Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner
BEK nr 1178 af 24/11/2006 I medfør af § 22 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006 fastsættes:
Formål og principper for læringen i dagtilbud
Formål og principper for læringen i dagtilbud
(Stk. 3)
§ 1. Ophold i dagtilbuddet skal bidrage til, at børns læring understøttes, jf. servicelovens § 21. Det pædagogiske personale skal støtte, lede og udfordre børns læring, som børnene er medskabere af. Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. Stk. 2. Det pædagogiske personale skal sikre, at der i dagtilbuddet bliver sat fokus på alle barnets potentialer og kompetencer for at ruste det enkelte barn til at begå sig i livet. I tilrettelæggelsen af læringsmiljøer skal der tages hensyn til børns forskellige forudsætninger. Stk. 3. Læringen i dagtilbuddet skal bidrage til at sikre en harmonisk overgang til fritidsliv og skolen.
Temaer og mål i pædagogiske læreplaner
Temaer og mål i pædagogiske læreplaner
(Stk. 2)
§ 2. Der skal i alle dagtilbud efter serviceloven udarbejdes en pædagogisk læreplan, der behandler temaerne:
- Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer).
- Sociale kompetencer.
- Sprog.
- Krop og bevægelse.
- Naturen og naturfænomener.
- Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal ikke nødvendigvis struktureres efter temaerne. Der kan anvendes andre inddelinger. Kommunen og dagtilbuddet kan lokalt supplere med andre temaer.
(Stk. 4)
§ 3. Den pædagogiske læreplan skal indeholde mål og eventuelle delmål for, hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læringsproces skal give børn mulighed for at tilegne sig. Det skal endvidere fremgå, hvilke overvejelser om læringsmål, metoder og aktiviteter, der er i forhold til børn med særlige behov. Stk. 2. Målene i den pædagogiske læreplan skal udarbejdes under hensyntagen til lokale forhold såsom dagtilbuddets geografiske placering, fysiske muligheder, børnegruppens sammensætning (alder, køn, handicap, sociale og kulturelle baggrunde samt sproglige forudsætninger m.v.), herunder aldersgrupperne fra ½ år til 2 år og fra 3 år og til skolealderen. For aldersintegrerede dagtilbud kan der udarbejdes én læreplan, der tager hensyn til de to aldersgrupper. Stk. 3. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan for alle dagplejehjem i kommunen eller i kommunens distrikter. Dagplejelignende puljeordninger kan enten følge den kommunale dagplejes pædagogiske læreplan, eller der kan udarbejdes en pædagogisk læreplan for alle dagplejelignende puljeordninger i kommunen eller i kommunens distrikter. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet dokumenterer og følger op på, om den pædagogiske læringsproces leder frem imod de opstillede mål.
Ansvar for udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan, godkendelse, opfølgning og evaluering
Ansvar for udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan, godkendelse, opfølgning og evaluering
(Stk. 4)
§ 4. Ledelsen i dagtilbuddet er over for forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan bliver udarbejdet. Den pædagogiske læreplan skal beskrive, hvordan dagtilbuddet mere konkret vil arbejde med de anførte indholdstemaer, og hvordan det leder frem mod målene. Stk. 2. Dagtilbuddets forældrebestyrelse samt kommunalbestyrelse godkender den pædagogiske læreplan, jf. servicelovens § 22, stk. 3, 1. punktum. Stk. 3. Læreplanen skal evalueres årligt af forældrebestyrelsen i dagtilbuddet med henblik på eventuel revision, jf. servicelovens § 22, stk. 3, 2. punktum. Stk. 4. I de tilfælde hvor en selvejende daginstitution ikke har en forældrebestyrelse, er det bestyrelsen, som varetager godkendelsen og evalueringen. I forhold til en puljeordning uden bestyrelse skal puljeordningen tage stilling til, hvordan forældrene foretager godkendelsen og den årlige evaluering.
Ikrafttrædelse
Ikrafttrædelse
(Stk. 2)
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 684 af 25. juni 2004 om temaer og mål i pædagogiske læreplaner.
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, den 24. november 2006, den 24. november 2006 /Lars Barfoed Malene Vestergaard/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006