Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som sygeplejerske

§ 1. Formålet med sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere de studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt som sygeplejerske og herunder indgå i et tværfagligt samarbejde. Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for sygepleje, kvalificere de studerende inden for teoretiske og kliniske sygeplejekundskaber. Stk. 2. De studerende skal kvalificere sig til at:

1. Udføre, formidle og lede sygepleje, der er af såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, som behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter.
2. Opnå en kritisk og analytisk kompetence med henblik på at kunne vurdere, begrunde og udvikle deres professionelle virke i forhold til patienten.
3. Indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og andre faggrupper uafhængigt af etnisk, kulturel, religiøs og sproglig baggrund.
4. Udvikle sygepleje og udføre kvalitets- og udviklingsarbejde samt følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for sundhedssektoren.
5. Fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet grunduddannelse.

§ 2. Uddannelsesinstitutionerne er ansvarlige for sygeplejerskeuddannelsen i sin helhed, hvilket indebærer ansvar for indhold, sammenhæng og koordinering af uddannelsens teoretiske og kliniske uddannelseselementer. Stk. 2. Sygeplejerskeuddannelsen er en semesteropdelt uddannelse, der er normeret til 3½ studenterårsværk eller 210 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Hvert semester varer 18-24 uger. Stk. 3. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Uddannelsesinstitutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.

§ 4. Uddannelsen tilrettelægges i forhold til hovedområderne inden for sygeplejens virksomhedsfelt, så der etableres en vekselvirkning og kombination mellem teori og klinisk undervisning. Teoretisk og klinisk undervisning i fagområderne skal til stadighed sikre et samspil mellem værdier og kundskaber i uddannelsen og professionen og således, at udviklingen inden for professionen er indeholdt i uddannelsens videngrundlag. Stk. 2. Uddannelsens faglighed baseres på kundskaber fra sygeplejefaget i sammenhæng med sundheds-, natur-, og samfundsvidenskabelige samt humanistiske fag. Uddannelsen tilrettelægges ud fra en grundlæggende videnskabsteoretisk forståelse, som gør det muligt at studere teorier, begreber og metoder fra sygeplejefag og andre fag, som bidrager til at beskrive, forklare og forstå de specifikke problemer, fænomener og kontekster, som sygeplejersker arbejder med og i. Stk. 3. Uddannelsen skal gennem deltagelse og øvelse i samt refleksion over sygepleje føre frem til, at de studerende opnår praktisk og personlig handlekompetence i forhold til at udføre, lede, formidle og udvikle sygepleje. Stk. 4. I uddannelsen indgår studieformer, der understøtter den studerendes udvikling af kompetence i forhold til læring, selvstændighed og samarbejdsevne samt til at skabe faglig fornyelse. Stk. 5. Uddannelsen tilrettelægges i henhold til gældende EU-direktiver på sygeplejerskeområdet.

§ 9. Uddannelsen omfatter en teoretisk undervisningsdel svarende til 120 ECTS-point og en klinisk undervisningsdel svarende til 90 ECTS-point. Stk. 2. I uddannelsen indgår en valgfri del svarende til 26 ECTS-point. I den valgfri del indgår det afsluttende bachelorprojekt, der har et omfang på 20 ECTS-point. Gennem arbejdet med bachelorprojektet skal den studerende erhverve sig kvalifikationer inden for sygeplejefagligt udviklingsarbejde. I projektet behandles en selvvalgt problemstilling inden for klinisk sygepleje og med anvendelse af videnskabelig metode. Problemstillingen godkendes af uddannelsesinstitutionen og udarbejdes så vidt muligt i samarbejde med et klinisk undervisningssted.

§ 11. Målet med den kliniske undervisning er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikre professionsbasering og praksisnærhed. Den kliniske undervisning tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende i forbindelse med træning af grundlæggende kompetencer, således at generelle faglige færdigheder beherskes, og at evnen til samt ansvarlighed for at vurdere og træffe kvalificerede valg opøves. Stk. 2. Den kliniske undervisning, der udgør 90 ECTS-point, foregår på godkendte kliniske undervisningssteder og tilrettelægges ud fra lokale muligheder og finder sted i sygehusvæsenet og i social- og sundhedsvæsenet uden for sygehusvæsenet. Det påhviler det kliniske undervisningssted at udarbejde en beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb. Beskrivelsen skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. De studerende har pligt til at deltage i den kliniske undervisning efter regler fastsat i studieordningen. Stk. 3. Den kliniske undervisning fokuserer på menneskets oplevelser, vilkår og handlinger i relation til sundhed og sygdom, på sygeplejebehov, sygeplejeydelser og resultater, på interaktion mellem patient og sygeplejerske, den studerendes egen faglige og personlige udvikling samt på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

Eksamen m.v.

Eksamen m.v.

§ 12. Mindst 1/3 af uddannelsen opgjort i ECTS-point skal for den enkelte studerende dokumenteres ved eksterne prøver. Uddannelsen indeholder 3 eksterne prøver. En prøve placeres ved udgangen af 2. semester og bachelorprojektet placeres i 7. semester. Placeringen af øvrige prøver fastsættes i studieordningen. Stk. 2. Kliniske uddannelsesperioder svarende til 60 ECTS-point bedømmes. Der gives bedømmelsen Bestået/ Ikke bestået. Bedømmelsen sker ved intern prøve. Stk. 3. Prøver der indgår i studiets tre første år, skal være bestået, før den studerende kan afslutte bachelorprojektet. Stk. 4. For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, censorer, klage over eksamen m.v. gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen), samt bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor.

Studieordningen

Studieordningen

§ 13. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelsen i en studieordning. Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om:

1. Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag samt fagenes placering og bedømmelse i studieforløbet. Omfanget af fagene fastsættes i ECTS-point, jf. § 10.
2. Mål, indhold, tidsmæssigt omfang, placering, tilrettelæggelse og bedømmelse af den kliniske undervisning, jf. § 11 og § 12.
3. Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, herunder IT i undervisningen, jf. § 4, stk. 4, og § 7.
4. Godkendelse af kliniske undervisningssteder, jf. § 11.
5. Den valgfri del, jf. § 9.
6. Udarbejdelse af bachelorprojektet, jf. § 9.
7. Obligatorisk deltagelse i den kliniske undervisning, jf. § 11, stk. 2.
8. Merit, jf. § 16.
9. Beskrivelse af hovedområderne i virksomhedsfeltet, jf. § 4.
10. Internationalisering. Stk. 3. Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

§ 14. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen. Stk. 2. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af denne, skal studieordningen godkendes af Undervisningsministeriet efter indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrelsen. Stk. 3. Ved udarbejdelse af studieordningen deltager en repræsentant for de studerende og en repræsentant for de kliniske undervisningssteder. Ved væsentlige ændringer af studieordningen tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter og indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen. Studieordningen koordineres med studieordningerne fra de øvrige uddannelsessteder, så der sikres en ensartet kvalitet af uddannelsen på landsplan. Studieordningen, herunder væsentlige ændringer i denne, træder i kraft ved studieårets begyndelse og skal indeholde overgangsregler. Censorformandskabet skal orienteres om studieordningen og ændringer heri. Stk. 4. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Andre regler

Andre regler

§ 16. Beståede uddannelseselementer ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved de andre institutioner, der udbyder uddannelsen. Stk. 2. Institutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler fastsat af institutionen godkende, at gennemførte uddannelseselementer, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

§ 20. Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører den i § 17 beskrevne situation eller vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen. Institutionen videresender klagen til ministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist af mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til ministeriet. Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Ikrafttrædelses- og overgangsregler

Ikrafttrædelses- og overgangsregler

§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2006. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 232 af 30. marts 2001 om sygeplejerskeuddannelsen.

Undervisningsministeriet, den 7. november 2006, den 7. november 2006 /P.M.VIvan SørensenUddannelsesdirektør Troels Breindal/

Bilag 1

Bilag – oktober 2006 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som sygeplejerske. Sygeplejerskeuddannelsens faglighed baseres på teoretiske og praktiske kundskaber fra sygeplejefaget i sammenhæng med kundskaber fra de sundheds-, natur-, og samfundsvidenskabelige fag samt humanistiske fag. Den teoretiske og kliniske undervisning har hver for sig selvstændig læringsværdi og har som mål at fremme og støtte de studerendes udvikling af refleksiv kompetence, handlekompetence og faglig personlig forståelse af sygeplejeprofessionens og sundhedsvæsenets dimensioner. Beskrivelse af fagene i uddannelsen Sygeplejefaget, 120 ECTS-point Sygeplejefaget omfatter teoretisk og klinisk undervisning. Der er fokus på virksomheden, videnskabsteoretisk forståelse og fagetiske problemstillinger. I undervisningen inddrages sygeplejefagets teorier, begreber, metoder og udvalgte videnskabelige teorier samt begreber og metoder fra andre fag, som kan bidrage til at beskrive, forklare og forstå de specifikke problemer, fænomener og kontekster, som sygeplejersker arbejder med og i. Faget skal udvikle de studerendes kundskaber inden for centrale områder, teorier, begreber og principper i sygepleje, herunder sygeplejefagets udvikling, etik og videnskabsteoretiske tilgange. Faget skal udvikle de studerendes teoretiske, metodiske og praktiske kundskaber til at udføre, lede, formidle og udvikle sygepleje, der er af såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende som behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter. Faget skal udvikle de studerendes forståelse af menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg med udgangspunkt i patientens opfattelse af sin livssituation og en sygeplejefaglig vurdering. Faget skal opøve den studerendes evne til at analysere empiri ved hjælp af teori samt udvikle evnen til refleksion og selvstændig sygeplejefaglig stillingtagen og handlen. Faget skal udvikle de studerendes faglige identitet og kommunikative kompetence som udgangspunkt for samarbejde med patienter, pårørende, kolleger og andre faggrupper inden for sundhedsvæsenet. Nedenstående centrale områder bearbejdes teoretisk og klinisk i forhold til børn, unge, voksne og ældre, både som enkeltpersoner, medlemmer af en familie og en befolkningsgruppe. Fokus er rettet mod mennesker over alt i samfundet, hvis sundhedstilstand er truet samt mennesker med akut, kronisk, somatisk og psykisk sygdom. Centrale områder: Menneskets oplevelser, opfattelser, vilkår og handlinger i forhold til sundhed og sygdom, lidelse og forestående død, herunder menneskets muligheder og behov, ressourcer og mestring.

Fænomener som f.eks. smerter, angst, tab, sorg, håb, mening, død og sygeplejeintervention, herunder åndelig omsorg i forhold hertil. Sygepleje- og omsorgsteori, sygeplejebegreber og -modeller, herunder teorier om fremme og opretholdelse af sundhed, forebyggelse af sygdom samt lindring af konsekvenser af sygdom og lidelse. Kliniske metoder i sygepleje, herunder observation, vurdering, rapportering, problemløsning samt kommunikativ og praktisk færdighedsbeherskelse. Identifikation af sygeplejebehov, målsætning, gennemførelse, evaluering og justering af sygepleje. Standarder for dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling af klinisk sygepleje. Formidling af sygepleje til patienter, pårørende, samarbejdsparter og studerende. Administrative og koordinerende funktioner vedrørende pleje- og behandlingsprogrammer for en eller flere patienter, herunder eventuel arbejdsledelse i forbindelse hermed. Etiske aspekter og dilemmaer på professions- og samfundsplan. Sygeplejens historie og aktuelle situation, herunder fagets legitimering, konstituering og udvikling i relation til samfund og sundhedsvæsen. Sygepleje som profession og videnskab, herunder sygeplejefagets videnskabsteoretiske grundlag, fagudvikling og forskning i sygepleje. Sundhedsvidenskabelige fag, 30 ECTS-point Viden om de sundhedsvidenskabelige fag er central for at kunne vurdere sundhedstilstand, sygdomssymptomer og behandlingsresultater og kunne iværksætte sygeplejehandlinger i relation hertil. De sundhedsvidenskabelige fag skal således udvikle de studerendes teoretiske og praktiske kundskaber i forhold til de sundhedsvidenskabelige teorier, begreber, principper og metoder, som er nødvendige for at kunne varetage sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje. Endelig skal fagene give de studerende grundlag for at identificere og analysere forskellige videnskabsteoretiske positioner, metoder og resultater med henblik på at forholde sig kritisk til og gøre brug af relevante forsknings- og udviklingsarbejder. Centrale fag: Folkesundhedsvidenskab Sygdomslære Ergonomi Ernæringslære og diætetik Farmakologi Epidemiologi og miljømedicin Sundhedsinformatik Videnskabsteori og forskningsmetodologi. Naturvidenskabelige fag, 20 ECTS-point Kundskaber inden for de naturvidenskabelige fag er centrale i forståelsen af den menneskelige organismes opbygning og funktion og i forståelsen af de sundhedsvidenskabelige fag og dermed for udøvelse af sygepleje. De naturvidenskabelige fag skal således udvikle de studerendes teoretiske og praktiske kundskaber om den menneskelige organismes kemiske, biologiske og anatomiske opbygning, menneskets biokemiske og fysiologiske processer, funktioner og udvikling i et livsforløb samt i samspillet mellem menneske, miljø og mikroorganismer. Fagene skal endvidere udvikle de studerendes evne til at forstå naturvidenskabelig teori og metode til tolkning af kroppen samt til vurdering af måleresultater og subjektive og objektive reaktioner.

Centrale fag: Biokemi Anatomi og fysiologi Mikrobiologi. Humanistiske fag, 20 ECTS-point Kundskaber inden for de humanistiske fag er centrale i en faglig forståelse og respekt for det enkelte menneskes værdier og egenart. De humanistiske fag skal således udvikle de studerendes teoretiske og praktiske kundskaber om menneskets værdier, kultur og livsanskuelser som grundlag for udøvelse af professionel omsorg og etisk forholden og argumentation. Fagene skal udvikle de studerendes teoretiske og praktiske kundskaber i psykologiske forholds indflydelse på menneskets adfærd og reaktioner, herunder gøre de studerende i stand til at vurdere betydningen af samspillet mellem patient og sygeplejerske for den udøvede sygepleje. Fagene skal endvidere give de studerende teoretisk viden om og metodiske færdigheder i kommunikation og pædagogik som forudsætning for samarbejde med og formidling til patient, kolleger, samarbejdsparter og studerende. Centrale fag: Psykologi Filosofi og etik Religion Kommunikation Pædagogik. Samfundsvidenskabelige fag, 20 ECTS-point Kundskaber inden for de samfundsvidenskabelige fag er central for at kunne forstå og udøve sygepleje i en social, kulturel og samfundsmæssig kontekst. De samfundsvidenskabelige fag skal således udvikle de studerendes teoretiske og praktiske kundskaber om de samfundsmæssige forholds betydning for sundhedssektorens funktion og organisering og for sundheds- og sygdomsmæssige forhold. Fagene skal endvidere udvikle de studerendes teoretiske og praktiske kundskaber om menneskers sociale og kulturelle forhold samt disses indflydelse på menneskers handlepotentiale og muligheder i forbindelse med sundhed og sygdom. Fagene skal føre til indsigt i social- og sundhedsvæsenets opbygning, funktion og udvikling samt udvikle de studerendes evne til at reflektere og agere fagligt i en samfundsmæssig, kulturel og organisatorisk kontekst. Fagene skal give viden om lov- og regelgrundlag af relevans for det sygeplejefaglige virksomhedsområde. Centrale fag Sociologi og antropologi Organisation og ledelse Jura