TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning

DanmarkBekendtgørelse2006

BEK nr 1316 af 20/11/2006 I medfør af § 29, § 57, § 59, nr. 1 og 2, § 61, stk. 2, og § 65, stk. 3, i lov nr. 453 af 9. juni 2004 om skove, som senest ændret ved lov nr. 564 af 24. juni 2005, fastsættes:

Tilskud

Tilskud

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Skov- og Naturstyrelsen kan yde tilskud efter reglerne i denne bekendtgørelse til forøgelse af det private skovareal. Stk. 2. I denne bekendtgørelse anses prydvækster, frugtplantager, pyntegrønt, juletræer, energiafgrøder og lignende bevoksning ikke for skov.

§ 2

§ 2. Tilskud kan ydes til:

  1. Anlæg og pleje af skov på privatejede landbrugsarealer.
  2. Lokalitetskortlægning, udarbejdelse af skovkort og andre forberedende undersøgelser i tilknytning til ydelse af tilskud efter nr. 1.
  3. Kompensation i op til 10 år for tabt indkomst som følge af skovrejsning.
  4. Oplysnings-, vejlednings-, forsøgs- og undersøgelsesvirksomhed, herunder arkæologiske forundersøgelser, vedrørende de foranstaltninger der er nævnt i nr. 1 og 2.
leje
§ 3

§ 3. Der kan ikke ydes tilskud efter § 2, nr. 1 og 3 til foranstaltninger, som

  1. der er pligt til at foretage i henhold til skovloven eller tinglyste servitutter,
  2. der gives tilskud til efter anden lovgivning, eller
  3. er påbegyndt, inden der er givet tilsagn om tilskud hertil.
§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Tilskud efter § 2, nr. 3, bortfalder for det enkelte år, hvis der ydes tilskud til arealet for udtagningsrettigheder efter enkeltbetalingsordningen, jf. Fødevareministeriets bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen. Stk. 2. Tilskuddet bortfalder for hele arealet, selv om kun en del af arealet omfattes af udtagningsretten. Stk. 3. Ved bortfald af tilskud efter stk. 1, kan der opnås tilskud efter § 2, nr. 3 i følgende år, hvis betingelserne for bortfald ikke længere er til stede. Perioden hvor der ydes tilskud efter § 2, nr. 3 kan dog aldrig overstige 10 år fra tidspunktet for indberetning om, at projektet er påbegyndt, jf. § 10.

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Det er en betingelse for at der kan ydes tilskud efter § 2, nr. 1 - 3, at arealet

  1. er på mindst 5 ha, i særlige tilfælde dog ned til 2 ha,
  2. ikke hidtil har været skovbevokset eller fredskovspligtigt, medmindre der i en afgørelse om fredskovspligt på arealet efter skovlovens § 4 er anført andet,
  3. ikke anvendes som puljeskov efter skovloven, jf. bekendtgørelse om erstatningsskov, nr. 874 af 24. november 1997,
  4. tilplantes eller tilsås med egnede træarter,
  5. bliver fredskovspligtigt efter skovlovens § 4, og
  6. har været i erhvervsmæssig landbrugsdrift i dyrkningssæsonen forud for ansøgningstidspunktet, eller har været udtaget af drift med tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger ( mvj ) eller efter enkeltbetalingsordningen, jf. Fødevareministeriets lovgivning herom. Stk. 2. Der kan kun ydes tilskud efter § 2, nr. 1 – 2, til arealer, der ligger i et område, hvor skovrejsning efter regionplanen eller kommuneplanen er uønsket, hvis der er opnået dispensation til skovrejsningen efter bekendtgørelse nr. 892 af 26. august 2004 om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur. Stk. 3. Der kan kun ydes tilskud efter § 2, nr. 3, til arealer, som
  7. tilplantes med skov eller udlægges til naturlig tilgroning, og
  8. ligger i et skovrejsningsområde i henhold til regionplanen eller kommuneplanen.

Modtagere af tilskud

Modtagere af tilskud

§ 6

(Stk. 4)

§ 6. Tilskud efter § 2, nr. 1 – 3 kan alene ydes til private ejere af landbrugsarealer. En privat ejer kan være en person, et selskab, en fond, forening eller lignende. Stk. 2. Den private ejer må ikke have indgået driftsoverenskomst med eller modtage driftstilskud fra det offentlige til det areal, der søges om tilskud til. Stk. 3. Hvis det areal, der ydes tilskud til, ejes af flere personer, et selskab, en fond, forening eller lignende, udbetales tilskud til den, der overfor Skov- og Naturstyrelsen kan godtgøre at repræsentere hele ejerkredsen. Stk. 4. Ved ejerskifte falder fremtidige ydelser efter et tilsagn om tilskud for arealet bort. En ny privat ejer, som ikke er omfattet af stk. 2, har dog ret til at overtage rettigheder og pligter ifølge tilsagnet.

Økonomi

Økonomi

selskab
§ 7

§ 7. Tilskud ydes inden for et beløb, der fastsættes på finansloven. Det beløb, der fastsættes for det enkelte år, kan opdeles i flere ansøgningsrunder.

Ansøgning, indberetning og udbetaling af tilskud

Ansøgning, indberetning og udbetaling af tilskud

§ 8

(Stk. 4)

§ 8. Ansøgning om tilskud sendes til Skov- og Naturstyrelsen inden en frist, som fastsættes af styrelsen. Stk. 2. Ansøgning skal ske på et ansøgningsskema. Stk. 3. Ansøgning om tilskud efter § 2, nr. 2, skal vedlægges dokumentation for udført arbejde. Stk. 4. Særligt mangelfulde ansøgninger kan returneres til ansøgeren uden nærmere behandling.

§ 9

(Stk. 3)

§ 9. Indberetninger om påbegyndelse og gennemførelse af foranstaltninger, hvortil der ydes tilskud efter § 2, nr. 1 – 2, sendes til Skov- og Naturstyrelsen inden en frist, som fastsættes af styrelsen. Stk. 2. Tilsagn om endnu ikke udbetalte tilskud bortfalder, hvis fristen for indberetning ikke overholdes. Stk. 3. I særlige tilfælde kan styrelsen dispensere fra stk. 2.

§ 10

(Stk. 5)

§ 10. Tilskud efter § 2, nr. 1 – 2, udbetales, når indberetning efter § 9 er modtaget og godkendt. Stk. 2. Tilskud efter § 2, nr. 1, udbetales i to rater, efter indberetning om at projektet er henholdsvis påbegyndt og gennemført. Stk. 3. Tilskud efter § 2, nr. 2, udbetales sammen med første rate, jf. stk. 2. Stk. 4. Tilskud efter § 2, nr. 3, udbetales én gang årligt i lige store rater over 10 år. Første udbetaling sker året efter at Skov- og Naturstyrelsen har modtaget indberetning om, at projektet er påbegyndt. Stk. 5. Udbetaling sker til en af ansøger anvist konto i et pengeinstitut eller et kreditinstitut, medmindre Skov- og Naturstyrelsen i særlige tilfælde bestemmer andet.

§ 11

§ 11. Modtagere af tilskud skal underrette Skov- og Naturstyrelsen, hvis et vilkår for at modtage tilskud ikke længere er opfyldt. Underretning skal ske senest én måned efter at det kan konstateres, at vilkåret ikke længere er opfyldt.

§ 12

§ 12. Skov- og Naturstyrelsen fastsætter nærmere regler om

  1. ansøgningers og indberetningers form og indhold,
  2. ansøgningsrunder, prioritering af tilskudsmidlerne og tilskudssatser,
  3. frister for indsendelse af ansøgninger og indberetninger,
  4. styrelsens godkendelse af indberetninger,
  5. vilkår for tilsagn om tilskud og udbetaling heraf og
  6. tilsyn, herunder om opgørelse af arealer, der er ydet tilskud til efter § 2, nr. 1 – 3.

Tilsyn, sanktioner, klage og ikrafttræden

Tilsyn, sanktioner, klage og ikrafttræden

§ 13

(Stk. 3)

§ 13. Tilsynet med overholdelse af lovens og bekendtgørelsens bestemmelser om tilskud føres af Skov- og Naturstyrelsen efter reglerne i skovlovens kapitel 8. Stk. 2. For tilbagebetaling af tilskud gælder EU reglerne, jf. note 1. Stk. 3. For straf gælder reglerne i skovlovens kapitel 10.

§ 14

(Stk. 2)

§ 14. I de tilfælde, der er nævnt i skovlovens § 57, kan udbetalte tilskud kræves helt eller delvis tilbagebetalt med tillæg af renter. Stk. 2. Træffes afgørelse om tilbagebetaling, anses det krævede beløb som forfaldent på brevdatoen for underretning om afgørelsen. Fra denne dag forrentes beløbet i overensstemmelse med renteloven.

§ 15

§ 15. Afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 16

(Stk. 3)

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 490 af 7. juni 2005 om tilskud til privat skovrejsning ophæves, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Tilsagn om tilskud, der er givet efter tidligere bekendtgørelser om tilskud til skovtilplantning og pleje, opretholdes og behandles færdig efter de tidligere regler. Skov- og Naturstyrelsen kan dog fravige vilkår om, at tilskud skal tilbagebetales i henhold til § 15, stk. 2 i tidligere bekendtgørelse nr. 80 af 30. januar 1997 om tilskud til privat skovrejsning.

Miljøministeriet, den 20. november 2006, den 20. november 2006 /Connie Hedegaard Hans Henrik Christensen/

leje

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2006
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2006
Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning | TheLawyer.sh