Bekendtgørelse om oksens ondartede lungesyge
BEK nr 1039 af 18/10/2006 I medfør af §§ 29-30, §§ 32-33, § 34, stk.1, §§ 62-63 og § 70, stk. 3 og 5, i lov nr. 432 af 9. juni 2004, som ændret ved lov nr. 105 af 20. februar 2006, fastsættes følgende:
§ 1. Denne bekendtgørelse vedrører bekæmpelse af oksens ondartede lungesyge hos kvæg.
§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:
- »Oksens ondartede lungesyge«: Sygdom hos kvæg forårsaget af Mycoplasma mycoides mycoides.
- »Besætning«: En samling af dyr af samme dyreart, som anvendes til et bestemt formål, som er knyttet til en bestemt geografisk beliggenhed, og som har en ejer i form af en juridisk eller fysisk person. For kvæg, svin, får og geder kan en besætning udgøres af 1 dyr.
- »Ejer eller bruger«: Den eller de fysiske personer, der ejer ét eller flere kreaturer eller har til opgave at passe det eller dem med eller uden vederlag.
- »Overvågningszone«: En zone med en radius på mindst 10 km omkring hver smittet bedrift.
- »Avlsmateriale«: Sæd, oocytter og embryoner fra kvæg.
(Stk. 4)
§ 3. Ejeren eller brugeren af en kvægbesætning skal ved mistanke om oksens ondartede lungesyge på bedriften straks tilkalde en dyrlæge. Stk. 2. Tilkaldelse af en dyrlæge på grund af mistanke om oksens ondartede lungesyge, jf. stk. 1, skal ske, hvis der hos kvæg påvises feber, smertefuld besværet vejrtrækning, hvor dyret står med fremstrakt hals og krum ryg samt et eller flere af følgende symptomer eller obduktionsfund: fibrinøs pleuritis med store mængder væske i brysthulen, som stivner og bliver til store fibrinøse klumper. Stk. 3. Tilkaldes en dyrlæge på grund af mistanke om oksens ondartede lungesyge, jf. stk. 1, eller får en dyrlæge i øvrigt i forbindelse med sit arbejde mistanke om forekomst af oksens ondartede lungesyge, skal dyrlægen snarest muligt foretage en undersøgelse af det mistænkte dyr. Stk. 4. Hvis dyrlægen efter undersøgelsen ikke kan afkræfte mistanken om oksens ondartede lungesyge, skal dyrlægen underrette fødevareregionen om mistanken.
§ 4. Indtil det offentlige tilsyn er iværksat, jf. § 5, skal ejeren eller brugeren af en kvægbesætning ved mistanke om smitte med oksens ondartede lungesyge på bedriften påse, at intet kvæg flyttes til eller fra bedriften.
(Stk. 5)
§ 5. Fødevareregionen sætter en bedrift med kvæg, der mistænkes for at være smittet med oksens ondartede lungesyge, under offentligt tilsyn. Det offentlige tilsyn kan omfatte, at:
- ejeren eller brugeren af kvægbesætningen skal foretage en optælling over kvæg på bedriften. Det skal angives hvor mange kreaturer, der allerede er døde eller mistænkes for at være smittede.
- ejeren eller brugeren af kvægbesætningen skal dagligt foretage opdatering af besætningsregistret i den periode, hvor der foreligger mistanke.
- ejeren eller brugeren af besætningen skal påse, at alt kvæg holdes i deres stalde eller lukkes inde andetsteds, hvor de er isoleret.
- flytning af kvæg til eller fra bedriften ikke er tilladt.
- til- eller fraførelse af andre dyr end kvæg kun må ske med fødevareregionens tilladelse.
- færdsel til eller fra bedriften af mennesker, køretøjer eller transportmidler m.v. kun må finde sted med fødevareregionens tilladelse.
- flytning af kød eller dyrekroppe, alvismateriale, foder, redskaber, materialer, gødning, gylle, strøelse eller affald fra bedriften må kun ske med fødevareregionens tilladelse.
- mejeriet skal afhente mælk fra smittede eller mistænkte besætninger sidst på ruten.
- ejeren eller brugeren af kvægbesætningen skal lade bedriften deltage i epidemiologisk undersøgelse i henhold til § 12.
- ejeren eller brugeren af kvægbesætningen skal iværksætte gnaver- og insektbekæmpelse efter fødevareregionens anvisning.
- ejeren eller brugeren af kvægbesætningen på bedriften skal lade udtage prøver til laboratorieundersøgelse efter fødevareregionens anvisning. Stk. 2. Fødevareregionen kan fastsætte vilkår for tilladelser givet i henhold til § 5, stk. 1, nr. 5- 7. Stk. 3. De i stk. 1, nr. 1 og nr. 2 nævnte oplysninger skal opbevares i mindst fem år og skal på anmodning forevises Fødevarestyrelsen. Stk. 4. Indtil det offentlige tilsyn er iværksat, skal ejeren eller brugeren af kvægbesætningen selv påse, at de foranstaltninger nævnt i stk. 1 følges. Stk. 5. Tilsynet ophæves af fødevareregionen, når mistanken om oksens ondartede lungesyge på bedriften er endeligt afkræftet.
§ 6. Foranstaltninger i § 5, bortset fra nr. 6, nr. 7 og nr. 9, finder tilsvarende anvendelse på bedrifter, hvis geografiske beliggenhed eller kontakt med den mistænkte bedrift giver fødevareregionen anledning til mistanke om en eventuel smittespredning.
§ 7. Ejeren eller brugeren af kvægbesætningen skal sørge for, at der anvendes desinfektion ved ind- og udgange til de stalde, hvori kvæg opholder sig, og ved bedriftens ind- og udgange. Desinfektion skal ske efter fødevareregionens anvisning. Personer, der skal ind på eller forlader bedriften, skal efter fødevareregionens anvisning træffe foranstaltninger for at mindske risiko for spredning af sygdommen.
§ 8. Fødevarestyrelsen opsporer kvæg solgt til levebrug 2 måneder bagud fra den dato, hvor smitten blev konstateret i besætningen.
§ 9. En bedrift skal anses for værende smittet med oksens ondartede lungesyge, når Danmarks Fødevareforskning eller et andet af Fødevarestyrelsen godkendt laboratorium har påvist Mycoplasma mycoides mycoides i materiale fra kvæg på bedriften. I tilfælde af en epidemi kan Fødevarestyrelsen anse en bedrift for at være smittet alene på grundlag af kliniske symptomer eller epidemiologiske resultater.
(Stk. 4)
§ 10. En bedrift, som anses for at være smittet med oksens ondartede lungesyge, pålægges af fødevareregionen et offentligt tilsyn, der omfatter, at:
- ejeren eller brugeren af kvægbesætningen skal lade alt kvæg på bedriften aflive og destruere efter fødevareregionens anvisning.
- ejeren eller brugeren af kvægbesætningen skal lade døde og aflivede kreaturer destruere, bortskaffe, brænde eller nedgrave efter fødevareregionens anvisning.
- affald, såsom foder, strøelse, gødning og gylle, som kan være inficeret, skal destrueres eller behandles efter fødevareregionens anvisning.
- ejeren eller brugeren af kvægbesætningen skal påse, at avlsmateriale fra kvæg, der opbevares på bedriften, destrueres. Fødevareregionen kan dog på nærmere fastsatte vilkår tillade, at produkterne anvendes.
- ejeren eller brugeren af kvægbesætningen skal påse, at bygninger, der tjener som stalde for kvæg, samt transportkøretøjer og andet materiel, der kan være kontamineret, rengøres og desinficeres efter fødevareregionens anvisning. Stk. 2. På en bedrift, hvor der er kvæg, som anses for smittet med oksens ondartede lungesyge, foretager Fødevarestyrelsen en epidemiologisk undersøgelse, jf. § 12. Stk. 3. Avlsmateriale, der er opsamlet fra kvæg på bedriften i en perioden, hvor smitten antages at have været på bedriften, opspores af Fødevarestyrelsen, og skal destrueres efter Fødevarestyrelsens anvisninger. Stk. 4. Genindsættelse af dyr på bedriften kan ske efter fødevareregionens anvisning, dog tidligst efter at fødevareregionen har godkendt den i stk. 1, nr. 5 nævnte rengøring og desinfektion.
§ 11. Foranstaltningerne i § 10 finder ligeledes anvendelse på andre bedrifter, hvis disse bedrifters beliggenhed eller kontakt med den smittede bedrift giver Fødevarestyrelsen anledning til mistanke om smittespredning.
§ 12. En epidemiologisk undersøgelse iværksat i medfør af denne bekendtgørelse omfatter:
- Det tidsrum, hvor der kan være forekommet oksens ondartede lungesyge på bedriften.
- Oplysninger om mulig oprindelse af oksens ondartede lungesyge på bedriften samt identifikation af andre bedrifter, hvor der findes kvæg, som kan være blevet smittede af samme vej.
- Oplysninger om flytninger af kvæg til eller fra bedriften, herunder fjernelse af dødt kvæg.
(Stk. 3)
§ 13. Når der er konstateret oksens ondartede lungesyge på en bedrift, opretter Fødevarestyrelsen en overvågningszone omkring bedriften. Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan udvide eller indskrænke zonen. Stk. 3. Zonen ophæves af Fødevarestyrelsen.
§ 14. I overvågningszonen er flytning af kvæg forbudt. Ejeren eller brugeren af kvægbesætninger i overvågningszonen skal:
- informere fødevareregionen om bedriftens nøjagtige beliggenhed samt om antallet af kreaturer og andre dyrearter, der holdes på bedriften.
- på fødevareregionens anmodning lade dyrene underkaste en regelmæssig klinisk inspektion.
- på fødevareregionens anmodning lade udtage prøver af kvæg med henblik på gennemførelse af en laboratoriemæssig undersøgelse for oksens ondartede lungesyge.
(Stk. 2)
§ 15. Indenfor overvågningszonen er det ikke tilladt, at:
- flytte og transportere kvæg ad offentlig eller privat vej, bortset fra færdsel på bedriftens interne forbindelsesveje. Dog kan fødevareregionen tillade, at kvæg føres i transit ad vej eller jernbane gennem overvågningszonen uden aflæsning eller ophold.
- fjerne køretøjer og materiel fra overvågningszonen, som er anvendt inden for overvågningszonen til transport af kvæg samt eventuelt forurenet materiale fra en bedrift eller fra et slagteri, der ligger i overvågningszonen, uden at disse er blevet rengjort og desinficeret efter fødevareregionens anvisning.
- til- eller fraføre avlsmateriale fra kvæg fra en bedrift uden fødevareregionens tilladelse. Stk. 2. Ejeren eller brugeren af kvægbesætningen skal iværksætte gnaver- og insektbekæmpelse efter fødevareregionens anvisning.
§ 16. Uanset reglerne i §§ 14-15 kan fødevareregionen dog på nærmere fastsatte vilkår tillade, at kvæg fjernes fra bedrifter i overvågningszonen, hvis de transporteres direkte til:
- Et slagteri udpeget af Fødevarestyrelsen til omgående slagtning.
- Under særlige omstændigheder til et andet sted i overvågningszonen.
(Stk. 2)
§ 17. Det er ikke tilladt at vaccinere mod oksens ondartede lungesyge, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan ved udbrud af oksens ondartede lungesyge påbyde vaccination af kvæg.
(Stk. 2)
§ 18. Med bøde straffes den, der:
- overtræder §§ 3- 4, § 5, stk. 1, stk. 3 og 4, § 7, §§ 14-15, § 17, stk. 2 eller
- tilsidesætter anvisninger eller vilkår fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 5-7 og nr. 10-11, § 7, § 10, stk. 1, stk. 3 og 4, § 15, stk. 2 og § 16. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. oktober 2006.
Fødevarestyrelsen, den 18. oktober 2006, den 18. oktober 2006 /P.S.V.E.B.Inga Galamba Birgit Hendriksen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006