ratingsystem. Specifikke krav til estimering af risikoparameteren LGD 192 For hver facilitets-ratingklasse eller pulje skal virksomheden estimere tabet givet misligholdelse (LGD) på baggrund af de gennemsnitlige realiserede LGD-værdier for den pågældende facilitets-ratingklasse eller pulje. Virksomheden kan dog vælge at estimere en individuel LGD for hver facilitet på baggrund af de specifikke forhold, der påvirker LGD for den pågældende facilitet. Ved estimeringen skal alle observerede misligholdelser i datasættet anvendes. 193 Virksomheden skal anvende estimater for LGD, der afspejler en økonomisk nedgangsperiode, hvis disse er mere forsigtige end det langsigtede gennemsnit. Hvis et ratingsystem forventes at levere konstante realiserede LGD-værdier over tid for en ratingklasse eller pulje, skal virksomheden justere dens estimater for risikoparametre for at begrænse virkningen af en økonomisk nedgangsperiode på virksomhedens kapitalberedskab. 194 Virksomheden skal undersøge, hvilken sammenhæng der er mellem risikoen forbundet med modparten og den risiko, der er forbundet med sikkerhedsstillelsen eller sikkerhedsstilleren. Tilfælde, hvor der er en signifikant sammenhæng, skal behandles forsigtigt. 195 Valuta-mismatch mellem eksponeringen og sikkerhedsstillelsen skal behandles forsigtigt ved opgørelsen af LGD. 196 Såfremt der i estimater af LGD tages højde for sikkerhedsstillelse, skal disse estimater ikke udelukkende baseres på sikkerhedsstillelsens estimerede markedsværdi. Estimater af LGD skal tage højde for effekten af, at det ikke altid er muligt for virksomheden omgående at overtage kontrollen med den stillede sikkerhed og likvidere den. 197 Såfremt der i estimater af LGD tages højde for sikkerhedsstillelse, skal virksomheden udarbejde interne retningslinjer for henholdsvis overvågning af sikkerhedsstillelsen, juridisk sikkerhed og risikostyring, som overordnet er i overensstemmelse med kravene fastsat i bilag 9 for henholdsvis finansielle sikkerheder, jf. bilag 9, pkt. 17 og 18, fast ejendom, jf. bilag 9, pkt. 27, fordringer, jf. bilag 9, pkt. 38, andre ikke finansielle sikkerheder, jf. bilag 9, pkt. 44, leasede aktiver, jf. bilag 9, pkt. 50 og 51, og anden kreditbeskyttelse, jf. bilag 9, pkt. 52, jf. bilag 7, pkt. 97-104. 198 Hvis en virksomhed anerkender sikkerhedsstillelse ved fastsættelse af eksponeringens værdi for modpartsrisiko i overensstemmelse med bilag 16, pkt. 13-33 eller pkt. 34-77, må de beløb, sikkerhedsstillelsen forventes at indbringe, ikke medregnes i LGD-estimaterne. 199 I de tilfælde hvor eksponeringerne allerede er misligholdt, skal virksomheden

anvende summen af de forventede tab for hver eksponering givet de aktielle økonomiske forhold, eksponeringens status og de mulige yderligere uforventede tab i inddrivelsesperioden. 200 Såfremt virksomheden har kapitaliseret ubetalte forfaldne gebyrer i dens driftsregnskab, skal disse gebyrer indgå i virksomhedens opgørelse af eksponeringer og tab. Særlige bestemmelser vedrørende detaileksponeringer 201 Uanset bestemmelsen i pkt. 192 kan estimater af LGD udledes ud fra realiserede tab og passende estimater af PD. 202 Uanset bestemmelsen i pkt. 208 kan virksomheden tage højde for modparters fremtidige træk på kreditfaciliteter i enten dens CF- eller LGD-estimater. 203 For erhvervede detailfordringer kan virksomheden anvende eksterne og interne referencedata ved estimering af LGD. Dataperiodens længde (erhvervs-, institut- og statseksponeringer) 204 Ved implementering af IRB-metoden skal estimater af LGD baseres på minimum fem års data for mindst en datakilde. Dataperioden skal efter gennemførelse hvert år forøges med et år, indtil dataperioden strækker sig over syv år. Hvis observationsperioden strækker sig over en længere periode for en af datakilderne, og de pågældende data er relevante, skal denne længere periode anvendes. Dataperiodens længde (detaileksponeringer) 205 For estimater af LGD for detaileksponeringer gælder samme krav til dataperiodens længde som for estimater af PD, jf. pkt. 190 og 191. Specifikke krav til estimering af risikoparameteren CF 206 For hver facilitet-ratingklasse eller pulje skal virksomheden estimere CF på baggrund af de gennemsnitlige forventede CF-værdier for den pågældende facilitet-ratingklasse eller pulje. Virksomheden kan dog vælge at estimere en individuel CF for hver forpligtelse på baggrund af de specifikke forhold, der påvirker CF for den pågældende forpligtelse. Ved estimeringen skal alle observerede misligholdelser i datasættet anvendes. 207 Virksomheden skal anvende CF-estimater, der afspejler en økonomisk nedgangsperiode, hvis disse er mere forsigtige end det langsigtede gennemsnit. Hvis et ratingsystem forventes at levere konstante realiserede CF-værdier over tid for en ratingklasse eller pulje, skal virksomheden justere dens estimater for at begrænse virkningen af en økonomisk nedgangsperiode på virksomhedens kapitalberedskab. 208 Virksomhedens estimater af CF skal afspejle muligheden for, at modparten foretager yderligere træk på kreditfaciliteten, både før og efter misligholdelse. I de tilfælde, hvor det kan forventes, at der er en stærk positiv korrelation mellem PD og CF's størrelse, skal virksomheden indregne en større forsigtighedsmargen i estimatet af CF. 209 I forbindelse med estimering af CF skal virksomheden tage dens politikker og strategier, hvad angår kontostyring og betalingsprocesser, i betragtning. Virksomheden skal også tage stilling til dens evne og vilje til at forhindre yderligere træk på kreditfaciliteter i situationer, hvor der ikke er tale om misligholdelse af betalinger men om tilsidesættelse af klausuler eller andre

tekniske årsager til misligholdelse. 210 Virksomheden skal have hensigtsmæssige systemer og forretningsgange til overvågning af aktuelle tilgodehavender, også i forhold til bevilgede eksponeringer og ændringer i tilgodehavender pr. modpart og pr. ratingklasse. Virksomheden skal dagligt kunne overvåge tilgodehavenderne. 211 For CF gælder samme krav til dataperiodens længde som for LGD, jf. pkt. 204 og 205. 212 For detaileksponeringer kan virksomhedens uanset bestemmelsen i pkt. 208 tage højde for modparters fremtidige træk på kreditfaciliteter i enten dens CF- eller LGD-estimater. Minimumskrav vedrørende garantier og kreditderivater 213 Kravene i pkt.216-222 gælder for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, hvor egne LGD-estimater anvendes, samt for detaileksponeringer. 214 Kravene i pkt.216-222 finder ikke anvendelse for garantier, der stilles af institutter og stater, hvis virksomheden har fået tilladelse til at anvende standardmetoden for kreditrisiko for disse eksponeringer. I så fald gælder kravene i bilag 7. 215 For garantier for detaileksponeringer gælder kravene i pkt. 216-222 tillige for fordeling af eksponeringer i ratingklasser eller puljer og for estimeringen af PD. Anerkendte garantier og garantistillere 216 Virksomheden skal have klare fastsatte kriterier for, hvilke typer af garantistillere virksomheden anerkender ved beregning af de risikovægtede poster. 217 Anerkendte garantistillere skal rates i overensstemmelse med de minimumskrav, som er fastsat for modparter i henhold til pkt. 144-155. 218 Garantier skal være skriftlige, garantistilleren må ikke kunne opsige dem, og garantier skal gælde, indtil forpligtelsen er fuldt indfriet i forhold til det garanterede beløb og garantiernes ordlyd. Garantier skal endvidere være juridisk bindende for garantistilleren i en retskreds, hvor det er muligt at gøre udlæg i garantistillerens aktiver og fuldbyrde en dom. Garantier, som indeholder betingelser om, at garantistilleren kan fritages for sine forpligtelser (betingede garantier), kan anvendes efter Finanstilsynets godkendelse. Virksomheden skal kunne godtgøre, at kriterierne for fordeling af eksponeringer i ratingklasser tager tilstrækkelig højde for eventuelle begrænsninger i den risikoreducerende effekt. 219 Virksomheden skal have fastsat klare kriterier for at justere ratingklasser, puljer eller LGD-estimater med henblik på at kunne afspejle garantiers indvirkning ved beregning af de risikovægtede poster. For detaileksponeringer og erhvervede fordringer, der opfylder kravene i pkt. 228-233, skal virksomheden ligeledes fastsætte kriterier for justering af retningslinjerne for placering af eksponeringer i ratingklasser eller puljer. Disse kriterier skal opfylde minimumskravene i pkt.144-155. 220 Justeringskriterierne, jf. pkt. 219, skal indeholde en beskrivelse af garantistillerens evne og villighed til at opfylde de forpligtelser, garantien foreskriver, samt afspejle, hvornår garantistilleren forventes at foretage eventuelle betalinger. Kriterierne

skal endvidere indeholde en beskrivelse af, i hvilket omfang garantistillerens evne til at opfylde de forpligtelser, garantien foreskriver, er korreleret med modpartens evne til at indfri gælden, og i hvilken udstrækning der fortsat resterer en restrisiko på modparten. Kreditderivater 221 Minimumskravene for garantier i pkt. 213-220 gælder også for »single-name« kreditderivater. I tilfælde af mis-match mellem det underliggende aktiv og referenceaktivet for det pågældende kreditderivat eller det aktiv, der anvendes til at bestemme, om en kreditbegivenhed har fundet sted, finder kravene i bilag 7, pkt. 34, anvendelse. For detaileksponeringer og erhvervede fordringer omfatter denne bestemmelse endvidere retningslinjerne for placering af eksponeringer i ratingklasser eller puljer. 222 Kriterierne skal tage højde for kreditderivatets udbetalingsstruktur og ud fra en forsigtig vurdering tage højde for, hvilke konsekvenser denne struktur har for tidspunktet for og størrelsen på tilbagebetalingen. Virksomheden skal vurdere, i hvilket omfang der resterer andre former for restrisiko. Valideringsproces 223 Virksomheden skal have veludbyggede og stabile systemer til at validere nøjagtigheden og konsistensen i ratingsystemerne, forretningsgangene og estimeringen af alle relevante risikoparametre. Virksomheden skal over for Finanstilsynet kunne godtgøre, at den ved hjælp af sin interne valideringsproces kan gennemføre en konsistent og meningsfuld vurdering af de interne rating- og risikoestimeringssystemers præstationer. 224 Virksomheden skal regelmæssigt sammenligne realiserede misligholdelsesfrekvenser med den estimerede PD for hver ratingklasse (back tests). Såfremt de realiserede misligholdelsesandele ligger uden for det forventede område for en ratingklasse, skal virksomheden foretage en nærmere analyse af årsagerne til afvigelsen. Benytter virksomheden egne estimater for LGD eller CF, skal den foretage en tilsvarende analyse for disse estimater. Disse sammenligninger skal baseres på historiske data, der dækker så lang en periode som muligt. Virksomheden skal dokumentere de benyttede metoder og data til sådanne sammenligninger. Analysen og dokumentationen skal ajourføres mindst én gang om året. 225 Virksomheden skal også anvende andre kvantitative valideringsredskaber og sammenligninger med relevante eksterne datakilder (bench marking). Analyserne skal baseres på data, som er relevante for porteføljen, som opdateres regelmæssigt, og som dækker en relevant observationsperiode. Virksomhedens interne vurderinger af sine ratingsystemers præstationer skal baseres på så lang en tidsperiode som muligt. 226 De metoder og data, virksomheden anvender i forbindelse med kvantitativ validering, skal være konsistente over tid. Virksomheden skal dokumentere ændringer i estimerings- og valideringsmetoder og data - såvel datakilder som relevante perioder. 227 Virksomheden skal have forsvarlige interne retningslinjer for situationer, hvor de realiserede værdier for PD, LGD og CF afviger så væsentligt fra de forventede

værdier, at det skaber usikkerhed om validiteten af estimaterne. Tilsvarende gælder for det samlede tab, hvis virksomheden anvender estimater af det forventede tab (EL). Disse retningslinjer skal tage højde for konjunkturforhold og lignende systematiske variationer, der indgår i virksomhedens erfaringer med misligholdelse. Hvis de realiserede værdier vedvarende er højere end de forventede værdier, skal virksomheden opjustere estimaterne i overensstemmelse med sine erfaringer med misligholdelse og tab. Minimumskrav til særlige eksponeringskategorier Minimumskrav for erhvervede fordringer 228 Hvis virksomheden for dens erhvervede fordringer benytter metoden for estimering af PD i pkt. 41 eller LGD i pkt. 53, litra e og f, eller placerer disse i detaileksponeringskategorien under øvrige detaileksponeringer, jf. pkt. 38, skal den opfylde kravene i pkt. 229-233. Hvis virksomheden ikke opfylder kravene, skal den behandle fordringerne som eksponeringer mod fordringens modpart og opgøre de risikovægtede poster til kreditrisiko og udvandingsrisiko på fordringerne i overensstemmelse med bestemmelserne for henholdsvis erhvervs- og detaileksponeringer, herunder overholdelse af minimumskravene til ratingsystemer og kvantitativ estimering i pkt. 125-222. Juridisk sikkerhed 229 Virksomheden skal sikre sig, at den under alle forudseelige omstændigheder har den reelle ejendomsret til og kontrol over samtlige midler, der indbetales i tilknytning til fordringerne. Såfremt fordringens debitor indbetaler direkte til en sælger (den oprindelige udsteder af fordringen) eller et administrationsselskab, skal virksomheden regelmæssigt kontrollere, at samtlige betalinger videresendes, og at de kontraktlige vilkår overholdes. Ved et administrationsselskab forstås en enhed i tilknytning til erhvervede fordringer, der varetager den daglige styring af en pulje af erhvervede fordringer eller de underliggende kreditter, som fordringerne omfatter. Virksomheden skal have forretningsgange, som sikrer, at ejendomsretten til fordringerne og de modtagne betalinger er beskyttede mod udlæg ved konkurs og øvrige juridiske indvendinger, der kunne indebære mærkbare forsinkelser for virksomhedens mulighed for at realisere eller disponere over fordringerne eller bevare kontrollen med de modtagne betalinger. Effektiviteten af overvågningssystemer 230 Virksomheden skal overvåge både kvaliteten af de erhvervede fordringer og sælgerens eller administrationsselskabets økonomiske situation, herunder særligt: a) Virksomheden skal vurdere sammenhængen mellem kvaliteten af de erhvervede fordringer og den økonomiske situation hos både sælgeren og administrationsselskabet. Desuden skal virksomheden have politikker og forretningsgange, som giver tilstrækkelig beskyttelse mod risikoen ved sådanne sammenhænge, herunder tildeling af interne ratings for hver sælger og administrationsselskab. b) Virksomheden skal have klare og effektive politikker og forretningsgange for godkendelse af sælgere og administrationsselskaber. Virksomheden eller en, som virksomheden

har bemyndiget hertil, skal føre periodisk tilsyn med sælgere og administrationsselskaber for at kontrollere sælgerens eller administrationsselskabets indberetninger, afsløre svig eller operationelle svagheder og kontrollere kvaliteten af sælgerens kreditpolitik og administrationsselskabets opkrævningspolitikker og forretningsgange. Virksomheden eller dens agent skal dokumentere dette tilsyn. c) Virksomheden skal vurdere karakteristika for puljer af erhvervede fordringer, herunder overtræk, historikken over sælgerens restancer, uerholdelige fordringer og nedskrivninger på uerholdelige fordringer samt betalingsvilkår og eventuelle modkonti. d) Virksomheden skal have effektive politikker og forretningsgange for overvågning af koncentrationer på enkelte modparter både inden for og på tværs af puljer af erhvervede fordringer. e) Virksomheden skal sørge for, at administrationsselskabet leverer aktuelle og tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om udviklingen i aldersfordelingen og udvanding af fordringerne med henblik på at sikre overholdelsen af virksomhedens anerkendelseskriterier og udlånspolitik for erhvervede fordringer og med henblik på at tilvejebringe et effektivt grundlag for overvågning og kontrol af sælgerens salgsvilkår og udvanding af fordringerne. Effektiviteten i håndteringen af problematiske erhvervede fordringer 231 Virksomheden skal have systemer og forretningsgange for tidligt at opdage forringelser i sælgers økonomiske situation og kvaliteten af erhvervede fordringer og for at håndtere opståede problemer på et tidligt stadie. Virksomheden skal særligt have klare og effektive politikker, forretningsgange og informationssystemer til overvågning af klausuler (covenants) og klare og effektive politikker og forretningsgange for at iværksætte retslige skridt og til håndtering af problematiske erhvervede fordringer. Effektiviteten af systemer til styring af erhvervede fordringer, kreditmuligheder og indbetalinger 232 Virksomheden skal have klare og effektive systemer og forretningsgange for styring af erhvervede fordringer, kreditmuligheder og indbetalinger. Særligt skal skriftlige interne politikker specificere alle væsentlige elementer i forbindelse med erhvervelse af fordringer, herunder udlånsrenter, anerkendte sikkerheder, nødvendig dokumentation, koncentrationsgrænser og håndtering af indbetalinger. Disse elementer skal tage passende hensyn til alle relevante og væsentlige forhold, herunder sælgerens og administrationsselskabets økonomiske situation, risikokoncentrationer og udviklingen i kvaliteten af de erhvervede fordringer og i sælgerens kundegrundlag. Interne systemer skal sikre, at udbetalinger af lån kun finder sted, når der foreligger specificerede sikkerheder og dokumentation. Overholdelse af virksomhedens interne politikker og forretningsgange 233 Virksomheden skal have effektive procedurer for at sikre overholdelse af dens interne politikker og forretningsgange. Procedurerne skal omfatte regelmæssig revision af alle kritiske faser i forbindelse med virksomhedens erhvervelse af fordringer.

Desuden skal procedurerne inkludere kontrol af funktionsadskillelse på to områder: For det første mellem på den ene side vurderingen af sælgeren og administrationsselskabet og på den anden side vurderingen af fordringens debitor. For det andet mellem på den ene side vurderingen af sælgeren og administrationsselskabet og på den anden side revisionen på stedet af sælger og administrationsselskabet. Virksomheden skal tillige vurdere sælgerens og administrationsselskabets back-office funktioner, med særlig fokus på kvalifikationer, erfaring, bemanding og understøttende automatiske systemer. Minimumskrav for anvendelse af egne modeller til opgørelse af risikovægtede aktieeksponeringer Risikokvantificering 234 Virksomheder, der anvender egne modeller til opgørelse af risikovægtede aktieeksponeringer, skal opfylde følgende krav: a) Estimatet af potentielle tab skal have indarbejdet effekterne af ugunstige markedsbevægelser, som er relevante henset til den langsigtede risikoprofil for virksomhedens specifikke aktiebesiddelser. Data, der anvendes til at repræsentere afkastfordelingen, skal afspejle den længste periode, hvor data er tilgængelige og meningsfulde med hensyn til at repræsentere risikoprofilen for virksomhedens specifikke aktieeksponeringer. Data skal være tilstrækkelige til at give forsigtige, statistisk pålidelige og stabile estimater af tab, som ikke udelukkende baseres på subjektive eller skønsmæssige antagelser. b) Virksomheden skal overfor Finanstilsynet kunne godtgøre, at de markedshændelser, der anvendes i forbindelse med udviklingen af modellen, resulterer i et forsigtigt estimat for de potentielle tab i løbet af en relevant langsigtet markeds- eller konjunkturcyklus. Virksomheden skal kombinere empirisk analyse af tilgængelige data med justeringer baseret på flere forskellige faktorer for at opnå tilstrækkeligt realistiske og forsigtige modelresultater. Når Value-at-Risk-modeller (VaR-modeller) udvikles med henblik på at beregne potentielle kvartalsvise tab, kan virksomheden anvende kvartalsdata eller konvertere data med kortere tidshorisont til modsvarende kvartalsdata ved hjælp af analytiske værktøjer, der understøttes af empirisk dokumentation og gennem veludviklede og dokumenterede kvalitative analyser. Denne fremgangsmåde skal anvendes forsigtigt og konsistent over tid. Hvis mængden af data er begrænset, skal virksomheden tillægge en passende forsigtighedsmargen. c) Modellen skal i tilstrækkelig grad kunne opfange alle væsentlige risici, der er forbundet med aktieafkast, inklusive både den generelle markedsrisiko og den specifikke risiko, der knytter sig til virksomhedens aktieportefølje. Den interne model skal i tilstrækkeligt omfang kunne forklare historiske prisudsving, opfange både størrelsen og ændringer i sammensætningen af potentielle koncentrationer og være stabil i forhold til ugunstige markedsforhold. Den population af risikoeksponeringer, der er repræsenteret i de data, der anvendes til estimering, skal modsvare eller i det mindste være sammenlignelig med de

risikoeksponeringer, der knytter sig til virksomhedens aktieeksponeringer. d) Den interne model skal være tilpasset virksomhedens risikoprofil og kompleksiteten af virksomhedens aktieportefølje. Hvis virksomheden har væsentlige beholdninger, som i høj grad baserer sig på instrumenter, hvis risici er ikke-lineære, skal den interne model udformes, så den tager tilstrækkeligt højde for disse risici. Hvis virksomheden som en tilnærmelse til egne positioner anvender sammenlignelige værdipapirer (proxies), indeks og risikofaktorer, skal de være troværdige, intuitivt forståelige og teoretisk velbegrundede. e) Virksomheden skal gennem empiriske analyser godtgøre, at risikofaktorerne er velvalgte, herunder med hensyn til deres evne til at dække både generel og specifik risiko. f) Skøn for volatiliteten af aktieeksponeringernes afkast skal inddrage relevante og tilgængelige data og metoder samt relevant og tilgængelig information i øvrigt. Der skal anvendes uafhængigt reviderede interne data eller data fra eksterne kilder (herunder puljer af data fra forskellige virksomheder). g) Virksomheden skal have implementeret et stringent og fuldt dækkende program for stress-tests. Risikostyring og kontroller 235 I forbindelse med udviklingen og anvendelsen af interne modeller til fastlæggelse af risikovægte skal virksomheden etablere politikker, forretningsgange og kontroller, som skal omfatte følgende områder: a) Fuld integration af interne modeller i virksomhedens overordnede ledelsesinformationssystemer og i styringen af aktieporteføljen uden for handelsbeholdningen. Interne modeller skal integreres fuldt ud i virksomhedens risikostyringssystemer, når de specielt anvendes til måling og vurdering af aktieporteføljens resultater - inklusiv risikojusteret resultat, allokering af økonomisk kapital til aktieeksponeringer samt vurdering af den samlede kapitaldækning og styring af aktieinvesteringerne. b) Fastlagte styringssystemer, forretningsgange og kontroller til sikring af periodisk og uafhængig gennemgang af alle elementer af den interne modeludviklingsproces, herunder godkendelse af ændringer af modeller, kontrol af modelinput og gennemgang af modelresultater, f.eks. verificering af risikoberegninger. Disse gennemgange skal vurdere rigtigheden, fuldstændigheden og hensigtsmæssigheden af modelinput og modelresultaterne og fokusere på både at finde og begrænse potentielle fejl, der hidrører fra kendte svagheder, samt identificere potentielle svagheder ved modellen. Sådanne gennemgange kan gennemføres af en intern uafhængig enhed eller af en uafhængig ekstern tredjepart. c) Tilstrækkelige systemer og forretningsgange for overvågning af limits og risikoen på aktieeksponeringer. d) De enheder, der er ansvarlige for modellens udformning og anvendelse, skal være funktionelt uafhængige af de enheder, der har ansvaret for forvaltningen af de enkelte investeringer. e) Alle med ansvar for nogen del af modeludviklingsprocessen skal have de fornødne kvalifikationer. Direktionen skal afsætte tilstrækkeligt uddannet og kompetent personale til

modeludviklingsarbejdet. Validering og dokumentation 236 Virksomheden skal have indrettet et veludbygget og stabilt system til validering af de interne modellers og modeludviklingsprocessers nøjagtighed og konsistens. Virksomheden skal dokumentere alle væsentlige elementer i de interne modeller og modeludviklingsprocesser og valideringen. 237 Virksomheden skal anvende den interne validering til en konsistent og meningsfuld vurdering af resultaterne af sine interne modeller og processer. 238 De metoder og data, der anvendes til den kvantitative validering, skal være konsistente over tid. Ændringer i estimerings- og valideringsmetoder og i data

• både datakilder og de perioder, der dækkes - skal være dokumenterede. 239 Virksomheden skal regelmæssigt sammenligne faktiske aktieafkast - beregnet på grundlag af realiserede og ikke-realiserede gevinster og tab - med de modelberegnede estimater. Disse sammenligninger skal baseres på historiske data, der går så langt tilbage i tiden som muligt. Virksomheden skal dokumentere metoderne og data anvendt ved sådanne sammenligninger. Denne analyse og dokumentationen skal opdateres mindst en gang om året. 240 Virksomheden skal gøre brug af andre kvantitative valideringsværktøjer og sammenligninger med eksterne datakilder. Analysen skal baseres på data, der er relevante for porteføljen, som opdateres jævnligt, og som dækker en relevant observationsperiode. Virksomhedens interne vurdering af dens modellers resultater skal baseres på en så lang periode som muligt. 241 Virksomheden skal have klare interne retningslinjer for situationer, hvor sammenligningen af de faktiske aktieafkast med modelestimaterne giver anledning til tvivl om gyldigheden af estimaterne eller af modellerne. Disse retningslinjer skal tage højde for konjunkturforhold og lignende systematiske udsving i aktieafkast. Alle ændringer af de interne modeller, som foretages som følge af gennemgange af modellerne, skal dokumenteres og være i overensstemmelse med virksomhedens retningslinjer for modelændringer. 242 De interne modeller og modeludviklingsprocessen skal være dokumenterede, herunder med hensyn til ansvaret hos de involverede deltagere i modeludviklingsprocessen, modelgodkendelsesprocessen og i forbindelse med modelændringer. Beregning og behandling af forventede tab Beregning af forventede tab 243 De forventede tab (EL) for henholdsvis statseksponeringer, instituteksponeringer, erhvervseksponeringer, detaileksponeringer og aktieeksponeringer skal beregnes i overensstemmelse med metoderne i pkt. 244-255. 244 De forventede tab vedrørende securitiseringspositioner beregnes i overensstemmelse med bilag 11. 245 De forventede tab for aktiver uden modparter sættes til nul. 246 Beregningen af de forventede tab skal baseres på de samme inputparametre for PD, LGD og EAD, som benyttes til beregningen af eksponeringernes risikovægtede poster. 247 De forventede tab (EL) vedrørende henholdsvis stats-, institut-, erhvervs- og detailekspone-ringer beregnes således: Forventet

tab (EL) = PD × LGD Værdien af det forventede tab = EL × EAD 248 For misligholdte eksponeringer (PD=1), hvor virksomheden anvender egne estimater for LGD, skal de forventede tab være ELBE, som er virksomhedens bedste estimat for de forventede tab for eksponeringer, der er klassificerede som misligholdte. I opgørelsen af LGD skal virksomheden anvende summen af sit bedste estimat for det forventede tab for hver enkelt eksponering givet de aktuelle økonomiske forhold samt eksponeringens status og sandsynligheden for yderligere uforventede tab under inddrivelsesperioden. 249 For eksponeringer, der falder ind under pkt. 80 og 81 (dobbelt misligholdelses-effekten), skal det forventede tab (EL) sættes til nul. 250 For specialiseret långivning, hvor virksomheden anvender tabelmetoden, der er anført i pkt. 82-85, skal det forventede tab (EL) opgøres i henhold til nedenstående tabel. Tabel 2: Restløbetid Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 Kategori 5 Under 2½ år 0 pct. 0,4 pct. 2,8 pct. 8 pct. 50 pct. 2½ år eller derover 0,4 pct. 0,8 pct. 2,8 pct. 8 pct. 50 pct. 251 Hvis virksomheden har fået tilladelse af Finanstilsynet til at anvende risikovægte på 50 pct. for eksponeringer i kategori 1 og 70 pct. for eksponeringer i kategori 2 uanset løbetiden, skal det forventede tab sættes til 0 pct. for eksponeringer i kategori 1 og 0,4 pct. for eksponeringer i kategori 2 uanset løbetiden. 252 Værdien af det forventede tab (EL) vedrørende aktieeksponeringer, hvor de risikovægtede poster af disse eksponeringer opgøres efter den enkle risikovægt-metode, beregnes således: Værdien af det forventede tab = EL × EAD hvor der anvendes følgende EL-værdier: a) Eksponeringer i børsnoterede aktier: 0,8 pct. b) Alle andre aktieeksponeringer: 2,4 pct. 253 Det forventede tab vedrørende aktieeksponeringer, hvor de risikovægtede poster af disse eksponeringer opgøres i overensstemmelse med PD/LGD-metoden, beregnes således: Forventet tab (EL) = PD × LGD Værdien af det forventede tab = EL × EAD 254 Det forventede tab (EL) vedrørende aktieeksponeringer, hvor de risikovægtede værdier af disse eksponeringer opgøres ved brug af VaR-metoden, sættes til 0 pct. 255 Det forventede tab (EL) vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer beregnes således: Forventet tab (EL) = PD × LGD Værdien af det forventede tab = EL × EAD Behandling af forventede tab (EL) 256 Værdien af det forventede tab, som beregnet i overensstemmelse med metoderne i afsnit 4.1, bortset fra det forventede tab for aktieeksponeringer, skal fratrækkes summen af de værdireguleringer og hensættelser, der foretages for eksponeringer i de respektive eksponeringskategorier. Værdireguleringer i form af gruppevise nedskrivninger, der omfatter flere eksponeringskategorier, fordeles skønsmæssigt på de respektive eksponeringskategorier. Nedslag i prisen på balanceførte poster, som er erhvervet, mens de er misligholdte, jf. § 27, stk. l, i bekendtgørelsen, skal behandles som værdireguleringer. Det forventede tab vedrørende securitiseringspositioner og de værdireguleringer og hensættelser,

der foretages for disse eksponeringer, indgår ikke i denne beregning. Bilag 9 Kreditrisikoreducerende metoder under den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko Indholdsfortegnelse Pkt. Anvendelsesområde 1-5 Garantier og kreditderivater uden anerkendelse af dobbelt misligholdelseseffekten 6-13 Anerkendte beskyttelsesgivere 6-8 Minimumskrav og opgørelse af kreditbeskyttelsens dækning 9 Opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dækket af garantier og kreditderivater 10-13 Garantier og kreditderivater med anerkendelse af dobbelt misligholdelseseffekten 14-16 Krav vedrørende yderen af kreditbeskyttelse 15 Øvrige krav til kreditbeskyttelsen 16 Finansielle sikkerheder 17-18 Ikke-finansielle sikkerheder 19-51 Fast ejendom 19-36 Ejendomskategorier 19-22 Sikkerhed i fast ejendom, der kan medregnes 23-26 Minimumskrav for medregning af sikkerhed i fast ejendom 27 Værdiansættelse af fast ejendom 28-30 Opgørelse af risikovægtede poster og forventede tab for eksponeringer med sikkerhed i fast ejendom 31-36 Fordringer 37-42 Sikkerhed i fordringer, der kan medregnes 37 Minimumskrav for medregning af sikkerhed i fordringer 38 Opgørelse af risikovægtede poster og forventede tab for eksponeringer med sikkerhed i fordringer 40-42 Andre ikke-finansielle sikkerheder 43-49 Andre ikke-finansielle sikkerheder, der kan medregnes 43 Minimumskrav for medregning af andre ikke-finansielle sikkerheder 44 Værdiansættelse af andre ikke finansielle sikkerheder 45 Opgørelse af risikovægtede poster og forventede tab for eksponeringer med andre ikke-finansielle sikerheder 46-49 Særlige bestemmelser vedrørende leasede aktiver 50-51 Anden kreditbeskyttelse 52 Nettingaftaler vedrørende balanceførte fordringer 53 Blandede puljer af sikkerheder 54-55 Anvendelsesområde 1. Dette bilag indeholder bestemmelser om medregning af effekten af garantier, kreditderivater og sikkerhedsstillelse samt netting af gensidige indlån og udlån ved opgørelse af de risikovægtede poster og de forventede tab for erhvervs-, institut- og statseksponeringer for virksomheder, der anvender den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko, og som ikke har tilladelse til at anvende egne estimater af LGD og CF for de pågældende eksponeringer, jf. § 29, stk. 1, i bekendtgørelsen. 2. Bestemmelserne i pkt. 6-13 gælder endvidere for aktieeksponeringer uden for handelsbeholdningen for virksomheder, der anvender den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko, og som enten anvender den enkle risikovægtmetode eller PD/LGD-metoden for aktieeksponeringer, jf. § 29, stk. 4, i bekendtgørelsen. 3. Uanset pkt. 1 gælder bestemmelserne i pkt. 14-16 om betingelserne for at anvende risikovægtformlen for anerkendelse af »dobbelt misligholdelseseffekten« for garantier og kreditderivater i form af »total return swaps« og »credit default swaps« i bilag 8, pkt. 80-81, også for virksomheder, der anvender den interne ratingbaserede metode, og som har tilladelse til at anvende egne estimater af LGD og CF for erhvervs-, institut- og

statseksponeringer, jf. § 29, stk. 2, i bekendtgørelsen. 4. Bestemmelserne vedrørende medregning af effekten af sikkerhedsstillelse, henholdsvis effekten af garantier og kreditderivater i forbindelse med anvendelse af egne estimater af LGD for erhvervs-, institut- og statseksponeringer samt detaileksponeringer fremgår af bilag 8, pkt. 192-205 og 213-222. 5. Uanset pkt. 1 skal virksomheder, der anvender af egne estimater af LGD for erhvervs-, institut- og statseksponeringer samt detaileksponeringer, udarbejde interne retningslinjer for henholdsvis overvågning, juridisk sikkerhed og risikostyring for sikkerheder, der medregnes i deres LGD-estimater, som overordnet er i overensstemmelse med kravene fastsat i pkt. 27, 38, 44 og 50-51, jf. bilag 8, pkt. 197. Garantier og kreditderivater uden anerkendelse af dobbelt misligholdelseseffekten Anerkendte beskyttelsesgivere 6. Virksomheden kan ved opgørelse af de risikovægtede poster, når bestemmelserne i pkt. 7 er overholdt, medregne garantier og kreditderivater i form af »total return swaps« og »credit default swaps« med følgende garantistillere og ydere af kreditrisikobeskyttelse (beskyttelsesgivere): a) Beskyttelsesgivere angivet i bilag 7, pkt. 2. b) Erhvervsvirksomheder, der ikke har en kreditvurdering fra et anerkendt kreditvurderingsbureau, men som ifølge den interne rating har en sandsynlighed for misligholdelse, som svarer til kreditkvalitetstrin 2 eller derover i henhold til reglerne for risikovægtning af erhvervseksponeringer efter standardmetoden for kreditrisiko. 7. Virksomheden kan kun medregne garantier og kreditderivater i form af »total return swaps« og »credit default swaps« med beskyttelsesgivere, der er tildelt en intern rating i overensstemmelse med minimumskravene i bilag 8, pkt. 113-242, jf. dog pkt. 8 i dette bilag. 8. Kreditrisikobeskyttelse fra garantier og kreditderivater i form af »total return swaps« og »credit default swaps« fra beskyttelsesgivere, der ikke opfylder bestemmelserne i pkt. 7, kan medregnes, hvis eksponeringer mod disse er omfattet af en permanent eller midlertidig undtagelse fra IRB-metoden, og hvis bestemmelserne i bilag 7, pkt. 2-9, for så vidt angår garantier, eller bestemmelserne i bilag 7, pkt. 29-34, for så vidt angår kreditderivater, er opfyldt. Virksomheden skal for den sikrede del af eksponeringen anvende bestemmelserne i bilag 7, pkt. 14-28, for så vidt angår garantier, og bestemmelserne i bilag 7, pkt. 35-42, for så vidt angår kreditderivater Minimumskrav og opgørelse af kreditbeskyttelsens dækning 9. Minimumskravene til garantier og kreditderivater samt bestemmelserne vedrørende kreditbeskyttelsens dækning, herunder også bestemmelserne vedrørende valuta-mismatch og løbetids-mismatch i bilag 7, pkt. 3-13, 18-28 og 32-40, gælder også ved medregning af effekten af garantier og kreditderivater i form af »total return swaps« og »credit default swaps« efter bestemmelserne i dette afsnit. Opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dækket af garantier og

kreditderivater 10. Den dækkede del af eksponeringen kan behandles som en eksponering mod beskyttelsesgiver med dennes PD, men hvor den oprindelige facilitets LGD beholdes. Hvis virksomheden vurderer, at der ikke er sket en fuldstændig risikooverførsel, skal PD sættes til en forsigtigt valgt værdi, der ligger mellem eksponeringens oprindelige PD og beskyttelsesgivers PD. Hvis eksponeringen er efterstillet, men garantien ikke er, kan LGD for ikke-efterstillede eksponeringer anvendes for den dækkede del af eksponeringen. For aktieeksponeringer under den enkle risikovægtmetode anvendes en LGD på 90 pct. på den dækkede del af eksponeringen. 11. Eventuelle ikke-dækkede dele af eksponeringen behandles som en eksponering mod den oprindelige modpart, jf. dog pkt.12. 12. Når garantien ikke dækker hele eksponeringen, og den dækkede del er efterstillet den ikke-dækkede del, f.eks. når betaling fra garantien først udløses, når tabet overstiger en tærskelværdi (selvrisiko), skal eksponeringen vægtes i henhold til bestemmelserne om securitiseringspositioner, jf. bilag 11, pkt. 64-84. 13. Pkt. 10-12 gælder tilsvarende for kreditderivater i form af »total return swaps« og »credit default swaps«. For »credit linked notes« og lignende instrumenter, som virksomheden udsteder, behandles indbetalte beløb fra investorer i de pågældende instrumenter som kontant sikkerhedsstillelse, efter tilsvarende bestemmelser som angivet i bilag 7, pkt. 42. Garantier og kreditderivater med anerkendelse af dobbelt misligholdelses-effekten 14. Når bestemmelserne i pkt. 15-16 er opfyldt, kan virksomheder, der anvender IRB-metoden til kreditrisiko, anvende risikovægten ved anerkendelse af »dobbelt misligholdelses-effekten« i forbindelse med kreditrisikobeskyttelse fra garantier og kreditderivater i form af »total return swaps« og »credit default swaps« i henhold til bilag 8, pkt. 80-81. Krav vedrørende yderen af kreditbeskyttelse 15. Yderen af kreditbeskyttelse (beskyttelsesgiver) skal være et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab, forsikrings- eller genforsikringsselskab, eksportkreditbureau eller en tilsvarende udenlandsk enhed, der opfylder følgende betingelser: a) Beskyttelsesgiver har stor ekspertise med ydelse af kreditrisikobeskyttelse. b) Beskyttelsesgiver er underlagt regler svarende til dem, der er fastsat i direktiv 2006/48/EF, eller havde på tidspunktet, hvor kreditrisikobeskyttelsen blev stillet, en kreditvurdering udarbejdet af et anerkendt kreditvurderingsbureau svarende til kreditkvalitetstrin 3 eller bedre i henhold til reglerne for risikovægtning af erhvervseksponeringer efter standardmetoden for kreditrisiko. c) Beskyttelsesgiver havde på tidspunktet, hvor kreditrisikobeskyttelsen blev stillet, eller på et andet tidspunkt derefter en intern rating med en sandsynlighed for misligholdelse svarende til kreditkvalitetstrin 2 eller bedre i henhold til reglerne for risikovægtning af erhvervseksponeringer efter standardmetoden for

kreditrisiko. d) Beskyttelsesgiver har en intern rating med en sandsynlighed for misligholdelse svarende til kreditkvalitetstrin 3 eller bedre i henhold til reglerne for risikovægtning af erhvervseksponeringer efter standardmetoden for kreditrisiko. For så vidt angår dette pkt. kan virksomheden i forbindelse med kreditbeskyttelse fra eksportkreditbureauer ikke gøre brug af en eksplicit regaranti fra en centralregering. Øvrige krav til kreditbeskyttelsen 16. Kreditbeskyttelsen skal endvidere opfylde følgende betingelser: a) Den underliggende gældsforpligtelse skal være: i) En erhvervseksponering som defineret i bilag 8, pkt. 8-10, dog ikke en eksponering mod et forsikrings- eller genforsikringsselskab, ii) en eksponering mod en regional myndighed, lokal myndighed eller offentlig enhed, som ikke behandles som en eksponering mod centralregering eller centralbank i henhold til bilag 8, eller iii) en eksponering mod et mindre erhvervsforetagende, der er klassificeret som en detaileksponering i henhold til bilag 8, pkt. 11-19. b) De underliggende modparter må ikke være del af samme koncern som beskyttelsesgiver. c) Eksponeringen skal sikres af et af følgende instrumenter: i) »single-name«-kreditderivater eller garantier, ii) »first-to-default«-kurv-produkter

• dobbelt misligholdelses-effekten anvendes på det aktiv i kurven, der har den laveste risikovægtede værdi, iii) »n th -to-default«-kurveprodukter – der kan kun tages højde for den opnåede beskyttelse, hvis den (n-1)'te misligholdelsesbeskyttelse ligeledes er opnået, eller (n-1) af aktiverne i kurven allerede er misligholdt. Hvis dette er tilfældet, anvendes dobbelt misligholdelses-effekten på det aktiv i kurven, der har den laveste risikovægtede værdi. d) Kreditbeskyttelsen opfylder kravene for garantier i bilag 7, pkt. 3, 6-8 og 11, eller kravene for kreditderivater i bilag 7, pkt. 3, 6, 33 og 34. e) Virksomheden skal have retten til og forventningen om at modtage betaling fra beskyttelsesgiveren, uden at den skal anlægge retssag mod denne for at opnå betaling. Virksomheden skal så vidt muligt sikre sig, at beskyttelsesgiveren er villig til at betale med det samme, hvis en kredithændelse indtræffer. f) Den erhvervede kreditbeskyttelse skal dække alle kredittab på den sikrede del af eksponeringen, som skyldes de kredithændelser, der er specificeret i kontrakten. g) Hvis udbetalingsstrukturen indebærer mulighed for fysisk afvikling, skal der være juridisk sikkerhed med hensyn til overdragelsesmuligheden af lån, obligationer eller eventualforpligtelser. Hvis virksomheden har til hensigt at overdrage en anden gældsforpligtelse end den underliggende eksponering, skal den sikre sig, at den gældsforpligtelse, der skal overdrages, er tilstrækkelig likvid, således at virksomheden har mulighed for at købe den med henblik på at overdrage den i overensstemmelse med kontrakten. h) Der skal være indgået en bindende skriftlig aftale mellem beskyttelsesgiver og virksomheden om kreditbeskyttelsesarrangementet. i) Virksomheden skal

have udarbejdet retningslinjer med henblik på at identificere eventuel høj korrelation mellem kreditværdigheden hos beskyttelsesgiver og den underliggende eksponerings debitor som følge af, at deres resultater er afhængige af fælles faktorer, der ligger ud over den systematiske risikofaktor. j) Såfremt der er foretaget beskyttelse mod udvandingsrisici, må sælgeren af de erhvervede fordringer ikke indgå i den samme koncern som beskyttelsesgiver. Finansielle sikkerheder 17. Virksomheder, der anvender IRB-metoden, og som ikke har tilladelse til at anvende egne estimater af LGD og CF for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, kan medregne finansielle sikkerheder ved opgørelsen af de risikovægtede poster og beregningen af de forventede tab for disse eksponeringsklasser efter den udbyggede metode for finansielle sikkerheder, der er beskrevet i bilag 7, pkt. 57-96, dog med følgende justeringer: a) Eksponeringens størrelse, E, der indgår i formlen i bilag 7, pkt. 68, opgøres i henhold til bekendtgørelsens § 27, stk. 1. Ikke-balanceførte poster indgår før anvendelse af bestemmelserne i bekendtgørelsen § 27, stk. 8, jf. bekendtgørelsens § 29, stk. 4. b) Pkt. 71, litra h, nr. iii, i bilag 7 erstattes af følgende: Andre finansielle selskaber (herunder forsikringsselskaber), som ikke har en kreditvurdering fra et anerkendt kreditvurderingsbureau, og som er internt rated med en sandsynlighed for misligholdelse, der svarer til en kreditvurdering foretaget af et kreditvurderingsbureau, som forbindes med kreditkvalitetstrin 2 eller derover i henhold til reglerne for risikovægtning af erhvervseksponeringer efter standardmetoden for kreditrisiko. c) Pkt. 96 i bilag 7, der omhandler opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dækket af finansielle sikkerheder, erstattes af pkt. 18 i dette bilag. 18. Ved opgørelse af de risikovægtede poster og de forventede tab kan virksomheden for eksponeringer, der er dækket af finansielle sikkerheder, anvende en justeret LGD-værdi (LGD) i stedet for den LGD-værdi, som ellers skulle anvendes. Den justerede LGD-værdi beregnes ud fra følgende formel: LGD=LGD(E/E) , hvor LGD er tabet givet misligholdelse, der ville finde anvendelse på eksponeringen, hvis eksponeringen ikke var dækket af sikkerheder. E er eksponeringens størrelse, jf. pkt. 17, litra a. Opgørelsen af den del af eksponeringen, der ikke er dækket af finansielle sikkerheder, dvs. den fuldt justerede størrelse af eksponeringen under hensyn til såvel eksponeringens og sikkerhedernes prisvolatilitet som sikkerhedernes risikoreducerende virkninger, E, skal ske på tilsvarende måde som angivet i bilag 7, pkt. 62-95, jf. dog pkt. 17 i dette bilag. Ikke-finansielle sikkerheder Fast ejendom Ejendomskategorier 19. Fast ejendom omfatter grunde med beboelsesejendomme eller erhvervsejendomme samt matrikulerede grunde udlagt til beboelsesformål eller erhvervsformål. Ved beboelsesejendomme forstås i dette bilag følgende ejendomskategorier: Ejerboliger til helårsbrug, herunder

beboelsesejendomme tilknyttet erhvervsejendomme, fritidshuse, private andelsboliger, private boligejendomme til udlejning, alment boligbyggeri, ungdomsboliger, ældreboliger o.l. Alle andre ejendomme kategoriseres som erhvervsejendomme. 20. Sikkerheder i form af pant i andele i finske boligselskaber, der drives i henhold til den finske lov om boligselskaber af 1991 eller senere tilsvarende lovgivning, og som vedrører boliger, der er eller vil blive beboet eller udlejet af ejeren, sidestilles i dette afsnit med sikkerheder i form af pant i beboelsesejendomme. 21. Eksponeringer med sikkerhed i ejendomme, der består af flere ejendomskategorier, opdeles på basis af de enkelte ejendomskategoriers andel af det samlede bruttoareal og behandles særskilt efter bestemmelserne i pkt. 22-36 for eksponeringer med sikkerhed i de respektive ejendomskategorier. Såfremt én ejendomskategori udgør mindst 80 pct. af ejendommens samlede bruttoareal, kan hele eksponeringen behandles efter reglerne for denne ejendomskategori. 22. Eksponeringer med sikkerhed i ejendomme, der består af flere ejendomskategorier, der ikke kan opdeles på basis af de enkelte ejendomskategoriers andel af det samlede bruttoareal, behandles som eksponeringer med sikkerhed i erhvervsejendomme. Sikkerhed i fast ejendom, der kan medregnes 23. Virksomheden kan ved opgørelse af de risikovægtede poster medregne sikkerhed i fast ejendom, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) Ejendommens værdi afhænger ikke i væsentlig grad af modpartens kreditkvalitet. Dette krav vedrører ikke tilfælde, hvor rent makroøkonomiske forhold påvirker såvel ejendommens værdi som modpartens tilbagebetalingsevne. b) Risikoen ved modparten afhænger ikke i væsentlig grad af afkastet fra den underliggende ejendom eller det underliggende projekt, men snarere af modpartens grundlæggende evne til at indfri gælden på anden vis. Indfrielsen af den pågældende facilitet afhænger således ikke i væsentlig grad af, hvilke pengestrømme den underliggende ejendom, der er stillet som sikkerhed, måtte generere. 24. Virksomheder, der medregner effekten af sikkerhed i fast ejendom ved opgørelse af risikovægtede poster, skal have klare forretningsgange med henblik på at sikre sig, at pkt. 23, litra a og b, er opfyldt. 25. Pkt. 23, litra b, gælder ikke for eksponeringer med sikkerhed i beboelsesejendomme i Danmark. For eksponeringer med sikkerhed i beboelsesejendomme beliggende i andre lande inden for EU/EØS, hvor det pågældende lands myndigheder ikke tillader at se bort fra betingelsen i pkt. 23, litra b, skal virksomheden sikre sig, at betingelsen i pkt. 23, litra b, er opfyldt, såfremt sikkerheden fra pant i sådanne ejendomme medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster. 26. Virksomheden kan medregne sikkerheder i erhvervsejendomme, der er beliggende i et andet land inden for EU/EØS, ved opgørelse af de risikovægtede poster, uanset at betingelsen i pkt. 23, litra b, ikke er opfyldt, såfremt de kompetente myndigheder i det pågældende medlemsland har anerkendt de pågældende

erhvervsejendomme på baggrund af en undtagelse fra kravet i pkt. 23, litra b. Minimumskrav for medregning af sikkerhed i fast ejendom 27. Følgende betingelser skal være opfyldt, for at sikkerhed i fast ejendom kan medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster: a) Juridisk sikkerhed: Sikkerheden skal være juridisk gyldig og kunne håndhæves i alle relevante retsområder på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen, og sikkerheden skal være registreret korrekt og i tide. Aftalen om sikkerhedsstillelse og den underliggende juridiske procedure skal give virksomheden mulighed for at realisere værdien af sikkerheden inden for en rimelig frist. b) Overvågning af ejendommens værdi: Ejendommens værdi skal overvåges regelmæssigt og mindst en gang om året, når det drejer sig om erhvervsejendomme, og mindst hvert tredje år, når det drejer sig om beboelsesejendomme. Der skal foretages en hyppigere overvågning, når markedssituationen er præget af betydelige forandringer. Der kan anvendes statistiske metoder til at overvåge ejendommens værdi og til at identificere, hvilke ejendomme der skal revurderes. Ejendomsvurderingen skal revurderes af en uafhængig person, når der foreligger oplysninger, der godtgør, at ejendommens værdi kan være faldet betydeligt i forhold til generelle markedspriser. Ved lån, der overstiger modværdien af 3 mio. euro eller 5 pct. af virksomhedens basiskapital, skal ejendomsvurderingen revurderes af en uafhængig person mindst hvert tredje år. Personen, der foretager revurderingen af værdiansættelsen, skal have de nødvendige kvalifikationer, evner og erfaring til at foretage en værdiansættelse og skal være uafhængig af kreditbevillingsprocessen. c) Dokumentation: Det skal klart dokumenteres, hvilke typer af beboelses- og erhvervsejendomme virksomheden accepterer, herunder særskilt dokumentation for, hvilke ejendomskategorier virksomheden medregner som sikkerheder ved opgørelse af risikovægtede poster, samt hvad virksomhedens udlånspolitik er for lån med sikkerhed i de pågældende typer ejendomme. d) Forsikring: Virksomheden skal have indført forretningsgange til overvågning af, at den faste ejendom, der anvendes som sikkerhed, er tilstrækkeligt forsikret mod skader. Værdiansættelse af fast ejendom 28. Ejendommen skal være vurderet til markedsværdien eller derunder af en person med de nødvendige kvalifikationer, evner og erfaring til at foretage en værdiansættelse, og som er uafhængig af kreditbevillingsprocessen. 29. Ved markedsværdien forstås det skønnede beløb, som ejendommen kan handles til på værdiansættelsesdatoen mellem en interesseret køber og en interesseret sælger, der er indbyrdes uafhængige, efter korrekt markedsføring, hvor parterne hver især har handlet på et velinformeret grundlag, med forsigtighed og uden tvang. Markedsværdien skal dokumenteres på en gennemskuelig og klar måde. 30. Værdien af sikkerheden er markedsværdien, for hvilken der er foretaget passende nedskrivninger, der dels afspejler resultaterne af den overvågning, der

kræves i henhold til pkt. 27, litra b, dels tager hensyn til eventuelle foranstående krav på ejendommen. Opgørelse af risikovægtede poster og forventede tab for eksponeringer med sikkerhed i fast ejendom 31. Ved beregningen af de risikovægtede poster og de forventede tab kan virksomheden i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 32-36, for eksponeringer, der har sikkerhed i fast ejendom, anvende en justeret LGD-værdi (LGD) i stedet for den LGD-værdi, som ellers skulle anvendes. 32. For eksponeringer, hvor værdien af sikkerheden udgør 140 pct. eller mere af eksponeringens størrelse, svarende til en belåning på 71,4 pct. eller derunder, sættes LGD til 30 pct., jf. dog § 70, stk. 22, i bekendtgørelsen. 33. Hvis eksponeringen er efterstillet alle andre almindelige kreditorer, sættes LGD dog til 65 pct. Der sondres ved fastsættelsen af LGD ikke mellem sikkerheder i beboelsesejendomme og sikkerheder i erhvervsejendomme. 34. For eksponeringer, hvor værdien af sikkerheder udgør under 30 pct. af eksponeringens størrelse, foretages ingen justering af LGD. 35. For eksponeringer, hvor værdien af sikkerheden udgør mere end 30 pct. af eksponeringens størrelse, men mindre end 140 pct. af eksponeringens størrelse, fastsættes LGD som et vægtet gennemsnit af LGD i henhold til pkt. 32-33 og den ujusterede LGD, hvor vægtene fastsættes på baggrund af den andel af eksponeringen størrelse, der ligger inden for 71,4 pct. af værdien af sikkerheden, jf. pkt. 32-33, og den andel af eksponeringens størrelse, der ligger ud over 71,4 pct. af værdien af sikkerheden. 36. Virksomheder, der har eksponeringer med sikkerhed i beboelses- eller erhvervsejendomme beliggende i et andet land inden for EU/EØS, hvor de kompetente myndigheder tillader en behandling i henhold til direktiv 2006/48/EF, bilag VIII:3:73, kan anvende den risikovægt for disse eksponeringer, der er tilladt i henhold til denne bestemmelse. En forudsætning for dette er, at virksomheden opfylder de vilkår og bestemmelser, som det pågældende land anvender. Fordringer Sikkerhed i fordringer, der kan medregnes 37. Virksomheden kan medregne sikkerhed i form af fordringer i tilknytning til en eller flere handelstransaktioner med en oprindelig løbetid på et år eller derunder ved opgørelse af de risikovægtede poster. Fordringer vedrørende securitiseringer, indirekte deltagelse eller kreditderivater eller beløb, der skyldes af tilknyttede parter, kan ikke medregnes som sikkerheder. Minimumskrav for medregning af sikkerhed i fordringer 38. Følgende betingelser skal være opfyldt, for at sikkerhed i fordringer kan medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster: a) Juridisk sikkerhed: i) Det juridiske grundlag for sikkerhedsstillelsen skal være solidt og effektivt og sikre, at långiver har entydig adkomst til indbetalingerne fra fordringerne. ii) Virksomheden skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at opfylde lokale krav vedrørende håndhævelsen af aftaler om sikkerhedsstillelse. Der skal forefindes juridiske rammer, som sikrer, at långiver har første prioritets sikkerhed, dog under

hensyn til eventuelle lovgivningsmæssige bestemmelser om privilegerede kreditorer. iii) Virksomheden skal have foretaget tilstrækkelige juridiske undersøgelser til at kunne bekræfte håndhævelsen af aftalerne om sikkerhedsstillelse i alle relevante retsområder. iv) Aftalerne om sikkerhedsstillelse skal være behørigt dokumenterede med en entydig forretningsgang for inddrivelse af sikkerheden inden for en rimelig kort tidsperiode. Virksomhedens forretningsgange skal sikre overholdelsen af juridiske betingelser, der er påkrævede for at erklære modparten i misligholdelse og sikre, at sikkerheden kan realiseres inden for en rimelig kort tidsperiode. Hvis modparten får økonomiske problemer eller misligholder, skal virksomheden have juridisk bemyndigelse til at sælge eller overføre fordringerne til tredjemand uden samtykke fra fordringernes modparter. b) Risikostyring: i) Virksomheden skal have en forretningsgang for opgørelse af kreditrisikoen i forbindelse med fordringerne. Forretningsgangen skal blandt andet omfatte analyser af modpartens forretning og branche samt en vurdering af de typer af kunder, som modparten foretager transaktioner med. Når virksomheden benytter modpartens vurdering til at fastlægge kreditrisikoen ved kunderne, skal virksomheden gennemgå modpartens kreditpraksis for at vurdere, hvorvidt den er pålidelig og troværdig. ii) Fordringernes værdi skal afspejle alle relevante faktorer, herunder udgifterne til inddrivelse, koncentrationen inden for den samlede pulje af fordringer, som er stillet til sikkerhed af en enkelt modpart, samt den potentielle koncentrationsrisiko inden for virksomhedens samlede eksponeringer udover den del, der styres ved hjælp af virksomhedens generelle styringsredskaber. Virksomheden skal have forretningsgange for løbende overvågning, der er relevante i forhold til fordringerne. Desuden skal virksomheden regelmæssigt gennemgå overholdelsen af klausuler, miljørestriktioner og andre juridiske krav. iii) Fordringerne, der stilles til sikkerhed af en modpart, skal være diversificerede og ikke være væsentligt korreleret med modparten. Når der er tale om en væsentlig, positiv korrelation, skal der tages hensyn til de dermed forbundne risici ved opgørelsen af værdien af den samlede pulje af fordringer under ét. iv) Fordringer fra enheder, der er tilknyttet modparten, herunder datterselskaber og ansatte, kan ikke medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster. v) Virksomheden skal have en forretningsgang for inddrivelse af betalinger fra fordringer under konkurs og lignende vanskelige situationer. Den krævede forretningsgang til inddrivelsen skal forefindes, selv hvor virksomheden normalt vil overdrage inddrivelsen til modparten. Værdiansættelse af fordringer 39. Værdien af fordringerne sættes til udestående beløb, justeret i overensstemmelse med pkt. 38, litra b, nr. ii og iii. Opgørelse af risikovægtede poster og forventede tab for eksponeringer med sikkerhed i fordringer 40. Ved beregningen af de risikovægtede poster og de forventede tab kan virksomheden for eksponeringer,

der har sikkerhed i fordringer, anvende en justeret LGD-værdi (LGD) i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 41-42 nedenfor, i stedet for den LGD-værdi, som ellers skulle anvendes. 41. For eksponeringer, hvor værdien af sikkerheden udgør 125 pct. eller mere af eksponeringens størrelse, svarende til en belåning på 80 pct. eller derunder, sættes LGD til 35 pct. Hvis eksponeringen er efterstillet alle andre almindelige kreditorer, sættes LGD dog til 65 pct. 42. For eksponeringer, hvor værdien af sikkerheden udgør mindre end 125 pct. af eksponeringens størrelse, fastsættes LGD som et vægtet gennemsnit af LGD i henhold til pkt. 41 og den ujusterede LGD, hvor vægtene fastsættes på baggrund af den andel af eksponeringensstørrelse, der ligger inden for 80 pct. af værdien af sikkerheden, jf. pkt. 41, og den andel af eksponeringens størrelse, der ligger ud over 80 pct. af værdien af sikkerheden. Andre ikke-finansielle sikkerheder Andre ikke-finansielle sikkerheder, der kan medregnes 43. Virksomheden kan ved opgørelse af de risikovægtede poster medregne sikkerhed i fysiske genstande ud over dem, der er anført i pkt. 23-26, hvis den finder det godtgjort: a) at der findes likvide markeder, hvor det er hurtigt og billigt at afhænde den pågældende sikkerhed, og b) at der foreligger velfunderede, offentligt tilgængelige markedspriser for sikkerheden. Virksomheden skal kunne godtgøre, at der ikke er grund til at antage, at de nettopriser, den opnår ved realiseringen af sikkerheden, afviger væsentligt fra disse markedspriser. Minimumskrav for medregning af andre ikke-finansielle sikkerheder 44. Følgende betingelser skal være opfyldt, for at andre ikke-finansielle sikkerheder kan medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster: a) Aftalen om sikkerhedsstillelsen skal være juridisk gyldig, kunne håndhæves i alle relevante retsområder og give virksomheden mulighed for at realisere sikkerhedens værdi inden for en rimelig tidsramme. b) Med de tilladte foranstående krav i henhold til pkt. 38, litra a, nr. ii, som eneste undtagelse, tillades kun primær sikkerhed. Dermed skal virksomheden have forrang til provenuet fra sikkerheden frem for alle andre långivere. c) Sikkerhedens værdi skal overvåges hyppigt og mindst en gang om året. Der kræves hyppigere overvågning, når der forekommer betydelige ændringer i markedsbetingelserne. d) Aftalen om sikkerhedsstillelsen skal indeholde detaljerede beskrivelser af sikkerheden samt detaljerede specifikationer af måden, hvorpå værdiansættelser skal foretages, samt deres hyppighed. e) De typer af ikke-finansielle sikkerheder, som virksomheden accepterer, samt politikker og praksis vedrørende det relevante beløb for de enkelte typer af sikkerheder i forhold til eksponeringens størrelse skal være tydeligt dokumenterede. f) Virksomhedens forretningsgange skal omfatte passende krav til sikkerheden i forhold til eksponeringens størrelse, muligheden for hurtigt at realisere sikkerheden og muligheden for objektivt at fastsætte en pris eller en markedsværdi. Derudover skal

virksomheden fastsætte rammer for den hyppighed, hvormed værdiansættelse kan ske, herunder muligheden og tidsrammerne for en professionel vurdering eller værdiansættelse, samt fastsætte rammer for volatiliteten eller et skøn over volatiliteten i værdien af sikkerheden. g) Ved såvel den oprindelige værdiansættelse som ved fornyede værdiansættelser skal der tages hensyn til, at sikkerheden eventuelt kan være blevet forringet eller forældet. h) Virksomheden skal have ret til at foretage fysisk inspektion af sikkerheden. Den skal have politikker og forretningsgange vedrørende udøvelsen af retten til fysisk at undersøge sikkerheden. i) Virksomheden skal have forretningsgange til overvågning af, at den sikkerhed, der anvendes, er tilstrækkeligt forsikret mod skader. Værdiansættelse af andre ikke-finansielle sikkerheder 45. Værdien af andre ikke-finansielle sikkerheder opgøres til markedsværdien, som er det skønnede beløb, som aktivet kan handles til på værdiansættelsesdatoen mellem en interesseret køber og en interesseret sælger, der er indbyrdes uafhængige. Opgørelse af risikovægtede poster og forventede tab for eksponeringer med andre ikke-finansielle sikkerheder 46. Ved beregningen af de risikovægtede poster og de forventede tab kan virksomheden, i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 47-49, for eksponeringer, der har sikkerhed i andre ikke-finansielle sikkerheder, anvende en justeret LGD-værdi (LGD) i stedet for den LGD-værdi, som ellers skulle anvendes. 47. For eksponeringer, hvor værdien af sikkerheden udgør 140 pct. eller mere af eksponeringens størrelse, svarende til en belåning på 71,4 pct. eller derunder, sættes LGD til 40 pct. Hvis eksponeringen er efterstillet alle andre almindelige kreditorer, sættes LGD dog til 70 pct. 48. For eksponeringer, hvor værdien af sikkerheden udgør under 30 pct. af eksponeringens størrelse, foretages ingen justering af LGD. 49. For eksponeringer, hvor værdien af sikkerheden udgør mere end 30 pct. af eksponeringens størrelse, men mindre end 140 pct. af eksponeringens størrelse, fastsættes LGD som et vægtet gennemsnit af LGD i henhold pkt. 47 og den ujusterede LGD, hvor vægtene fastsættes på baggrund af den andel af eksponeringens størrelse, der ligger inden for 71,4 pct. af værdien af sikkerheden jf. pkt. 47, og den andel af eksponeringens størrelse, der ligger ud over 71,4 pct. af værdien af sikkerheden. Særlige bestemmelser vedrørende leasede aktiver 50. Eksponeringer som følge af transaktioner, hvor virksomheden leaser et aktiv til tredjemand, behandles som lån med sikkerhed i den type aktiv, der leases, i henhold til bestemmelserne i pkt. 19-36 og 43-49, jf. dog pkt. 51, når følgende betingelser er opfyldt: a) Afhængigt af typen af det leasede aktiv skal minimumskravene for medregning af sikkerhed i pkt. 27 eller pkt. 44 være opfyldt. b) Leasinggiver skal regulere og overvåge det leasede aktivs anvendelse og planlagte anvendelsesperiode samt foretage en overvågning af det leasede aktivs værdi. c) Der skal være

etableret et juridisk grundlag, der fastlægger leasinggivers ejendomsret til aktivet og dennes mulighed for at udøve sine rettigheder som ejer på hensigtsmæssig vis. d) Ved opgørelsen af LGD skal der tages højde for risici, som følge af eventuelle forskelle mellem værdien af det uamortiserede beløb og sikkerhedsstillelsens markedsværdi. 51. Virksomheden kan for ikke-efterstillede fordringer i form af leasing af udstyr anvende en LGD på 35 pct., jf. dog § 70, stk. 23, i bekendtgørelsen. Anden kreditbeskyttelse 52. Bestemmelserne i bilag 7, pkt. 97-104, gælder tilsvarende for kreditrisikoreducerende metoder under IRB-metoden for kreditrisiko. Nettingaftaler vedrørende balanceførte fordringer 53. Bestemmelserne i bilag 7, pkt. 105, gælder tilsvarende for kreditderivater i forbindelse med kreditrisikoreducerende metoder under IRB-metoden for kreditrisiko. Blandede puljer af sikkerheder 54. Ved beregning af de risikovægtede poster og de forventede tab skal virksomheden anvende en justeret LGD-værdi (LGD) i overensstemmelse med pkt. 55, når eksponeringen er sikret med både en finansiel sikkerhed og andre sikkerheder. 55. Virksomheden skal opdele eksponeringens volatilitetsjusterede værdi - dvs. værdien efter anvendelse af volatilitetsjustering som angivet i bilag 7, pkt. 66, 68 og 69 - i dele, der hver især dækkes af kun én type sikkerhed. Det vil sige, at virksomheden skal opdele eksponeringen i en del, der dækkes af en finansiel sikkerhed, en del, der dækkes af fordringer, dele, der dækkes af sikkerhed i form af erhvervsejendomme og/eller beboelsesejendomme, en del, der er dækket af andre ikke-finansielle sikkerheder, samt den usikrede del. LGD for hver del af eksponeringen beregnes særskilt i henhold til de relevante bestemmelser i dette bilag. Bilag 10 Opgørelse af eksponeringens størrelse for værdipapirfinansieringsinstrumenter m.v. ved netting Anvendelsesområde 1. Dette bilag indeholder bestemmelser om opgørelse af eksponeringens størrelse for værdipapirfinansieringsinstrumenter og terminsforretninger, der er omfattet af en nettingaftale, jf. § 10, stk. 2-3, og § 27, stk. 7, i bekendtgørelsen. Endvidere indeholder bilaget bestemmelser om ansøgning og tilladelse til anvendelse af interne modeller til beregning af eksponeringens størrelse ved netting for værdipapirfinansieringsinstrumenter og terminsforretninger, jf. § 10, stk. 4, og § 27, stk. 7, i bekendtgørelsen. Minimumskrav for nettingaftaler, der kan medregnes 2. Følgende betingelser skal være opfyldt, for at nettingaftaler kan anvendes ved opgørelse af de risikovægtede poster: a) De skal være juridisk gyldige og kunne håndhæves i alle relevante retsområder, også i tilfælde af modpartens konkurs eller insolvens. b) De skal give den part, der ikke misligholder aftalen, ret til på passende vis at afslutte og lukke alle transaktioner i henhold til aftalen i tilfælde af misligholdelse, herunder i tilfælde af modpartens konkurs eller insolvens. c) De skal give mulighed for netting af gevinster og tab på transaktioner, der afsluttes under en

nettingaftale, således at den ene part skylder den anden et enkelt nettobeløb. 3. Hvis nettingaftalen opfatter værdipapirfinansieringsinstrumenter og terminskontrakter uden for handelsbeholdningen, kan alene aktiver, der kan medregnes i henhold til den udbyggede metode for finansielle sikkerheder, jf. bilag 7, pkt. 57-60, medregnes blandt de aktiver, der kan lånes, købes, modtages eller stilles til sikkerhed i forbindelse med nettingaftalen. 4. Hvis nettingaftalen udelukkende omfatter værdipapirfinansieringsinstrumenter og terminskontrakter, der indgår i handelsbeholdningen, kan alle aktiver, der kan indgå i handelsbeholdningen, medregnes blandt de aktiver, der kan lånes, købes, modtages eller stilles til sikkerhed i forbindelse med nettingaftalen. 5. Kravene i bilag 7, pkt. 50, skal være opfyldt for aktiver, der kan lånes, købes, modtages eller stilles til sikkerhed i forbindelse med nettingaftalen. Eksponeringens størrelse under nettingaftaler opgjort ved anvendelse af volatilitetsjusteringer 6. Metoden i pkt. 7-13 er ikke tilgængelig for nettingaftaler, der omfatter margenlån, der ikke omfatter løbende margenindbetalinger, og terminsforretninger. 7. En virksomhed kan medregne effekten af nettingaftaler, der dækker værdipapirfinansieringsinstrumenterer, bortset fra margenlån uden løbende margenindbetaling, jf. pkt. 6, og som opfylder betingelserne i pkt. 2-5. Dette skal ske ved at erstatte størrelsen af de eksponeringer, som de enkelte instrumenter under nettingaftalen særskilt giver anledning til, med en nettoposition for hver valuta, der er omfattet af nettingaftalen, opgjort i henhold til pkt. 8-10, tillagt volatilitetsjusteringer for de værdipapirer, der indgår ved opgørelse af nettopositionen, og valuta. Virksomheden kan enten anvende de volatilitetsjusteringer, der er foreskrevet for den udbyggede metode for finansielle sikkerheder, som fremgår af bilag 7, pkt. 70-79, eller anvende egne estimater for volatilitetsjusteringerne i henhold til bestemmelserne i bilag 7, pkt. 80-84. Den sidstnævnte mulighed forudsætter, at kravene i bilag 7, pkt. 85-95 er opfyldt. 8. Nettopositionen for hver type af værdipapirer, der er omfattet af nettingaftalen, beregnes ved at trække den samlede værdi af værdipapirer af den pågældende type, der lånes, købes eller modtages i henhold til nettingaftalen, fra den samlede værdi af værdipapirer af den pågældende type, der udlånes, sælges eller stilles til rådighed i henhold til aftalen. 9. Ved »type af værdipapirer« forstås i dette bilag værdipapirer, som udstedes af samme enhed, har samme udstedelsesdato, samme løbetid, er omfattet af de samme betingelser og bestemmelser og er underlagt de samme likvidationsperioder som angivet i bilag 7, pkt. 70-95. 10. Nettopositionen i den enkelte valuta beregnes ved at opgøre den samlede værdi af værdipapirer, som er udstedt i denne valuta, og som er udlånt, solgt eller stillet til rådighed i henhold til aftalen. Hertil lægges kontantbeløb i den pågældende valuta, som er udlånt eller overført i henhold til aftalen. Fra denne sum

trækkes den samlede værdi af værdipapirer, som er udstedt i den pågældende valuta, og som er lånt, købt eller modtaget i henhold til nettingaftalen. Endvidere fratrækkes kontantbeløb i den pågældende valuta, som er lånt eller modtaget i henhold til aftalen. 11. Volatilitetsjusteringen for en given type af værdipapirer eller en kontantposition foretages for den numeriske værdi af den positive eller negative nettoposition for værdipapirer af den pågældende type. 12. Volatilitetsjusteringen for valuta foretages for den positive eller negative nettoposition for hver valuta bortset fra nettingaftalens afregningsvaluta. 13. Eksponeringens størrelse under nettingaftalen, E, beregnes ved hjælp af følgende formel: E = max {0, [(∑(E) - ∑(C)) + ∑(|nettopositionen i de enkelte værdipapirer| x H sec ) + (∑|E fx | x H fx )]}, hvor E er værdien af de værdipapirer eller råvarer, som er udlånt, solgt eller leveret, eller kontantbeløb, som er udlånt eller leveret i henhold de enkelte værdipapirfinansieringsinstrumenter under nettingaftalen, ∑(E) er summen af alle E'er under aftalen, C er værdien af værdipapirer eller råvarer, som er lånt, købt eller modtaget, eller kontantbeløb, som er lånt eller modtaget i henhold til de enkelte værdipapirfinansieringsinstrumenter under nettingaftalen, ∑(C) er summen af alle C'er under aftalen, H sec er volatilitetsjusteringen for en given type værdipapir, jf. pkt. 11, E fx er nettopositionen (positiv eller negativ) i en given valuta, bortset fra aftalens afregningsvaluta, som beregnet i henhold til pkt. 10, og H fx er volatilitetsjusteringen for valuta, jf. pkt. 12. Eksponeringens størrelse under nettingaftaler opgjort ved anvendelse af interne modeller (VaR-modeller) 14. Som et alternativ til at volatilitetsjusteringer i forbindelse med opgørelsen af eksponeringers størrelse under en nettingaftale (E), jf. pkt. 6-13, kan virksomheden søge Finanstilsynet om tilladelse til at benytte en metode med interne modeller, jf. dog pkt. 17. Ved denne metode tages der hensyn til korrelationsvirkninger mellem værdipapirpositioner, der er omfattet af den pågældende nettingaftale samt hensyn til de pågældende instrumenters likviditet. De interne modeller, der anvendes ved denne metode, skal omfatte estimater af den potentielle ændring af størrelsen af den ikke-sikrede eksponering ((∑(E) - ∑(C)). 15. Udover de instrumenter, som kan medregnes ved opgørelse af eksponeringens størrelse under en nettingaftale i henhold til pkt. 6-13, kan virksomheden søge Finanstilsynet omtilladelse til at medregne margenlån uden løbende margenindbetaling samt terminsforretninger ved opgørelse af eksponeringens størrelse under en nettingaftale ved anvendelse af interne modeller, jf. § 10, stk. 4, i bekendtgørelsen. Når margenlån uden løbende margenindbetaling samt terminsforretninger indgår under nettingaftalen, skal aftalen opfylde kravene til nettingaftaler, der dækker modpartsrisiko, jf. bilag 16, pkt. 78-87. 16. Hvis virksomheden benytter en metode med interne modeller, skal den gøre det for

alle modparter og værdipapirer, undtagen uvæsentlige porteføljer, hvor den kan benytte en af metoderne med anvendelse af volatilitetsjusteringer, jf. pkt. 6-13. 17. Virksomheder, der har fået godkendt en intern model for markedsrisiko (VaR-model) i medfør af §§ 40 og 41 i bekendtgørelsen, kan anvende metoden beskrevet i dette afsnit uden særskilt godkendelse dertil. 18. Godkendelse i medfør af pkt. 14 gives kun, hvis Finanstilsynet anser det for godtgjort, at virksomhedens risikostyringssystem til styring af risici, der opstår i forbindelse med transaktioner omfattet af nettingaftalen, er teoretisk velfunderet og implementeret omhyggeligt, og navnlig at følgende kvalitative standarder er opfyldt: a) Den interne risikomålingsmodel, der anvendes til beregning af transaktionernes potentielle prisvolatilitet, skal udgøre en integreret del af virksomhedens daglige risikostyringsprocedurer og udgøre grundlaget for rapportering om risikoeksponering til virksomhedens direktion. b) Virksomheden skal have en risikokontrolenhed, der er uafhængig af handelsafdelingerne, og som rapporterer direkte til direktionen. Enheden skal have ansvaret for at udforme og implementere virksomhedens risikostyringssystem. Den skal udarbejde og analysere daglige rapporter om resultaterne fra risikomålingsmodellen samt om hensigtsmæssige foranstaltninger vedrørende størrelsen af de tilladte positioner. c) De daglige rapporter fra risikokontrolenheden skal gennemgås på et ledelsesniveau med tilstrækkelige beføjelser til at foretage reduktioner af positioner og af den samlede risikoeksponering. d) Virksomheden skal råde over et tilstrækkeligt antal medarbejdere i risikokontrolenheden med erfaring i brugen af de avancerede modeller. e) Virksomheden skal have indført forretningsgange for overvågning samt sikring af overholdelsen af skriftlige retningslinjer og kontroller vedrørende driften af risikomålingssystemet. f) På baggrund af backtesting skal virksomhedens modeller have vist sig at være tilpas nøjagtige til måling af risici. Denne backtesting skal basere sig på mindst et års data. g) Virksomheden skal regelmæssigt gennemføre et grundigt program med stresstest, og resultaterne af disse test skal gennemgås af direktionen og afspejles i de politikker og limits, som denne fastsætter. h) Virksomheden skal som led i sin interne revisionsprocedure foretage en uafhængig gennemgang af sit risikomålingssystem. Denne gennemgang skal både omfatte handelsafdelingernes og den uafhængige risikokontrolenheds aktiviteter. i) Virksomheden skal mindst en gang årligt foretage en gennemgang af sit risikostyringssystem. j) Den interne model skal opfylde de krav, der er anført i bilag 16, pkt. 76 og 77. 19. Beregningen af de potentielle ændringer af værdien af størrelsen af den ikke-sikrede eksponering ((∑(E) - ∑(C)) skal udføres i henhold til følgende minimumsstandarder: a) Der skal foretages mindst en daglig beregning af den potentielle ændring af værdien. b) Der skal anvendes et 99 pct. ensidigt konfidensinterval. c)

Der skal anvendes en 5-dages ækvivalent likvidationsperiode, bortset fra ved margenlån og terminsforretninger, hvor der skal benyttes en 10-dages ækvivalent likvidationsperiode. d) Der skal anvendes en effektiv historisk observationsperiode på mindst et år, undtagen når en betydelig stigning i prisvolatiliteten kan begrunde en kortere observationsperiode. e) Datasættene skal opdateres mindst hver tredje måned. 20. Den interne risikomålingsmodel skal omfatte et tilstrækkeligt antal risikofaktorer med henblik på at registrere alle væsentlige prisrisici. 21. Virksomheden kan benytte empiriske korrelationer inden for og på tværs af risikokategorier (rente-, aktie-, råvare- og valutakursrisiko), hvis virksomhedens system til måling af korrelationer er teoretisk velbegrundet og implementeret omhyggeligt. 22. Eksponeringens størrelse under nettingaftalen (E), ved anvendelse af metoden med interne modeller, beregnes ved hjælp af følgende formel: E = max {0, [(∑(E) - ∑(C)) + (VaR-resultat af den interne model)], hvor E er værdien af de værdipapirer eller råvarer, som er udlånt, solgt eller leveret, eller kontantbeløb, som er udlånt eller leveret i medfør af de enkelte værdipapirfinansieringsinstrumenter under nettingaftalen, ∑(E) er summen af alle E'er under aftalen, C er værdien af værdipapirer eller råvarer, som er lånt, købt eller modtaget, eller kontantbeløb, som er lånt eller modtaget i medfør af de enkelte værdipapirfinansieringsinstrumenter under nettingaftalen, ∑(C) er summen af alle C'er under aftalen, og hvor VaR-resultatet af den interne model er resultatet af beregningen af de potentielle ændringer af værdien af størrelsen af den ikke-sikrede eksponering ((∑(E) - ∑(C)) i henhold til bestemmelserne i pkt.19-21. 23. Ved beregning af de risikovægtede posters størrelse ved hjælp af interne modeller skal virksomheden benytte resultatet af modellen fra den foregående arbejdsdag. Bilag 11 Securitisering Indholdsfortegnelse Pkt. Anvendelsesområde 1-2 Definitioner 3 Behandling af securitiserede eksponeringer 4-14 Traditionelle securitiseringer 4-8 Syntetiske securitiseringer 9-14 Behandling af securitiseringspositioner for standardinstitutter 15-50 Eksponeringens størrelse (standardinstitutter) 18-25 Generelt (standardinstitutter) 18-21 Likviditetsfaciliteter (standardinstitutter) 22-25 Risikovægte (standardinstitutter) 26-33 Generelt (standardinstitutter) 26-29 Securitiseringspositioner i et ABCP-program (standardinstitutter) 30-31 Ikke-ratede likviditetsfaciliteter (standardinstitutter) 32 Kreditbeskyttelse for securitiseringspositioner (standardinstitutter) 33 Supplerende bestemmelser ved securitisering af revolverende eksponeringer med førtidsindfrielse (standardinstitutter) 34-50 Behandling af securitiseringspositioner for IRB-institutter 51-89 Eksponeringens størrelse (IRB-institutter) 57-63 Generelt (IRB-institutter) 57-59 Likviditetsfaciliteter (IRB-institutter) 60-63 Risikovægte (IRB-institutter) 64-84 Valg af metode (IRB-institutter) 64-70 Afledte

eksterne ratings 68 Overførte eksterne ratings for positioner i ABCP-programmer 69-70 Den ratingbaserede metode (IRB-institutter) 71-75 Tilsynsmetoden (IRB-institutter) 76-77 Anvendelse af forenklede inputs 76 Særlige bestemmelser for likviditetsfaciliteter når Kirb ikke kan beregnes 77 Kreditbeskyttelse for securitiseringspositioner (IRB-institutter) 78-84 Den ratingbaserede metode 79 Tilsynsmetoden – fuld kreditbeskyttelse 80-82 Tilsynsmetoden – delvis kreditbeskyttelse 83-84 Supplerende bestemmelser ved securitisering af revolverende eksponeringer med førtidsindfrielse (IRB-institutter) 85-89 Anvendelsesområde 1. Dette bilag indeholder bestemmelser om medregning af effekten af securitisering af virksomhedens eksponeringer ved opgørelsen af de risikovægtede poster samt bestemmelser om opgørelsen af de risikovægtede poster for securitiseringspositioner uden for handelsbeholdningen, jf. §§ 11 og 30 i bekendtgørelsen. 2. Bestemmelserne om opgørelse af de risikovægtede poster for securitiseringspositioner inden for handelsbeholdningen fremgår af bilag 12. Definitioner 3. I dette bilag er nedenstående begreber defineret således: a) Securitisering: En transaktion eller ordning, hvorved risikoen ved en eksponering eller en pulje af eksponeringer opdeles i trancher, og som er karakteriseret ved følgende, jf. definitionen af »securitisation« i § 129, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed: i) Betalingerne i forbindelse med transaktionen eller ordningen afhænger af udviklingen i eksponeringen eller en pulje af eksponeringer, og ii) rangordningen af trancher afgør fordelingen af tabene i transaktionens eller ordningens levetid. b) Traditionel securitisering: En securitisering, der indebærer, at de eksponeringer, som securitiseres, overføres økonomisk til en securitiseringsenhed med et særligt formål (SSPE), som udsteder værdipapirer. Dette sker ved overførsel af ejerskabet af de securitiserede eksponeringer fra den eksponeringsleverende virksomhed eller gennem indirekte deltagelse. De udstedte værdipapirer må ikke medføre betalingsforpligtelser for den eksponeringsleverende virksomhed. c) Syntetisk securitisering: En securitisering, hvor opdelingen i trancher sker ved brug af kreditderivater eller garantier, og hvor securitiserede eksponeringer ikke fjernes fra den eksponeringsleverende virksomheds balance. d) Tranche: Et kontraktligt defineret segment af kreditrisikoen, der knytter sig til en eksponering eller et antal eksponeringer, hvor en position i segmentet indeholder en risiko for tab, der er større end eller mindre end risikoen for tab i en position med det samme beløb i andet sådant segment, når der ikke indregnes kreditbeskyttelse ydet af en tredjepart direkte til indehavere af positioner i segmentet eller i andre segmenter. e) Eksponeringsleverende virksomhed: En af følgende virksomheder: i) En virksomhed, der enten selv eller via tilknyttede virksomheder direkte eller indirekte var involveret i den oprindelige aftale, der skabte låntagers eller en potentiel

låntagers forpligtelser eller potentielle forpligtelser, som ligger til grund for den eksponering, som blev securitiseret, eller ii) en virksomhed, der overtager tredjemands eksponeringer og derefter securitiserer dem. f) Organiserende virksomhed: En anden virksomhed end den eksponeringsleverende, der etablerer og forvalter et ABCP-program eller en anden securitiseringsordning, hvor der opkøbes eksponeringer fra tredjemand. g) ABCP-program (asset-backed commercial paper programme): Securitiseringsprogram, hvor værdipapirerne hovedsagelig er gældsbreve med en løbetid på et år eller derunder. h) SSPE (securitisation special purpose entity – securitiseringsenhed med særligt formål): Et administrationsselskab eller en anden enhed, som er etableret med henblik på at foretage en eller flere securitiseringer. Securitiseringsenheden må ikke være en virksomhed, som defineret i § 1, stk. 2, i bekendtgørelsen, og dens aktiviteter må ikke omfatte andet end, hvad der kræves for at gennemføre securitiseringer. Dens struktur skal være udformet med henblik på at adskille dens forpligtelser fra den eksponeringsleverende virksomhed. Indehavere af retten til overskud i securitiseringsenheden skal have ubegrænset ret til at pantsætte eller sælge denne ret. i) Securitiseringsposition: Eksponeringer mod securitiseringer, jf. § 4, stk. 8, i bekendtgørelsen. Hvis eksponeringen omfatter forskellige trancher i en securitisering, skal eksponeringen mod hver tranche anses som en separat securitiseringsposition. Ved en traditionel securitisering vil securitiseringspositioner bl.a. omfatte eksponeringer mod en securitiseringsenhed med et særligt formål, SSPE. Ved en syntetisk securitisering vil securitiseringspositioner ofte være i form af trancheopdelte garantier og kreditderivater med den eksponeringsleverende virksomhed som modpart, og hvor securitiseringen ikke nødvendigvis omfatter en SSPE. Securitiseringspositioner omfatter tillige eksponeringer mod en securitisering, der opstår ved anvendelse af rente- eller valutakursderivatkontrakter. j) Kreditforbedring: Et ved aftale indgået arrangement, hvorved en positions kreditkvalitet i forbindelse med en securitisering forbedres i forhold til, hvad den ville have været, hvis der ikke var sket en kreditforbedring, herunder forbedringer via flere lavere rangerende trancher i forbindelse med securitiseringen eller andre typer kreditbeskyttelse. k) Mer-spread: Opkrævede finansieringsudgifter og andre gebyrindtægter, der modtages i forbindelse med de securitiserede eksponeringer fratrukket omkostninger og udgifter. l) Clean-up call option: En kontraktbestemt option, som giver den eksponeringsleverende virksomhed mulighed for at genkøbe eller annullere securitiseringspositionerne, før alle de underliggende eksponeringer er tilbagebetalt, når størrelsen af de udestående eksponeringer når under et bestemt niveau. m) Likviditetsfacilitet: Securitiseringsposition, der udspringer af en kontraktmæssig aftale om at stille finansiering til rådighed for at sikre

rettidige udbetalinger til investorer. n) Ikke-rated position: En securitiseringsposition, som ikke har en rating foretaget af et godkendt kreditvurderingsbureau. o) Rated position: En securitiseringsposition, som har en rating foretaget af et godkendt kreditvurderingsbureau. p) Kirb: 8 pct. af størrelsen af de risikovægtede poster, som skulle beregnes for de securitiserede eksponeringer under IRB-metoden, hvis de ikke var securitiserede, plus størrelsen af de forventede tab i forbindelse med de pågældende eksponeringer. q) Den ratingbaserede metode: Metode til opgørelse af de risikovægtede poster for securitiseringspositioner, jf. pkt. 71-75. r) Tilsynsmetoden: Metode til opgørelse af de risikovægtede poster for securitiseringspositioner, jf. pkt. 76-77. Behandling af securitiserede eksponeringer Traditionelle securitiseringer 4. Ved en traditionel securitisering kan den eksponeringsleverende virksomhed udelukke securitiserede eksponeringer ved opgørelse af de risikovægtede poster og, hvor relevant, ved beregningen af forventet tab, hvis en betydelig del af kreditrisikoen ved de securitiserede eksponeringer er blevet overført til tredjemand, og overførslen opfylder følgende betingelser: a) Dokumentationen vedrørende securitiseringen afspejler transaktionens økonomiske substans. b) De securitiserede eksponeringer bringes uden for den eksponeringsleverende virksomheds og dennes kreditorers rækkevidde, herunder i tilfælde af konkurs og likvidation. Dette skal underbygges med en udtalelse fra en kvalificeret advokat. c) De udstedte værdipapirer må ikke udgøre betalingsforpligtelser, der påhviler den eksponeringsleverende virksomhed. d) Modtageren af kreditrisikoen er en securitiseringsenhed med et særligt formål (SSPE). e) Den eksponeringsleverende virksomhed bevarer ikke en reel eller indirekte kontrol over de overførte eksponeringer. En eksponeringsleverende virksomhed anses for at have bevaret reel kontrol over de overførte eksponeringer, hvis den har ret til at tilbagekøbe de tidligere overførte eksponeringer fra modtageren af kreditrisikoen med henblik på at realisere gevinsterne af disse, eller hvis den er forpligtet til igen at påtage sig den overførte risiko. Hvis den eksponeringsleverende virksomhed bevarer sine rettigheder eller forpligtelser vedrørende forvaltningen af eksponeringerne, udgør dette ikke i sig selv nogen indirekte kontrol over eksponeringerne. f) Dokumentationen for securitiseringen indeholder ikke bestemmelser som: i) stiller krav om, at securitiseringspositionen skal forbedres af den eksponeringsleverende virksomhed, f.eks. gennem ændringer af de underliggende eksponeringer eller en forøgelse af de ydelser, som udbetales til investorerne i tilfælde af en forringelse af de securitiserede eksponeringers kreditkvalitet – dette gælder dog ikke eventuelle bestemmelser om førtidsindfrielse – eller ii) øger ydelserne, der skal udbetales til indehavere af securitiseringspositioner, i tilfælde af en forringelse af kreditkvaliteten i de underliggende eksponeringer. g)

Når der foreligger en »clean-up call option«, skal følgende betingelser endvidere være opfyldt: i) Den pågældende »clean-up call option« kan udnyttes, når den eksponeringsleverende virksomhed ønsker det. ii) Den pågældende »clean-up call option« kan kun udnyttes, når 10 pct. eller derunder af den oprindelige værdi af de securitiserede eksponeringer stadig er ubetalt. iii) Den pågældende »clean-up call option« må ikke være udformet med henblik på at undgå fordeling af tab på securitiseringspositioner, som indehaves af investorer, herunder securitiseringspositioner i form af kreditforbedringsarrangementer, eller på anden vis være udformet med henblik på at yde kreditforbedring. 5. Hvis den eksponeringsleverende virksomhed udelukker de securitiserede eksponeringer ved opgørelse af de risikovægtede poster, samt, hvor relevant, ved beregningen af forventet tab i overensstemmelse med pkt. 4, skal den opgøre de risikovægtede poster for eventuelle egne securitiseringspositioner i overensstemmelse med bestemmelserne herom i pkt. 15-50, eller hvor relevant pkt. 51-89. 6. Hvis den eksponeringsleverende virksomhed ikke kan udelukke de securitiserede eksponeringer i henhold til pkt. 4, skal virksomheden ikke opgøre de risikovægtede poster for eventuelle egne securitiseringspositioner, samt, hvor relevant, de risikovægtede poster for de securitiserede eksponeringer i henhold til pkt. 34-50 og 85-89. 7. En eksponeringsleverende virksomhed, der anvender bestemmelsen i pkt. 4 ved opgørelsen af de risikovægtede poster, eller en organiserende virksomhed må ikke med henblik på at reducere investorernes potentielle eller faktiske tab yde støtte til securitiseringen ud over sine kontraktlige forpligtelser 8. Opfylder den eksponeringsleverende virksomhed eller den organiserende virksomhed ikke pkt. 7, skal den opgøre de risikovægtede poster for alle de securitiserede eksponeringer, som om de ikke var securitiserede. Virksomheden skal offentliggøre, at den har ydet ikke-kontraktbaseret støtte, og hvad virkningen på solvensen som følge heraf har været. Syntetiske securitiseringer 9. Ved en syntetisk securitisering kan den eksponeringsleverende virksomhed opgøre de risikovægtede poster og, hvor relevant, det forventede tab for de securitiserede eksponeringer i overensstemmelse med pkt. 10-14, hvis en betydelig del af kreditrisikoen ved de securitiserede eksponeringer er blevet overført til tredjemand, og overførslen opfylder følgende betingelser: a) Dokumentationen vedrørende securitiseringen afspejler transaktionens økonomiske substans. b) De kreditrisikoreducerende metoder, gennem hvilken kreditrisikoen er overført, opfylder bestemmelserne i bilag 7, og, hvor relevant, bilag 9 om anerkendelse af og minimumskravene for garantier, kreditderivater og sikkerhedsstillelse. For så vidt angår dette pkt. anerkendes et SSPE ikke som udsteder af garantier eller kreditderivater. c) Instrumenterne, der anvendes til overførsel af kreditrisikoen, indeholder ikke betingelser eller vilkår, som: i) indeholder høje

tærskelværdier for, hvornår kreditbeskyttelsen kan udløses, hvis en kreditbegivenhed indtræffer, ii) giver mulighed for at ophæve kreditbeskyttelsen som følge af en forringelse af de underliggende eksponeringers kreditkvalitet, iii) stiller krav om, at securitiseringspositionen skal forbedres af den eksponeringsleverende virksomhed – dette gælder dog ikke eventuelle bestemmelser om førtidsindfrielse – eller iv) øger virksomhedens omkostninger til kreditbeskyttelse eller ydelserne der skal udbetales til indehavere af securitiseringspositioner i tilfælde af en forringelse af de underliggende eksponeringers kreditkvalitet. d) Virksomheden skal indhente en udtalelse fra en kvalificeret advokat, hvori det bekræftes, at kreditbeskyttelsen kan håndhæves i alle relevante retsområder. 10. Ved opgørelsen af de risikovægtede poster for de securitiserede eksponeringer, der opfylder kravene i pkt. 9, skal den eksponeringsleverende virksomhed anvende de relevante beregningsmetoder, der fremgår af pkt. 15-89, og ikke den metode, der fremgår af bilag 3 og 7, eller, hvor relevant, bilag 8 og 9. Anvender virksomheden IRB-metoden for kreditrisiko, jf. §§ 19-33 i bekendtgørelsen, skal det forventede tab for de securitiserede eksponeringer, der opfylder kravene i pkt. 9, sættes til nul. 11. Bestemmelserne i pkt. 6-8 gælder tilsvarende i forbindelse med syntetiske securitiseringer. 12. Virksomheden skal tage hensyn til eventuel løbetids-mismatch mellem kreditbeskyttelsen, der anvendes til opdelingen af de securitiserede eksponeringer i trancher, og de securitiserede eksponeringer i overensstemmelse med pkt. 13 og 14. 13. Som løbetid for de securitiserede eksponeringer anvendes den længste løbetid for disse eksponeringer, dog højst fem år. Løbetiden for kreditbeskyttelsen skal fastsættes i overensstemmelse med bilag 7. 14. Den eksponeringsleverende virksomhed skal ved opgørelsen af de risikovægtede poster for trancher, der tillægges en risikovægt på 1.250 pct., ikke tage hensyn til løbetids-mismatch. For alle andre trancher skal den eksponeringsleverende virksomhed anvende den behandling af løbetids-mismatch, som er angivet i bilag 7 i overensstemmelse med følgende formel: hvor, RW er de risikovægtede poster, der skal indgå i opgørelsen af virksomhedens solvens, RW(Ass) er de risikovægtede poster for eksponeringerne, hvis de ikke var securitiseret, beregnet pro rata, RW(SP) er det risikovægtede poster beregnet i henhold til pkt. 15-89, hvis der ikke var tale om løbetids-mismatch, T er løbetiden for de underliggende eksponeringer udtrykt i år, t er løbetiden for kreditbeskyttelsen udtrykt i år, og t er 0,25. Behandling af securitiseringspositioner for standardinstitutter 15. Hvis virksomheden anvender standardmetoden for kreditrisiko (standardinstitutter), jf. § 9-18 i bekendtgørelsen, skal den opgøre de risikovægtede poster for securitiseringspositioner i henhold til bestemmelserne i pkt. 16-50. 16. Det risikovægtede beløb for en securitiseringsposition skal opgøres ved at

multiplicere eksponeringens størrelse, jf. pkt. 18-25, med en risikovægt baseret på positionens kreditkvalitet, som kan bestemmes ud fra en rating fra et godkendt kreditvurderingsbureau eller på anden vis, jf. pkt. 26-33. 17. En eksponeringsleverende virksomhed eller en organiserende virksomhed, der lader revolverende eksponeringer indgå i en securitisering, der omfatter en mulighed for førtidsindfrielse, skal endvidere opgøre de risikovægtede poster for henholdsvis den eksponeringsleverende virksomheds kapitalinteresse og investorernes kapitalinteresse i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 34-50. Eksponeringens størrelse (standardinstitutter) Generelt (standardinstitutter) 18. Eksponeringens størrelse for en balanceført securitiseringsposition opgøres til dens værdi opgjort i henhold til regnskabsbestemmelserne. 19. Eksponeringens størrelse for en ikke-balanceført securitiseringsposition opgøres til dens nominelle værdi, bortset fra securitiseringspositioner i form af visse likviditetsfaciliteter, jf. pkt. 22-25. 20. Eksponeringens størrelse for en securitiseringsposition, der er opstået gennem anvendelse af afledte finansielle instrumenter, som fremgår af bilag 17, opgøres i overensstemmelse med § 42 eller, hvor relevant, §§ 45 og 46 i bekendtgørelsen. 21. Har en virksomhed to eller flere overlappende positioner inden for en securitisering, skal den, for så vidt angår de overlappende positioner, ved opgørelsen af de risikovægtede poster kun medtage den position eller dele af en position, der giver de højeste risikovægtede poster. Med henblik på dette pkt. betegner »overlappende«, at positionerne, helt eller delvis, repræsenterer en eksponering for samme risiko, således at der i den overlappende del er tale om en og samme eksponering. Likviditetsfaciliteter (standardinstitutter) 22. For ikke-ratede likviditetsfaciliteter, der opfylder betingelserne i litra a-f, kan anvendes en konverteringsfaktor på 20 pct. på den nominelle værdi af likviditetsfaciliteten, hvis den oprindelige løbetid er på et år eller derunder, og en konverteringsfaktor på 50 pct. på den nominelle værdi af likviditetsfaciliteten, hvis den oprindelige løbetid er på over et år. a) Dokumentationen for likviditetsfaciliteten skal entydigt identificere og afgrænse de omstændigheder, hvorunder faciliteten kan udnyttes. b) Det må ikke være muligt at trække på faciliteten for at yde kreditstøtte ved at dække tab, der allerede er opstået på det tidspunkt, hvor faciliteten udnyttes - f.eks. ved at stille likviditet til rådighed i forbindelse med misligholdte eksponeringer på tidspunktet for udnyttelsen af faciliteten eller ved at erhverve aktiver til mere end deres dagsværdi. c) Faciliteten må ikke anvendes til at stille permanent eller regelmæssig finansiering til rådighed for securitiseringen. d) Tilbagebetaling af trækninger på faciliteten må ikke være efterstillet investorers fordringer, bortset fra fordringer, der opstår i forbindelse med derivatkontrakter vedrørende renter eller valuta, gebyrer eller andre tilsvarende betalinger,

og den må heller ikke være genstand for eftergivelse eller udsættelse. e) Det må ikke være muligt at trække på faciliteten, efter at alle muligheder for kreditforbedring, som likviditetsfaciliteten kan være omfattet af, er udtømt. f) Faciliteten skal omfatte en bestemmelse, der medfører en automatisk reduktion af det beløb, der kan udnyttes, svarende til størrelsen af misligholdte eksponeringer, eller hvor puljen af de securitiserede eksponeringer består af ratede instrumenter, en bestemmelse der medfører, at faciliteten ophæves, hvis den gennemsnitlige kvalitet af puljen falder til under »investment grade«. 23. For ikke-ratede likviditetsfaciliteter, der opfylder betingelserne i pkt. 22, og som kun kan udnyttes i tilfælde af en generel markedsforstyrrelse, kan anvendes en konverteringsfaktor på 0 pct. på likviditetsfacilitetens nominelle værdi. En generel markedsforstyrrelse forekommer, når mere end én SSPE på tværs af flere forskellige transaktioner er ude af stand til at forny gældsbreve, der nærmer sig forfald, og hvor denne manglende evne ikke skyldes en forringelse af den pågældende SSPE's kreditværdighed eller kreditværdigheden af de securitiserede eksponeringer. 24. For ikke-ratede likviditetsfaciliteter, som kan ophæves betingelsesløst, og som opfylder betingelserne i pkt. 22, kan anvendes en konverteringsfaktor på 0 pct. på likviditetsfacilitetens nominelle værdi, forudsat at tilbagebetaling af træk på faciliteten har forrang frem for andre fordringer på betalingerne fra de securitiserede eksponeringer. 25. For likviditetsfaciliteter, der ikke opfylder betingelserne i pkt. 22, samt for ratede likviditetsfaciliteter skal anvendes en konverteringsfaktor på 100 pct. Risikovægte (standardinstitutter) Generelt (standardinstitutter) 26 Virksomheden skal opgøre det risikovægtede beløb for en securitiseringsposition med en rating fra et godkendt kreditvurderingsbureau, jf. bilag 6, ved at anvende en risikovægt i overensstemmelse med tabel 1 for positioner med en rating som ikke er kortsigtet, eller tabel 2 for positioner med en kortsigtet rating. Tabel 1. Positioner med en rating som ikke er kortsigtet Kreditkvalitets-trin 1 2 3 4 Øvrige kvalitetstrin Risikovægt 20 % 50 % 100 % 350 % 1.250 % Tabel 2. Positioner med en kortsigtet rating Kreditkvalitetstrin 1 2 3 Øvrige kvalitetstrin Risikovægt 20 % 50 % 100 % 1.250 % 27. Virksomheden skal anvende en risikovægt på 1.250 pct. for ikke ratede securitiseringspositioner, jf. dog pkt. 28-32. 28. Uanset bestemmelserne i pkt. 26 og 27 kan de risikovægtede poster for securitiseringspositionerne hos en eksponeringsleverende eller en organiserende virksomhed begrænses til den størrelse, som de risikovægtede poster for de securitiserede eksponeringer ville antage, hvis de ikke var securitiserede. I denne forbindelse forudsættes anvendelse af en risikovægt på 150 pct. for securitiserede eksponeringer i restance. 29. Uanset bestemmelsen i pkt. 27 kan virksomheden, for en ikke-rated securitiseringsposition, forudsat at sammensætningen af de securitiserede

eksponeringer til enhver tid er kendt, anvende følgende risikovægt: Den vægtede, gennemsnitlige risikovægt for de securitiserede eksponeringer, hvis de ikke var securitiserede, multipliceret med en koncentrationsfaktor. Koncentrationsfaktoren fastsættes til summen af de nominelle værdier af alle trancher divideret med summen af de nominelle værdier af de trancher i securitiseringen, som er efterstillet eller ligestillet med tranchen, i hvilken securitiseringspositionen indehaves, inklusive den pågældende tranche. Den resulterende risikovægt må ikke være højere end 1.250 pct. eller lavere end en risikovægt, der finder anvendelse på en foranstillet tranche med rating. Securitiseringspositioner i et ABCP-program (standardinstitutter) 30. Virksomheden kan for securitiseringspositioner i et ABCP-program, der opfylder betingelserne i pkt. 31, anvende den højeste værdi af henholdsvis 100 pct. og den højeste risikovægt, der ville skulle anvendes på en af de securitiserede eksponeringer i henhold til bestemmelserne i bilag 3. 31. Hvis behandlingen i pkt. 30 skal finde anvendelse, skal securitiseringspositionen opfylde følgende vilkår: a) Positionen skal være i en tranche, der økonomisk er placeret i en second loss-position eller bedre inden for securitiseringen, og first loss-tranchen skal yde en relevant kreditforbedring af second loss-tranchen. b) Positionens kreditkvalitet skal svare til »investment grade«. c) Virksomheden må ikke ligge inde med en position i first loss-tranchen. Ikke-ratede likviditetsfaciliteter (standardinstitutter) 32. Risikovægten for en position i en ikke-rated likviditetsfacilitet, der opfylder betingelserne i pkt. 22, skal sættes til den højeste risikovægt, der ville skulle anvendes på en af de securitiserede eksponeringer i henhold til bilag 3. Kreditbeskyttelse for securitiseringspositioner (standardinstitutter) 33. Ved opgørelse af de risikovægtede poster for en securitiseringsposition kan virksomheden medregne effekten af kreditbeskyttelse i henhold til bestemmelserne i bilag 7 og 10. Supplerende bestemmelser ved securitisering af revolverende eksponeringer med førtidsindfrielse (standardinstitutter) 34. En eksponeringsleverende virksomhed og en organiserende virksomhed, der er omfattet af pkt. 17, skal opgøre de risikovægtede poster for henholdsvis den eksponeringsleverende virksomheds kapitalinteresse og investorernes kapitalinteresse i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 35-50. 35. Ved en revolverende eksponering forstås en eksponering, hvor kundens udestående kan variere som følge af, at kunden kan vælge at låne og tilbagebetale op til en aftalt beløbsgrænse. Ved en mulighed for førtidsindfrielse forstås en kontraktbestemmelse, som stiller krav om, at investorernes securitiseringspositioner indfries eller ophører inden den oprindeligt anførte udløbsdato, hvis angivne begivenheder indtræffer. 36. Ved securitiseringer, hvor de securitiserede eksponeringer omfatter både revolverende og ikke-revolverende eksponeringer, skal den

eksponeringsleverende virksomhed anvende den behandling, der beskrives i pkt. 34, på den del af den underliggende pulje af eksponeringer, der omfatter revolverende eksponeringer. 37. Den eksponeringsleverende virksomhed er undtaget fra at opgøre de risikovægtede poster for den eksponeringsleverende virksomheds kapitalinteresse og investorernes kapitalinteresse ved følgende typer af securitiseringer: a) Securitiseringer af revolverende eksponeringer, hvor investorerne forbliver fuldt eksponerede mod fremtidige trækninger foretaget af låntagere, således at risikoen på de underliggende eksponeringer ikke vender tilbage til den eksponeringsleverende virksomhed, heller ikke hvis der forekommer en førtidsindfrielse. b) Securitiseringer, hvor en mulighed for førtidsindfrielse udelukkende udløses af begivenheder, der ikke har nogen sammenhæng med, hvordan de securitiserede eksponeringer eller den eksponeringsleverende virksomhed klarer sig, f.eks. væsentlige ændringer i skattelovgivning eller anden lovgivning. 38. Ved den eksponeringsleverende virksomheds kapitalinteresse forstås den nominelle størrelse af den andel af puljen af trukne beløb på revolverende eksponeringer omfattet af securitiseringen, hvor den pågældende andel bestemmer den del af betalingsstrømmen fra hovedstol, renter og øvrige tilknyttede beløb, som ikke er til rådighed til udbetaling til indehavere af securitiseringspositioner. 39. Ved investorernes kapitalinteresse forstås den nominelle størrelse af den resterende andel af puljen af trukne beløb på de securitiserede eksponeringer, der er omfattet af securitiseringen, dvs. den andel, der giver anledning til betalingsstrømme, der er til rådighed for indehavere af securitiseringspositioner. 40. Puljen af trukne beløb på de revolverende eksponeringer i pkt. 38 og 39 opgøres efter bestemmelserne i pkt. 18-21. 41. Hvis den eksponeringsleverende virksomheds kapitalinteresse ikke er efterstillet investorernes kapitalinteresse, opgøres de risikovægtede poster for den eksponeringsleverende virksomheds kapitalinteresse som en pro rata-eksponering mod de securitiserede eksponeringer, som om disse ikke var omfattet af securitiseringen, jf. bilag 3. Hvis den eksponeringsleverende virksomheds kapitalinteresse er efterstillet investorernes kapitalinteresse, skal de risikovægtede poster for den eksponeringsleverende virksomheds kapitalinteresse opgøres efter bestemmelserne i pkt. 34. 42. De risikovægtede poster for investorernes kapitalinteresse skal opgøres ved, at investorernes kapitalinteresse multipliceres med produktet af den relevante konverteringsfaktor, som fastsat efter bestemmelserne i pkt. 43-48, og den vægtede gennemsnitlige risikovægt, der ville finde anvendelse på de securitiserede eksponeringer, hvis disse ikke var securitiserede. 43. For securitiseringer af detaileksponeringer, som virksomheden kan opsige når som helst, uden betingelser og uden forudgående varsel, og hvor securitiseringen er omfattet af en mulighed for førtidsindfrielse, som udløses hvis mer-spreadet

falder til et nærmere angivet niveau, skal virksomheden anvende de konverteringsfaktorer, der fremgår af tabel 3. Tabel 3 Securitisering omfattet af en kontrolleret mulighed for førtidsindfrielse, jf. pkt. 46 Securitisering omfattet af en ikke-kontrolleret mulighed for førtidsindfrielse Tre-måneders gennemsnitlig mer-spread Konverteringsfaktor (pct.) Konverteringsfaktor (pct.) Over niveau A 0 0 Niveau A 1 5 Niveau B 2 15 Niveau C 10 50 Niveau D 20 100 Niveau E 40 100 44. I tabel 3 betegner Niveau A niveauer for et tre måneders gennemsnitlig mer-spread, der er lavere end 133,33 pct. af det niveau, hvor mer-spreadet tilbageholdes (tilbageholdelsespunktet), jf. pkt. 45, men ikke under 100 pct. af dette niveau. Niveau B betegner niveauer for et tre måneders gennemsnitlig mer-spread, der er lavere end 100 pct. af det niveau, hvor mer-spreadet tilbageholdes, men ikke under 75 pct. af dette niveau. Niveau C betegner niveauer for et tre måneders gennemsnitlig mer-spread, der er lavere end 75 pct. af det niveau, hvor mer-spreadet tilbageholdes, men ikke under 50 pct. af dette niveau. Niveau D betegner niveauer for et tre måneders gennemsnitlig mer-spread, der er lavere end 50 pct. af det niveau, hvor mer-spreadet tilbageholdes, men ikke under 25 pct. af dette niveau. Niveau E betegner niveauer for et tre måneders gennemsnitlig mer-spread, der er lavere end 25 pct. af det niveau, hvor mer-spreadet tilbageholdes. 45. Tilbageholdelsestidspunktet, der ligger til grund for opgørelsen af niveauerne for mer-spread i tabel 3 er det niveau for mer-spread, hvor det ifølge kontrakten kræves, at mer-spreadet tilbageholdes. Hvis kontraktvilkårene ikke kræver, at mer-spreadet tilbageholdes, fastsættes tilbageholdelsestidspunktet til 4,5 procentpoint højere end det niveau for mer-spread, hvor en førtidsindfrielse ifølge kontrakten udløses. 46. En mulighed for førtidsindfrielse anses for kontrolleret, når følgende betingelser er opfyldt: a) Den eksponeringsleverende virksomhed har udarbejdet en kapitalplan og likviditetsplan med henblik på at sikre, at den råder over tilstrækkelig kapital og likviditet i tilfælde af førtidsindfrielse. b) Under hele transaktionens varighed fordeles rentebetalinger, afdrag, udgifter, tab og resultat af inddrivelser pro rata mellem den eksponeringsleverende virksomheds kapitalinteresse og investorernes kapitalinteresse på baggrund af udestående fordringer på et eller flere referencetidspunkter i hver måned. c) Tilbagebetalingsperioden anses for tilstrækkelig til at 90 pct. af det samlede trukne beløb på de securitiserede eksponeringer (den eksponeringsleverende virksomheds og investorernes kapitalinteresse) ved begyndelsen af perioden for førtidsindfrielse enten tilbagebetales eller anerkendes som værende misligholdt. d) Tilbagebetalingen sker ikke hurtigere, end den ville ske for en lineær tilbagebetaling i løbet af den periode, der fastsættes i litra c. 47. For alle øvrige securitiseringer af revolverende eksponeringer, der er omfattet af en kontrolleret mulighed for førtidsindfrielse, skal anvendes en

konverteringsfaktor på 90 pct. 48. For alle øvrige securitiseringer af revolverende eksponeringer, der er omfattet af en ikke-kontrolleret mulighed for førtidsindfrielse, skal anvendes en konverteringsfaktor på 100 pct. 49. For en eksponeringsleverende virksomhed, der skal opgøre de risikovægtede poster for securitiserede eksponeringer, der indgår i en securitisering for revolverende eksponeringer med mulighed for førtidsindfrielse i overensstemmelse med pkt. 34, må de samlede risikovægtede poster for henholdsvis dens positioner i investorernes kapitalinteresse og de risikovægtede poster opgjort i henhold til pkt. 34 ikke være større end den højeste af følgende værdier: a) De risikovægtede poster beregnet med hensyn til dens positioner i investorernes kapitalinteresse, eller b) de risikovægtede poster, som skulle opgøres for de securitiserede eksponeringer, hvis de ikke var securitiserede med et beløb svarende til investorernes kapitalinteresse. 50. Nettogevinster, der skyldes kapitalisering af fremtidige indtægter, som fratrækkes basiskapitalen i medfør af § 129, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed skal ikke medregnes ved opgørelsen af maksimumsbeløbet for de risikovægtede poster, der angives i pkt. 49. Behandling af securitiseringspositioner for IRB-institutter 51. Hvis virksomheden anvender IRB-metoden for kreditrisiko (IRB-institutter), jf. §§ 19-33 i bekendtgørelsen, skal den opgøre de risikovægtede poster for securitiseringspositioner i henhold til bestemmelserne i pkt. 52-89. 52. Det risikovægtede beløb for en securitiseringsposition skal opgøres ved at multiplicere eksponeringens størrelse, jf. pkt. 57-63, med en risikovægt baseret på positionens kreditkvalitet, som kan bestemmes ud fra en rating fra et godkendt kreditvurderingsbureau eller på anden vis, jf. 64-84. 53. En eksponeringsleverende virksomhed eller en organiserende virksomhed, der lader revolverende eksponeringer indgå i en securitisering, der omfatter en mulighed for førtidsindfrielse, skal endvidere opgøre de risikovægtede poster for henholdsvis den eksponeringsleverende virksomheds kapitalinteresse og investorernes kapitalinteresse i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 85-89. 54. De risikovægtede poster for en securitiseringsposition, der tillægges en risikovægt på 1.250 pct., kan reduceres med 12,5 gange størrelsen af eventuelle nedskrivninger eller anden værdiregulering, som virksomheden har foretaget med hensyn til de securitiserede eksponeringer. I den udstrækning der tages højde for nedskrivninger eller anden værdiregulering i denne forbindelse, skal der ikke tages hensyn til disse i forbindelse med beregningen, som angives i bilag 8, pkt. 256. 55. De risikovægtede poster for en securitiseringsposition kan reduceres med 12,5 gange størrelsen af eventuelle nedskrivninger eller anden værdiregulering, som virksomheden har foretaget med hensyn til securitiseringspositionen. 56. En eksponeringsleverende virksomhed, en organiserende virksomhed eller andre virksomheder, som kan opgøre Kirb, kan reducere de risikovægtede poster, som

er opgjort for dens positioner i en securitisering, til den størrelse, der vil medføre et kapitalkrav, svarende til 8 pct. af de risikovægtede poster, som ville skulle opgøres, hvis de securitiserede eksponeringer ikke var securitiserede og placeret på virksomhedens balance plus de forventede tab for de pågældende eksponeringer. Eksponeringens størrelse (IRB-institutter) Generelt (IRB-institutter) 57. Eksponeringens størrelse for en balanceført securitiseringsposition opgøres til dens værdi før nedskrivning eller anden værdiregulering. 58. Eksponeringens størrelse for en ikke-balanceført securitiseringsposition opgøres til dens nominelle værdi, bortset fra securitiseringspositioner i form af visse likviditetsfaciliteter, jf. pkt. 60-63. 59. Bestemmelserne i pkt. 20 og 21 gælder tilsvarende for virksomheder, der anvender IRB-metoden. Likviditetsfaciliteter (IRB-institutter) 60. For ikke-ratede likviditetsfaciliteter, der opfylder betingelserne i pkt. 22, og som kun kan udnyttes i tilfælde af en generel markedsforstyrrelse, jf. pkt. 23, kan anvendes en konverteringsfaktor på 20 pct. på likviditetsfacilitetens nominelle værdi. 61. For ikke-ratede likviditetsfaciliteter, der opfylder betingelserne i pkt. 22, kan anvendes en konverteringsfaktor på 0 pct. på likviditetsfacilitetens nominelle værdi. 62. For ikke-ratede likviditetsfaciliteter, der risikovægtes i henhold til bestemmelsen i pkt. 77, kan anvendes en konverteringsfaktor på 50 pct. på den nominelle værdi af likviditetsfaciliteten, hvis den oprindelige løbetid er på et år eller derunder. Hvis likviditetsfaciliteten opfylder betingelserne i pkt. 60, kan anvendes en konverteringsfaktor på 20 pct. 63. For alle andre likviditetsfaciliteter end de, der er nævnt i pkt. 60-62, anvendes en konverteringsfaktor på 100 pct. Risikovægte (IRB-institutter) Valg af metode (IRB-institutter) 64. En securitiseringsposition med rating fra et godkendt kreditvurderingsbureau, jf. bilag 6, eller med en afledt ekstern rating, jf. pkt. 68, eller en overført ekstern rating jf. pkt. 69 og 70, skal tildeles en risikovægt i overensstemmelse med »den ratingbaserede metode«, som beskrives i pkt. 71-75. 65. Positioner uden rating fra et godkendt kreditvurderingsbureau og uden en afledt ekstern rating, jf. pkt. 68, eller en overført ekstern rating jf. pkt. 69 og 70, kan tildeles en risikovægt i overensstemmelse med »tilsynsmetoden« som beskrevet i pkt. 76-77. 66. En virksomhed, der hverken er en eksponeringsleverende virksomhed eller en organiserende virksomhed, skal søge Finanstilsynet om tilladelse til at benytte tilsynsmetoden. 67. Positioner uden rating fra et godkendt kreditvurderingsbureau og uden en afledt ekstern rating, jf. pkt. 68, eller en overført ekstern rating jf. pkt. 69 og 70, skal tildeles en risikovægt på 1.250 pct. i følgende tilfælde: a) Virksomheden er en eksponeringsleverende eller en organiserende virksomhed, men er ikke i stand til at beregne Kirb under tilsynsmetoden. b) Virksomheden er ikke en eksponeringsleverende eller en organiserende virksomhed og har ikke har

fået tilladelse til at anvende tilsynsmetoden. Afledte eksterne ratings 68. Når følgende operationelle minimumskrav er opfyldt, skal en ikke-rated position tildeles en rating, der svarer til den bedste rating, der er tildelt positioner i securitiseringen med en ekstern rating fra et godkendt kreditvurderingsbureau (referencepositionerne), hvor disse positioner i alle henseender er efterstillet den pågældende ikke-ratede securitiseringsposition: a) Referencepositionernes løbetid skal være lig med eller længere end for den pågældende ikke-ratede position. b) Alle afledte ratings skal ajourføres løbende for at afspejle eventuelle ændringer i ratingen i referencepositionerne. Overførte eksterne ratings for positioner i ABCP-programmer 69. Virksomheden kan søge om Finanstilsynets tilladelse til at anvende en overført rating, der udledes af en intern vurdering af positionens kreditkvalitet efter bestemmelserne i pkt. 70, for positioner uden en rating fra et godkendt kreditvurderingsbureau i forbindelse med ABCP-programmer. Tilladelse kræver, at følgende betingelser er opfyldt: a) Alle gældsinstrumenter, der udstedes under ABCP-programmet, skal være ratede af et godkendt kreditvurderingsbureau. b) Virksomheden skal kunne godtgøre overfor Finanstilsynet, at dens interne vurderinger af positionens kreditkvalitet afspejler den offentligt tilgængelige vurderingsmetode, der anvendes af et eller flere godkendte kreditvurderingsbureauer i forbindelse med rating af værdipapirer med sikkerhed i eksponeringer af den type, der securitiseres. Kravet om, at kreditvurderingsbureauets vurderingsmetode skal være offentligt tilgængelig, kan fraviges efter tilladelse fra Finanstilsynet, hvis der som følge af specifikke egenskaber ved securitiseringen

• f.eks. en unik struktur - endnu ikke foreligger nogen offentligt tilgængelig kreditvurderingsmetode. c) De kreditvurderingsbureauer, som har udarbejdet en ekstern rating for de gældsinstrumenter, der er udstedt i forbindelse med ABCP-programmet, skal indgå blandt de kreditvurderingsbureauer, som nævnes i litra b. De kvantitative faktorer - såsom stressfaktorer - som anvendes ved vurderingen af, om en position svarer til en bestemt kreditkvalitet, skal være mindst lige så forsigtige som de, der anvendes inden for den relevante vurderingsmetode af det pågældende kreditvurderingsbureau. d) Ved udviklingen af metoden for interne vurderinger skal virksomheden tage hensyn til relevante offentliggjorte ratingmetoder fra godkendte kreditvurderingsbureauer, som vurderer gældsinstrumenter i ABCP-programmet. Virksomheden skal dokumentere, hvorledes dette gøres, og regelmæssigt ajourføre sammenligningen med relevante offentliggjorte ratingmetoder som beskrevet i litra g. e) Metoden for interne vurderinger skal omfatte ratingklasser. Der skal være sammenhæng mellem disse ratingklasser og de godkendte kreditvurderingsbureauers ratings. Denne sammenhæng skal dokumenteres. f) Metoden for interne vurderinger skal anvendes i virksomhedens interne risikostyringsprocesser,

herunder ved beslutningstagning, ledelsens information samt kapitalallokering. g) De interne eller eksterne revisorer, et kreditvurderingsbureau eller virksomhedens interne kreditrisikokontrolenhed eller risikostyringsenhed skal regelmæssigt foretage en gennemgang af metoden for interne vurderinger og kvaliteten af de interne vurderinger af kreditkvaliteten af virksomhedens eksponeringer mod et ABCP-program. Hvis virksomhedens kreditrisikokontrolenhed eller risikostyringsenhed foretager gennemgangen, skal disse være uafhængige af forretningsområdet for ABCP-programmet samt af kunderelationer. h) Virksomheden skal registrere resultaterne af sine interne ratings over tid for at evaluere metoden til interne vurderinger. Den skal foretage justeringer af metoden, når eksponeringernes kreditbonitet regelmæssigt adskiller sig fra boniteten i henhold til den interne rating. i) ABCP-programmet skal være omfattet af retningslinjer for kreditgivning og investering. Når der skal træffes beslutning om erhvervelse af et aktiv, skal administratoren af ABCP-programmet vurdere, hvilken type aktiv der erhverves, typen og den økonomiske værdi af de eksponeringer, der opstår fra adgangen til likviditetsfaciliteter og kreditforbedringer, tabsfordelingen samt den juridiske og økonomiske isolering af de afledte aktiver fra den enhed, der sælger aktiverne. Der skal foretages en analyse af sælgeren af aktivets kreditrisikoprofil, som skal omfatte analyser af hidtidige og forventede økonomiske præstationer, den nuværende markedsposition, forventet fremtidig konkurrenceevne, gearing, betalingsstrømme, rentedækning og gældsrating. Desuden skal der foretages en gennemgang af sælgers kreditpolitik, kapacitet til at servicere sin udlånsportefølje og forretningsgange for inddrivelse af skyldige beløb og andre betalinger i tilknytning til de securitiserede aktiver. j) ABCP-programmets kreditpolitik skal omfatte minimumskriterier for godkendelse af aktiver, som navnlig: i) Udelukker erhvervelse af aktiver, som er i væsentlig restance, eller som er misligholdt. ii) Begrænser uforholdsmæssig koncentration på enkelte debitorer eller geografiske områder. iii) Begrænser løbetiden på de aktiver, der kan erhverves. k) ABCP-programmet skal omfatte forretningsgange for inddrivelse af skyldige beløb og andre betalinger i tilknytning til de securitiserede aktiver, der tager hensyn til administrationsselskabets operationelle kapacitet og kreditkvalitet. ABCP-programmet skal reducere risiko ved sælger og/eller administrationsselskabet gennem forskellige metoder, f.eks. bestemmelser relateret til den aktuelle kreditkvalitet, hvorefter foranstaltninger kan iværksættes med henblik på at sikre, at midler ikke tildeles de forkerte juridiske personer. l) Det aggregerede tabsestimat for en pulje af aktiver, som ABCP-programmet overvejer at erhverve, skal tage hensyn til alle potentielle risikokilder, såsom kreditrisiko og udvandingsrisiko. Hvis omfanget af den kreditforbedring, som sælger står for, udelukkende er

baseret på kreditrelaterede tab, skal der oprettes en separat reserve til udvandingsrisiko, hvis udvandingsrisikoen er væsentlig for den pågældende pulje af eksponeringer. Ved udmålingen af det krævede niveau for kreditforbedring skal programmet desuden gennemgå adskillige års historiske oplysninger, inklusiv tab, forfaldne beløb, udvandinger samt fordringernes omsætningshastighed. m) ABCP-programmet skal indeholde bestemmelser i forbindelse med erhvervelse af eksponeringer med henblik på at begrænse følgerne af en potentiel forringelse af kreditkvaliteten af den underliggende portefølje, f.eks. om afvikling, hvis givne betingelser er ikke er opfyldt. 70. Virksomheden skal placere den ikke-ratede position i en af de ratingklasser, der beskrives i pkt. 69, litra e. Positionen skal tildeles en overført ekstern rating, der er den samme som den rating fra et godkendt kreditvurderingsbureau, der svarer til det ratingniveau, der fastlægges i pkt. 69, litra e. Når denne overførte eksterne rating ved begyndelsen af securitiseringen svarer til »investment grade«, kan den overførte eksterne rating anses som den samme som en ekstern rating foretaget af et godkendt kreditvurderingsbureau i forbindelse med opgørelsen af de risikovægtede poster efter metoden i pkt. 71-75. Den ratingbaserede metode (IRB-institutter) 71. Virksomheden skal opgøre det risikovægtede beløb for en securitiseringsposition med en rating, jf. pkt. 64, ved at anvende en risikovægt i overensstemmelse med tabel 4, for positioner med en rating som ikke er kortsigtet, eller tabel 5, for positioner med en kortsigtet rating. Den relevante risikovægt ganges med en faktor på 1,06. Tabel 4: Positioner med en rating som ikke er kortsigtet Kreditkvalitetstrin Risikovægt A B C 1 7 % 12 % 20 % 2 8 % 15 % 25 % 3 10 % 18 % 35 % 4 12 % 20 % 35 % 5 20 % 35 % 35 % 6 35 % 50 % 50 % 7 60 % 75 % 75 % 8 100 % 100 % 100 % 9 250 % 250 % 250 % 10 425 % 425 % 425 % 11 650 % 650 % 650 % Øvrige kvalitetstrin 1.250 % 1.250 % 1.250 % Tabel 5: Positioner med en kortsigtet rating Kreditkvalitets- Trin Risikovægt A B C 1 7 % 12 % 20 % 2 12 % 20 % 35 % 3 60 % 75 % 75 % Øvrige kvalitetstrin 1.250 % 1.250 % 1.250 % 72. Risikovægten i søjle A i de to tabeller skal anvendes, når securitiseringspositionen er i securitiseringens bedst stillede tranche, jf. dog pkt. 73 og74. Ved afgørelse af, om en tranche er den bedst stillede, kan der ses bort fra forfaldne beløb under kontrakter vedrørende rente- og valutaderivater, forfaldne gebyrer eller tilsvarende betalinger. 73. Der kan anvendes en risikovægt på 6 pct. for positioner i den bedst stillede tranche i en securitisering, hvis denne tranche i alle henseender er foranstillet en anden tranche i samme securitisering, der har en risikovægt på 7 pct. i henhold til pkt. 71, forudsat at: a) Finanstilsynet anser dette som berettiget som følge af de efterstillede tranchers evne til at absorbere tab indenfor securitiseringen, og b) positionen enten har en ekstern rating eller en overført ekstern rating, som svarer til

kreditkvalitetstrin 1 i tabel 4 eller 5, eller, hvis det drejer sig om en position med en afledt rating, såfremt »referencepositionen« kan anses for en position i en efterstillet tranche, der ville få en risikovægt på 7 pct. i henhold til pkt. 71. 74. Risikovægtene i søjle C i tabel 4 og 5 skal anvendes, når positionen er i en securitisering, hvor det »faktiske« antal securitiserede eksponeringer er lavere end seks. Ved beregning af det »faktiske« antal securitiserede eksponeringer skal flere eksponeringer mod samme låntager behandles som en enkelt eksponering. Det »faktiske« antal eksponeringer beregnes som: hvor EAD i udgør summen af eksponeringernes størrelser for alle eksponeringer mod den i'te låntager. I tilfælde af resecuritisering (securitisering af securitiseringspositioner) skal virksomheden tage hensyn til antallet af securitiseringspositioner i puljen og ikke antallet af underliggende eksponeringer i den oprindelige pulje, hvorfra de underliggende securitiseringspositioner stammer. Hvis den største eksponerings andel af porteføljen er kendt, kan virksomheden beregne N som 1/ C 1 , hvor C 1 angiver den største eksponerings andel af porteføljen. 75. Risikovægtene i søjle B i tabel 4 og 5 skal anvendes på alle andre positioner end positionerne under pkt. 72-74. Tilsynsmetoden (IRB-institutter) 76. Når risikovægten for en securitiseringsposition fastsættes i overensstemmelse med tilsynsmetoden, skal risikovægten være den største af 7 pct. eller den risikovægt, som beregnes i overensstemmelse med følgende, jf. dog pkt. 77: T (tykkelsen af den tranche, hvor positionen holdes) måles som forholdet mellem tranchens pålydende beløb og summen af eksponeringernes størrelse for de securitiserede eksponeringer. I forbindelse med beregning af T skal eksponeringens størrelse for et afledt finansielt instrument, som fremgår af bilag 17, når den aktuelle genanskaffelsesværdi ikke er positiv, sættes til den potentielle, fremtidige krediteksponering beregnet i overensstemmelse med § 42 eller, hvor relevant §§ 45-46 i bekendtgørelsen. L (kreditforbedringsniveauet) måles som forholdet mellem det pålydende beløb for alle trancher, der er efterstillede den tranche, i hvilken positionen holdes, og summen af eksponeringernes størrelse for de securitiserede eksponeringer. Kapitaliserede fremtidige indtægter skal ikke medtages i beregningen af L. Forfaldne beløb fra modparter i forbindelse med de i bilag 17 nævnte afledte finansielle instrumenter, der udgør trancher, som er efterstillet den pågældende tranche, kan måles med deres aktuelle genanskaffelsesværdi (uden de potentielle fremtidige krediteksponeringer) ved beregning af kreditforbedringsniveauet, og hvor Beta [x; a, b] refererer til den kumulative beta-fordeling med parametrene a og b evalueret ved x. Kirbr er forholdet mellem (a) Kirb og (b) summen af eksponeringernes størrelse for de securitiserede eksponeringer. Kirbr udtrykkes som et decimaltal (f.eks. vil Kirb lig med 15 pct. af puljen blive udtrykt som en Kirbr på 0,15). N

er det »faktiske« antal eksponeringer, som beregnes i henhold til pkt. 74. ELGD, det eksponeringsvægtede gennemsnitlige tab i tilfælde af misligholdelse, beregnes som følger: hvor LGD i repræsenterer den gennemsnitlige LGD vedrørende alle eksponeringer med den i'te låntager, idet LGD fastsættes i overensstemmelse med IRB-metoden for kreditrisiko, jf. bilag 8. I forbindelse med resecuritisering anvendes en LGD på 100 pct. på de securitiserede positioner. Når risikoen for misligholdelse og udvanding for erhvervede fordringer behandles samlet inden for en securitisering (hvor man f.eks. kan benytte en enkelt reserve eller overdækning af sikkerhedsstillelse til at dække tabene fra begge kilder), skal LGD i -værdien angives som et vægtet gennemsnit af henholdsvis LGD-værdien for kreditrisikoen og LGD-værdien på 75 pct. for udvandingsrisikoen. Vægtene skal være de risikovægtede poster for henholdsvis kreditrisiko og udvandingsrisiko, som ville gælde, hvis de respektive risikotyper blev behandlet separat. Anvendelse af forenklede inputs Hvis eksponeringens størrelse for den største securitiserede eksponering ikke er større end 3 pct. af summen af eksponeringernes størrelse for alle de securitiserede eksponeringer, kan virksomheden i forbindelse med tilsynsmetoden sætte LGD til 50 pct. og N til enten eller N=1/C 1 hvor C 1 angiver den største eksponerings andel af porteføljen, jf. pkt. 74. C m er forholdet mellem summen af eksponeringernes størrelse for de største 'm' eksponeringer og summen af eksponeringernes størrelse for alle de securitiserede eksponeringer. Niveauet for 'm' kan fastsættes af virksomheden. For securitiseringer, der omfatter detaileksponeringer, kan Finanstilsynet give tilladelse til at benytte tilsynsmetoden med følgende forenklinger: h = 0 og v = 0. Særlige bestemmelser for likviditetsfaciliteter når Kirb ikke kan beregnes 77. Når det ikke er praktisk muligt for virksomheden at opgøre de risikovægtede poster for de securitiserede eksponeringer, som om de ikke var securitiserede, kan virksomheden ved opgørelse af de risikovægtede poster for en ikke-rated securitiseringsposition i form af en likviditetsfacilitet, der opfylder betingelserne i pkt. 22, undtagelsesvis og med Finanstilsynets tilladelse midlertidigt anvende den højeste risikovægt, der i henhold til bilag 3 ville skulle anvendes på en hvilken som helst af de securitiserede eksponeringer, hvis ikke de var securitiserede. Eksponeringens størrelse skal opgøres efter metoden i pkt. 62. Kreditbeskyttelse for securitiseringspositioner (IRB-institutter) 78. Ved opgørelsen af de risikovægtede poster for securitiseringspositioner kan virksomheden medregne effekten af følgende former for kreditbeskyttelse under den ratingbaserede metode og tilsynsmetoden: a) Garantier og kreditderivater, jf. bilag 7 eller, hvor relevant, bilag 9. b) Finansielle sikkerheder, jf. bilag 7 c) Anden kreditbeskyttelse, jf. bilag 7. Den ratingbaserede metode 79. Når de risikovægtede poster opgøres ved hjælp af den ratingbaserede metode, kan eksponeringens

størrelse og/eller de risikovægtede poster for en securitiseringsposition, som er dækket af kreditbeskyttelse, ændres i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 7. Tilsynsmetoden – fuld kreditbeskyttelse 80. Når de risikovægtede poster opgøres ved hjælp af tilsynsmetoden, skal virksomheden bestemme den »faktiske« risikovægt for positionen. Dette sker ved at dividere de risikovægtede poster for securitiseringspositionen med securitiseringspositionens størrelse, jf. pkt. 57-59, og gange resultatet med 100. 81. Når en securitiseringsposition er dækket af finansielle sikkerheder, credit linked notes eller anden kreditbeskyttelse, jf. pkt. 78, skal de risikovægtede poster for securitiseringspositionen opgøres ved at gange værdien af den fuldt justerede størrelse af securitiseringspositionen E, jf. bilag 7, pkt. 69, (hvor E er securitiseringspositionens størrelse, jf. pkt. 57-59, med den »faktiske« risikovægt. 82. Når en securitiseringsposition er dækket af kreditbeskyttelse i form af en garanti eller et kreditderivat, bortset fra en credit linked note, skal de risikovægtede poster for securitiseringspositionen opgøres ved at gange GA (garantien eller kreditderivatets dækning justeret for eventuelt valuta-mismatch og løbetids-mismatch, jf. bilag 7, pkt.

§ 53. 2. Nedenfor er angivet en række eksempler på operationelle risici. Eksemplerne er ikke udtømmende. Kategori af begivenhedstype Definition Eksempler (ikke udtømmende) Intern svig Tab, der skyldes handlinger med det formål at begå svig, uberettiget tilegne sig midler eller omgå bestemmelser, lovgivning eller virksomhedens politik undtagen begivenheder vedrørende diskrimination, der involverer mindst en intern part. Forsætlig fejlrapportering af positioner. Ansattes tyveri. Insiderhandel. Bedrageri. Ekstern svig Tab, der skyldes handlinger med det formål at begå svig, uberettiget tilegne sig midler eller omgå lovgivningen, begået af tredjemand. Røveri. Dokumentforfalskning. Checkfalskneri. Skader fra computerhacking. Ansættelsesvilkår og sikkerhed på arbejdspladsen Tab, der skyldes handlinger, der strider mod arbejdsmarkeds-, sundheds- eller sikkerhedslovgivning, udbetaling af erstatninger som følger af personskade eller begivenheder vedrørende diskrimination. Arbejdsskader. Brud på sikkerhedsbestemmelser. Diskriminering. Erstatningsansvar. Underbemanding. Kunder, produkter og forretningspraksis Tab, der opstår som følge af utilsigtede handlinger eller forsømmelighed, der medfører manglende opfyldelse af en professionel forpligtelse over for bestemte kunder (herunder tillids- og egnethedskrav) eller som følge af produktets art eller udformning. Brud på fortrolighed. Misbrug af fortrolige kundeinformationer. Interessekonflikter med kunder. Uretmæssige handelsaktiviteter for instituttets regning/spekulation. Hvidvask af penge. Terrorfinansiering. Långivning uden fornødne tilladelser/ eller manglende sikkerheder. Manglende eller fejlagtige sikringsakter. Fejl i aftaler. Andre juridiske risici. Skader på fysiske aktiver Tab, der skyldes tab af eller skader på fysiske aktiver som følge af naturkatastrofer eller andre begivenheder. Terrorisme. Hærværk. Naturkatastrofer. Forretningsnedbrud og systemfejl Tab som følger af forretningsforstyrrelser eller systemfejl. Hardware- og softwarefejl. Telekommunikationsproblemer. Strømsvigt. Ordreafvikling, levering og procesforvaltning Tab som følge af mangelfuld transaktionsforvaltning eller procesforvaltning vedrørende transaktioner med handelspartnere og forhandlere. Indgriben i intern revisions arbejde. Fejlagtig rapportering til direktion. Dårlig eller manglende dokumentation. Fejl i indtastninger. Forkert bogføring. Manglende funktionsadskillelse. Manglende forretningsgange. Manglende kontrol. Adgang til kundekonti uden tilladelse. Konflikter med leverandører. Basisindikatormetoden 3. De risikovægtede poster for operationelle risici skal efter basisindikatormetoden opgøres som: 15 pct. af basisindikatoren solvenskravet (8 pct.), jf. § 124, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed 4. Basisindikatoren defineres som et tre-årigt gennemsnit af summen af nettorenteindtægter og ikke-renterelaterede nettoindtægter. Nettorenteindtægter og ikke-renterelaterede nettoindtægter beregnes som summen af følgende poster: Regnskabsposter: + Renteindtægter - Renteudgifter + Udbytte af aktier m.v. + Gebyrer og provisionsindtægter - Afgivne gebyrer og provisionsudgifter +/- Kursreguleringer + Andre driftsindtægter 5.

Basisindikatoren skal beregnes før fradrag af driftsudgifter og nedskrivninger. Driftsudgifter inkluderer omkostninger betalt for outsourcing udført af tredjepart, som ikke er modervirk-somhed eller dattervirksomhed til virksomheden eller dattervirksomhed af modervirksomheden, som også er modervirksomhed for virksomheden. Omkostninger fra outsourcing, udført af et andet kreditinstitut, investeringsselskab eller administrationsselskab, der er underlagt tilsyn i et land inden for den Europæiske Union eller i et land som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan fradrages i basisindikatoren. Finanstilsynet kan tillade, at omkost-ninger fra outsourcing udført af et andet kreditinstitut, investeringsselskab eller administrations-selskab fra lande uden for den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, kan fradrages i basisindikatoren, hvis landene følger regler som svarer til reglerne fastlagt i bekendtgørelsen. 6. Følgende poster skal ikke indgå ved beregningen af basisindikatoren: a. Realiserede fortjenester/tab ved salg af poster uden for handelsbeholdningen. b. Engangsindtægter og andre ekstraordinære indtægter. c. Indtægter fra forsikringsvirksomhed. Indtægter fra forsikringsformidling skal ikke fradrages, da disse anses som normale forretningsaktiviteter for virksomheden. 7. Virksomheder, som ikke er underlagt den gældende bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter, skal beregne basisindikatoren på basis af data som bedst afspejler definitionen af basisindikatoren, jf. pkt. 4. 8. Det tre-årige gennemsnit beregnes på grundlag af tal fra de seneste tre års årsrapporter. F.eks. vil beregningen af basisindikatoren i hele 2007 bestå af regnskabstal fra årsregnskabet 2004-2006. Når der ikke foreligger reviderede tal kan virksomhedens egne estimater anvendes. 9. Er summen af nettorenteindtægter og ikke-renterelaterede nettoindtægter for et givet år negativ eller lig med nul, skal dette tal ikke medtages i beregningen af det treårige gennemsnit. Basisindikatoren beregnes som summen af positive tal divideret med antallet af år med positive tal. Dette betyder, at nystartede virksomheder i de tre første år kun skal medregne de år, hvor virksomheden har været i drift. Standardindikatormetoden 10. De risikovægtede poster for operationelle risici skal efter standardindikatormetoden opgøres som summen af de risikovægtede poster beregnet for hvert af forretningsområderne i pkt. 13. De risikovægtede poster kan herefter opgøres som følger: 18 pct. af basisindikatoren for forretningsområdet virksomhedsfinansiering solvenskravet (8 pct.), jf. § 124, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed + 18 pct. af basisindikatoren for forretningsområdet handel og salg solvenskravet (8 pct.), jf. § 124, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed + 12 pct. af basisindikatoren for forretningsområdet børsmæglervirksomhed på detailmarkedet solvenskravet (8 pct.), jf. § 124, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed + 15 pct. af

basisindikatoren for forretningsområdet forretningsbank solvenskravet (8 pct.), jf. § 124, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed + 12 pct. af basisindikatoren for forretningsområdet detailbank solvenskravet (8pct.), jf. § 124, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed + 18 pct. af basisindikatoren for forretningsområdet betaling og afvikling solvenskravet (8 pct.), jf. § 124, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed + . 15 pct. af basisindikatoren for forretningsområdet tjenesteydelser solvenskravet (8 pct.), jf. § 124, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed + 12 pct. af basisindikatoren for forretningsområdet kapitalforvaltning solvenskravet (8 pct.), jf. § 124, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed = Risikovægtede poster for operationel risiko 11. Ved anvendelse af standardindikatormetoden beregnes en basisindikator for hvert forretningsområde For hvert forretningsområde er basisindikatoren et tre-årigt gennemsnit af summen af nettorenteindtægter og ikke-renterelaterede nettoindtægter, jf. pkt. 4-8. 12. I år, hvor de risikovægtede poster beregnet for et enkelt forretningsområde er negativ grundet en negativ opgjort basisindikator for forretningsområdet, kan de negative beregnede risikovægtede poster for det enkelte forretningsområde medtages i beregningen af de risikovægtede poster for operationel risiko. Såfremt summen af de risikovægtede poster for alle forretningsområder i et givet år er negativ, sættes værdien for det pågældende år til nul. 13. Virksomhedens aktiviteter skal fordeles på de nævnte forretningsområder: Forretningsområde Aktiviteter Virksomhedsfinansiering Medvirken ved emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed. Rådgivning af virksomheder vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og opkøb af virksomheder. Analysearbejde samt andre former for generelle anbefalinger vedrørende transaktioner i finansielle instrumenter. Handel og salg Pengeformidling. Forretninger for egen regning. Forretninger for kunders regning. Opbevaring og forvaltning af egne realkreditobligationer og egne andre værdipapirer. Børsmæglervirksomhed på detailmarkedet, jf. definition i bilag 3, pkt.14 og bilag 8, pkt. 11 Forretninger for kunders regning. Forretningsbank (Transaktioner med kunder som modsat detailbank ikke er omfattet af definitionen i bilag 3, pkt. 14, og bilag 8, pkt. 11) Modtagelse af indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler. Udlånsvirksomhed. Sikkerhedsstillelse og garantier. Kreditoplysninger. Detailbank (Transaktioner med kunder som er omfattet af definitionen i bilag 3, pkt. 14, og bilag 8, pkt. 10) Modtagelse af indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler. Udlånsvirksomhed. Sikkerhedsstillelse og garantier. Kreditoplysninger. Ydelse af lån mod registreret pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer eller andre værdipapirer. Betaling og afvikling Betalingsformidling. Udstedelse og administration af betalingsmidler. Udstedelse af elektroniske penge. Øvrig virksomhed i forbindelse med omsætning af penge

og kreditmidler. Tjenesteydelser Opbevaring og forvaltning i forbindelse med et eller flere af de i lov om finansiel virksomhed bilag 5 nævnte instrumenter samt pantebreve. Boksudlejning. Kapitalforvaltning Porteføljeadministration og rådgivning. Administration af investeringsforeninger. Administration af specialforeninger. Administration af fåmandsforeninger. Administration af hedgeforeninger. 14. Virksomheder kan anvende standardindikatormetoden til opgørelse af de risikovægtede poster for operationelle risici, hvis følgende kriterier er opfyldt: a. Virksomheden har retningslinjer og forretningsgange for vurdering og håndtering af operationelle risici. Ansvaret for styringen af operationelle risici skal være klart defineret. b. Virksomheden har et veldokumenteret system til identifikation og vurdering af instituttets eksponering mod operationelle risici, som kan spore relevante data vedrørende operationelle risici, herunder oplysninger om betydelige tab. Systemet skal regelmæssigt gennemgås af en uafhængig kontrolfunktion, som ikke har noget forretningsmæssigt ansvar. c. Systemet til identifikation og vurdering af operationelle risici skal indgå som en integreret del af virksomhedens samlede risikostyring. Systemets output skal indgå som en integreret del af overvågning og styring af virksomhedens operationelle risikoprofil. d. Virksomheden har forretningsgange for rapportering til direktionen, der sikrer at direktionen regelmæssigt informeres om udviklingen i virksomhedens operationelle risici. Virksomheden har ligeledes forretningsgange, der sikrer en hensigtsmæssig indgriben på grundlag af oplysningerne i rapporterne til direktionen. 15. Opfyldelse af ovennævnte kriterier skal være forsvarlige set i forhold til virksomhedens størrelse, kompleksitet og aktivitetsniveau. 16. Virksomheder, som anvender standardindikatormetoden, skal have forretningsgange for indplacering af virksomhedens aktiviteter under de forskellige forretningsområder. Kriterierne skal gennemgås og justeres, når det er påkrævet i forbindelse med nye eller ændrede forretningsaktiviteter og risici. Kriterierne for indplacering af virksomhedens aktiviteter under de forskellige forretningsområder skal være i overensstemmelse med følgende principper: a. Alle aktiviteter skal indplaceres under forretningsområderne, så de ikke overlapper hinanden, og tilsammen dækker hele området. b. Alle aktiviteter, som ikke umiddelbart kan indplaceres direkte under et forretningsområde, men som udgør en støttefunktion for aktiviteten inden for forretningsområdet, skal anbringes under det forretningsområde, hvor de fungerer som støttefunktion. Vedrører støttefunktionen mere end et forretningsområde, skal støttefunktionen fordeles på de respektive forretningsområder. c. Kan en aktivitet ikke indplaceres i et bestemt forretningsområde, skal forretningsområdet med den højeste procent anvendes. Det samme gælder for eventuelle støttefunktioner. d. Virksomheden kan benytte interne prissætningsmetoder til at fordele standardindikatoren mellem

forretningsområderne. Omkostninger, der generes inden for ét forretningsområde, og som skal opføres under et andet forretningsområde, kan omplaceres til det forretningsområde, de vedrører, f.eks. ved at benytte en omkostningsfordeling i henhold til interne afregningsprincipper. e. Indplacering af aktiviteter i de forskellige forretningsområder under standardindikatormetoden skal ske i overensstemmelse med virksomhedens opdeling af aktiviteter ved opgørelse af kredit- og markedsrisici. f. Direktionen har det overordnede ansvar for indplacering af aktiverne under de forskellige forretningsområder. g. Kriterierne for indplacering af aktiviteter under de forskellige forretningsområder skal gennemgås af en uafhængig kontrolfunktion, som ikke har forretningsmæssigt ansvar. 17. Virksomheder, som ønsker at anvende standardindikatormetoden, skal før overgang til standardindikatormetoden informere Finanstilsynet om dette. Virksomheden skal samtidig over for Finanstilsynet skriftligt erklære sig, at virksomheden overholder de stillede kriterier i pkt. 14 og 16. Bilag 19 Den avancerede målemetode for operationel risiko (AMA-modeller) Anvendelsesområde 1. Dette bilag indeholder bestemmelser om opgørelse af de risikovægtede poster for operationel risiko ved anvendelse af den avancerede målemetode (AMA-modeller), jf. § 57 i bekendtgørelsen. 2. Bilag 24 indeholder en beskrivelse af kravene til ansøgninger om at anvende den avancerede målemetode for operationel risiko. Kvalitative krav 3. Virksomhedens interne målingssystem for operationel risiko skal være tæt integreret med dens daglige risikostyring. 4. Virksomheden skal have en uafhængig risikostyringsfunktion for operationel risiko. 5. Der skal ske en regelmæssig rapportering om erfaringer med eksponeringer og tab i forbindelse med operationel risiko. Virksomheden skal have forretningsgange for passende foranstaltninger som opfølgning på disse erfaringer. 6. Virksomhedens risikostyringssystem skal være veldokumenteret. Virksomheden skal have rutiner til sikring af overholdelse heraf og politikker vedrørende håndtering af manglende overholdelse. 7. Styringsprocedurer og målingssystemer for operationel risiko skal være omfattet af regelmæssige gennemgange, der udføres af intern og/eller ekstern revision. 8. Virksomheden skal sikre, at de interne valideringsprocedurer fungerer tilfredsstillende, og at datastrømme og processer vedrørende risikomålingssystemet er klare og tilgængelige. Kvantitative krav Procedurer 9. Ved anvendelse af den avancerede målemetode opgøres de risikovægtede poster for operationel risiko til 12,5 gange virksomhedens mål for operationel risiko. Målet for operationel risiko skal omfatte både forventede og uforventede tab, medmindre virksomheden kan påvise, at forventede tab opfanges i dens forretningspraksis på tilfredsstillende vis. Målet for operationel risiko skal tage højde for hændelser i fordelingens hale med potentielt alvorlige konsekvenser med henblik på at opnå en sikkerhedsstandard, der er sammenlignelig med et 99,9 pct.

konfidens-interval over en etårig periode. 10. Virksomhedens målingssystem for operationel risiko skal omfatte visse nøgleelementer for at opfylde de i pkt. 9 nævnte sikkerhedsstandarder. Disse elementer skal, som beskrevet i pkt. 14-25, omfatte brugen af interne data, eksterne data, scenarioanalyse og faktorer, der afspejler forretningspraksis og interne kontrolsystemer. Virksomheden skal have en veldokumenteret metode til vægtning af disse fire elementer i sit overordnede system til måling af operationel risiko. 11. Risikomålingsystemet skal registrere de væsentligste drivkræfter bag risikoen, der påvirker formen af halen på fordelingen af tabsestimater. 12. Korrelationer mellem tab som følge af operationel risiko på tværs af individuelle estimater af operationel risiko kan der kun tages højde for, hvis virksomheden over for Finanstilsynet kan godtgøre, at dens systemer til måling af korrelationer er velfungerende, gennemføres på betryggende vis og tager hensyn til den usikkerhed, der er forbundet med alle sådanne korrelationsestimater, navnlig i stresssituationer. Virksomheden skal validere sine korrelationsforudsætninger ved hjælp af passende kvantitative og kvalitative teknikker. 13. Risikomålingssystemet skal være konsistent, og det skal sikres, at kvalitative vurderinger eller risikoreduktionsteknikker, der fremgår af andre dele af bekendtgørelsen og dens bilag, ikke medregnes flere gange. Interne data 14. Internt udviklede mål for operationel risiko skal være baseret på en historisk observationsperiode på mindst 5 år. Når en virksomhed første gang går over til at anvende den avancerede målemetode, kan en treårig historisk observationsperiode accepteres. 15. Virksomheden skal kunne opdele sine interne tabsdata på de begivenhedstyper og på de forretningsområder, som fremgår af tabellerne i pkt. 2 og 13 i bilag 18 om basisindikator- og standardindikatormetoderne for operationel risiko. Disse opdelinger skal kunne fremlægges efter anmodning fra Finanstilsynet. Der skal forefindes dokumenterede, objektive kriterier for fordelingen af tab på de angivne begivenhedstyper og forretningsområder. Tab på operationel risiko, som er knyttet til kreditrisikoen, og som historisk har været medtaget i de interne kreditrisikodatabaser, skal registreres i databaserne over operationelle risiko og identificeres særskilt. Sådanne tab vil ikke indgå ved opgørelsen af de risikovægtede poster for operationel risiko, så længe de fortsat behandles som kreditrisici i forbindelse med beregning af risikovægtede poster. Tab på operationel risiko, der har sammenhæng med markedsrisici, skal medtages i de risikovægtede poster for operationel risiko. 16. Virksomhedens interne data vedrørende tab skal være dækkende, idet alle væsentlige aktiviteter og eksponeringer fra alle relevante delsystemer og geografiske steder skal registreres. Virksomheden skal kunne godtgøre, at eventuelle udeladte aktiviteter eller eksponeringer, både enkeltvis og samlet, ikke ville have nogen væsentlig indvirkning på de overordnede risikoestimater. Der skal

fastsættes passende grænser for tab, der er så små, at de ikke skal registreres. 17. Ud over oplysninger om størrelsen af bruttotab skal virksomheden indsamle oplysninger om datoen for hændelsen, eventuel hel eller delvis inddrivelse af bruttotab samt beskrivelse af drivkræfterne bag eller årsagerne til tabet. 18. Der skal foreligge specifikke kriterier for fordeling af tab, der skyldes en hændelse i en centraliseret funktion i virksomheden eller er vedrørende en aktivitet, der strækker sig over mere end et forretningsområde. Endvidere skal der foreligge specifikke kriterier for fordeling af tab, der skyldes relaterede hændelser, der finder sted over en tidsperiode. 19. Virksomheden skal have forretningsgange for vurdering af den løbende relevans af historiske tab. Herunder skal forretningsgangene omfatte situationer, hvor man kan foretage skønsmæssige afvigelser eller anvende skalering eller andre reguleringer. Forretningsgangene skal også omfatte, i hvilken udstrækning de nævnte reguleringer kan anvendes, og hvem der har bemyndigelse til at træffe beslutninger herom. Eksterne data 20. Virksomhedens målesystem vedrørende operationel risiko skal benytte relevante eksterne data, navnlig når der foreligger en begrundet formodning om, at virksomheden er eksponeret for sjældne, men potentielt alvorlige tab. Virksomheden skal have forretningsgange til identificering af situationer, hvor der skal anvendes eksterne data, og til at afgøre, hvilke metoder der skal anvendes til at inddrage oplysningerne i målesystemet. Betingelser og praksis vedrørende brugen af eksterne data skal gennemgås regelmæssigt, dokumenteres og underkastes periodisk, uafhængig gennemgang. Scenarioanalyse 21. Virksomheden skal benytte scenarioanalyse i form af ekspertvurderinger kombineret med eksterne data til at vurdere sin eksponering overfor meget alvorlige hændelser. Over tid skal sådanne vurderinger valideres og revurderes gennem sammenligning med de faktiske tab for at sikre, at de er rimelige. Forretningspraksis og interne kontrolfaktorer 22. Risikovurderingsmetoden, der gælder for hele virksomheden, skal tage højde for væsentlige faktorer vedrørende både forretningspraksis og intern kontrol, der kan ændre virksomhedens profil med hensyn til operationel risiko. 23. Valget af de enkelte faktorer skal være begrundet i, at de er betydende drivkræfter for risikoen baseret på erfaring og med inddragelse af ekspertvurderinger af de berørte forretningsområder. 24. Risikoestimaternes følsomhed over for ændringer i faktorerne og den relative vægtning af de forskellige faktorer skal være velbegrundet. Ud over at tage højde for ændringer i risiko på grund af forbedringer i risikokontroller skal systemet tage højde for potentielle stigninger i risikoniveauet som følge af aktiviteters øgede kompleksitet eller øget forretningsomfang. 25. Dette system skal dokumenteres og underkastes uafhængig gennemgang internt i virksomheden. Over tid skal processen og resultaterne valideres og revurderes gennem

sammenligning med de faktiske interne tabserfaringer samt relevante eksterne data. Betydningen af forsikring og andre risikooverførsler 26. Virksomheden kan tage højde for betydningen af forsikring i henhold til bestemmelserne i pkt. 27-30 og andre former for risikooverførsel, hvis den overfor Finanstilsynet kan påvise, at der er opnået en mærkbar risikonedsættende virkning. 27. Udbyderen skal være forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, der har en vurdering af sin evne til at foretage erstatningsbetaling udarbejdet af et anerkendt kreditvurderingsbureau, og hvor vurderingen svarer til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i bilag 3 for risikovægtning af eksponeringer mod institutter efter standardmetoden for kreditrisiko. 28. Forsikringen og virksomhedens håndtering heraf skal opfylde følgende betingelser: a) Forsikringspolicen skal have en oprindelig løbetid på mindst et år. For policer med en restløbetid på mindre end et år skal virksomheden foretage passende reduktioner, der afspejler policens faldende restløbetid, op til en reduktion på 100 pct. for policer med en restløbetid på 90 dage eller derunder. b) Opsigelsesfristen for forsikringspolicen skal være på mindst 90 dage. c) Tilsynsmæssige tiltag må ikke føre til undtagelser eller begrænsninger i forsikringsdækningen. Forsikringspolicen må heller ikke indeholde undtagelser eller begrænsninger med hensyn til erstatning for skade eller udgifter med den begrundelse, at virksomheden tages under insolvensbehandling, herunder åbnes forhandlinger om tvangsakkord, at virksomheden går i betalingsstandsning eller bliver erklæret konkurs, medmindre forsikringsbegivenheden er indtruffet efter det tidspunkt, hvor der er indledt insolvensbehandling. Forsikringspolicen kan dog undtage eller begrænse dækning af tab i form af bøder, bod eller lignende, der har karakter af straffeforanstaltninger. d) Risikoreduktionsberegningerne skal afspejle forsikringsdækningen på en måde, der er klar for så vidt angår forholdet til og er konsistent med den faktiske sandsynlighed for tab og virkningen af sådanne tab, som anvendes ved den samlede fastsættelse af de risikovægtede poster for operationel risiko. e) Forsikringen skal leveres af tredjemand. Når der er tale om forsikring gennem captives og tilknyttede selskaber, skal eksponeringen overføres til en uafhængig tredjemand, f.eks. gennem genforsikring, der opfylder kriterierne i pkt. 26, 27 og 28, litra a-d og f. f) Rammerne for medregning af forsikring skal være velbegrundede og dokumenterede. 29. Når der tages højde for forsikring, skal der ske reduktioner vedrørende det medregnede forsikringsbeløb, hvis et eller flere af følgende elementer optræder: a) Forsikringspolicens restløbetid, når denne er under et år som angivet i pkt. 28, litra a. b) Opsigelsesbetingelserne for policen, når opsigelsesfristen er under et år. c) Betalingsusikkerhed samt begrænsninger med hensyn til forsikringspolicers dækning. 30. Reduktionen i de risikovægtede poster som følge af, at der tages højde for forsikring, må

ikke overstige 20 pct. af de risikovægtede poster for operationel risiko, før der tages højde for risikoreduktionsteknikker. Ansøgning om anvendelse af den avancerede målemetode for hele koncernen 31. Når den avancerede målemetode ønskes brugt ved kapitaldækningsopgørelsen af et moderselskab, der er et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller finansielt holdingselskab, og dettes dattervirksomheder, skal ansøgningen herom til Finanstilsynet indeholde en beskrivelse af metoden, der anvendes ved fordelingen af de risikovægtede poster for operationel risiko mellem koncernens forskellige virksomheder. 32. I ansøgningen i henhold til pkt. 31 skal det angives, hvorvidt og hvordan det er hensigten, at virkningerne af diversificering skal indgå i risikomålingssystemet. Brug af den avancerede målemetode kombineret med andre metoder 33. Virksomheden kan benytte den avancerede målemetode kombineret med enten basisindikatormetoden eller standardindikatormetoden på følgende betingelser: a) Alle virksomhedens operationelle risici skal indgå. Finanstilsynet skal godkende den metode, der anvendes til at dække forskellige koncernselskaber, aktiviteter, geografiske steder eller andre relevante opdelinger, der fastlægges internt. b) Betingelserne i bilag 18 og pkt. 3-32 i dette bilag skal være opfyldt for den del af aktiviteterne, der dækkes af henholdsvis basisindikatormetoden, standardindikatormetoden og den avancerede målemetode. 34. Finanstilsynets tilladelse til brug af den avancerede målemetode forudsætter, at følgende betingelser er overholdt, medmindre afvigelser herfra sker med en god begrundelse: a) På det tidspunkt hvor virksomheden tager AMA-modeller i brug ved kapitaldækningsopgørelsen, skal en betydelig del af de operationelle risici opgøres ved hjælp af disse modeller. b) Virksomheden forpligter sig til at anvende AMA-modeller for en væsentlig del af sine resterende operationelle risici i henhold til en tidsplan, som skal godkendes af Finanstilsynet. Bilag 20 Virksomhedens oplysningsforpligtelser Vedrørende generelle krav Målsætninger og risikopolitikker 1. Virksomheden skal offentliggøre målsætninger og politikker for risikostyring på de enkelte risikokategorier, herunder de risici, der er omtalt nedenfor i pkt. 2-17. Offentliggørelsen skal omfatte: a) strategier og procedurer for styring af de pågældende risici, b) strukturen i og tilrettelæggelsen af den relevante risikostyringsfunktion eller andre relevante funktioner, c) omfanget og arten af systemer til risikorapportering og –måling, d) politikker til risikoafdækning og -reduktion samt strategier, og procedurer til overvågning af afdæknings- og reduktionsmekanismernes effektivitet. Anvendelsesområde 2. Virksomheden skal oplyse følgende: a) Navn på virksomheden. b) Forskellene i konsolideringsgrundlaget mellem regnskabsmæssige formål og konsolidering i henhold til kapitel 12 i lov om finansiel virksomhed med en kortfattet beskrivelse af poster, der er:

§ 40i. bekendtgørelsen og bilag 15 indeholder krav til interne modeller for markedsrisiko. 1. Godkendelsesproces for interne modeller En finansiel koncern med et dansk moderselskab skal indsende en samlet ansøgning om anvendelse af interne modeller (VaR-modeller) til Finanstilsynet. Ansøgningen omfatter som udgangspunkt alle de konsoliderede selskaber i koncernen, som er omfattet af regelsættet. Koncernen kan tage interne modeller i anvendelse til kapitaldækningsformål, når beslutningen om godkendelse af modellerne er meddelt koncernens moderselskab, og efter at de enkelte selskaber i koncernen, der er omfattet af regelsættet, og som skal anvende interne modeller, særskilt har fået meddelt tilladelsen til anvendelse af modellerne til kapitaldækningsformål. Meddelelsen om tilladelse gives af Finanstilsynet eller, for så vidt angår eventuelle udenlandske datterselskaber i koncernen, af den kompetente udenlandske myndighed. Når ansøgning er indsendt, vil tilsynet foretage en vurdering af ansøgningsmaterialet med henblik på at vurdere opfyldelsen af de krav, der knytter sig til anvendelsen af interne modeller. Tilsynets tidsforbrug til vurdering af materialet vil afhænge af den konkrete ansøgning. I denne periode vil den primære kontakt med den ansøgende koncern omhandle indsendelse af eventuelt supplerende dokumentation til brug for vurderingen. Hvis vurderingen af materialet i ansøgningen giver grundlag for det, vil tilsynet planlægge en undersøgelse på stedet i koncernen. Tilsynets primære formål med denne undersøgelse er at få bekræftet, om koncernen opfylder minimumskravene for godkendelse af de ansøgte interne modeller til kapitaldækningsformål. Eventuel godkendelse af interne modeller og den efterfølgende tilladelse til de enkelte selskaber i koncernen meddeles senest seks måneder efter modtagelsen af en komplet ansøgning. Tilsvarende meddeles eventuelt afslag om godkendelse til koncernens moderselskab senest seks måneder efter modtagelsen af en komplet ansøgning i overensstemmelse med kravene i dette bilag. Hvis tilsynet i forbindelse med behandlingen af ansøgningen finder væsentlige mangler i det indsendte materiale i forhold til kravene i dette bilag, kan tilsynet, som alternativ til et afslag på ansøgningen, midlertidigt sætte uret i stå i forhold til nævnte frist på seks måneder til behandling af ansøgningen og afvente, at koncernen afhjælper manglerne i den indsendte ansøgning. Det kan være en fordel for ansøgningsprocessen, at tilsynet tidligt og forud for selve ansøgningen orienteres om koncernens planer om en kommende ansøgning. Dette vil give mulighed for at drøfte forberedelsen af ansøgningen med tilsynet. Når koncernen har truffet beslutning om en kommende ansøgning, vil tilsynet kontakte eventuelle udenlandske myndigheder, der skal involveres i behandlingen af ansøgningen, med henblik på forberedelsen af behandlingen af ansøgningen. 1.1. Ansøgningsbrev En ansøgning om anvendelse af interne modeller skal bestå af et ansøgningsbrev vedlagt det materiale, som fremgår af afsnit 2. Ansøgningsbrevet skal redegøre for eventuelle planlagte

og væsentlige forandringer i koncernen, som kan påvirke en eventuel godkendelse til at anvende interne modeller. Ansøgningsbrevet skal underskrives af moderselskabets administrerende direktør samt af de administrerende direktører for koncernens øvrige juridiske enheder (datterselskaber), der er omfattet af den foreløbige ansøgning og under individuelt tilsyn. Brevet skal indeholde en erklæring om, at det indsendte materiale giver et retvisende og relevant billede af de områder, som den foreløbige ansøgning dækker. For nogle koncerner kan det være en fordel for koncernen og tilsynet, at ansøgningsbrevet og større eller mindre dele af det øvrige ansøgningsmateriale foreligger på engelsk. Sprogvalget aftales med tilsynet i hvert enkelt tilfælde. 1.2. Anvendelse af en kombination af standardmetoderne og interne modeller Koncernen har ved opgørelsen af risikovægtede poster for positioner med markedsrisiko mulighed for at anvende standardmetoderne, jf. §§ 35-39 i bekendtgørelsen, eller interne modeller, jf. § 40 og 41 i bekendtgørelsen, eller en kombination af disse. I visse tilfælde må det forventes, at tilsynet vælger ikke at anerkende en koncerns interne modeller, såfremt koncernen vælger at beregne markedsrisici ved en kombination af standardmetoderne og interne modeller. Dette vil omfatte tilfælde, hvor koncernen vælger at anvende interne modeller til at beregne markedsrisici på produkter, hvor det medfører et lavere kapitalkrav til poster med markedsrisiko end anvendelsen af standardmetoderne, mens koncernen vælger at anvende standardmetoderne for produkter, hvor dette giver det laveste kapitalkrav. Anvendelsen af interne modeller i kombination med standardmetoderne skal sikre, at koncernen har tilstrækkelig kapital til at dække samtlige markedsrisici, og anvendelsen skal ligeledes give koncernen et godt overblik over dens samlede markedsrisici. Tilladelse til anvendelse af en kombination af standardmetoderne og interne modeller til at beregne markedsrisici vil endvidere afhænge af koncernens forretningsomfang i produkter, hvor markedsrisici skal beregnes ved standardmetoderne. Giver tilsynet koncernen tilladelse til at anvende en kombination af standardmetoderne og interne modeller, vil det kunne medføre, at koncernen ved beregning af markedsrisiko skal anvende en højere multiplikationsfaktor end 3, jf. bilag 15, pkt. 21. Har tilsynet givet koncernen tilladelse til at anvende interne modeller for en række produkter, kan koncernen ikke uden tilsynets tilladelse senere vælge at vende tilbage til anvendelse af standardmetoderne for disse produkter. 1.3. Renterisiko uden for handelsbeholdningen Det fremgår af § 40 i bekendtgørelsen, at ansøgningen også kan omfatte virksomhedens renterisiko uden for handelsbeholdningen. Ved vurderingen af en ansøgning herom vil tilsynet lægge vægt på, om de interne modeller for renterisiko i og udenfor handelsbeholdningen dækker koncernens samlede renterisici på passende vis. 1.4. Modelvalg Begrebet interne modeller dækker over en række

forskellige typer af modeller, herunder historisk simulation, Monte Carlo simulation og varians-kovarians modeller. Tilsynet stiller ikke krav til, hvilken af ovennævnte modeltyper koncernen skal anvende for at få anerkendt disse. Koncernens valg af interne modeller skal baseres på, hvilke modeltyper der bedst afspejler risiciene i koncernens portefølje. Koncernen kan vælge at bruge forskellige interne modeller på forskellige produkter. Anvendes forskellige modeller, skal de alle opfylde kravene i dette bilag. Koncernens samlede markedsrisiko skal som hovedregel beregnes som den numeriske sum af de risici, der er beregnet af de enkelte interne modeller. Vælges en anden form for aggregering ud fra beregnede korrelationer, skal denne metode fremgå af ansøgningen. 1.5. Specifik risiko Koncernen kan vælge at inddrage specifik risiko for aktier og/eller gældsinstrumenter i den interne model. Undladelse medfører, at den specifikke risiko beregnes ved standardmetoderne. Koncerner, der søger om anerkendelse til at inddrage specifik risiko, skal gøre opmærksom herpå i ansøgningen. Herunder skal det fremgå, hvordan de særlige krav til specifik risiko i bilag 15 anses opfyldt. De særlige krav angående specifik risiko skal opfyldes parallelt med de grundlæggende krav til interne modeller. Metoderne for inddragelse af den specifikke risiko skal som for de øvrige interne modeller være validerede, dels gennem back-tests, dels gennem de krav til validering, der gælder interne modeller generelt. Hvis tilsynet giver virksomheden tilladelse til at inddrage den specifikke risiko, skal den opgøres for hver enkelt risikokategori, dvs. aktier og gældsinstrumenter, eller for underporteføljer af disse, som indebærer en specifik risiko. Vælger virksomheden at opgøre specifik risiko for underporteføljer, skal den på forhånd gøre rede for sammensætningen af sine underporteføljer og må ikke ændre disse uden tilsynets samtykke. Ved den samlede opgørelse af kapitalkravet, som indeholder både generel og specifik risiko, kan der tages højde for korrelationer imellem de to separate opgørelser, hvilket dog forudsætter en validering af metoden. 1.6. Varianser og kovarianser Tilsynet stiller ikke krav om, at beregnede varianser og kovarianser skal opgøres som et ligevægtet glidende gennemsnit af historiske varianser og kovarianser. 1.7. Limits fastsat af koncernen Tilsynet stiller krav om, at koncernen skal fastsætte kontrollerbare limits for risici beregnet ved interne modeller. Imidlertid stiller tilsynet ikke som udgangspunkt krav til kontrollerbare limits for risici beregnet ved interne modeller på enkeltdealerniveau. 1.8. Back-tests Koncernen skal ved ansøgning om anerkendelse af interne modeller bl.a. kunne dokumentere modellernes pålidelighed på baggrund af gennemførte back-tests. Modellerne kan som udgangspunkt først anerkendes, når koncernen har gennemført back-tests for en 12 måneders periode. Tilsynet vil imidlertid i konkrete tilfælde kunne acceptere en kortere back-test periode. Såfremt tilsynet accepterer en kortere back-test

periode, vil det kunne medføre, at koncernen ved beregning af markedsrisiko skal anvende en højere multiplikationsfaktor end 3, jf. bilag 15, pkt. 21, indtil back-test perioden er oppe på 12 måneder. Koncernen skal kunne gennemføre både faktiske og hypotetiske back-tests. Endvidere skal koncernen kunne gennemføre back-tests på såvel portefølje- som produktniveau. Daglige back-tests skal som udgangspunkt baseres på positioner i handelsbeholdningen, som er omfattet af koncernens interne modeller, medmindre ansøgningen også omfatter koncernens renterisiko uden for handelsbeholdningen. Baggrunden herfor er, at back-tests baseret på positioner såvel i handelsbeholdningen som uden for handelsbeholdningen vil kunne resultere i færre overskridelser og dermed en lavere plusfaktor, jf. bilag 15, pkt. 21, end back-tests baseret på positioner i handelsbeholdningen alene. En koncern, hvis ansøgning ikke omfatter renterisiko uden for handelsbeholdningen, men som ønsker tilladelse til at gennemføre daglige back-tests på positioner såvel i handelsbeholdningen som uden for handelsbeholdningen, skal i forbindelse med ansøgningen påvise, at afvigelsen ikke giver koncernen et lavere kapitalkrav ved en lavere plusfaktor. Back-tests skal som nævnt ovenfor gennemføres på såvel portefølje- som produktniveau. Positioner i og uden for handelsbeholdningen vil i den forbindelse kunne defineres som to underporteføljer, hvorpå koncernen skal gennemføre back-tests. 1.9. Stress-tests Koncernen skal have kapacitet til at udarbejde stress-tests dagligt. Endvidere skal koncernen på ad hoc basis udføre mere omfattende stress-tests. De valgte scenarier for stress-tests skal tilpasses koncernens forretningsområde og historiske markedsbegivenheder. Indretningen af stress-tests skal i særdeleshed afspejle de unormale markedsforhold, som ikke opfanges tilstrækkeligt i back-tests af den interne model. Dette gælder eksempelvis illikvide markeder og særlige koncentrationsrisici i koncernens konkrete portefølje, jf. også pkt. 4, litra g, i bilag 15. Tilsynet vil som udgangspunkt ikke fastsætte konkrete scenarier for stress-tests, men vil forbeholde sig muligheden i forbindelse med væsentlige markedsbegivenheder. 1.10. Intern revision I henhold til bilag 15, pkt. 4, litra h, skal intern revision foretage uafhængige gennemgange af modellerne, herunder anvendelsen af disse i handels- og kontrolfunktioner. Der er ikke krav om, at revisionen har foretaget en gennemgang inden en koncerns ansøgning om godkendelse af interne modeller. Det vil dog indgå i tilsynets vurdering af ansøgningen, i hvilket omfang revisionen har udført opgaver på området. 1.11. Tilsynets fastsættelse af multiplikationsfaktor Tilsynet kan i forbindelse med anerkendelsesproceduren vælge at fastsætte en multiplikationsfaktor, der er større end 3, hvis koncernen ikke selv har gjort det, jf. bilag 15, pkt. 21. Eksempler på dette kunne være, at koncernen: - beregner markedsrisici ved en kombination af standardmetoderne og interne modeller, -

baserer sine beregninger på data fra eksterne kilder, f.eks. J. P. Morgans data, og således ikke altid kan være sikker på, at disse data er helt opdaterede og korrekt beregnet, - ikke anvender integrerede IT-systemer og har problemer med data-feeds til systemerne, - på enkelte dage ikke er i stand til at foretage en VaR-beregning, eller at beregningen er mangelfuld, - ikke på anerkendelsestidspunktet har gennemført back-tests på interne modeller for en 12 måneders periode, - får en frist til at ændre modellerne på anerkendelsestidspunktet, således at modellerne inden for en fastlagt periode lever fuldt op til minimumskravene, jf. bilag 15. Ovennævnte eksempler er vejledende, og der kan derfor ikke konkluderes, at tilsynet i alle tilfælde vil pålægge koncernen en højere multiplikationsfaktor. Eksempelvis vil fastsættelse af en højere multiplikationsfaktor for anvendelse af eksterne data i høj grad afhænge af tilsynets vurdering af koncernens iværksatte interne kontroller af eksterne data. Ved ændringer af modellerne vil multiplikationsfaktoren ligeledes kunne blive forhøjet i en kortere periode. Tilsynet angiver som hovedregel ikke en eksplicit vægtning af årsagerne til en forhøjet multiplikationsfaktor, idet den forhøjede multiplikationsfaktor beror på en samlet vurdering af konkrete forhold i koncernens model. Forhold i den anerkendte model, som har betinget en forhøjet multiplikationsfaktor, bliver som hovedregel taget op til revurdering på tilsynets initiativ efter en periode. 1.12. Koncernens efterfølgende rapportering Hvis de interne modeller bliver anerkendt, vil det af afgørelsen fremgå, i hvilket omfang koncernen skal rapportere til tilsynet, herunder i hvilket omfang modelændringer, såsom nye produkter og nye lokaliteter, skal anerkendes af tilsynet, inden de kan implementeres. Den nærmere afgrænsning af modelændringer, som skal anerkendes af tilsynet, vil blive fastlagt individuelt, da afgrænsningen i høj grad vil afhænge af koncernens modelvalg og organisation. 1.13. Tidsfrister fastsat af tilsynet Såfremt koncernens modeller efter tilsynets opfattelse ikke lever fuldt op til minimumskravene eller ikke beregner risiciene på koncernens portefølje tilstrækkelig korrekt, kan tilsynet enten vælge at afvise modellen eller at give koncernen tidsfrister for, hvornår mangler ved modellerne skal være udbedret. Vælger tilsynet at give koncernen en frist til at ændre modellerne, kan tilsynet vælge enten at pålægge koncernen at beregne markedsrisiko ved standardmetoderne eller vælge, at koncernen ved beregning af markedsrisiko ved interne modeller skal anvende en højere multiplikationsfaktor end 3, jf. bilag 15, pkt. 21. Efterlever koncernen ikke de fastsatte frister, eller opfylder koncernens gennemførte ændringer ikke tilsynets krav, vil koncernens modeller ikke blive anerkendt til brug for beregning af markedsrisici i henhold til bilag 15. 2. Ansøgningsmateriale vedrørende interne modeller Følgende materiale skal vedlægges ansøgningen. I det omfang det er relevant, skal oplysningerne både gives for koncernen og for

hver af de virksomheder, som er omfattet af ansøgningen. 2.1. Baggrund for ansøgningen og beregning af effekter 2.1.1. En beskrivelse af baggrunden for, at koncernen ansøger om tilladelse til at anvende interne modeller til beregning af markedsrisiko. 2.1.2. Aktuelle beregninger af hvor stor effekt anvendelsen af interne modeller har på koncernens og koncernvirksomhedernes solvensprocenter. 2.2. Organisationsbeskrivelse 2.2.1. Organisationsdiagrammer over afdelinger, der er ansvarlige for udvikling, implementering, daglig anvendelse eller validering af modellerne, herunder en beskrivelse af hvorledes opgaverne/ansvaret er fordelt, såfremt flere afdelinger er involveret i samme opgave. 2.2.2. En oversigt 1over medarbejdere, som har et ansvar for enten udvikling, implementering, anvendelse eller validering af modellerne. 2.2.3. En beskrivelse af, hvilke datterselskaber eller udenlandske filialer der er omfattet af modellerne. En angivelse af, hvilke enheder der ikke er omfattet af modellerne. Desuden en beskrivelse af disses forretningsomfang og begrundelse for, at de ikke er omfattet. 2.2.4. En beskrivelse af planlagte ændringer i forhold til beskrivelserne i pkt. 2.2.1.-2.2.3. 2.3. Anvendelsesområder 2.3.1. En beskrivelse af, hvorledes koncernens interne modeller anvendes internt til andet end beregning af markedsrisici til kapitaldækningsformål, herunder til løbende risikostyring. 2.3.2. En beskrivelse af sammenhængen mellem modellerne og andre systemer eller risikomål, som anvendes i koncernen til at beregne risici eller indtjening. 2.4. Limits fastsat i instrukser m.v. 2.4.1. En beskrivelse af markedsrisikolimits fastsat i instrukser. 2.4.2. En beskrivelse af procedurer for overvågning og løbende opfølgning på limits, herunder godkendelse af overskridelser af limits. 2.5. Forretningsgange 2.5.1. En oversigt over forretningsgange, som vedrører anvendelse, udvikling, implementering og validering af koncernens interne modeller, som er omfattet af ansøgningen. Såfremt beskrivelserne i punkterne 2.6-2.11 er omfattet af ovennævnte forretningsgange, kan forretningsgangene indsendes frem for beskrivelserne. 2.6. Produktomfang 2.6.1. En angivelse af produktgrupper, som er omfattet af modellerne, f.eks. aktier, gældsinstrumenter, råvarer og valutaer. 2.6.2. En liste over produkter omfattet af modellerne i de enkelte produktgrupper, som koncernen har angivet i sin besvarelse af pkt. 2.6.1, f.eks. statsobligationer og konverterbare realkreditobligationer. 2.6.3. En beskrivelse af, hvilke risikofaktorer som er relevante for de enkelte produkter, herunder om de er omfattet af modellerne, f.eks. deltaværdier, gammaværdier, volatiliteter, korrelationer mv. 2.6.4. En liste over produkter, som ikke er omfattet af modellerne. En beskrivelse af baggrunden herfor samt omfanget af positioner i produkterne og handel med produkterne. 2.6.5. En beskrivelse af de produkter, som medregnes på baggrund af forsigtige skøn under realistiske markedsscenarier (illikvide produkter), herunder hvordan koncernen sikrer sig, at risiciene på disse

produkter kontrolleres. Anvender koncernen proxier, skal der redegøres for valget af disse. 2.6.6. En beskrivelse af ændringer i produktomfanget de sidste 12 måneder samt forventede ændringer, jf. pkt. 2.6.1-2.6.5. 2.7. Modelbeskrivelse 2.7.1. En beskrivelse af modeltyper, herunder om det f.eks. er varians-kovarians modeller, Monte Carlo modeller, historisk simulation eller en kombination af disse. Såfremt koncernen har valgt at anvende flere modeller, skal der være en beskrivelse for hver enkelt model. Endvidere skal koncernen beskrive, hvorledes risiciene aggregeres. 2.7.2. En beskrivelse af antagelser, fordele og ulemper ved de valgte modeller, herunder procedurer for håndtering af: - Manglende data - Illikvide produkter - Data fra forskellige tidszoner 2.8. Inddragelse af specifik risiko 2.8.1. En beskrivelse af interne modeller, som anvendes til at beregne specifik risiko, herunder antagelser, fordele og ulemper ved metoderne. 2.8.2. En redegørelse for, hvordan de interne modeller for specifik risiko forklarer porteføljens historiske prisudsving, herunder hvordan modellen kan tage højde for koncentrationen udtrykt i størrelse og ændringer i porteføljesammensætningen. 2.8.3. En redegørelse for, hvordan de interne modeller for specifik risiko er følsomme overfor for forskelle mellem ensartede men ikke identiske positioner. 2.8.4. En redegørelse for, hvordan koncernen tager højde for risikoen for uforudsete begivenheder, samt en validering af metoden herfor. Redegørelsen skal dække alle produktgrupper og risikokategorier, der indgår i den interne model for specifik risiko. Koncernen skal, såfremt ikke hele risikoen ved uforudsete begivenheder medregnes i den interne model, redegøre for, hvordan der er taget højde herfor i vurderingen af koncernens basiskapital. 2.8.5. En beskrivelse af, hvilke metoder der anvendes til beregning af den del af risikoen for misligholdelse, der ikke indgår i VaR-beregningen, samt hvordan disse metoder valideres. 2.8.6. Såfremt der ansøges om særlig tilladelse til opgørelse af de risikovægtede poster i forbindelse med handel med securitiseringer, skal følgende dokumenteres: - Der foreligger en hensigt om at handle disse produkter. - Der eksisterer et likvidt tovejsmarked for handel med securitiseringer, eller for syntetiske securitiseringer et likvidt tovejsmarked for alle deres risikokomponenter. - Der foreligger et tilstrækkeligt stort datagrundlag, der kan sikre, at den forøgede misligholdelsesrisiko for denne type produkter, der ligger udenfor den grundlæggende VaR-beregning, medregnes fuldt ud. 2.8.7. Hvorvidt koncernen ønsker at anvende underporteføljer til opgørelse af den specifikke risiko. I tilfælde heraf skal koncernen redegøre for sammensætningen af disse underporteføljer. 2.9. Beskrivelse af beregningsmetoder Værdiansættelsesmodeller 2.9.1. En beskrivelse af modeller, der anvendes til at værdiansætte afledte finansielle instrumenter, f.eks. optioner og swaps. For hver model ønskes følgende oplysninger: -

Navnet på modellen. - Beskrivelse af eventuelle justeringer i forhold til standardmodellen. - Angivelse af, hvilke produkter der værdiansættes af modellen. - Så vidt det er muligt, skal en teoretisk kildehenvisning angives. - Angivelse af, hvor længe koncernen og koncernvirksomhederne har anvendt modellen, og om koncernen selv har udviklet eller har købt modellen. 2.9.2. En beskrivelse af metoder, som anvendes ved opgørelse af positioner, f.eks. stripping eller mapping af enkeltpositioner til standardpositioner. 2.9.3. En beskrivelse af værdiansættelsen af poster med renterisiko uden for handelsbeholdningen, hvis de er omfattet af ansøgningen. 2.9.4. En beskrivelse af antagelser, fordele og ulemper ved modellerne, herunder situationer, hvor antagelserne i modellerne vil medføre problemer, samt hvilke forholdsregler koncernen tager i sådanne situationer. Risikostyringsmodeller 2.9.5. En kort beskrivelse af modeller, der anvendes til at beregne den samlede risiko på aktier, gældsinstrumenter, råvarer og valutaer, herunder: - Hvilke input modellerne kræver, samt kilder herfor. - Hvilke værdiansættelsesmodeller der leverer input til modellerne, samt om input herfra overføres ved interface. - Hvor ofte risiciene beregnes. - Hvilke variable som ved en lille ændring vil medføre væsentlige ændringer i beregnede risici. - Foretages der i modellerne modregning af risici, skal antagelserne herfor beskrives. 2.9.6. En beskrivelse af, hvorledes modellerne opfanger renterisiko, herunder en beskrivelse af, hvorledes: - Renterisiko på cash-flow og afledte finansielle instrumenter beregnes. - Rentekurver estimeres, hvilke rentesatser som anvendes, om der er tale om nulkuponrenter, forward renter mv. Endvidere skal det fremgå, om det er identiske rentekurver eller forskellige rentekurver, som anvendes i de enkelte modeller. 2.9.7. En beskrivelse af, hvorledes modellerne opfanger valutakursrisiko. 2.9.8. En beskrivelse af, hvorledes spændforretninger opfanges af modellerne. Hvis spændforretninger ikke er omfattet af modellerne, skal baggrunden herfor beskrives. 2.9.9. En beskrivelse af, hvorledes risici fra optionsprodukter og andre ikke-lineære produkter medtages i modellerne, herunder hvorledes volatilitetskurver m.v. estimeres. 2.9.10. En beskrivelse af, hvilke antagelser, fordele og ulemper de valgte modeller/metoder medfører. 2.10. Beskrivelse af input 2.10.1. En beskrivelse af input til værdiansættelses- og risikostyringsmodellerne samt kilderne herfor, f.eks. rentekurver, valutakurser, volatiliteter m.v. 2.10.2. En angivelse af tidshorisonten for historiske data, som anvendes ved simulation eller beregning af historiske varianser og kovarianser. 2.10.3. Såfremt koncernen anvender eksponentielt vægtede varianser eller kovarianser eller GARCH modeller, skal metoden beskrives, herunder baggrunden for valget af metoden. 2.10.4. En angivelse af anvendte kilder for historiske data, f.eks. Bloomberg eller Datastream, herunder tidspunktet for dataene. Såfremt koncernen anvender in-house data, skal de ansvarlige afdelinger angives. 2.10.5. En beskrivelse af, hvorledes tidsserier for

volatiliteter - f.eks. implicitte eller historiske volatiliteter - estimeres. Såfremt koncernen anvender implicitte volatiliteter, skal beskrivelsen angive, hvilke kilder eller beregningsmetoder der anvendes i den forbindelse. Anvender koncernen historiske volatiliteter eller en anden metode til at estimere volatiliteter, skal metoden beskrives. 2.10.6. En beskrivelse af, hvorledes tidsserier for nye produkter eller nye markeder fremskaffes. 2.11. Validering af modellerne, herunder tests Validering af forudsætninger 2.11.1. En redegørelse for, hvordan modellernes underliggende antagelser er hensigtsmæssige. 2.11.2. Beregninger der viser, at modellernes antagelser hverken undervurderer eller overvurderer koncernens risiko. 2.11.3. Oversigt over koncernens metoder for validering af de interne modeller i relation til strukturen og risikoen i porteføljerne. Back-tests til opgørelse af kapitalkrav kan undlades af denne oversigt. 2.11.4. Oversigt over de hypotetiske porteføljer, som koncernen anvender til identifikation af eventuelle strukturelle ændringer, som eksempel ændringer i basisrisiko og koncentrationsrisiko. 2.11.5. Oversigt over omfanget og hyppigheden af validering af modellens forudsætninger. Back-tests 2.11.7. En beskrivelse af procedurer for beregning af den daglige indtjening, som anvendes i forbindelse med back-tests, herunder: - Interne og eksterne kilder. - Beregningsmetoder, herunder hvorledes ændringer i positioner intra-day samt gebyrer, provisioner og nettorenteindtægter håndteres. - Ansvarsfordelingen mellem koncernens afdelinger. 2.11.8. En beskrivelse af hvorledes resultater af back-tests anvendes til at vurdere, om den interne model skal forbedres, herunder hvorledes årsager til problemer afdækkes af back-tests. 2.11.9. Ansøger koncernen om tilladelse til, at de interne modeller skal omfatte specifik risiko, skal der redegøres for, hvordan back-tests anvendes til at vurdere, om der tilstrækkeligt præcist tages højde for denne risiko. 2.11.10. Dokumentation af gennemførte daglige back-tests den foregående 12 måneders periode. Stress-tests 2.11.11. En beskrivelse af proceduren for stress-tests, herunder: - Omfang og hyppighed. - Valgte krise-scenarier. - Definition af variable som der udføres stress-tests for. - Fordele og ulemper ved koncernens valg af stress-test scenarier. 2.12. IT-systemer 2.12.1. En oversigt over koncernens relevante IT-systemer, herunder eventuelle stand-alone pc-systemer m.v. Dette omfatter blandt andet systemer, der anvendes til værdiansættelse af derivater, beregning af Value at Risk og beregning af øvrige markedsrisici. Systemer, som leverer input til ovennævnte systemer, samt data-feeds mellem systemerne skal endvidere beskrives. 2.13. Rapporter 2.13.1. Et eksemplar af den daglige rapportering vedrørende limits fastsat i instrukser mv., som gives til koncernens og koncernvirksomhedernes bestyrelse, direktion og afdelingsledere. 2.13.2. En liste over områder, der modtager rapportering vedrørende udnyttelse og overholdelse af limits fastsat i instrukser,

herunder hvornår rapporterne er til rådighed, og i hvilket omfang informationer vedrørende udnyttelse og overholdelse af limits er til rådighed intra-day. Såfremt intra-day beregninger afviger fra end-of-day beregninger, skal forskellen beskrives. 2.13.3. Et eksemplar af rapportering vedrørende udførte back- og stress-tests samt en beskrivelse af rapporteringsproceduren, herunder hyppighed. 2.14. Intern revisions gennemgang af området 2.14.1. De seneste to års revisionsrapporter vedrørende koncernens interne modeller. 3. Indsendelse af materiale til tilsynet Det indsendte materiale kan som udgangspunkt bestå af kopier af koncernens interne dokumentation. Materialet kan enten indsendes elektronisk eller i papirform. Hvis materialet indsendes i papirform, skal det foreligge i fem eksemplarer. Hvis der i ansøgningsforløbet viser sig behov for at indsende en redigeret udgave af et allerede indsendt dokument, skal det tydeligt fremgå, hvad der er redigeret, og hvilken version af dokumentet det redigerede dokument erstatter. Tilsynet kan efter behov anmode koncernen om at indsende yderligere materiale i forbindelse med vurderingen af ansøgningen. Bilag 23 Ansøgning om den interne modelmetode for modpartsrisiko (EPE-modeller) Dette bilag indeholder bestemmelserne om ansøgning om tilladelse til at anvende den interne modelmetode for modpartsrisiko (EPE-modeller), jf. § 49 i bekendtgørelsen.

§ 49i. bekendtgørelsens og bilag 16, pkt. 34-77, indeholder krav til den interne modelmetode for modpartsrisiko. 1. Godkendelsesproces for den interne modelmetode En finansiel koncern med et dansk moderselskab skal indsende en samlet ansøgning om anvendelse af den interne modelmetode (EPE-modeller) til Finanstilsynet. Ansøgningen omfatter som udgangspunkt alle de konsoliderede selskaber i koncernen, som er omfattet af regelsættet. Koncernen kan tage EPE-modeller i anvendelse til kapitaldækningsformål, når beslutningen om godkendelse af modellerne er meddelt koncernens moderselskab, og efter at de enkelte selskaber i koncernen, der er omfattet af regelsættet, og som skal anvende EPE-modeller, særskilt har fået meddelt tilladelsen til anvendelse af modellerne til kapitaldækningsformål. Meddelelsen om tilladelse gives af Finanstilsynet eller, for så vidt angår eventuelle udenlandske datterselskaber i koncernen, af den kompetente udenlandske myndighed. Når ansøgning er indsendt, vil tilsynet foretage en vurdering af ansøgningsmaterialet med henblik på at vurdere opfyldelsen af de krav, der knytter sig til anvendelsen af EPE-modeller. Tilsynets tidsforbrug til vurdering af materialet vil afhænge af den konkrete ansøgning. I denne periode vil den primære kontakt med den ansøgende koncern omhandle indsendelse af eventuelt supplerende dokumentation til brug for vurderingen. Hvis vurderingen af materialet i ansøgningen giver grundlag for det, vil tilsynet planlægge en undersøgelse på stedet i koncernen. Tilsynets primære formål med denne undersøgelse er at få bekræftet, om koncernen opfylder minimumskravene for godkendelse af de ansøgte EPE-modeller til kapitaldækningsformål. Eventuel godkendelse af EPE-modeller og den efterfølgende tilladelse til de enkelte selskaber i koncernen meddeles senest seks måneder efter modtagelsen af en komplet ansøgning. Tilsvarende meddeles eventuelt afslag om godkendelse til koncernens moderselskab senest seks måneder efter modtagelsen af en komplet ansøgning i overensstemmelse med kravene i dette bilag. Hvis tilsynet i forbindelse med behandlingen af ansøgningen finder væsentlige mangler i det indsendte materiale i forhold til kravene i dette bilag, kan tilsynet, som alternativ til et afslag på ansøgningen, midlertidigt sætte uret i stå i forhold til nævnte frist på seks måneder til behandling af ansøgningen og afvente, at koncernen afhjælper manglerne i den indsendte ansøgning. Det kan være en fordel for ansøgningsprocessen, at tilsynet tidligt og forud for selve ansøgningen orienteres om koncernens planer om en kommende ansøgning. Dette vil give mulighed for at drøfte forberedelsen af ansøgningen med tilsynet. Når koncernen har truffet beslutning om en kommende ansøgning, vil tilsynet kontakte eventuelle udenlandske myndigheder, der skal involveres i behandlingen af ansøgningen, med henblik på forberedelsen af behandlingen af ansøgningen. 1.1. Ansøgningsbrev En ansøgning om anvendelse af EPE-modeller skal bestå af et ansøgningsbrev vedlagt det materiale, som fremgår af afsnit 2. Ansøgningsbrevet skal redegøre for eventuelle planlagte

og væsentlige forandringer i koncernen, som kan påvirke en eventuel godkendelse til at anvende EPE-modeller. Ansøgningsbrevet skal underskrives af moderselskabets administrerende direktør samt af de administrerende direktører for koncernens øvrige juridiske enheder (datterselskaber), der er omfattet af den foreløbige ansøgning og under individuelt tilsyn. Brevet skal indeholde en erklæring om, at det indsendte materiale giver et retvisende og relevant billede af de områder, som den foreløbige ansøgning dækker. For nogle koncerner kan det være en fordel for koncernen og tilsynet, at ansøgningsbrevet og større eller mindre dele af det øvrige ansøgningsmateriale foreligger på engelsk. Sprogvalget aftales med tilsynet i hvert enkelt tilfælde. 1.2. Selvvurdering Koncernen skal foretage en vurdering af, hvorvidt den opfylder de krav, der knytter sig til anvendelse af EPE-modeller. Udover en vurdering af de enkelte krav skal selvvurderingen omfatte en overordnet vurdering. Såfremt koncernen vurderer, at den ikke fuldt ud opfylder alle krav, skal koncernen beskrive de identificerede afvigelser og udarbejde en handlingsplan for, hvornår koncernen vil opfylde kravene. Selvvurderingen indgår, jf. afsnit 2.2, i det materiale, der skal sendes til tilsynet. 1.3. Anvendelse af en kombination af EPE-modeller, markedsværdimetoden og standardmetoden Koncernen kan anvende EPE-modeller i kombination med markedsværdimetoden og standardmetoden, jf. betingelserne i bilag 16, pkt. 34. Den kombinerede brug af metoder skal være velbegrundet. Herunder må den ikke medføre, at koncernen får et lavere kapitalkrav til modpartsrisiko end det kapitalkrav, der måtte forventes, hvis koncernen anvendte EPE-modeller for alle sine aktiviteter. Anvendelsen af EPE-modeller i kombination med markedsværdimetoden eller standardmetoden skal sikre, at koncernen har tilstrækkelig kapital til at dække samtlige modpartsrisici, og anvendelsen skal ligeledes give koncernen et godt overblik over dens samlede modpartsrisici. Har tilsynet givet koncernen tilladelse til at anvende EPE-modeller for en række transaktionstyper, kan koncernen ikke uden tilsynets tilladelse senere vælge at vende tilbage til anvendelse af markedsværdimetoden eller standardmetoden for disse transaktionstyper, jf. bilag 16, pkt. 37. 1.4. Modelvalg Begrebet EPE-modeller dækker over en række forskellige typer af modeller. Tilsynet stiller ikke krav til, hvilke modeltyper koncernen skal anvende for at få anerkendt disse. Koncernens valg af modeller skal baseres på, hvilke modeltyper der bedst afspejler koncernens modpartsrisiko. Anvender koncernen forskellige modeller, skal de alle opfylde kravene i dette bilag. Koncernens samlede modpartsrisici skal som hovedregel beregnes som den numeriske sum af de risici, der er beregnet af de enkelte EPE-modeller. Vælges en anden form for aggregering ud fra beregnede korrelationer, skal denne metode fremgå af ansøgningen, og det skal, jf. pkt. 2.11.1 fremgå, hvordan den er blevet valideret. 1.5.

Limits fastsat af koncernen Koncernen skal fastsætte kontrollerbare limits for risici beregnet ved EPE-modeller, jf. bilag 16, pkt. 58. Imidlertid stiller tilsynet ikke som udgangspunkt krav til kontrollerbare limits for risici beregnet ved EPE-modeller på enkeltdealerniveau. 1.6. Back-tests Koncernen skal ved ansøgning om anerkendelse af EPE-modeller bl.a. kunne dokumentere modellernes pålidelighed på baggrund af gennemførte back-tests af repræsentative modpartsporteføljer, jf. bilag 16, pkt. 76, litra f. 1.7. Stress-tests Koncernen skal have kapacitet til at udarbejde stress-tests dagligt. Endvidere skal koncernen på ad hoc basis udføre mere omfattende stress-tests. De valgte scenarier for stress-tests skal tilpasses koncernens forretningsområde og historiske markedsbegivenheder. Indretningen af stress-tests skal i særdeleshed afspejle de unormale markedsforhold, som ikke opfanges tilstrækkeligt i back-tests af EPE-modellen. Dette gælder eksempelvis koncentrationsrisici og korrelationsrisici mellem kredit- og markedsrisici, jf. bilag 16, pkt. 67. Tilsynet vil som udgangspunkt ikke fastsætte konkrete scenarier for stress-tests, men vil forbeholde sig muligheden i forbindelse med væsentlige markedsbegivenheder. 1.8. Intern revision I henhold til bilag 16, pkt. 60, skal procedurer for styring af modpartsrisiko være omfattet af regelmæssige gennemgange, der udføres af intern revision. Der er ikke krav om, at revisionen har foretaget en gennemgang inden en koncerns ansøgning om godkendelse af EPE-modeller. Det vil dog indgå i tilsynets vurdering af ansøgningen, i hvilket omfang revisionen har udført opgaver på området. 1.9. Koncernens efterfølgende rapportering Hvis EPE-modellerne bliver anerkendt, vil det af afgørelsen fremgå, i hvilket omfang koncernen skal rapportere til tilsynet, herunder i hvilket omfang modelændringer skal anerkendes af tilsynet, inden de kan implementeres. Den nærmere afgrænsning af modelændringer, som skal anerkendes af tilsynet, vil blive fastlagt individuelt, da afgrænsningen i høj grad vil afhænge af koncernens modelvalg og organisation. 1.10. Tidsfrister fastsat af tilsynet Såfremt koncernens modeller efter tilsynets opfattelse ikke lever fuldt op til minimumskravene eller ikke beregner risiciene på koncernens portefølje tilstrækkelig korrekt, kan tilsynet enten vælge at afvise modellerne eller at give koncernen tidsfrister for, hvornår mangler ved modellerne skal være udbedret. Vælger tilsynet at give koncernen en frist til at ændre modellerne, kan tilsynet vælge enten at pålægge koncernen at beregne modpartsrisiko ved markedsværdimetoden eller standardmetoden eller vælge, at koncernen ved beregning af modpartrisiko ved EPE-modeller skal anvende større forsigtighed. Efterlever koncernen ikke de fastsatte frister, eller opfylder koncernens gennemførte ændringer ikke tilsynets krav, vil koncernens modeller ikke blive anerkendt til brug for beregning af modpartsrisiko i henhold til bilag 16, pkt. 34-77. 2. Ansøgningsmateriale vedrørende EPE-modeller Følgende materiale skal vedlægges ansøgningen. I det

omfang det er relevant, skal oplysningerne både gives for koncernen og for hver af de virksomheder, som er omfattet af ansøgningen. 2.1. Baggrund for ansøgningen og beregning af effekter 2.1.1. En beskrivelse af baggrunden for, at koncernen ansøger om tilladelse til at anvende EPE-modeller til beregning af modpartsrisiko. 2.1.2. Aktuelle beregninger af hvor stor effekt anvendelsen af EPE-modeller har på koncernens og koncernvirksomhedernes solvensprocenter. 2.2. Selvvurdering 2.2.1. Koncernens selvvurdering, jf. afsnit 1.2., herunder beskrivelsen af eventuelle identificerede afvigelser og handlingsplaner. 2.3. Organisationsbeskrivelse 2.3.1. Organisationsdiagrammer over afdelinger, der er ansvarlige for dataindsamling, udvikling, implementering, anvendelse eller validering i forbindelse med modpartsrisiko, herunder en beskrivelse af hvorledes opgaverne/ansvaret er fordelt, såfremt flere afdelinger er involveret i samme opgave. 2.3.2. En oversigt over medarbejdere, som har et ansvar for dataindsamling, udvikling, implementering, anvendelse eller validering. 2.3.3. En beskrivelse af planlagte ændringer i forhold til beskrivelserne i pkt. 2.3.1.-2.3.2. 2.4. Anvendelsesområder 2.4.1. En beskrivelse af, hvorledes koncernens EPE-modeller anvendes internt til andet end beregning af modpartsrisiko til kapitaldækningsformål, herunder hvilke beslutninger resultaterne fra modellerne har givet anledning til. 2.4.2. En beskrivelse af sammenhængen mellem modellerne og eventuelle andre systemer eller risikomål, som anvendes i koncernen til at beregne modpartsrisiko. 2.5. Brug af EPE-modeller kombineret med andre metoder 2.5.1. Hvis koncernen vil benytte EPE-modeller kombineret med enten markedsværdimetoden eller standardmetoden, jf. bilag 16, pkt. 34, skal koncernen oplyse om følgende: - Hvilke transaktioner og hvor store risici der dækkes af henholdsvis EPE-modeller og markedsværdi-/standardmetoden. - Årsagen til at ikke alle transaktioner og modpartsrisici dækkes af EPE-modeller. - Koncernens opgørelse af at den kombinerede brug af metoder ikke medfører, at koncernen får lavere risikovægtede poster end de risikovægtede poster, der måtte forventes, hvis koncernen anvendte EPE-modeller for alle sine aktiviteter. - Tidsplanen for at anvende EPE-modeller for yderligere transaktioner. 2.6. Modelbeskrivelse 2.6.1. En beskrivelse af modeltype. Såfremt koncernen har valgt at anvende flere modeller, skal der være en beskrivelse for hver enkelt model. Endvidere skal koncernen beskrive, hvorledes risiciene aggregeres. 2.6.2. En beskrivelse af antagelser, fordele og ulemper ved de valgte modeller, herunder procedurer for håndtering af eksempelvis: - Manglende data. - Illikvide produkter. - Data fra forskellige tidszoner. 2.7. Modelspecifikke forhold 2.7.1. En beskrivelse af antagelserne der ligger bag fordelingen af eksponeringer. 2.7.2. En angivelse af, om der tages hensyn til finansiel sikkerhedsstillelse, jf. bilag 16, pkt. 39. 2.7.3. En beskrivelse af om koncernen anvender en

eksponeringsværdi i henhold til formlen i bilag 16, pkt. 40, eller om virksomheden anvender en mere forsigtig værdi, jf. bilag 16, pkt. 44. 2.7.4. En beskrivelse af hvorvidt koncernen justerer nettinggruppens faktiske løbetid, jf. bilag 16, pkt. 45, så der tages højde for fornyelsesrisiko (»rollover« risiko). 2.7.5. En angivelse af om koncernen anvender mindsteværdien for, eller om den beregner egne estimater for, jf. bilag 16, pkt. 46. Såfremt virksomheden beregner egne estimater for, skal den, jf. bilag 16, pkt. 46 og 47, godtgøre, at: - Estimatet afspejler væsentlige elementer af stokastisk afhængighed. - Estimatet tager hensyn til porteføljernes diversifikation. - Estimatet beregnes på en konsistent måde med hensyn til modelleringsmetoder, parameterspecifikationer og porteføljesammensætning. - Der foretages en uafhængig validering af estimatet, med angivelse af hvem der foretager denne validering. 2.7.6. Resultaterne fra seneste vurdering af modelrisikoen, jf. bilag 16, pkt. 47. 2.7.7. En beskrivelse af ved hvilke forhold koncernen har vurderet det nødvendigt at afspejle mulige stigninger i volatilitet eller korrelation under en økonomisk nedgang, jf. bilag 16, pkt. 48. 2.7.8. Hvilken af de tre metoder i bilag 16, pkt. 49, der anvendes, hvis EPE-beregningen er baseret på nettinggrupper, der er omfattet af margenaftaler. 2.7.9. Angivelse af identificerede eksponeringer der giver anledning til en generel og/eller specifik korrelationsrisiko (»wrong-way« risiko), jf. bilag 16, pkt. 68 og 69. 2.8. Dokumentationsmateriale, jf. skema 1 2.8.1. Formålet med skema 1 er at give tilsynet en oversigt over koncernens dokumentationsmateriale i relation til EPE-modeller. Skemaet skal indeholde en fuldstændig oversigt over al relevant dokumentation, såvel den dokumentation som koncernen har indsendt, som den dokumentation, koncernen alene henviser til. Der skal endvidere være et beskrivende dokumentnavn og en kort beskrivelse af indholdet af materialet. Koncernen bedes nummerere de enkelte dokumenter i overensstemmelse med tallet i skemaet. Det skal fremgå af oversigten, hvornår dokumentet er godkendt, og hvorvidt dokumentet afspejler forhold, som ikke er endeligt implementeret i organisationen. Såfremt dokumentet ikke er fuldt implementeret, skal dokumentets implementeringsstatus fremgå. Endvidere skal det i skemaets sidste kolonne angives, om dokumentet er indsendt til tilsynet. Såfremt beskrivelserne i pkt. 2.9.-2.11. er omfattet af ovennævnte dokumentationsmateriale, kan det relevante dokumentationsmateriale indsendes frem for beskrivelserne. 2.9. Generelt om modellerne 2.9.1. En liste med de enkelte modeller med angivelse af hvilke transaktioner der er dækket af modellen. 2.9.2. En angivelse af hvilket output der kommer fra modellen og hvor ofte. 2.9.3. En angivelse af hvor længe koncernen og koncernvirksomhederne har anvendt modellen, og om koncernen selv har udviklet eller har købt modellen. 2.9.4. Koncernens politik for ajourføring af modellen. 2.9.5. En beskrivelse af antagelser, fordele og ulemper ved

modellen, herunder situationer hvor antagelserne i modellen vil medføre problemer, samt hvilke forholdsregler koncernen tager i sådanne situationer 2.10. Data for hver model 2.10.1. En angivelse af hvilke data der indgår i modellen. 2.10.2. En angivelse af hvilken observationsperiode der er anvendt for disse data. 2.10.3. En beskrivelse af hvordan koncernen fremskaffer data. 2.10.4. En beskrivelse af hvordan koncernen sikrer en tilfredsstillende kvalitet af data. 2.11. Validering af hver model, herunder tests 2.11.1. En beskrivelse af den kvantitative og kvalitative validering af modellen, jf. bilag 16, pkt. 72 og 76, herunder valideringen af - Data til modellen, jf. pkt. 2.10. - Om sammenhængen mellem modellens input og output er stabil, og om modellens forudsætninger er klare og intuitive. 2.11.2. Den seneste valideringsrapporter. 2.11.3. En beskrivelse af stress-tests, jf. bilag 16, pkt. 58 og 66 og 67. 2.12. IT-systemer 2.12.1. En oversigt over koncernens relevante IT-systemer, herunder eventuelle stand-alone pc-systemer m.v. Dette omfatter blandt andet systemer til registrering af data, som anvendes i EPE-modeller, og systemer til beregning af modpartsrisiko. Systemer, som leverer input til ovennævnte systemer, samt data-feeds mellem systemerne skal endvidere beskrives. 2.13. Rapportering 2.13.1. Angivelse af hvilken rapportering vedrørende modpartsrisiko til koncernens og koncernvirksomhedernes bestyrelse, direktion og afdelingsledere der finder sted og med hvilken frekvens. 2.13.2. Det seneste eksempel på de forskellige rapporter, jf. pkt. 2.13.1. 2.14. Intern og/eller ekstern revisions gennemgang af området 2.14.1. Den seneste to revisionsrapporter m.v. vedrørende koncernens EPE-modeller. 3. Indsendelse af materiale til tilsynet Det indsendte materiale kan som udgangspunkt bestå af kopier af koncernens interne dokumentation. Materialet kan enten indsendes elektronisk eller i papirform. Hvis materialet indsendes i papirform, skal det foreligge i fem eksemplarer. Hvis der i ansøgningsforløbet viser sig behov for at indsende en redigeret udgave af et allerede indsendt dokument, skal det tydeligt fremgå, hvad der er redigeret, og hvilken version af dokumentet det redigerede dokument erstatter. Tilsynet kan efter behov anmode koncernen om at indsende yderligere materiale i forbindelse med vurderingen af ansøgningen. Skema

1. Oversigt over intern dokumentation Nr. Dokument- navn Kort beskrivelse af dokumentets indhold Godkendelsesdato Fuldt implementeret? (ja/nej) ved nej angives status Indsendt? (ja/nej) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Bilag 24 Ansøgning om den avancerede målemetode for operationel risiko (AMA-modeller) Dette bilag indeholder bestemmelserne om ansøgning om tilladelse til at anvende den avancerede målemetode for operationel risiko (AMA-modeller), jf. § 57 i bekendtgørelsen. Bilag 19 indeholder krav til den avancerede målemetode for operationel risiko. 1. Godkendelsesproces for AMA-modeller En finansiel koncern med et dansk moderselskab skal

indsende en samlet ansøgning om anvendelse af den avancerede målemetode for operationel risiko (AMA-modeller) til Finanstilsynet. Ansøgningen omfatter som udgangspunkt alle de konsoliderede selskaber i koncernen, som er omfattet af regelsættet. Koncernen kan tage AMA-modeller i anvendelse til kapitaldækningsformål, når beslutningen om godkendelse af modellerne er meddelt koncernens moderselskab, og efter at de enkelte selskaber i koncernen, der er omfattet af regelsættet, og som skal anvende AMA-modeller, særskilt har fået meddelt tilladelsen til anvendelse af modellerne til kapitaldækningsformål. Meddelelsen om tilladelse gives af Finanstilsynet eller, for så vidt angår eventuelle udenlandske datterselskaber i koncernen, af den kompetente udenlandske myndighed. Når ansøgning er indsendt, vil tilsynet foretage en vurdering af ansøgningsmaterialet med henblik på at vurdere opfyldelsen af de krav, der knytter sig til anvendelsen af AMA-modeller. Tilsynets tidsforbrug til vurdering af materialet vil afhænge af den konkrete ansøgning. I denne periode vil den primære kontakt med den ansøgende koncern omhandle indsendelse af eventuelt supplerende dokumentation til brug for vurderingen. Hvis vurderingen af materialet i ansøgningen giver grundlag for det, vil tilsynet planlægge en undersøgelse på stedet i koncernen. Tilsynets primære formål med denne undersøgelse er at få bekræftet, om koncernen opfylder minimumskravene for godkendelse af de ansøgte AMA-modeller til kapitaldækningsformål. Eventuel godkendelse af AMA-modeller og den efterfølgende tilladelse til de enkelte selskaber i koncernen meddeles senest seks måneder efter modtagelsen af en komplet ansøgning. Tilsvarende meddeles eventuelt afslag om godkendelse til koncernens moderselskab senest seks måneder efter modtagelsen af en komplet ansøgning i overensstemmelse med kravene i dette bilag. Hvis tilsynet i forbindelse med behandlingen af ansøgningen finder væsentlige mangler i det indsendte materiale i forhold til kravene i dette bilag, kan tilsynet, som alternativ til et afslag på ansøgningen, midlertidigt sætte uret i stå i forhold til nævnte frist på seks måneder til behandling af ansøgningen og afvente, at koncernen afhjælper manglerne i den indsendte ansøgning. Det kan være en fordel for ansøgningsprocessen, at tilsynet tidligt og forud for selve ansøgningen orienteres om koncernens planer om en kommende ansøgning. Dette vil give mulighed for at drøfte forberedelsen af ansøgningen med tilsynet. Når koncernen har truffet beslutning om en kommende ansøgning, vil tilsynet kontakte eventuelle udenlandske myndigheder, der skal involveres i behandlingen af ansøgningen, med henblik på forberedelsen af behandlingen af ansøgningen. 1.1. Ansøgningsbrev En ansøgning om anvendelse af AMA-modeller skal bestå af et ansøgningsbrev vedlagt det materiale, som fremgår af afsnit 2. Ansøgningsbrevet skal redegøre for eventuelle planlagte og væsentlige forandringer i koncernen, som kan påvirke en eventuel godkendelse

til at anvende AMA-modeller. Ansøgningsbrevet skal underskrives af moderselskabets administrerende direktør samt af de administrerende direktører for koncernens øvrige juridiske enheder (datterselskaber), der er omfattet af den foreløbige ansøgning og under individuelt tilsyn. Brevet skal indeholde en erklæring om, at det indsendte materiale giver et retvisende og relevant billede af de områder, som den foreløbige ansøgning dækker. For nogle koncerner kan det være en fordel for koncernen og tilsynet, at ansøgningsbrevet og større eller mindre dele af det øvrige ansøgningsmateriale foreligger på engelsk. Sprogvalget aftales med tilsynet i hvert enkelt tilfælde. 1.2. Selvvurdering Koncernen skal foretage en vurdering af, hvorvidt den opfylder de krav, der knytter sig til anvendelse af AMA-modeller. Udover en vurdering af de enkelte krav skal selvvurderingen omfatte en overordnet vurdering. Såfremt koncernen vurderer, at den ikke fuldt ud opfylder alle krav, skal koncernen beskrive de identificerede afvigelser og udarbejde en handlingsplan for, hvornår koncernen vil opfylde kravene. Selvvurderingen indgår, jf. afsnit 2.2. i det materiale, der skal sendes til tilsynet. 1.3. Anvendelse af en kombination af AMA-modeller og basisindikatormetoden eller standardindikatormetoden Koncernen kan anvende AMA-modeller i kombination med basisindikatormetoden eller standardindikatormetoden, hvis betingelserne i bilag 19, pkt. 33 og 34, er opfyldt. Den kombinerede brug af metoder skal være velbegrundet. Herunder må den ikke medføre, at koncernen får et lavere kapitalkrav til operationel risiko end det kapitalkrav, der måtte forventes, hvis koncernen anvendte AMA-modeller for alle sine aktiviteter. 1.4. Modelvalg Begrebet AMA-modeller dækker over en række forskellige typer af modeller. Tilsynet stiller ikke krav til, hvilke modeltyper koncernen skal anvende for at få anerkendt disse. Koncernens valg af modeller skal baseres på, hvilke modeltyper der bedst afspejler koncernens operationelle risiko. Koncernen kan vælge at bruge forskellige AMA-modeller for forskellige klasser af operationelle risici. Ved klasser forstås her kategorier af operationel risiko, der er ensartede med hensyn til den dækkede risiko og de data, der er tilgængelige for at opgøre denne risiko. Anvendes forskellige modeller, skal de alle opfylde kravene i dette bilag. Koncernens samlede operationelle risiko skal som hovedregel beregnes som den numeriske sum af de risici, der er beregnet af de enkelte AMA-modeller. Vælges en anden form for aggregering ud fra beregnede korrelationer, skal denne metode, jf. pkt. 2.7.7., fremgå af ansøgningen, og det skal, jf. pkt. 2.15.1., fremgå, hvordan den er blevet valideret. 1.5. Intern revision I henhold til bilag 19, pkt. 7, skal styringsprocedurer og målingssystemer for operationel risiko være omfattet af regelmæssige gennemgange, der udføres af intern og/eller ekstern revision. Der er ikke krav om, at revisionen har foretaget en gennemgang inden en koncerns ansøgning om godkendelse af AMA-modeller. Det

vil dog indgå i tilsynets vurdering af ansøgningen, i hvilket omfang revisionen har udført opgaver på området. 1.6. Koncernens efterfølgende rapportering Hvis AMA-modellerne bliver anerkendt, vil det af afgørelsen fremgå, i hvilket omfang koncernen skal rapportere til tilsynet, herunder i hvilket omfang modelændringer skal anerkendes af tilsynet, inden de kan implementeres. Den nærmere afgrænsning af modelændringer, som skal anerkendes af tilsynet, vil blive fastlagt individuelt, da afgrænsningen i høj grad vil afhænge af koncernens modelvalg og organisation. 1.7. Tidsfrister fastsat af tilsynet Såfremt koncernens modeller efter tilsynets opfattelse ikke lever fuldt op til minimumskravene eller ikke beregner risiciene på koncernens portefølje tilstrækkelig korrekt, kan tilsynet enten vælge at afvise modellerne eller at give koncernen tidsfrister for, hvornår mangler ved modellerne skal være udbedret. Vælger tilsynet at give koncernen en frist til at ændre modellerne, kan tilsynet vælge enten at pålægge koncernen at beregne operationel risiko ved basisindikatormetoden eller standardindikatormetoden eller vælge, at koncernen ved beregning af operationel risiko ved AMA-modeller skal anvende større forsigtighed. Efterlever koncernen ikke de fastsatte frister, eller opfylder koncernens gennemførte ændringer ikke tilsynets krav, vil koncernens modeller ikke blive anerkendt til brug for beregning af operationel risiko i henhold til bilag 19. 2. Ansøgningsmateriale vedrørende AMA-modeller Følgende materiale skal vedlægges ansøgningen. I det omfang det er relevant, skal oplysningerne både gives for koncernen og for hver af de virksomheder, som er omfattet af ansøgningen. 2.1. Baggrund for ansøgningen og beregning af effekter 2.1.1. En beskrivelse af baggrunden for, at koncernen ansøger om tilladelse til at anvende AMA-modeller til beregning af operationel risiko. 2.1.2. Aktuelle beregninger af hvor stor effekt anvendelsen af AMA-modeller har på koncernens og koncernvirksomhedernes solvensprocenter. 2.2. Selvvurdering 2.2.1. Koncernens selvvurdering, jf. afsnit 1.2., herunder beskrivelsen af eventuelle identificerede afvigelser og handlingsplaner. 2.3. Organisationsbeskrivelse 2.3.1. Organisationsdiagrammer over afdelinger, der er ansvarlige for dataindsamling, udvikling, implementering, anvendelse eller validering i forbindelse med operationel risiko, herunder en beskrivelse af hvorledes opgaverne/ansvaret er fordelt, såfremt flere afdelinger er involveret i samme opgave. 2.3.2. En oversigt over medarbejdere, som har et ansvar for dataindsamling, udvikling, implementering, anvendelse eller validering. 2.3.3. En beskrivelse af planlagte ændringer i forhold til beskrivelserne i pkt. 2.3.1.-2.3.2. 2.4. Anvendelsesområder 2.4.1. En beskrivelse af, hvorledes koncernens AMA-modeller anvendes internt til andet end beregning af operationel risiko til kapitaldækningsformål, herunder hvilke beslutninger resultaterne fra modellerne har givet anledning til. 2.4.2. En beskrivelse af sammenhængen mellem modellerne og

eventuelle andre systemer eller risikomål, som anvendes i koncernen til at beregne operationel risiko. 2.5. Brug af AMA-modeller kombineret med andre metoder 2.5.1. Hvis koncernen vil benytte AMA-modeller kombineret med enten basisindikator- eller standardindikatormetoden, jf. bilag 19, pkt. 33 og 34, skal koncernen oplyse om følgende: - Hvilke aktiviteter og hvor store risici der dækkes af henholdsvis AMA-modeller og basisindikator-/standardindikatormetoden. - Årsagen til at ikke alle aktiviteter og operationelle risici dækkes af AMA-modeller. - Tidsplanen for anvendelse AMA-modeller for en væsentlig del af de resterende operationelle risici, jf. bilag 19, pkt. 34, litra b. - Koncernens opgørelse af at den kombinerede brug af metoder ikke medfører, at koncernen får lavere risikovægtede poster end de risikovægtede poster, der måtte forventes, hvis koncernen anvendte AMA-modeller for alle sine aktiviteter. 2.6. Dokumentationsmateriale, jf. skema 1 2.6.1. Formålet med skemaet er at give tilsynet en oversigt over koncernens dokumentationsmateriale i relation til AMA-modeller. Skemaet skal indeholde en fuldstændig oversigt over al relevant dokumentation, såvel den dokumentation som koncernen har indsendt, som den dokumentation, koncernen alene henviser til. Der skal endvidere være et beskrivende dokumentnavn og en kort beskrivelse af indholdet af materialet. Koncernen bedes nummerere de enkelte dokumenter i overensstemmelse med tallet i skemaet. Det skal fremgå af oversigten, hvornår dokumentet er godkendt, og hvorvidt dokumentet afspejler forhold, som ikke er endeligt implementeret i organisationen. Såfremt dokumentet ikke er fuldt implementeret, skal dokumentets implementeringsstatus fremgå. Endvidere skal det i skemaets sidste kolonne angives, om dokumentet er indsendt til tilsynet. Såfremt beskrivelserne i pkt. 2.7.-2.15. er omfattet af ovennævnte dokumentationsmateriale, kan det relevante dokumentationsmateriale indsendes frem for beskrivelserne. 2.7. Generelt om modellerne 2.7.1. En liste med de enkelte modeller med angivelse af hvilke aktiviteter der er dækket af modellen. 2.7.2. En beskrivelse af hvordan klasser for operationel risiko er blevet fastsat. Klasserne omfatter kategorier af operationel risiko, der er ensartede med hensyn til den dækkede risiko og de data, der er tilgængelige for at opgøre denne risiko. 2.7.3. En angivelse af hvilket output der kommer fra modellen og hvor ofte. 2.7.4. En beskrivelse af hvordan forventede og uforventede tab beregnes. 2.7.5. En angivelse af om og en beskrivelse af hvordan forventede tab opfanges i koncernens forretningspraksis på tilfredsstillende vis, jf. bilag 19, pkt. 9. 2.7.6. En beskrivelse af hvordan der opnås en sikkerhedsstandard, der er sammenlignelig med et 99,9 pct. konfidensinterval over en etårig periode, jf. bilag 19, pkt. 9. 2.7.7. En angivelse af om og en beskrivelse af hvordan og på hvilket grundlag der er taget højde for korrelationer mellem tab som følge af operationel risiko på tværs af individuelle estimater af operationel risiko,

jf. bilag 19, pkt. 12. 2.7.8. En angivelse af hvor længe koncernen og koncernvirksomhederne har anvendt modellen, og om koncernen selv har udviklet eller har købt modellen. 2.7.9. Koncernens politik for ajourføring af modellen. 2.7.10. En beskrivelse af antagelser, fordele og ulemper ved modellen, herunder situationer hvor antagelserne i modellen vil medføre problemer, samt hvilket forholdsregler koncernen tager i sådanne situationer. 2.8. Interne data for hver model 2.8.1. En angivelse af hvilke interne data der indgår i modellen, jf. bilag 19, pkt. 14-19. 2.8.2. En angivelse af hvilken observationsperiode der er anvendt for de interne data. 2.8.3. En beskrivelse af hvordan koncernen fremskaffer de interne data. 2.8.4. En beskrivelse af hvordan koncernen sikrer en tilfredsstillende kvalitet af de interne data. 2.8.5. En beskrivelse af hvordan tab identificeres og klassificeres. 2.8.6. Opdelinger af de interne tabsdata på de begivenhedstyper og på de forretningsområder, som fremgår af henholdsvis tabellerne i pkt. 2 og pkt. 13 i bilag 18 om basisindikator- og standardindikatormetoderne for operationel risiko, jf. bilag 19, pkt. 15. 2.8.7. En beskrivelse af kriterier for fordelingen af tab på begivenhedstyper og forretningsområder, jf. bilag 19, pkt. 15. 2.8.8. En særskilt opgørelse over tab på operationel risiko, som er knyttet til kreditrisikoen, og som historisk har været medtaget i de interne kreditrisikodatabaser. Endvidere skal angives, om disse indgår ved opgørelsen af de risikovægtede poster for operationel risiko, jf. bilag 19, pkt. 15. 2.8.9. Oplysning om grænsen for tab, der er så små, at de ikke skal registreres, jf. bilag 19, pkt. 16. 2.8.10. En beskrivelse af hvordan koncernen indsamler oplysninger om datoen for hændelsen, eventuel hel eller delvis inddrivelse af bruttotab samt beskrivelse af drivkræfterne bag eller årsagerne til tabet, jf. bilag 19, pkt. 17. 2.8.11. En angivelse af kriterier for fordeling af følgende tab, jf. bilag 19, pkt. 18: - I en centraliseret funktion i koncernen. - Vedrørende en aktivitet, der strækker sig over mere end et forretningsområde. - Der skyldes relaterede hændelser, der finder sted over en tidsperiode. 2.8.12. Forretningsgange for situationer, hvor man kan foretage skønsmæssige afvigelser eller anvende skalering eller andre reguleringer, jf. bilag 19, pkt. 19. 2.9. Eksterne data for hver model 2.9.1. En angivelse af hvilke eksterne data der indgår i modellen, jf. bilag 19, pkt. 20. 2.9.2. En beskrivelse af hvordan koncernen fremskaffer de eksterne data. 2.9.3. En beskrivelse af hvordan koncernen sikrer en tilfredsstillende kvalitet af de eksterne data. 2.10. Scenarioanalyse for hver model 2.10.1. En beskrivelse af de scenarioanalyser der indgår i modellen, jf. bilag 19, pkt. 21. 2.11. Forretningspraksis og interne kontrolfaktorer for hver model 2.11.1. En beskrivelse af hvilke væsentlige faktorer vedrørende forretningspraksis og intern kontrol der indgår i modellen, jf. bilag 19, pkt. 22-25. 2.11.2. En beskrivelse af hvordan systemet tager højde for

potentielle stigninger i risikoniveauet som følge af aktiviteters øgede kompleksitet eller øget forretningsomfang, jf. bilag 19, pkt. 24. 2.12. Vægtning af elementerne i pkt. 2.8.-2.11. 2.12.1. En beskrivelse af koncernens metode til vægtning af de fire elementer i pkt. 2.8.-2.11. i sit overordnede system til måling af operationel risiko, jf. bilag 19, pkt. 10. 2.13. Forsikring m.v. 2.13.1. Hvis koncernen tager højde for forsikring eller andre former for risikooverførsel i overensstemmelse med bilag 19, pkt. 26-30, skal oplysninger om følgende indsendes: - Koncernens politik for afdækning af operationel risiko ved forsikring eller andre former for risikooverførsel. - Dækningen og målingen af forventet tab. - Brugen af korrelationer. 2.14. Fordeling af kapitalkravet i koncernen og virkningerne af diversificering 2.14.1. En beskrivelse af metoden der anvendes ved fordelingen af de risikovægtede poster for operationel risiko mellem koncernens forskellige virksomheder, jf. bilag 19, pkt. 31. 2.14.2. En angivelse af hvorvidt og hvordan det er hensigten, at virkningerne af diversificering skal indgå i risikomålingssystemet, jf. bilag 19, pkt. 32. 2.15. Validering af hver model 2.15.1. En beskrivelse af den kvantitative og kvalitative validering af modellen, herunder valideringen af - Input til modellen, jf. pkt. 2.8.-2.11. - Om sammenhængen mellem modellens input og output er stabil, og om modellens forudsætninger er klare og intuitive. - En eventuel inddragelse af korrelationer mellem tab som følge af operationel risiko på tværs af individuelle estimater af operationel risiko, jf. bilag 19, pkt. 12. - Forretningsgange, rapportering, opfølgning m.v. 2.15.2. De seneste to års valideringsrapporter. 2.16. IT-systemer 2.16.1. En oversigt over koncernens relevante IT-systemer, herunder eventuelle stand-alone pc-systemer m.v. Dette omfatter blandt andet systemer til registrering af data, som anvendes i AMA-modeller, og systemer til beregning af den operationelle risiko. Systemer, som leverer input til ovennævnte systemer, samt data-feeds mellem systemerne skal endvidere beskrives. 2.17. Rapportering 2.17.1. Angivelse af hvilken rapportering vedrørende operationel risiko til koncernens og koncernvirksomhedernes bestyrelse, direktion og afdelingsledere der finder sted og med hvilken frekvens, herunder vedrørende: - Koncernens former for operationel risiko. - Størrelsen af risikoen. - Faktiske tab som følge af operationel risiko. - Koncernens bestræbelser for at begrænse risikoen. - Validering i forbindelse med operationel risiko, jf. pkt. 2.15. 2.17.2. Det seneste eksempel på hver af de rapporter, der er anført i pkt. 2.17.1. 2.18. Intern og/eller ekstern revisions gennemgang af området 2.18.1. De seneste to års revisionsrapporter mv. vedrørende koncernens AMA-modeller. 3. Indsendelse af materiale til tilsynet Det indsendte materiale kan som udgangspunkt bestå af kopier af koncernens interne dokumentation. Materialet kan enten indsendes elektronisk eller i papirform. Hvis materialet indsendes i papirform, skal det foreligge i fem

eksemplarer. Hvis der i ansøgningsforløbet viser sig behov for at indsende en redigeret udgave af et allerede indsendt dokument, skal det tydeligt fremgå, hvad der er redigeret, og hvilken version af dokumentet det redigerede dokument erstatter. Tilsynet kan efter behov anmode koncernen om at indsende yderligere materiale i forbindelse med vurderingen af ansøgningen. Skema

1. Oversigt over intern dokumentation Nr. Dokument Navn Kort beskrivelse af dokumentets indhold Godkendelsesdato Fuldt implementeret? (ja/nej) ved nej angives status Indsendt? (ja/nej) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21