TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om behandling af sager om børnebidrag og ægtefællebidrag\n(Bidragsbekendtgørelsen)

DanmarkBekendtgørelse2006

BEK nr 1302 af 11/12/2006 (Bidragsbekendtgørelsen) I medfør af § 58 a, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 9. marts 1999, som ændret ved § 2 i lov nr. 525 af 24. juni 2005, efter § 52 a, stk. 2, i lov om ægteskabets retsvirkninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 37 af 5. januar 1995, som ændret ved § 2 i lov nr. 446 af 9. juni 2004 og § 28 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, og efter § 21, stk. 2, i lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 352 af 15. maj 2003, som ændret ved § 7 i lov nr. 446 af 9. juni 2004 og § 24 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, fastsættes efter bemyndigelse:

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på statsforvaltningernes behandling af sager om bidrag til børns forsørgelse mv. efter lov om børns forsørgelse og på bidrag til forsørgelse af nuværende eller tidligere ægtefælle, herunder registreret partner, efter lov om ægteskabets retsvirkninger og lov om indgåelse og opløsning af ægteskab.

International kompetence

International kompetence

§ 2

(Stk. 5)

§ 2. Statsforvaltningen har kompetence til at behandle en sag om børnebidrag eller ægtefællebidrag, hvis betingelserne i stk. 2-5 er opfyldt. Stk. 2. Er sagen omfattet af konvention af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager (EF-domskonventionen) 1) , eller konvention af 16. september 1988 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager (Lugano-konventionen) 2) , har statsforvaltningen kompetence, hvis dette følger af kompetencereglerne i den pågældende konvention. Stk. 3. Er sagen omfattet af Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt 3) , har statsforvaltningen kompetence, hvis dette følger af konventionens artikel 7-8. Stk. 4. Er sagen omfattet af Haagerkonventionen af 15. april 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser vedrørende underholdspligt over for børn 4) , har statsforvaltningen kompetence, hvis dette følger af konventionens artikel 3. Stk. 5. Er sagen ikke omfattet af stk. 2-4, kan statsforvaltningen behandle den, hvis den har en særlig tilknytning til Danmark.

Stedlig kompetence

Stedlig kompetence

§ 3

(Stk. 6)

§ 3. Sager om fastsættelse eller ændring af børne- og ægtefællebidrag behandles af statsforvaltningen på det sted, hvor den bidragspligtige bor. Stk. 2. Har en anden statsforvaltning på ansøgningstidspunktet en anden familieretlig sag mellem parterne under behandling, indgives ansøgningen til denne statsforvaltning. Stk. 3. Bor den bidragspligtige ikke her i landet, behandles sagen af statsforvaltningen på det sted, hvor den bidragsberettigede bor, medmindre sagen efter stk. 2 skal behandles af en anden statsforvaltning. Stk. 4. Har ingen af parterne bopæl eller ophold her i landet, sendes ansøgningen til Statsforvaltningen Hovedstaden. Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1-4 kan parterne aftale, at sagen skal behandles af en anden statsforvaltning. Stk. 6. Den statsforvaltning, som efter stk. 1-5 skal behandle sagen, kan bestemme, at sagen skal overføres til en anden statsforvaltning, hvis det er mest hensigtsmæssigt, at sagen behandles der.

Begyndelsestidspunkter (ansøgningsfrister mv.)

Begyndelsestidspunkter (ansøgningsfrister mv.)

§ 4

§ 4. Børnebidrag efter § 14, stk. 1, i lov om børns forsørgelse fastsættes fra den relevante ændring i barnets forhold, der udløste ansøgningen om bidrag, hvis ansøgningen er indgivet inden 6 måneder efter den pågældende begivenhed.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Når en faderskabssag er indledt i forbindelse med barnets fødsel, fastsættes børnebidrag efter § 14, stk. 1, i lov om børns forsørgelse fra barnets fødsel, hvis ansøgningen er indgivet inden 2 måneder efter faderskabssagens afslutning. Stk. 2. Selvom ansøgningsfristen i stk. 1 er overholdt, fastsættes bidraget dog først fra faderskabssagens afslutning, hvis sagen først afsluttes mere end 2 år efter barnets fødsel.

§ 6

§ 6. Når en faderskabssag ikke er indledt i forbindelse med barnets fødsel, fastsættes børnebidrag efter § 14, stk. 1, i lov om børns forsørgelse fra faderskabssagens afslutning, hvis ansøgningen er indgivet inden 2 måneder efter sagens afslutning.

§ 7

§ 7. Uddannelsesbidrag efter § 14, stk. 3, i lov om børns forsørgelse fastsættes fra uddannelsens begyndelse, hvis ansøgningen er indgivet inden 2 måneder efter dette tidspunkt. Er uddannelsen påbegyndt inden barnets fyldte 18. år, fastsættes bidraget fra fødselsdagen, hvis ansøgningen er indgivet inden 2 måneder efter dette tidspunkt.

§ 8

§ 8. Ægtefællebidrag fastsættes fra den relevante ændring i parternes forhold, der udløste ansøgningen om bidrag, hvis ansøgningen er indgivet inden 2 måneder efter den pågældende begivenhed.

§ 9

§ 9. Overskrides ansøgningsfristerne i §§ 4-8, fastsættes bidraget fra det tidspunkt, hvor statsforvaltningen modtog ansøgningen om bidrag.

§ 10

§ 10. Uanset §§ 4-9 kan statsforvaltningen fastsætte bidrag fra et tidligere eller senere tidspunkt, hvis der foreligger helt særlige omstændigheder.

§ 11

§ 11. Der fastsættes normalt kun bidrag til udgifterne ved fødslen og bidrag til moderens underhold før og efter fødslen efter § 19, stk. 1, i lov om børns forsørgelse, hvis de tidsmæssige betingelser i § 5 for at fastsætte bidrag til barnet fra fødslen er opfyldt.

§ 12

§ 12. Der fastsættes normalt kun bidrag til dækning af de ved en abort forvoldte særlige udgifter efter § 19, stk. 2, i lov om børns forsørgelse, hvis ansøgningen er indgivet inden 2 måneder efter aborten.

§ 13

§ 13. Efter § 15 i lov om børns forsørgelse kan statsforvaltningen kun fastsætte særligt bidrag til udgifterne ved barnets dåb, konfirmation, sygdom og begravelse eller i anden særlig anledning, hvis ansøgningen er indgivet inden 3 måneder efter udgiftens afholdelse, medmindre der foreligger rimelig grund for overskridelse af denne frist.

Ændringstidspunkter

Ændringstidspunkter

§ 14

(Stk. 5)

§ 14. En ændring af et børnebidrag eller et ægtefællebidrag har virkning fra den første forfaldsdag efter afgørelsen. Stk. 2. I følgende situationer har en ændring af et bidrag virkning fra et tidligere tidspunkt end efter stk. 1:

  1. En tidligere afgørelse er forkert, fordi en part har givet myndigheden urigtige oplysninger eller har undladt at give relevante oplysninger.
  2. En tidligere afgørelse er åbenbart urigtig.
  3. Sagsbehandlingen er trukket urimeligt længe ud på grund af myndigheden eller en af sagens parter.
  4. Den bidragspligtiges indtægt reduceres på grund af arbejdsledighed.
  5. Statsforvaltningen nedsætter et bidrag, der tilkommer det offentlige, eller lader bidraget bortfalde.
  6. Barnet flytter fra den ene forælder til den anden.
  7. Et barn, der har været anbragt uden for hjemmet, tager ophold hos den bidragspligtige.
  8. Den bidragsberettigede har ved en ansøgning om forskudsvis udbetaling af børnebidrag efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag givet kommunen urigtige oplysninger om barnets indtægter.
  9. Den bidragspligtige anses ikke som far til barnet efter børneloven.
  10. En aftale om ikke at skulle betale børnebidrag tilsidesættes. Stk. 3. Hvis barnet modtager børnepension, der hidrører fra den bidragspligtiges pensionsordning el.lign., bortfalder eller nedsættes børnebidraget normalt fra det tidspunkt, børnepensionen har virkning, hvis ansøgningen er indgivet inden 6 måneder efter børnepensionens udbetaling. Stk. 4. Uddannelsesbidrag efter § 14, stk. 3, i lov om børns forsørgelse bortfalder senest fra det tidspunkt, hvor uddannelsen afsluttes eller i øvrigt ophører. Stk. 5. Hvis der foreligger særlige omstændigheder, har en ændring af et bidrag virkning fra et tidligere eller senere tidspunkt end efter stk. 1-3.

Klage mv.

Klage mv.

§ 15

§ 15. Klage over statsforvaltningens afgørelser behandles af Familiestyrelsen. Klagen indgives til den statsforvaltning, der har truffet afgørelsen. Statsforvaltningen videresender klagen og sagens akter til Familiestyrelsen.

§ 16

(Stk. 2)

§ 16. Statsforvaltningen kan genoptage behandlingen af en påklaget afgørelse, hvis

  1. klagen indeholder en ansøgning, som statsforvaltningen ikke har taget stilling til,
  2. klagen indeholder væsentlige nye oplysninger,
  3. der foreligger væsentlige oplysninger, som statsforvaltningen ikke har taget stilling til, eller
  4. der er begået sagsbehandlingsfejl, der kan have betydning for afgørelsen. Stk. 2. Klageren kan påklage statsforvaltningens beslutning om at genoptage sagen til Familiestyrelsen.

Ikrafttrædelsesbestemmelser mv.

Ikrafttrædelsesbestemmelser mv.

§ 17

(Stk. 3)

§ 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 169 af 17. marts 2005 om behandling af sager om børnebidrag og ægtefællebidrag ophæves. Stk. 3. §§ 4-12 finder ikke anvendelse på ansøgninger om fastsættelse af bidrag, der er indgivet inden den 1. april 2005.

§ 18

§ 18. Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Familiestyrelsen, den 11. december 2006, den 11. december 2006 /Dorrit Sylvest Nielsen Malene Vestergaard/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2006
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2006