Bekendtgørelse om livsforsikringsselskabers syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed
BEK nr 1024 af 12/10/2006 I medfør af § 19, stk. 2, § 37, § 108, stk. 7, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af 4. april 2006, fastsættes:
(Stk. 2)
§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på skadesforsikringsvirksomhed inden for forsikringsklasse 1 og 2 (syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed), som udøves af livsforsikringsselskaber. Stk. 2. Ved livsforsikringsselskaber forstås livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser samt filialer af udenlandske livsforsikringsselskaber, som har fået Finanstilsynet s tilladelse.
(Stk. 3)
§ 2. Livsforsikringsselskabet skal udøve livsforsikringsvirksomheden og syge- og ulykkesforsikringsvirksomheden adskilt således, at
- overskuddet hidrørende fra livsforsikringsvirksomheden kommer de livsforsikrede til gode, på samme måde som hvis selskabet kun udøvede livsforsikringsvirksomhed,
- de finansielle minimumsforpligtelser, navnlig det solvenskrav, der påhviler en af virksomhedsformerne, ikke bæres af den anden form for forsikringsvirksomhed, og
- de respektive interesser i øvrigt sikres for selskabets forsikrede inden for såvel livsforsikringsvirksomheden som syge- og ulykkesforsikringsvirksomheden. Stk. 2. Kravene i stk. 1 skal overholdes løbende. Stk. 3. Livsforsikringsselskabets risikoforrentning må ikke afhænge af selskabets syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed. Har egenkapitalen dækket tab som følge af syge- og ulykkesforsikringsvirksomheden, er livsforsikringsselskabet ikke berettiget til at rette op herpå i årets eller kommende års fordeling af det realiserede resultat, jf. bekendtgørelse om kontributionsprincippet.
(Stk. 2)
§ 3. Livsforsikringsselskabets ansvarshavende aktuar skal over for Finanstilsynet redegøre for, at de i § 2, stk. 1, nævnte krav er overholdt. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte redegørelser skal gives i den ansvarshavende aktuars årlige beretning til Finanstilsynet, jf. § 108, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed.
(Stk. 2)
§ 4. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af §§ 2 og 3 straffes med bøde. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
(Stk. 2)
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 962 af 12. december 1995 om livsforsikringsselskabers syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006