Bekendtgørelse om indførsel af hundehvalpe og kattekillinger fra Grønland
BEK nr 1042 af 19/10/2006 I medfør af § 37 og § 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr, fastsættes:
§ 1. Indførsel af højst 3 selskabsdyr af arterne hunde og tamkatte under 4 måneder gamle fra Grønland kan ske på de i § 2 nævnte betingelser.
(Stk. 3)
§ 2. Hunde og tamkatte, der ved indførsel er under 4 måneder gamle, kan indføres på betingelser som angivet i § 2 og § 4 i bekendtgørelse nr. 418 af 12. juli 1988 om indførsel og transit af hunde og tamkatte, idet der dog kan ses bort fra kravet om, at rabiesvaccinationen skal være foretaget mindst 1 måned før indførslen, såfremt hvert enkelt dyr er ledsaget af en sundhedsattest, jf. stk. 2, der er udstedt af en dyrlæge i Grønland og en rabiesvaccinationsattest, som angivet i bekendtgørelse nr. 278 af 1. maj 1989 om attestation af rabiesvaccination ved indførsel af hunde og tamkatte. Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte sundhedsattest skal være på dansk og må ikke være over 10 dage gammel. Sundhedsattesten skal indeholde følgende:
- Dyrets art, race, navn, køn og særlige kendetegn.
- Alder angivet ved fødselsdato, samt angivelse af fødested.
- Ejerens navn og adresse.
- At dyret er sundt og uden tegn på sygdom.
- At der i de sidste 60 dage ikke er forekommet tilfælde af rabies i en zone med en radius på 20 km fra fødestedet og evt. senere opholdssted.
- Den attesterende dyrlæges stempel, underskrift og dato. Stk. 3. Hunde og tamkatte, der ved indførsel er under 3 måneder gamle, kan dog indføres uden den i stk. 1 krævede rabiesvaccinationsattest.
(Stk. 2)
§ 3. Den i § 2 nævnte rabiesvaccinationsattest og sundhedsattest skal forevises toldmyndighederne ved indførsel. Stk. 2. Ved indførsel uden personledsagelse skal attesterne tillige forelægges grænsedyrlægen, der skal have meddelelse om indførsel senest 48 timer før dyrenes ankomst.
§ 4. Fødevareregionerne fører kontrol med overholdelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse, jf. bekendtgørelse om veterinærkontrol ved ind- og udførsel af levende dyr.
(Stk. 2)
§ 5. Med bøde straffes den, der overtræder § 1, § 2, stk. 1-2, eller § 3. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
(Stk. 2)
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. oktober 2006. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 931 af 7. September 2006 om indførsel af hundehvalpe og kattekillinger fra Grønland.
Fødevarestyrelsen, den 19. oktober 2006, den 19. oktober 2006 /Inga Galamba Tinne Stissing Jensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006