Bekendtgørelse om gebyr i henhold til lov om miljø og genteknologi
BEK nr 1320 af 20/11/2006 I medfør af §§ 19 og 27 i lov om miljø og genteknologi, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 3. december 2002, som ændret ved lov nr. 565 af 24. juni 2005, fastsættes:
(Stk. 5)
§ 1. Gebyr erlægges ved indgivelse af en anmeldelse eller ansøgning om godkendelse efter lovens § 8, § 9, stk. 1 og 2, og § 10, stk. 1. Stk. 2. Undtaget fra erlæggelse af gebyr efter stk. 1 er:
- godkendelse til produktion, der foregår i volumener på 10 liter kultur eller derunder i laboratorier godkendt eller klassificeret efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø og Miljøministeriets bekendtgørelse om godkendelse af udstilling og informationsformidling efter lov om miljø og genteknologi, og
- salg og lignende af genetisk modificerede organismer til forskningsbrug, hvis det foregår indbyrdes mellem de i nr. 1 nævnte laboratorier. Stk. 3. Gebyr erlægges, uanset om godkendelse kan gives eller ej. Stk. 4. Gebyret udgør 150.000 kr. For sager om udsætning af genetisk modificerede organismer efter lovens § 9, stk. 1 og 2, udgør gebyret 200.000 kr. Stk. 5. Gebyret kan nedsættes, hvis sagsbehandlingen er mindre ressourcekrævende.
(Stk. 3)
§ 2. Tilsynsmyndigheden opkræver et gebyr for udøvelse af tilsynet. Stk. 2. Tilsynsgebyret omfatter lønudgifter for tilsynsmedarbejderen i forbindelse med den enkelte tilsynsopgave samt et tillæg på 80 pct. af denne lønudgift til dækning af de administrative omkostninger forbundet med tilsynet. Stk. 3. Undersøgelser og konsulentbistand i forbindelse med den enkelte tilsynsopgave kan iværksættes efter underretning af virksomheden, og udgifterne hertil afregnes separat ud fra de til den enkelte undersøgelse eller konsulentopgave påløbne udgifter.
§ 3. Afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
(Stk. 2)
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 687 af 11. oktober 1991 om gebyr i henhold til lov om miljø og genteknologi ophæves.
Miljøministeriet, den 20. november 2006, den 20. november 2006 /Connie Hedegaard Hans Henrik Christensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006