Bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud
BEK nr 1126 af 10/11/2006 I medfør af § 174, stk. 3, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006, fastsættes:
§ 1. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en takst for kommunale tilbud efter lov om social service, bortset fra følgende tilbud:
- Dag- og klubtilbud til børn og unge, jf. §§ 20 og 33 i lov om social service.
- Særlige dag- og klubtilbud til børn og unge, jf. §§ 32 og 36 i lov om social service.
- Tilbud, hvor prisen er fastsat i henhold til reglerne om frit leverandørvalg, jf. kapitel 16 i lov om social service.
(Stk. 2)
§ 2. Taksten skal fastsættes for det enkelte tilbud eller for typen af tilbud. Ved typen af tilbud forstås tilbud, som kan erstatte hinanden, dvs. de skal være rettet mod samme målgruppe, og tilbuddenes indhold og omfang skal have en sammenlignelig karakter. Stk. 2. Er et tilbud sammensat af flere tilbud efter lov om social service, skal hvert enkelt af disse tilbud takstfastsættes.
(Stk. 5)
§ 3. Takstberegningen efter § 1 skal ske med udgangspunkt i alle tilbuddets gennemsnitlige, langsigtede omkostninger. Stk. 2. Taksten skal omfatte følgende indtægts- og omkostningstyper:
- Direkte og indirekte driftsomkostninger, herunder bygnings- og lokaleomkostninger, forrentning af kapital og udviklingsomkostninger.
- Akutpladser.
- Tomme pladser.
- Almindelige indtægter, f.eks. salg af producerede ydelser.
- Beboernes betaling for ydelser, der afregnes med tilbuddet (individuelle valgfrie ydelser). Stk. 3. For kvindekrisecentre og forsorgshjem, jf. §§ 109 og 110 i lov om social service, skal tillige følgende omkostninger indregnes i taksten:
- Omkostninger ved ophold for danske statsborgere, hvis den tidligere opholdskommune ikke kan findes.
- Omkostninger ved ophold for udenlandske statsborgere, hvis der ikke kan findes en dansk hjemkommune.
- Omkostninger ved udbetaling af lommepenge. Stk. 4. Taksten skal omfatte andelen af central ledelse og administration. Kommunalbestyrelsen kan anvende en fordelingsnøgle for andelen af central ledelse og administration. Kommunalbestyrelsen skal begrunde den anvendte fordelingsnøgle. Stk. 5. Taksten skal beregnes eksklusiv moms.
(Stk. 2)
§ 4. Et over- eller underskud skal indregnes i taksten i form af tillæg til eller reduktion af taksten for det enkelte tilbud eller typen af tilbud, jf. § 2. Stk. 2. Stk. 2 . Et underskud skal senest indregnes i taksten 2 år efter det år, underskuddet vedrører.
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.
Socialministeriet, den 10. november 2006, den 10. november 2006 /Eva Kjer Hansen Aksel Meyer/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006