Bekendtgørelse om begrænsning af import, salg og anvendelse af toluen og trichlorbenzen
BEK nr 1250 af 06/12/2006 I medfør af § 30, § 31, § 45, § 59, stk. 4, og § 60 i lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996, som ændret ved lov nr. 424 af 10. juni 1997, lov nr. 256 af 12. april 2000, lov nr. 296 af 30. april 2003, lov nr. 441 af 10. juni 2003, lov nr. 189 af 24. marts 2004, § 1 i lov nr. 315 af 5. maj 2004, § 107 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og § 5 i lov nr. 545 af 24. juni 2005, fastsættes:
§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter import, salg og anvendelse af toluen (CAS nr. 108-88-3) og trichlorbenzen (CAS nr. 120-82-1).
(Stk. 2)
§ 2. Import, salg og anvendelse af trichlorbenzen som stof eller som en bestanddel af kemiske produkter i en koncentration på 0,1 vægtprocent eller derover er forbudt, bortset fra følgende anvendelser:
- Som mellemprodukt ved syntese.
- Som opløsningsmiddel til processer i lukkede kemiske systemer ved kloreringsreaktioner.
- Ved fremstilling af 1,3,5-trinitro-2,4,6-triaminobenzen (TATB). Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved import, salg og anvendelse i forsknings-, udviklings- og analyseøjemed.
§ 3. Import, salg og anvendelse af toluen som stof eller som en bestanddel af kemiske produkter i en koncentration på 0,1 vægtprocent eller derover i klæbestoffer og sprøjtemaling bestemt til salg en detail til offentligheden er forbudt.
§ 4. Tilsyn og kontrol med overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse udøves af Miljøstyrelsen, jf. lovens regler herom.
(Stk. 2)
§ 5. Overtrædelse af § 2 og § 3 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
- voldt skade på menneskers eller husdyrs liv eller sundhed eller fremkaldt fare derfor eller
- voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller
- opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, herunder ved besparelser, for den pågældende selv eller andre.
§ 6. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 2007.
Miljøministeriet, den 6. december 2006, den 6. december 2006 /Connie Hedegaard Helge Andreasen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006