Bekendtgørelse om Ny Sundhedsrådgivning i kvægbesætninger
BEK nr 1045 af 20/10/2006 I medfør af § 11, stk. 1, 3 og 4, § 13, stk. 2, § 14, stk. 1 og 6, § 15, § 34 og § 38, stk. 4 og 5, i lov nr. 433 af 9. juni 2004 om dyrlæger, som senest ændret ved lov nr. 105 af 20. februar 2006, samt i medfør af § 6, § 47, § 51, § 61, § 63 og § 70, stk. 3 og 4 i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr, som ændret ved lov nr. 105 af 20. februar 2006 fastsættes efter bemyndigelse:
Anvendelsesområde og definitioner
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Bekendtgørelsen vedrører aftaler om sundhedsrådgivning for henholdsvis mælkeleverende og ikke-mælkeleverende kvægbesætninger.
(Stk. 10)
§ 2. Ved en mælkeleverende kvægbesætning forstås kvægbesætninger, som leverer mælk til konsum samt de til besætningerne hørende kreaturer af malkekvægrace. Stk. 2. Ved en besætningsejer forstås den person, der ejer eller er drifts- eller på anden måde juridisk ansvarlig for besætningen, eller dennes repræsentant. Stk. 3. Ved en besætningsdyrlæge forstås den dyrlæge, med hvem besætningsejeren har indgået en aftale om sundhedsrådgivning. Stk. 4. Ved SR-databasen forstås Fødevarestyrelsens database, der indeholder samtlige data og rapporter fra Ny Sundhedsrådgivning i kvægbesætninger. Stk. 5. Ved en besætningsdiagnose forstås en diagnose på en i besætningen ofte forekommende eller tilbagevendende sygdom, der er karakteriseret ved et eller flere konkrete sygdomssymptomer. Stk. 6. Ved en sorteringsmanual forstås en skriftlig instruktion, udfra hvilken besætningsejeren kan sortere dyrets symptomer. Stk. 7. Ved behandlingsvejledning forstås en af besætningsdyrlægen udarbejdet skriftlig instruktion for lægemiddelanvendelse omfattende dosering, behandlingsvarighed, tilbageholdelsestid, samt instruktion i anvendelsen af det pågældende præparat. Stk. 8. Ved et kritisk symptom forstås et symptom, der betyder, at en dyrlæge skal tilkaldes. Stk. 9. Ved risikodyr i mælkeleverende besætninger forstås følgende grupper af dyr:
- Nykælvere.
- Kalve.
- Køer før afgoldning. Stk. 10. Ved risikodyr i ikke-mælkeleverende besætninger forstås i denne bekendtgørelse følgende grupper af dyr:
- Nykælvere.
- Kalve.
Indgåelse og opsigelse af aftale
Indgåelse og opsigelse af aftale
(Stk. 5)
§ 3. En aftale om sundhedsrådgivning i kvægbesætninger skal indgås mellem besætningsejeren og en besætningsdyrlæge. Stk. 2. Aftalen skal indeholde de i bilag 1 anførte oplysninger. Stk. 3. Besætningsdyrlægen skal senest 8 dage fra datoen for en sundhedsrådgivningsaftales indgåelse indberette den indgåede aftale til Fødevarestyrelsen på en elektronisk formular med underskrift eller digital signatur fra besætningsejeren og besætningsdyrlægen. Stk. 4. Senest på datoen for aftalens indgåelse instruerer dyrlægen besætningsejeren i anvendelse af de sorteringsmanualer, der hører til de stillede besætningsdiagnoser, samt i identifikation af kritiske symptomer, jf. § 9. Stk. 5. En besætningsdyrlæge kan, i særlige tilfælde efter forudgående tilladelse fra Fødevarestyrelsen, lave en midlertidig overdragelse af indgåede aftaler om sundhedsrådgivning til en anden dyrlæge.
(Stk. 2)
§ 4. En sundhedsrådgivningsaftale kan kun omfatte ét CHR-nummer. Stk. 2. En sundhedsrådgivningsaftale omfatter samtlige kreaturer registreret på CHR-nummeret.
(Stk. 4)
§ 5. Aftalen kan af begge parter opsiges skriftligt med 4 ugers varsel. Stk. 2. Opsiges en sundhedsrådgivningsaftale skal dette meddeles til Fødevarestyrelsen, med underskrift eller digital signatur, af den opsigende part senest 8 dage efter opsigelsen. Stk. 3. Senest 8 dage efter ophør af en besætning skal besætningsejeren opsige aftalen og meddele dette til Fødevarestyrelsen med underskrift eller digital signatur. Stk. 4. Ved opsigelse af en sundhedsrådgivningsaftale skal besætningsdyrlægen udfærdige en statusrapport med indhold svarende til § 14, stk. 2. Statusrapporten skal udleveres til, og underskrives af, besætningsejeren samt indberettes til SR-databasen senest 8 dage efter opsigelsen.
Frekvens af rådgivningsbesøg i mælkeleverende kvægbesætninger
Frekvens af rådgivningsbesøg i mælkeleverende kvægbesætninger
(Stk. 7)
§ 6. En aftale om sundhedsrådgivning for mælkeleverende kvægbesætninger skal omfatte mindst 52 årlige rådgivningsbesøg. Rådgivningsbesøgene skal aflægges med et interval af mindst 5 og højest 10 dage. Stk. 2. Et rådgivningsbesøg kan dog udelades, såfremt der er færre end 5 forventede kælvninger i den efterfølgende uge.Der må dog højst gå 15 dage mellem 2 rådgivningsbesøg. Stk. 3. Undtaget fra stk. 1 og 2 er mælkeleverende kvægbesætninger med færre end 50 køer, der skal have mindst 12 årlige rådgivningsbesøg med et interval af mindst 20 og højest 35 dage, samt rådgivningsbesøg i de uger, hvor der forekommer risikodyr, jf. bilag 2. Stk. 4. Besætningsdyrlægen kan træffe aftale med en anden dyrlæge om varetagelse af maksimalt 25 % af de årlige rådgivningsbesøg. Stk. 5. Et rådgivningsbesøg skal omfatte det i bilag 2 anførte indhold. Stk. 6. Et rådgivningsbesøg kan kun gennemføres, såfremt besætningsejeren er tilstede. Stk. 7. Fødevarestyrelsen kan efter ansøgning meddele dispensation fra kravet om antallet af årlige rådgivningsbesøg.
Frekvens af rådgivningsbesøg i ikke-mælkeleverende kvægbesætninger
Frekvens af rådgivningsbesøg i ikke-mælkeleverende kvægbesætninger
(Stk. 5)
§ 7. En aftale om sundhedsrådgivning for ikke-mælkeleverende kvægbesætninger skal omfatte mindst 12 årlige rådgivningsbesøg med et interval af mindst 20 og højest 35 dage. Stk. 2. Besætningsdyrlægen kan træffe aftale med en anden dyrlæge om varetagelse af indtil 4 af de 12 årlige rådgivningsbesøg. Stk. 3. Et rådgivningsbesøg skal omfatte det i bilag 2 anførte indhold. Stk. 4. Et rådgivningsbesøg kan kun gennemføres, såfremt besætningsejeren er tilstede. Stk. 5. Fødevarestyrelsen kan efter ansøgning meddele dispensation fra kravet om antallet af årlige rådgivningsbesøg.
Besætningsdiagnoser og behandling ved brug af sorteringsmanual
Besætningsdiagnoser og behandling ved brug af sorteringsmanual
(Stk. 8)
§ 8. Besætningsdyrlægen kan kun stille de i bilag 3 nævnte besætningsdiagnoser, når der efter gennemgang af besætningen findes dokumentation for specifikke sygdomsmæssige problemer, der veterinærfagligt underbygger besætningsdiagnosen. Stk. 2. For hver stillet besætningsdiagnose skal besætningsdyrlægen indberette følgende elektronisk til SR-databasen:
- oprettelsesdato,
- problemerkendelse,
- konklusion på problemerkendelse,
- målsætning,
- handlingsplan og
- behandlingsvejledning. Stk. 3. For hver besætningsdiagnose skal der endvidere tilknyttes en sorteringsmanual, der indeholder de i bilag 4 nævnte krav til undersøgelse af dyret. Stk. 4. Besætningsdyrlægen kan ikke receptordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler til besætningsejeren med henblik på behandling af et dyr før den relevante besætningsdiagnose er indberettet til SR-databasen. Stk. 5. Besætningsdiagnoserne skal løbende revurderes. Den maksimale gyldighedsperiode er 12 måneder. Revurderingen skal indberettes elektronisk til SR-databasen med henblik på fornyelse af gyldighedsperioden. Stk. 6. I besætninger, hvor dyrlægen i behandlingsvejledningen har anført behandling med andet end simple penicilliner til besætningsdiagnosen yverbetændelse, jf. bilag 4, skal besætningsejeren udtage mælkeprøve til bakteriologisk undersøgelse, før behandling påbegyndes. Mælkeprøverne skal analyseres i besætningsdyrlægens praksis eller på et af Fødevarestyrelsen godkendt laboratorium. Stk. 7. Ved fund af sygdomsfremkaldende bakterier i mælkeprøven foretages der resistensundersøgelse og eventuel korrektion af behandlingen iværksættes af besætningsdyrlægen. Stk. 8. Fødevarestyrelsen kan påbyde diagnostiske undersøgelser i besætninger, såfremt det er nødvendigt af hensyn til fødevaresikkerheden.
(Stk. 4)
§ 9. Besætningsejeren kan indlede og gennemføre behandling af kreaturer i egen besætning, der lider af en stillet besætningsdiagnose, indenfor gyldighedsperiden af besætningsdiagnosen. Besætningsejeren skal forud for behandlingen udfylde sorteringsmanualen for besætningsdiagnosen, jf. bilag 4. Stk. 2. På baggrund af resultatet af symptomregistreringen i henhold til sorteringsmanualen for besætningsdiagnosen, indleder besætningsejeren enten selv behandlingen, eller tilkalder en dyrlæge, såfremt besætningsejeren har identificeret et eller flere kritiske symptomer. Stk. 3. Besætningsejeren er pligtig at efterleve den af besætningsdyrlægen fastlagte behandlingsvejledning for hver besætningsdiagnose. Stk. 4. Ved akut opstået sygdom i en besætning, for hvilken der er indgået en sundhedsrådgivningsaftale, kan besætningsdyrlægen eller en anden dyrlæge efter selv at have stillet en diagnose, receptordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler til efterbehandling af den akutte sygdom i op til 5 dage. Besætningsdyrlægen skal, senest 2 hverdage efter receptordinationen eller udleveringen af receptpligtige lægemidler, orienteres herom.
Besætningsdata, indberetning og rapporter
Besætningsdata, indberetning og rapporter
§ 10. Besætningsejeren forpligter sig til at legalisere besætningsdyrlægen til alle data, der er relevante for gennemførelse af rådgivningsbesøget og til at stille følgende data til rådighed for besætningsdyrlægen og Fødevarestyrelsen:
- registreringer om anvendte lægemidler,
- kliniske registreringer,
- produktionsdata og
- bemærkninger fra kødkontrollen.
§ 11. Besætningsdyrlægen skal efter rådgivningsbesøget indberette kliniske data fra alle risikodyr, samt diagnoser på de kreaturer, som besætningsdyrlægen eller en anden dyrlæge har indledt behandling af, samt ordineret og forbrugt medicin. Indberetningerne skal ske elektronisk til SR-databasen senest 2 hverdage efter besøg i besætningen.
(Stk. 4)
§ 12. Besætningsejeren skal, senest 2 hverdage efter påbegyndt behandling af dyr, indberette sorteringsmanualen elektronisk til SR-databasen. Stk. 2. Besætningsejeren skal, senest 2 hverdage efter afsluttet behandling, indberette lægemiddelanvendelse elektronisk til SR-databasen. Stk. 3. Besætningsejeren er ansvarlig for lægemiddellageret i besætningen, herunder indberetning af forbrugte lægemidler. Stk. 4. Regulering af lægemiddellageret i SR-databasen kan kun foretages af besætningsdyrlægen. Reguleringen skal endvidere anføres og begrundes i kvartalsrapporten.
(Stk. 3)
§ 13. Besætningsdyrlægen udarbejder skriftlige kvartalsrapporter med et interval på mindst 10 og højest 14 uger. Stk. 2. Kvartalsrapporten skal omfatte:
- det i bilag 2 nævnte indhold,
- en klinisk vurdering af sundhedstilstanden i alle staldafsnit og udviklingen af besætningens sundhedstilstand i det sidste kvartal og
- en vurdering af besætningsejerens behandlinger og lægemiddelregnskab. Stk. 3. Besætningsdyrlægen skal senest 8 dage efter rådgivningsbesøget udfærdige en kvartalsrapport, og indberette den elektronisk til SR-databasen.
(Stk. 3)
§ 14. På baggrund af kvartalsrapporterne skal besætningsdyrlægen med højest 12 måneders interval udarbejde en årsrapport for besætningen. Årsrapporten kan erstatte en af kvartalsrapporterne. Stk. 2. Årsrapporten skal indeholde:
- en samlet beskrivelse af de forhold, som har haft betydning for besætningens sundhedsmæssige status, herunder sygdomsforekomst, staldforhold, fodring og drift,
- besætningsdiagnosernes relevans,
- en evaluering af effekten af de gennemførte behandlinger og øvrige tiltag i henhold til handlingsplanerne, og af det samlede lægemiddelforbrug,
- evalueringen skal sammenholdes med målsætningerne opstillet for hver besætningsdiagnose i sidste års statusrapport og
- målsætninger for det kommende år med henblik på at reducere sygdomsforekomst, og optimere lægemiddelanvendelse. Stk. 3. Besætningsdyrlægen skal senest 8 dage efter rådgivningsbesøget udfærdige årsrapporten og indberette den elektronisk til SR-databasen.
Straf
Straf
(Stk. 5)
§ 15. Med bøde straffes den, der;
- overtræder §§ 3-5, § 6, stk. 1-6, § 7, stk. 1-4, § 8, stk. 1-7, §§ 9-14, eller
- undlader at efterkomme påbud udstedt i medfør af § 8, stk. 8, eller
- ikke overholder vilkår fastsat i medfør af § 6, stk. 7 eller § 7, stk. 5. Stk. 2. Straffen kan i medfør af § 38, stk. 4, i lov om dyrlæger og § 70, stk. 3, i lov om hold af dyr stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er
- forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed, eller fremkaldt fare herfor, eller
- opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk. 3. I medfør af § 38, stk. 5, i lov om dyrlæger skal der ved udmåling af bødestraf for forhold omfattet af lovens §§ 8, 11, 12, 13, 14 eller 15 eller regler udstedt i medfør heraf, udover de almindelige regler i straffeloven, tages hensyn til antallet af sundhedsrådgivningsaftaler, som den pågældende dyrlæge har indgået. Stk. 4. I medfør af § 70, stk. 4, i lov om hold af dyr skal der ved udmåling af bødestraf for forhold omfattet af lovens §§ 47, 48 eller 51 eller regler udstedt i medfør heraf ud over de almindelige regler i straffeloven tages hensyn til dyreholdets størrelse. Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttræden
Ikrafttræden
§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2006
§ 17. Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.
Fødevarestyrelsen, den 20. oktober 2006, den 20. oktober 2006 /Per Henriksen Line Trøst Olsen/
Aftale om Ny Sundhedsrådgivning i kvægbesætninger
Bilag 1 Den underskrevne aftale indsendes til: Fødevarestyrelsen, 5. kontor, Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg eller via e-mail: 5kontor@fvst.dk Besætningsdyrlæge Navn: Autorisationsnummer: Besætningsejer Navn: CHR-nr.: Adresse: Dato:____________ Undertegnede har d.d. indgået aftale om sundhedsrådgivning i henhold til gældende bekendtgørelse Besætningsejeren Besætningsdyrlægen underskrift underskrift
Rådgivningsbesøgets indhold ved aftale om Ny Sundhedsrådgivning i kvægbesætninger
Bilag 2 A. Dyrlægens rådgivningsbesøg skal omfatte: For mælkeleverende kvægbesætninger:
- Indsamling af data til opretholdelse af kendskab til besætning
- Klinisk undersøgelse af alle risikodyr; a) nykælvere (alle køer, der er 5-12 dage efter kælvning, dog op til 19 dage ved færre end 5 kælvninger). b) køer før afgoldning (100 – 40 dage før forventet kælvning). Undersøgelsen skal foretages før koen afgoldes. kalve (født for 5-12 dage siden, dog op til 19 dage ved færre end 5 kælvninger).
- For nykælvere og køer før afgoldning skal den kliniske undersøgelse mindst omfatte; a) generel vurdering af koens almentilstand b) yver c) skede/bør hos nykælvere d) vurdering af huld e) CMT-test fra lakterende køer. CMT-testen kan foretages af besætningsejeren før rådgivningsbesøget, såfremt besætningsejeren informerer dyrlægen om resultatet af testen ved rådgivningsbesøget.
- For spædkalve skal dyrlægens kliniske undersøgelse mindst omfatte en generel vurdering af kalvens almentilstand, samt palpation af navleregionen.
- Vurdering af kreaturer behandlet af besætningsejeren siden sidste rådgivningsbesøg, samt vurdering af behandlingens effekt.
- Vurdering af besætningsejerens registreringer foretaget siden sidste rådgivningsbesøg. For ikke-mælkeleverende kvægbesætninger:
- Indsamling af data til opretholdelse af kendskab til besætning
- Klinisk undersøgelse af alle risikodyr; a) Nykælvere siden sidste rådgivningsbesøg. b) Kalve født siden sidste rådgivningsbesøg.
- For nykælvere skal den kliniske undersøgelse mindst omfatte en vurdering af koens almentilstand og huld.
- For spædkalve skal dyrlægens kliniske undersøgelse mindst omfatte en generel vurdering af kalvens almentilstand;
- Vurdering af kreaturer behandlet af besætningsejeren siden sidste rådgivningsbesøg, samt vurdering af behandlingens effekt.
- Vurdering af besætningsejerens registreringer foretaget siden sidste rådgivningsbesøg. B. Gennemgang og vurdering af de for rådgivningen relevante produktionsdata for besætningen skal omfatte: Produktionsdata Resultater af undersøgelser for smitsomme sygdomme og zoonoser Bemærkninger fra kødkontrollen Eventuelle andre relevante registreringer, som er nødvendige for rådgivningen
Besætningsdiagnoser
Bilag 3 Mælkeleverende kvægbesætninger Voksent kvæg: Yverbetændelse. Goldyverbetændelse.
Yverinfektion ved goldning. Klovbrandbyld. Hasebetændelse Parasitære lidelser herunder lidelser forårsaget af løbetarmorm, lungeorm, leverikter, ringorm, skab og lus. Kalve og ungdyr: Lungebetændelse. Tarmbetændelse. Navlebetændelse. Klovbrandbyld. Parasitære lidelser herunder lidelser forårsaget af coccidier, løbetarmorm, lungeorm, leverikter, ringorm, skab og lus. Ikke-mælkeleverende kvægbesætninger Voksent kvæg: Klovbrandbyld. Hasebetændelse. Parasitære lidelser herunder lidelser forårsaget af løbetarmorm, lungeorm, leverikter, ringorm, skab og lus. Kalve og ungdyr: Lungebetændelse. Tarmbetændelse. Klovbrandbyld. Parasitære lidelser herunder lidelser forårsaget af coccidier, løbetarmorm, lungeorm, leverikter, ringorm, skab og lus.
Krav til klinisk undersøgelse og registrering i sorteringsmanual og kritiske symptomer for tilladte besætningsdiagnoser:
Bilag 4 Besætnings- diagnose Besætningsejerens undersøgelse og registrering af symptomer Kritiske symptomer Yverbetændelse. Temperatur Ædelyst Afføringens udseende Hudtemperatur på hale, kryds Mælkeproduktion Koens bevægelse Under 38,2 ° C Æder intet Tynd / Fast og sparsom Kold Mindre end 3 kg Slingrer /Ligger og kan ikke rejse sig Patter Yver Yverhudens farve Hævet kirtel føles Mælkens udseende Forandret mælks udseende Forandret mælks lugt
-
- Blå- eller sortfarvet - - Tynd mælk uden klatter Abnorm lugt Goldyverbetændelse. Temperatur Ædelyst Afføringens udseende Hudtemperatur på hale, kryds Mælkeproduktion Koens bevægelse Under 38,2 ° C Æder intet Tynd / Fast og sparsom Kold Mindre end 3 kg Slingrer /Ligger og kan ikke rejse sig Patter Yver Yverhudens farve Hævet kirtel føles Mælkens udseende Forandret mælks lugt
-
- Blå- eller sortfarvet - - Abnorm lugt Yverinfektion ved goldning. Mælkens udseende CMT-måling Positivt dyrkningsresultat (< 35 dage)
Klovbrandbyld. Temperatur Ædelyst Lemmer Fremmedlegeme i klovspalte Under 38,2 ° C Æder intet Støtter ikke på et eller flere ben Fund af fremmedlegeme i klovspalte Klovspaltens udseende på halt ben Sår bagest eller forrest i klovspalte Klovspaltens størrelse på halt ben Bentykkelse lige over klovene på halt ben Asymmetrisk hævelse og rødme lige over klovene Hasebetændelse. Temperatur Ædelyst Lemmer Hævelsen på hasen på det dårlige ben Under 38,2 ° C Æder intet Støtter ikke på benet - Alder af hævelsen Hævelsens placering Over en uge - Lungebetændelse. Temperatur Drikkelyst Ædelyst Kalvens bevægelse Under 38,5 ° C Drikker intet - Slingrer / Ligger og kan ikke rejse sig Hudtemperatur på hale, kryds Navle Vejrtrækning Næsebor Afføringens konsistens Kold - Med åben mund og savler - Diarré Tarmbetændelse. Temperatur Drikkelyst Ædelyst Kalvens bevægelse Under 38,5 ° C Drikker intet - Slingrer / Ligger og kan ikke rejse sig Hudtemperatur på hale, kryds Øjne Navle Vejrtrækning Afføringens farve Afføringens konsistens Kold Indsunkne øjne - - - - Navlebetændelse Temperatur Drikkelyst Ædelyst Kalvens bevægelse Under 38,5 ° C Drikker intet - Slingrer / Ligger og kan ikke rejse sig
Hudtemperatur på hale, kryds Navle Afføringens konsistens Kold - - Løbetarm-orm, Temperatur Ædelyst Huldtab Afføring Gødningsprøve (fra pågældende dyregruppe indenfor de seneste 3 mdr) Under 38,2 ° C Æder intet - - - Lungeorm. Ædelyst Huldtab Næsebor Vejrtrækning Hoste Afføring Gødningsprøve (fra pågældende dyregruppe indenfor de seneste 3 mdr) Æder intet - - Med åben mund og savler - - - Leverikter. Temperatur Ædelyst Huldtab Afføring Påvist hos slagtedyr eller ved gødningsprøve (fra pågældende dyregruppe indenfor de seneste 3 mdr) Under 38,2 ° C Æder intet - - - Ringorm, skab, lus. Temperatur Ædelyst Hårtab Udseende af området med hårtab Under 38,2 ° C Æder intet - - Kløe Coccidiose. Temperatur Ædelyst Afføringens farve Afføringens konsistens Gødningsprøve (fra pågældende dyregruppe indenfor de seneste 3 mdr) Under 38,5 ° C Æder intet - - -
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006