Bekendtgørelse om sikring efter lov om arbejdsskadesikring for personer i døgnophold efter lov om social service
BEK nr 1272 af 29/11/2006 I medfør af § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, fastsættes:
(Stk. 2)
§ 1. Børn og unge, der har døgnophold i opholdssteder efter lov om social service § 66, nr. 4, eller døgninstitutioner efter lov om social service § 66, nr. 5, er sikret efter lov om arbejdsskadesikring. Sikringen omfatter ikke børn og unge i familiepleje. Stk. 2. Sikringen omfatter følgerne af skader, der er forårsaget af aktiviteter af enhver art, der naturligt er forbundet med opholdet. Sikringen omfatter ikke følgerne af rent private aktiviteter udenfor institutionen.
(Stk. 2)
§ 2. Erstatning for tab af erhvervsevne til de sikrede personer kan tidligst tilkendes på det tidspunkt, da opholdet ophører. Stk. 2. Årslønsfastsættelsen efter § 24 i lov om arbejdsskadesikring foretages efter et skøn under hensyntagen til pågældendes eventuelle erhvervsindtægt i tiden forud for optagelsen i opholdsstedet eller døgninstitutionen, og til den udsigt til erhvervsindtægt pågældende kunne have påregnet, hvis skaden ikke var sket eller ikke havde erhvervsmæssige følger.
(Stk. 3)
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 938 af 26. november 2003 om sikring efter lov om arbejdsskadesikring for personer i døgnophold efter lov om social service, ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 938 af 26. november 2003 finder fortsat anvendelse på ulykker, der er indtrådt før den 1. januar 2007 samt erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 2007.
Beskæftigelsesministeriet, den 29. november 2006, den 29. november 2006 /Claus Hjort Frederiksen Ole Pontoppidan/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006