Bekendtgørelse om forsøg med køb af uddannelse og bevilling af jobrotationsydelse til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotation
BEK nr 1189 af 29/11/2006 I medfør af § 98 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005, fastsættes:
(Stk. 2)
§ 1. Staten i jobcenteret kan i en forsøgsperiode fra 1. januar 2007 til 28. februar 2007 betale for køb af uddannelse samt bevilge jobrotationsydelse til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotation efter § 97 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 2. Ved aftale om jobrotation mellem Staten i jobcenteret og en virksomhed, jf. stk. 1, skal Staten i jobcenteret tilbyde virksomheden at varetage det blanketadministrative arbejde, der er forbundet med, at de beskæftigede søger om optagelse på en uddannelse, der er berettiget til ydelser i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
(Stk. 2)
§ 2. Det er en betingelse for køb af uddannelse samt bevilling af jobrotationsydelse efter § 1,:
- at den beskæftigede deltager i uddannelse i henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller i uddannelse, der er en kombination af kursuselementer inden for disse love,
- at den beskæftigede afløses af en ledig dagpengemodtager, der vurderes at have særlig risiko for langvarig ledighed eller har mere end sammenlagt 12 måneders ledighed, for personer under 30 år dog mere end sammenlagt 6 måneder, og
- at der som udgangspunkt er tale om en time til timerelation mellem beskæftigede og ledige afløsere. Stk. 2. Opgørelse af sammenlagt ledighed efter stk. 1 foretages i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 3. Jobrotationsydelsen til den beskæftigede kan alene bevilges, hvis den beskæftigede ikke er berettiget til godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
§ 4. Staten i jobcenteret kan i forbindelse med jobrotationsordninger, som nævnt i § 1, beslutte at udbetale et supplerende beløb til den beskæftigede. Det supplerende beløb kan tillige udbetales til beskæftigede, der modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
(Stk. 4)
§ 5. Staten i jobcenteret udbetaler jobrotationsydelsen efter § 3, der svarer til dagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ydelsen beregnes pr. dag. Der kan maksimalt udbetales en ydelse pr. dag svarende til 1/5 af højeste ugentlige dagpengebeløb. Stk. 2. Jobrotationsydelsen kan udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen. Det er en betingelse, at den udbetalte løn overstiger ydelsen. Stk. 3. Udbetaler arbejdsgiveren løn, der er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en egentlig erhvervsuddannelse, kan jobrotationsydelse ikke bevilges. Stk. 4. Den samlede støtteperiode kan højest udgøre 6 måneder.
(Stk. 4)
§ 6. Staten i jobcenteret udbetaler det supplerende beløb efter § 4, der svarer til 20 pct. af dagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 2. Det supplerende beløb kan udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen. Det er en betingelse, at den udbetalte løn overstiger den samlede støtte, arbejdsgiveren modtager for den beskæftigede. Stk. 3. Udbetaler arbejdsgiveren løn, der er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en egentlig erhvervsuddannelse, kan det supplerende beløb ikke udbetales. Stk. 4. Når der udbetales et supplerende beløb til den beskæftigede, jf. stk. 1, eller til arbejdsgiveren, jf. stk. 2, kan den ledige afløser ikke ansættes med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007 og gælder for aftaler, der indgås med Staten i jobcenteret om jobrotation i perioden 1. januar 2007 til og med 28. februar 2007.
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 29. november 2006, den 29. november 2006 /Marie Hansen Kim Svendsen-Tune/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006