Bekendtgørelse om forbud mod indførsel af levende fugle fra tredjelande, der ledsager deres ejere
BEK nr 108 af 20/02/2006 I medfør af § 30, stk. 1, § 37, § 67 og § 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr fastsættes:
Område og definitioner
Område og definitioner
(Stk. 2)
§ 1. Bekendtgørelsen omfatter indførsel til Danmark samt indførsel via Danmark til andre lande af levende fugle, der ledsager deres ejere. Stk. 2. Ved tredjelande forstås lande uden for EU, bortset fra Andorra, Færøerne, Grønland, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino og Schweiz.
Indførsel fra tredjelande
Indførsel fra tredjelande
(Stk. 4)
§ 2. Det er forbudt i forbindelse med indrejse at indføre flere end 5 levende fugle, der har oprindelse i tredjelande og holdes som selskabsdyr. Stk. 2. Den rejsende kan i forbindelse med indrejse indføre op til 5 levende fugle, der har oprindelse i tredjelande, som er medlem af OIE (Verdensorganisationen for Dyresundhed), og holdes som selskabsdyr af den rejsende, hvis en af de betingelser der er nævnt i nr. 1-4 er opfyldt:
- Fuglene har været holdt i 30 dages isolation forud for eksporten på afsendelsesstedet i et tredjeland, der er opført i beslutning 79/542/EØF.
- Fuglene anbringes i 30 dages karantæne efter import i bestemmelsesmedlemsstaten på steder, som er godkendt i henhold til § 2, stk. 3-4, i bekendtgørelse om indførsel af fugle, bortset fra fjerkræ.
- Fuglene er blevet vaccineret og mindst én gang revaccineret mod aviær influenza (H5-vaccine) inden for de sidste 6 måneder og senest 60 dage før afsendelsen.
- Fuglene har været holdt i isolation i mindst 10 dage forud for eksport og er blevet testet negative for H5N1-antigen. Stk. 3. Embedsdyrlægen i afsenderlandet skal certificere, at betingelserne for indførsel i denne bekendtgørelse er opfyldt på et certifikat. Certifikatet skal følge den model, der er vist i bilag II til beslutning 2005/759/EF. Stk. 4. Veterinærcertifikatet skal suppleres med følgende:
- e n erklæring fra ejeren i overensstemmelse med bilag III til beslutning 2005/759/EF, og
- følgende angivelse: »Fugle holdt som selskabsdyr, jf. artikel 2 i beslutning 2005/759/EF«.
(Stk. 2)
§ 3. Fugle, der ankommer direkte fra tredjelande, skal føres ind i Danmark på steder, hvor der er oprettet et grænsekontrolsted godkendt til kontrol af levende dyr, hvor grænsedyrlægen underkaster fuglene dokument- og identitetskontrol. Stk. 2. Fugle, der ikke opfylder gældende bestemmelser eller ikke består veterinærkontrol, skal returneres, sættes i karantæne eller aflives efter reglerne i art. 14, stk. 3, i forordning (EF) nr. 998/2003.
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 4. Med bøde straffes den, der overtræder §§ 2-3.
(Stk. 2)
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. marts 2006. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1040 af 31. oktober 2005 om forbud mod indførsel af fugle fra tredjelande, der ledsager deres ejere.
Fødevarestyrelsen, den 20. februar 2006, den 20. februar 2006 /Anders Munk Jensen Kirsten Falkum/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006