Bekendtgørelse om uddannelsen Bachelor of Global Nutrition and Health

§ 1. Formålet med uddannelsen er at kvalificere de studerende til efter endt uddannelse selvstændigt at varetage kommunikations-, ledelses- og vejledningsopgaver inden for ernæring, fødevarer, forbrug, fysisk aktivitet, livsstil og levevilkår til bæredygtig sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse med henblik på beskæftigelse i multikulturelle og globale virksomheder og organisationer. Uddannelsen skal kvalificere de studerende til at kunne fortsætte i videre uddannelse i og uden for Danmark. Stk. 2. Uddannelsen består af en basisdel og en overbygningsdel. Formålet med basisdelen er, at de studerende erhverver sig grundlæggende og centrale kompetencer i uddannelsens fagområder og metoder til selvstændig opgaveløsning. Stk. 3. På overbygningsdelen fordyber de studerende sig inden for et af følgende specialer: Formålet er, at den studerende kvalificerer sig til selvstændigt at varetage sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende kommunikations-, undervisnings- og ledelsesopgaver til udvikling og implementering af ernærings- og fødevarepolitikker. Formålet er, at den studerende kvalificerer sig til selvstændigt at varetage sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende og motiverende, kommunikations-, - ledelses-, og vejledningsopgaver i relation til kost, fysisk aktivitet og andre sundhedsrelevante livsstilsfaktorer.

1. Public Health Nutrition and Food Policy.
2. Lifestyle Coaching and Fitness Management.

§ 2. Uddannelsen udbydes af uddannelsesinstitutioner, der af Undervisningsministeriet er godkendt til at udbyde uddannelsen, herunder de enkelte specialer. Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed, herunder ansvarlig for indhold, sammenhæng og koordinering af uddannelsens teori og praktik. Stk. 2. Uddannelsen er en semesteropdelt uddannelse, der er normeret til 3½ studenterårsværk, svarende til 210 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Hvert semester varer normalt 20 uger. Uddannelsen består af en fælles basisdel på 2 semestre, svarende til 60 ECTS-point, og en overbygningsdel på 5 semestre omfattende et antal specialer, svarende til 150 ECTS-point. Stk. 3. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Uddannelsesinstitutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.

§ 6. I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer. Uddannelsen skal endvidere bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling, bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i det globale samfund, bidrage til at udvikle deres evne til at skabe fornyelse gennem anvendelse af entreprenørskab samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

§ 8. Målet for den samlede uddannelse er, at de studerende skal kvalificere sig til

1. at kunne anvende forskningsresultater og viden fra natur-, sundheds-, samfunds- og humanvidenskab til udviklings- og arbejdsopgaver inden for ernæring, fødevarer, forbrug, fysisk aktivitet, livsstil og levevilkår,
2. kritisk at kunne tilegne sig ny viden inden for ernæring, fødevarer, forbrug, fysisk aktivitet, livsstil, levevilkår og bæredygtig sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse,
3. at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og dokumentere kommunikations-, ledelses- og vejledningsopgaver med inddragelse af politiske, etiske og økonomiske aspekter
4. at kunne indgå i tværfaglige arbejdssammenhænge med personer, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund og,
5. at kunne igangsætte og indgå i arbejdsmæssige sammenhænge, hvor der udføres forsknings-, udviklings- og kvalitetsudviklingsarbejde til bæredygtig sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Stk. 2. Målet for basisdelen er, at den studerende
6. tilegner sig grundlæggende teoretiske og metodiske kvalifikationer inden for uddannelsens centrale kerneområder,
7. udvikler kvalifikationer til at kunne analysere og vurdere centrale spørgsmål inden for ernæring, fødevarer, forbrug, fysisk aktivitet, livsstil, levevilkår i relation til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse,
8. udvikler metoder til selvstændig opgaveløsning og
9. erhverver forudsætninger for valg af speciale. Stk. 3. Målet for de enkelte specialer er: Den studerende skal kvalificere sig til: a) at udvælge og anvende forskningsresultater og viden inden for fødevarepolitik og ernæring i relation til folkesundhed, b) at anvende og vurdere metoder til udvikling og implementering af bæredygtige strategier inden for fødevarepolitik og ernæring i relation til folkesundhed og c) at udvikle, planlægge, gennemføre, evaluere og dokumentere politikker, kommunikations- og ledelsesopgaver inden for fødevarer og ernæring i relation til folkesundhed under hensyntagen til sociale, kulturelle og etiske forhold. Den studerende skal kvalificere sig til: a) at udvælge og anvende forskningsresultater og viden inden for livsstilsforandringer og coaching om varig livsstilsforandring i relation til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, b) at anvende og vurdere metoder til coaching om bæredygtig livsstilsforandring i relation til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse og c) at udvikle, planlægge, gennemføre, evaluere og dokumentere coaching- og ledelsesopgaver i relation til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse inden for livsstilssygdomme under hensyntagen til sociale, kulturelle, etiske og økonomiske forhold.
10. Public Health Nutrition and Food Policy.
11. Lifestyle Coaching and Fitness Management.

§ 9. Målet med praktikken er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikre professionsbasering og praksisnærhed og udvikling af professionel kompetence. Praktikken tager udgangspunkt i den pågældende professions erhvervsforhold og kompetencebehov og tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende inden for uddannelsens faglige felt. Stk. 2. Praktikken foregår på godkendte praktiksteder, der er relevante for virksomhedsområdet for det enkelte speciale. Det påhviler uddannelsesinstitutionen at sikre, at der udarbejdes en beskrivelse af praktikforløbet. Beskrivelsen skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. De studerende har pligt til at deltage i praktikken. Stk. 3. Praktikstedet afgiver en udtalelse som dokumentation for den studerendes gennemførelse af den del af praktikforløbet, som er gennemført ved det pågældende praktiksted. Stk. 4. Nærmere regler om praktikken, herunder om kriterier for godkendelse af praktiksteder og om de studerendes deltagelse i praktikken, fastsættes i studieordningen.

§ 11. Uddannelsen indeholder 5 eksterne prøver, hvoraf en prøve placeres inden udgangen af 2. semester og bachelorprojektet placeres i 7. semester. Prøverne skal bestås hver for sig. Stk. 2. Placeringen af de øvrige eksterne prøver og eventuelle interne prøver fastsættes i studieordningen. Stk. 3. Praktikperioder svarende til mindst 20 uger og hver af mindst 4 ugers varighed skal bedømmes. Bedømmelsen sker ved en intern prøve, og der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Stk. 4. De eksterne og interne prøver, der er placeret i studiets tre første år, skal være bestået, før den studerende kan afslutte bachelorprojektet. Stk. 5. For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, censorer, klage over eksamen m.v. gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen), samt bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor.

Studieordning

Studieordning

§ 12. Studieordningen indeholder de regler, som institutionen i henhold til bekendtgørelsen fastsætter om:

1. Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag samt fagenes placering i studieforløbet på basisdelen og på de enkelte specialer. Omfanget af fagene fastsættes i ECTS-point, jf. §§ 7 og 8.
2. Undervisnings- og arbejdsformer.
3. Mål for samt indhold, tidsmæssigt omfang, placering og tilrettelæggelse af praktikken. Omfanget af praktikken på de enkelte specialer fastsættes i ECTS-point, jf. § 9.
4. Godkendelse af praktiksteder og de studerendes obligatoriske deltagelse i praktikken, jf. § 9, stk. 4.
5. Udarbejdelse af bachelorprojekt, jf. § 10.
6. Bedømmelse af de enkelte fag og af praktikken, jf. § 11.
7. Merit, jf. § 15. Stk. 2. Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

§ 13. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen. Stk. 2. Ved udarbejdelsen af studieordningen deltager en repræsentant for de studerende og en repræsentant for praktikstederne. Ved væsentlige ændringer af studieordningen tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter og indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Studieordningen koordineres med studieordningerne fra de øvrige uddannelsessteder, så der sikres en ensartethed i uddannelsen på landsplan, jf. § 15, stk. 1. Studieordningen, herunder væsentlige ændringer i denne, træder i kraft ved studieårets begyndelse og skal indeholde overgangsregler. Censorformandskabet skal orienteres om studieordningen og ændringer heri. Stk. 3. Studieordningen skal være offentlig tilgængelig på institutionens hjemmeside.

Andre regler

Andre regler

§ 15. Beståede uddannelseselementer ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved de andre institutioner, der udbyder uddannelsen. Stk. 2. Institutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

§ 18. Institutionens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet af den, afgørelsen angår, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, som videresender klagen til ministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen, som medsendes til ministeriet. Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk.1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Ikrafttræden

Ikrafttræden