TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper

DanmarkBekendtgørelse2006

BEK nr 1185 af 28/11/2006 I medfør af §§ 69 og 72 i sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes:

§ 1

§ 1. Gruppe 1-sikrede og gruppe-2 sikrede personer har, jf. § 2, ret til tilskud til behandling hos psykolog, hvis de:

  1. har været ofre for røveri, vold eller voldtægt,
  2. har været ofre for trafikulykker eller andre ulykker,
  3. er pårørende til alvorligt psykisk syge personer,
  4. er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom,
  5. er pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom,
  6. er pårørende ved dødsfald,
  7. har forsøgt selvmord,
  8. har fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge, eller
  9. inden de er fyldt 18 år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb.
§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Tilskud til psykologbehandling til både gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede personer er betinget af, at behandlingen ydes af en psykolog, der har tilsluttet sig den gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening. Stk. 2. Der skal foreligge en skriftlig eller en elektronisk henvisning fra en alment praktiserende læge, herunder vagtlæge, inden behandlingen påbegyndes. Hvis den henvisende læge skønner, at patienten har behov for akut psykologhjælp, kan henvisning ske på anden måde. Der udstedes herefter snarest skriftlig eller elektronisk henvisning. Henvisningen har kun gyldighed, hvis psykologen modtager den senest en måned efter udstedelsen. Stk. 3. Lægehenvisningen til behandling i henhold til § 1, pkt. 1 – 8, kan normalt ikke udstedes senere end 6 måneder efter den begivenhed, der er årsag til henvisningen, indtrådte. Henvisning i henhold til § 1, pkt. 1 – 8 kan dog ikke udstedes senere end 12 måneder efter begivenheden. Stk. 4. Lægen kan henvise til psykologhjælp efter § 1, pkt. 8, forud for abortindgrebet, når anmodning om tilladelse til indgrebet er sendt til abortsamrådet.

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Tilskud ydes for indtil 12 konsultationer pr. behandlingsforløb. Stk. 2. Tilskud kan ydes til individuelle konsultationer, to-personers konsultationer og gruppekonsultationer. Stk. 3. De nærmere vilkår for ret til psykologisk behandling er fastsat i overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening.

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Tilskud til behandling hos psykolog ydes af Regionsrådet i den sikredes bopælsregion. Stk. 2. Regionsrådet yder et tilskud på 60 pct. af de i overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening fastsatte honorarer pr. konsultation. Stk. 3. Både gruppe 1 og gruppe 2 sikrede personer betaler deres egen andel af honoraret direkte til psykologen.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Personer, der har ret til ydelser i praksissektoren i medfør af EF-retten eller internationale aftaler, har under ophold her i landet ret til tilskud til psykologhjælp på samme vilkår som gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede personer. Stk. 2. Ved EF-retten eller internationale aftaler forstås Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og den dertil knyttede forordning (EØF) nr. 574/72 om gennemførelse af forordning nr. 1408/71, aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS-aftalen), Nordisk Konvention om Social Sikring og aftalen mellem De Europæiske Fællesskaber, dets medlemsstater og Schweiz om fri bevægelighed for personer.

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr.187 af 18. marts 2005 om tilskud efter sygesikringsloven til psykologbehandling for særligt udsatte grupper. Stk. 3. I de bestemmelser i denne bekendtgørelse, hvor der refereres til overenskomsten imellem Regionernes Lønnings- og Taktsnævn og Dansk Psykolog Forening, henvises, indtil der er indgået en overenskomst imellem disse parter, til overenskomsten imellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Psykolog Forening.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 28. november 2006, den 28. november 2006 /Lars Løkke Rasmussen Sven Erik Bukholt/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2006
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2006
Bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper | TheLawyer.sh