Bekendtgørelse om registreringsafgift af motorkøretøjer mv.
BEK nr 1127 af 13/11/2006 I medfør af § 2, stk. 1, nr. 15, § 2, stk. 4,§ 3, stk. 2-3, § 3 a, stk. 9, § 7, stk. 7, § 7a, stk. 6, § 8, stk. 4 og 5 og § 27, stk. 2, i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002, som ændret ved lov nr. 443 af 10. juni 2003, lov nr. 1416 af 21. december 2005 og lov nr. 519 af 7. juni 2006, fastsættes følgende bestemmelser:
Afgiftsfritagelse for motorkøretøjer, der udelukkende benyttes til udlejning til valutaudlændinge
Afgiftsfritagelse for motorkøretøjer, der udelukkende benyttes til udlejning til valutaudlændinge
(Stk. 2)
§ 1. Efter ansøgning kan told- og skatteforvaltningen udstede tilladelse til afgiftsfritagelse for motorkøretøjer, der udelukkende benyttes til udlejning til valutaudlændinge, når betingelserne fastsat i dette kapitel er opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 15. Stk. 2. Ved valutaudlændinge forstås personer bosat i lande og områder, der efter Nationalbankens forskrifter for opgørelse af betalinger til og fra udlandet angives som valutaudland.
§ 2. Udlejningsvirksomheden skal over for told- og skatteforvaltningen dokumentere, at virksomheden ved udlejning til valutaudlændinge af motorkøretøjer, der er registreret her i landet, har indtjent et lejebeløb. Beløbet skal for motorcykler, personbiler, varebiler, campingbiler og busser udgøre minimum 35 pct. af den i registreringsafgiftslovens § 9 eller § 10, anførte afgiftspligtige værdi af motorkøretøjet på det tidspunkt, motorkøretøjet anmeldes for told- og skatteforvaltningen.
§ 3. Når motorkøretøjer fritaget for afgift efter § 1 overgår til anden anvendelse, skal de afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens §§ 4, 5, 5 a eller 6, eller afgiftsfritages efter registreringsafgiftslovens § 2.
§ 4. For hvert køretøj skal føres en kørebog med oplysning om lejerens navn og adresse, dato for lejemålets begyndelse og ophør, kilometertællerens udvisende på de pågældende tidspunkter samt størrelsen af det betalte lejebeløb. En særskilt kørebog kan dog undlades, hvis oplysningerne samlet for hvert enkelt køretøj allerede fremgår af virksomhedens regnskab. Told- og skatteforvaltningen fastsætter de øvrige regler om regnskabsførelse m.v.
Afgiftsfritagelse for motorkøretøjer, der benyttes til afprøvning af komponenter eller som testbiler for personer med varigt nedsat funktionsevne
Afgiftsfritagelse for motorkøretøjer, der benyttes til afprøvning af komponenter eller som testbiler for personer med varigt nedsat funktionsevne
(Stk. 2)
§ 5. Motorkøretøjer, som en virksomhed anskaffer med henblik på afprøvning af komponenter som virksomheden fremstiller til motorkøretøjer, kan efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen fritages for registreringsafgift. Der kan udstedes tilladelse, når afprøvning er nødvendig for teknisk udvikling af komponenterne eller for fremskaffelse af dokumentation vedrørende komponenterne. Tilladelser meddeles efter følgende regler:
- Ansøgningerne skal vedlægges oplysninger om komponenterne, formålet med afprøvningen og den forventede prøveperiode.
- Motorkøretøjet skal registreres i virksomhedens navn. Stk. 2. I de i stk. 1. nævnte tilfælde fastsætter told- og skatteforvaltningen under hensyn til den forventede prøveperiode, varigheden af den periode, hvori tilladelsen er gyldig. Perioden kan ikke overstige 2 år. Overstiger prøveperioden den i tilladelsen fastsatte periode, kan der efter bestemmelserne i 1. og 2. pkt. udstedes ny tilladelse.
(Stk. 2)
§ 6. Specialindrettede motorkøretøjer, som anerkendte almennyttige organisationer anskaffer og benytter til testbiler for personer med varigt nedsat funktionsevne, kan efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen fritages for registreringsafgift. Der kan udstedes tilladelse, når motorkøretøjet er indrettet med særligt udstyr, således at motorkøretøjet kan anvendes til testkørsel for personer med varigt nedsat funktionsevne. Tilladelser kan udstedes for en periode på højst 2 år og meddeles efter følgende regler:
- Ansøgningerne skal vedlægges oplysninger om motorkøretøjernes indretning med særligt udstyr.
- Motorkøretøjet skal registreres i organisationens navn. Stk. 2. Ved udløb af den i stk. 1 nævnte periode kan der udstedes ny tilladelse.
Udenlandske firmabiler og udlændingebiler, herunder berigtigelse af den løbende registreringsafgift
Udenlandske firmabiler og udlændingebiler, herunder berigtigelse af den løbende registreringsafgift
(Stk. 7)
§ 7. Told- og skatteforvaltningen afgør efter ansøgning, om et motorkøretøj, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, afgiftsfrit må føres her i landet af en herboende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, eller om motorkøretøjet skal afgiftsberigtiges, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 5. Tilladelsen meddeles efter følgende regler: Erklæringen skal indeholde oplysninger om navn og bopælsadresse på den arbejdstager, som får køretøjet stillet til rådighed, ansættelsessted og adresse samt en identifikation af køretøjet. Erklæringen skal desuden indeholde oplysninger om den selvstændige erhvervsdrivendes bopælsadresse, adressen på forretningsstedet samt identifikation af køretøjet.
- Den udenlandske arbejdsgiver skal afgive en erklæring om, at køretøjet er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4 og 5, samt hvor køretøjet i forhold til dagskriteriet og kilometerkriteriet skal anvendes i den pågældende periode.
- Den selvstændige erhvervsdrivende skal afgive en erklæring om, at køretøjet er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4 og 5, da køretøjet anvendes i forbindelse med udøvelse af en grænseoverskridende beskæftigelse samt hvor køretøjet i forhold til dagskriteriet og kilometerkriteriet skal anvendes i den pågældende periode. Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan ligeledes efter ansøgning tillade, at afgiften af registreringspligtige motorkøretøjer, der er afgiftspligtige i medfør af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 5, kan betales kvartalsvis forud med 3 pct. for hvert påbegyndt kvartal af den beregnede afgift. Ved betalingen tillægges 1,5 pct. for hvert påbegyndt kvartal af den registreringsafgift, der resterer efter den foretagne betaling. Ved betaling første gang betales desuden et depositum svarende til første kvartals afgift og tillæg til dækning af eventuelle restancer vedrørende registreringsforholdet. Motorkøretøjet skal fremvises overfor told- og skatteforvaltningen, hvis myndigheden ønsker dette i tilknytning af opgørelsen af afgiftstilsvaret. Stk. 3. Udgør afgiften efter stk. 2, for en periode på 12 måneder, 1.200 kr. eller derunder, betales afgiften og tillægget for den pågældende periode på én gang. Stk. 4. Motorkøretøjer nævnt i stk. 1 og 2, må alene føres af de personer, som er omfattet af tilladelserne, eller af personer, der hører til de pågældendes husstande. Stk. 5. Under kørsel her i landet skal de i stk. 1 og 2, nævnte tilladelser opbevares i motorkøretøjet. Stk. 6. Bortkommer en tilladelse skal told- og skatteforvaltningen straks underrettes herom. Stk. 7. Skifter motorkøretøjet afgiftsmæssig identitet i forbindelse med reparation eller ombygning, skal told- og skatteforvaltningen straks underrettes herom. Tilsvarende gælder såfremt motorkøretøjet ophører med at være registreringspligtigt her i landet.
§ 8. Told- og skatteforvaltningen kan efter udløbet af hver 12-måneders periode kræve dokumentation for, at forholdet har været omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4 og 5. Dokumentationen kan eksempelvis ske ved forevisning af en kørebog, udskrifter fra GPS, kvitteringer for kørsel over Øresundsbroen eller lignende. I forhold til den selvstændige erhvervsdrivende vil told- og skatteforvaltningen ligeledes kunne kræve dokumentation i form af ordrebekræftelser, salgsfakturaer, indgåede kontrakter eller andet hvoraf det følger, hvor arbejdet er udført samt den tidsmæssige udstrækning heraf.
(Stk. 8)
§ 9. Udlændinge, hvis ophold her i landet er tidsbegrænset, kan efter ansøgning få tilladelse af told- og skatteforvaltningen til at betale afgiften af et registreringspligtigt motorkøretøj med 3 pct. af afgiftsbeløbet pr. påbegyndt kvartal med tillæg af 1,5 pct. pr. påbegyndt kvartal. Ved betaling første gang betales desuden et depositum svarende til første kvartals afgift og tillæg til dækning af eventuelle restancer vedrørende registreringsforholdet. Tilladelsen meddeles efter følgende regler:
- Motorkøretøjet skal fremstilles for told- og skatteforvaltningen med henblik på opgørelse af afgiftstilsvaret.
- Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for, at opholdet er tidsbegrænset.
- Motorkøretøjet skal være registreret i den pågældendes navn. Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte tilfælde fastsætter told- og skatteforvaltningen under hensyn til opholdets forventede varighed den periode, hvori tilladelsen er gyldig. Perioden kan ikke overstige 2 år. Overstiger opholdets varighed den i tilladelsen fastsatte periode, kan der efter bestemmelserne i 1. og 2. pkt. udstedes ny tilladelse. Stk. 3. Udgør afgiften efter stk. 1, for en periode på 12 måneder, 1.200 kr. eller derunder, betales afgiften og tillægget for den pågældende periode på én gang. Stk. 4. Motorkøretøjer nævnt i stk. 1, må alene føres af de personer, som er omfattet af tilladelserne, eller af personer, der hører til de pågældendes husstande. Stk. 5. Under kørsel her i landet skal de i stk. 1 nævnte tilladelser opbevares i motorkøretøjet. Stk. 6. Bortkommer en tilladelse skal told- og skatteforvaltningen straks underrettes herom. Stk. 7. Skifter motorkøretøjet afgiftsmæssig identitet i forbindelse med reparation eller ombygning, skal told- og skatteforvaltningen straks underrettes herom. Tilsvarende gælder såfremt motorkøretøjet ophører med at være registreringspligtigt her i landet. Stk. 8. Bestemmelserne i stk. 1-7 finder tilsvarende anvendelse på asylansøgere. Tilladelsen bortfalder, når der er truffet endelig administrativ afgørelse om varig opholdstilladelse her i landet.
Registreringsafgift af motorkøretøjer omfattet af en skadesforsikring, der genopbygges efter færdselsskade m.m.
Registreringsafgift af motorkøretøjer omfattet af en skadesforsikring, der genopbygges efter færdselsskade m.m.
(Stk. 3)
§ 10. Der svares afgift af tidligere afgiftsberigtigede motorkøretøjer, der er genopbygget efter at have været ødelagt ved færdselsuheld, eksplosion, ildebrand m.m., såfremt disse er omfattet af en skadesforsikring, herunder en ansvarsforsikring, og såfremt udgiften indbefattet merværdiafgift til fuldstændig udbedring af de ved færdselsuheld m.v. skete skader overstiger 75 pct. af handelsværdien før uheldet for køretøjer afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 4, 80 pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, 90 pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 3, 85 pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 5a og 90 pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 6. Der beregnes dog ikke afgift i tilfælde, hvor udgiften til skadens udbedring er under 15.000 kr. indbefattet merværdiafgift eller hvor motorkøretøjet opfylder betingelserne for afgiftsberigtigelse efter registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4. Afgiften beregnes som for nye køretøjer, dog uden tillæg for eventuelt manglende sikkerhedspuder. jf. registreringsafgiftslovens § 7, stk. 1. Den i 1. pkt. nævnte grænse for afgiftspligt på 75 pct. af handelsværdien for køretøjer afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 4 nedsættes til 65 pct. når skaden er opgjort til mere end 65 pct. af handelsværdien, såfremt køretøjets ejer eller en ellers berettiget ikke tilbydes den efter lovens § 7, stk. 2 fastsatte handelsværdi. Stk. 2. Med de i skadesopgørelsen efter registreringsafgiftslovens § 7, stk. 3 medgåede bruttopriser på nye reservedele menes de priser, der sædvanligvis anvendes ved fakturering til private af det værksted, hvor reparationen eller genopbygningen påtænkes gennemført. Reparationen eller genopbygningen kan foretages i udlandet. Stk. 3. For køretøjer omfattet af stk.1 udfærdiger forsikringsselskabet i forbindelse med skadesafregningen en erklæring om at køretøjet ikke kan genopbygges afgiftsfrit. Erklæringen skal tillige indeholde oplysning om motorkøretøjets mærke, art, chassisnummer og seneste registreringsnummer. Erklæringen skal medfølge ved overdragelse af det beskadigede motorkøretøj.
(Stk. 2)
§ 11. Beskadigede motorkøretøjer der er afgiftspligtige efter § 10, samt køretøjer, der ikke er afgiftspligtige efter § 10, men hvor skaden afregnes kontant og reparationen gennemføres efter ejerens eller en anden dertil berettigets bestemmelse og regning, afmeldes fra motorregisteret. Forsikringsselskaberne træffer de nødvendige foranstaltninger til, at afmeldte køretøjer, der er afgiftspligtige efter § 10 ikke kan registreres uden afgiftsberigtigelse, herunder på de originale registreringsattesters forside tydeligt angive følgende tekst:”KAN IKKE REGISTRERES UDEN BETALING AF NY REGISTRERINGSAFGIFT”. Originale registreringsattester vedrørende afmeldte køretøjer, der ikke er afgiftspligtige efter § 10, men hvor skaden afregnes kontant og reparationen gennemføres efter ejerens eller en anden dertil berettigets bestemmelse og regning indsendes til Skattecenter Høje-Taastrup, Helgeshøj Allé 9, 2630 Taastrup, med dokumentation for afmeldelsen. Med dokumentationen for afmeldelsen medsendes den i registreringsafgiftslovens § 7, stk. 3 nævnte opgørelse med angivelse af taksators navn og adresse og om forsikringsselskabets navn og hjemsted. Stk. 2. Genopbygges et af de i § 10, omhandlede motorkøretøjer, skal motorkøretøjet inden registrering anmeldes til afgiftsberigtigelse hos told- og skatteforvaltningen.
§ 12. §§ 10 og 11 finder tilsvarende anvendelse for færdselsskadede køretøjer omfattet af en skadesforsikring, men hvor skaden ikke dækkes, og færdselsskadede køretøjer tilhørende virksomheder, der råder over mere end 10 afgiftsberigtigede køretøjer, der ikke er omfattet af en kaskoforsikring. Motorkøretøjer, som kan genopbygges afgiftsfrit
§ 13. Bestemmelserne i §§ 13-16 finder anvendelse på motorkøretøjer afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 4, der ikke er afgiftspligtige efter §§ 10 - 12, hvor skaden afregnes kontant og hvor udgiften til genopbygning af køretøjet, jf. registreringsafgiftslovens § 7, stk. 3 og 5, overstiger 65 pct.
(Stk. 2)
§ 14. Motorkøretøjets genopbygning skal, hvad enten genopbygningen sker for forsikringsselskabets eller ejerens regning, udføres i overensstemmelse med skadesopgørelsen. Stk. 2. Selskabet træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre gennemførelsen af den fornødne kontrol med genopbygningen. Eventuelle mindre ændringer, der viser sig hensigtsmæssige eller påkrævede under arbejdets udførelse, kan godkendes af taksator, såfremt disse kan udføres uden at køretøjet derved bliver omfattet af § 10. Oplysning om sådanne ændringer påføres skadesopgørelsen tillige med anførelse af eventuelle prisændringer. Reparationen skal udføres ved anvendelse af reservedele, herunder såkaldte skarringsdele, af art og beskaffenhed, som normalt forefindes på og forhandles fra automobilforhandlernes og -værkstedernes reservedelslagre, eventuelt med tilsvarende brugte dele. Dele omfattet af skadesopgørelsen kan være samlede.
(Stk. 3)
§ 15. Inden den i registreringsafgiftslovens § 7, stk. 2, omhandlede skadesopgørelse afsluttes, undersøger taksator, om motorkøretøjets chassisnummer findes tydeligt og ubeskadiget, eller om det skal genindhugges, og taksator påfører skadesopgørelsen oplysning om undersøgelsens resultat. Skal genindhugning finde sted, kan denne udføres af reparatøren under kontrol af taksator, inden den i stk. 2 omhandlede erklæring kan afgives. Stk. 2. Når genopbygningen er fuldført, men inden lakering finder sted, foretager taksator et eftersyn af motorkøretøjet og gennemgår den stedfundne genopbygning. Finder taksator, at genopbygningen har fundet sted i overensstemmelse med den af selskabet godkendte skadesopgørelse, forsynes opgørelsen med følgende, af taksator underskrevne påtegning: – forefindes uændret. – er genindhugget.« Stk. 3. Er genopbygningen udført for forsikringsselskabets regning, kan selskabet på grundlag af taksators erklæring overlade registreringsattesten til ejeren. Motorkøretøjet skal ikke forevises told- og skatteforvaltningen. Er genopbygningen udført for andres regning, skal motorkøretøjet anmeldes og fremstilles for told- og skatteforvaltningen efter reglerne i § 17.
§ 16. Såfremt en genopbygning, der ifølge skadesopgørelsen kunne udføres uden at medføre afgiftspligt for motorkøretøjet, er udført på anden måde end beskrevet i skadesopgørelsen, således at taksatorerklæring ikke kan afgives, forelægges spørgsmålet om afgiftspligten for told- og skatteforvaltningen til afgørelse.
§ 17. Når et erstatningsbeløb, der vedrører et motorkøretøj, som kan genopbygges afgiftsfrit, er udbetalt til forsikringstager eller en anden dertil berettiget, som træffer bestemmelse om reparationens udførelse, indgiver ejeren anmeldelse til told- og skatteforvaltningen og vedlægger skadesopgørelsen forsynet med taksators erklæring. Motorkøretøjet skal efter genopbygningen fremstilles for told- og skatteforvaltningen. Er betingelserne for afgiftsfritagelse opfyldt, herunder at det genopbyggede motorkøretøj med hensyn til fabrikat, chassis- og karrosseritype og chassisnummer nøje svarer til motorkøretøjet før uheldet, udleverer told- og skatteforvaltningen registreringsattesten til motorkøretøjets ejer til brug ved registreringen.
Fritagelse for registreringsafgift af motorkøretøjer, som genopbygges efter tæringsskade, slitage m.m.
Fritagelse for registreringsafgift af motorkøretøjer, som genopbygges efter tæringsskade, slitage m.m.
(Stk. 2)
§ 18. Reglerne i dette afsnit omfatter motorkøretøjer, herunder motorcykler, hvoraf der tidligere er betalt registreringsafgift, og som er beskadiget som følge af tæring, slitage og lignende, genopbygges (renoveres) og hvor reparation udføres løbende som almindelig vedligeholdelse uden betaling af registreringsafgift. Reglerne finder ikke anvendelse på motorkøretøjer, der genopbygges efter færdselsuheld, eksplosion, ildebrand og lignende pludseligt opståede skader. Stk. 2. Fritagelsen efter stk. 1 er betinget af følgende: Motorkøretøjer, som genopbygges i salgsøjemed
- Køretøjet skal efter genopbygningen svare til det i registreringsattesten omhandlede køretøj. Der må således ikke ske ændringer med hensyn til køretøjets fabrikat, model, type og årgang.
- Udskiftning af køretøjets motor, eventuelt til en motor med anden drivkraft, må ikke indebære en effektforøgelse på over 20 pct. i forhold til køretøjets originale motoreffekt.
- Genopbygningen af køretøjet skal være udført ved anvendelse af reservedele, herunder skarringsdele, af en art og beskaffenhed, som normalt forefindes på og forhandles fra automobilforhandlernes og -værkstedernes lagre af nye reservedele, eventuelt med tilsvarende brugte reservedele. Der må ikke anvendes nyt reservedelskarrosseri, chassis eller -stel. Der må heller ikke fra andet køretøj anvendes karrosseri, chassis, stel eller større dele af disse komponenter end de nævnte reservedele.
§ 19. Reglerne i dette afsnit finder anvendelse på motorkøretøjer, der er indkøbt eller erhvervet ved indbytning i forbindelse med automobilhandel eller automobilreparation, eller hvor tilbagetagelse af motorkøretøjet er sket ved afbetalingshandel, og hvor genopbygning efter tæringsskade m.m. fortages erhvervsmæssigt med henblik på videresalg af det renoverede motorkøretøj.
(Stk. 5)
§ 20. Som dokumentation for, at betingelserne efter registreringsafgiftslovens § 7 a for afgiftsfri genopbygning er opfyldt, skal virksomheden udfærdige en specificeret opgørelse indeholdende de nødvendige oplysninger til identifikation af motorkøretøjet, herunder seneste registreringsnummer, oplysninger om reparationsgrænsen og omkostningerne ved genopbygningen. Opgørelsen skal endvidere indeholde oplysninger om reparatørvirksomhedens navn. Stk. 2. Opgørelsen af omkostningerne ved genopbygningen skal foretages på grundlag af reparatørvirksomhedens almindelige bruttopriser, inklusive merværdiafgift, og skal omfatte samtlige de omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår i priser for reparationsydelser af den pågældende art. Stk. 3. Opgørelsen skal indeholde en specifikation over dele, som er udskiftet, og arbejdsydelser, som er udført på motorkøretøjet, med anførsel af priserne på disse. Stk. 4. Hvis betingelserne for afgiftsfritagelse er opfyldt, kan registrering efter færdselsloven ske uden forevisning af motorkøretøjet for told- og skatteforvaltningen. Såfremt chassis- eller stelnummer efter genopbygningen ikke fremtræder tydeligt og ubeskadiget, skal genindhugning finde sted ved reparatørens foranstaltning og under kontrol udført af en synsvirksomhed. Stk. 5. Regnskabsmaterialet (eventuelt kopier) og de i stk. 1 nævnte opgørelser samt arbejdskort eller tilsvarende dokumentation skal opbevares i virksomheden i mindst 5 år og skal på begæring af told- og skatteforvaltningen stilles til rådighed for kontrollen.
Fradrag i den afgiftspligtige værdi og fradrag i afgiften af biler med særligt trafiksikkerheds-fremmende udstyr
Fradrag i den afgiftspligtige værdi og fradrag i afgiften af biler med særligt trafiksikkerheds-fremmende udstyr
(Stk. 3)
§ 21. Den afgiftspligtige værdi for nye motorkøretøjer nedsættes med de i registreringsafgifts-lovens § 8, stk. 7, anførte beløb, når de er forsynet med blokeringsfri bremser, sikkerhedspuder, ESP-system eller opfylder de i samme bestemmelse nævnte grænseværdier for partikelemission. Stk. 2. Blokeringsfri bremser skal være »E« eller »e« godkendt. Herved forstås godkendelses-mærkning i henhold til et ECE regulativ eller et EF-direktiv. Stk. 3. Blokeringsfri bremser, sikkerhedspuder, ESP-systemer, foranstaltninger til begrænsning af partikelemission og det i registreringsafgiftslovens § 3, stk. 2, nævnte udstyr skal være monteret af fabrikations- eller importørvirksomheden.
§ 22. Afgiftslempelsen er betinget af, at det særlige udstyr er specificeret i anmeldelserne til told- og skatteforvaltningen med anførsel af det eller de ønskede fradragsbeløb. De certifikater, der udarbejdes til brug for afgiftsberigtigelsen, skal indeholde tilsvarende oplysninger om fradragsbeløbene.
Leverings- og finansieringsomkostninger
Leverings- og finansieringsomkostninger
(Stk. 5)
§ 23. Ved fastsættelse af den afgiftspligtige værdi for et nyt motorkøretøj efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 8 og § 9 kan der ses bort fra betalingen af de med leveringen forbundne udgifter til motorkøretøjets indenlandske forsendelse og registrering, dog højst med følgende beløb (ekskl. merværdiafgift):
- Motorcykler, herunder motorcykler med sidevogn, samt kabinescootere 720 kr.
- Personbiler, herunder hyrevogne, samt varebiler berigtiget med afgift efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, 1.440 kr.
- Varebiler berigtiget med afgift efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2, 1.840 kr. Stk. 2. Endvidere ses der bort fra de i færdselsloven fastsatte nummerpladegebyrer. Stk. 3. For andre end de i stk. 1 omhandlede motorkøretøjer kan de i stk. 1 og 2 nævnte udgifter holdes uden for den afgiftspligtige værdi mod fornøden dokumentation. Stk. 4. Merværdiafgift af de i stk. 1, 2 og 3 nævnte leveringsomkostninger kan ligeledes holdes uden for den afgiftspligtige værdi. Stk. 5. De i stk. 1 angivne beløb reguleres årligt med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. De således regulerede beløb afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 80. Reguleringen sker første gang med virkning for 1999.
§ 24. Sædvanlige renter og tillæg, som er betaling for købekontraktens finansiering, kan holdes uden for den afgiftspligtige værdi.
Sikkerhed og henstand med betaling af afgiften
Sikkerhed og henstand med betaling af afgiften
§ 25. Tolddataplade udleveres til virksomheder, der har været registreret i 2 måneder. Indtil da skal virksomhederne stille fuld sikkerhed for afgiften.
(Stk. 3)
§ 26. Som sikkerhed efter registreringsafgiftslovens § 14, stk. 2, antages selvskyldnerkautionsbeviser fra banker, sparekasser, andelskasser og forsikringsselskaber, indlånsbøger med banker, sparekasser og andelskasser samt børsnoterede obligationer, som er ihændehaverpapirer. Præmieobligationer modtages dog ikke. Selvskyldnerkautionsbeviserne skal være affattet i overensstemmelse med en nærmere aftalt formulering. Stk. 2. Der ydes kun henstand med betaling af skyldig afgift inden for det beløb, for hvilket der er stillet sikkerhed. Til sikkerhedsstillelsen medregnes det beløb på 200.000 kr., som virksomheden har stillet som sikkerhed efter bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 14, stk. 2. Stk. 3. Den stillede sikkerhed skal sikre skadesløs betaling af de afgiftsbeløb, hvormed der er ydet virksomheden henstand. Den skal endvidere inden for det fastsatte kreditmaksimum dække afgiftsskyld, som forfalder efter en virksomheds ophør, betalingsstandsning og lign., dog ikke ud over et beløb på 200.000 kr.
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
(Stk. 2)
§ 27. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
- overtræder de vilkår, der er fastsat i § 7, stk. 5 - 6, § 8, stk. 5 - 7, § 10, stk. 2 - 3, § 11, § 15, og § 20 eller
- undlader at indgive anmeldelse eller indsende registreringsattest til told- og skatteforvaltningen efter § 7, stk. 7, 1. pkt., § 10, stk. 1, 3. punktum. Stk. 2. Bestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 27, stk. 4 og 5 finder anvendelse.
(Stk. 2)
§ 28. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2006. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 502 af 21. juni 1999 om registreringsafgift af motorkøretøjer ophæves.
Skatteministeriet, den 13. november 2006, den 13. november 2006 /Kristian Jensen John Fuhrmann/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006