Bekendtgørelse om regionernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.
BEK nr 1345 af 11/12/2006 I medfør af §§ 26 og 27 i lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner og nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab samt § 17 i lov nr. 539 af 24. juni 2005 om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen fastsættes:
Adgang til lånoptagelse m.v.
Adgang til lånoptagelse m.v.
(Stk. 3)
§ 1. En region kan kun optage lån efter meddelt dispensation fra indenrigs- og sundhedsministeren. Stk. 2. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er:
- Udgiften, ekskl. grundkapitalen, ved opførelse eller erhvervelse af almene ældreboliger i medfør af lov om almene boliger m.v., samt udgiften til udbedringsarbejder m.v. i almene ældreboliger efter samme lovs § 92.
- Udgiften til investeringer i rullende materiel til passagertrafik på jernbane (privatbaner) samt udgiften til investeringer i jernbaneinfrastruktur, herunder stationsanlæg og værksteder m.v.
- Lån, hvis provenu fuldt ud anvendes til indfrielse af eksisterende lån, herunder byggelån og –kreditter.
- Kassekredittræk, jf. § 8. Stk. 3. Lån skal være optaget senest den 31. marts året efter regnskabsåret. Ved opgørelse af låneadgangen efter stk. 2, nr. 1 og 2, medregnes alene de udgifter, som afholdes i det pågældende regnskabsår.
(Stk. 3)
§ 2. Til en regions låntagning henregnes:
- Lån optaget af regionen, jf. § 1.
- Den del af lån optaget af flere regioner i forening, som ifølge den indgåede aftale påhviler regionen.
- Den del af lån optaget af interessentskaber, andelsselskaber, aktieselskaber, anpartsselskaber, selvejende institutioner og lignende med regional deltagelse, som kan henføres til regionen.
- Lån optaget af en privat eller selvejende institution, der efter aftale med regionen stiller pladser til rådighed med henblik på at løse opgaver efter lovgivningen. Lånet medregnes forholdsmæssigt i forhold til de pladser, der er til rådighed for regionen.
- Lån, der ikke er omfattet af nr. 1-4, i det omfang regionen meddeler garanti for lånet, og lånet anvendes til finansiering af anlægsprojekter.
- Indestående prioriteter, der overtages, og pantebreve, der udstedes til sælger i forbindelse med erhvervelse af fast ejendom.
- Indgåelse af aftaler, herunder leje- og leasingaftaler, om benyttelse af ejendomme, lokaler m.v., eller aftale om drift af institutioner, hvis værdi sammen med eventuelle sammenhørende aftaler overstiger tærskelværdien, jf. stk. 2 og 3.
- Den del af aftaler, herunder leje- og leasingaftaler, indgået af interessentskaber, andelsselskaber, aktieselskaber, anpartsselskaber, selvejende institutioner og lignende med regional deltagelse, om benyttelse af ejendomme, lokaler m.v., hvis værdi sammen med eventuelle sammenhørende aftaler overstiger tærskelværdien, og som kan henføres til regionen. Stk. 2. Sammenhørende aftaler nævnt i stk. 1, nr. 7 og 8, er regionens aftaler vedrørende samme fysiske anlæg, som er indgået inden for de seneste 2 regnskabsår. Stk. 3. Tærskelværdien nævnt i stk. 1, nr. 7 og 8, udgør 5 mio.kr.
(Stk. 3)
§ 3. Lån opgøres med fradrag af et eventuelt kurstab. Obligationslån opgøres til kursværdien af obligationerne ved hjemtagelsen af disse, selv om salg af obligationer endnu ikke har fundet sted. Stk. 2. Indestående prioriteter og sælgerpantebreve opgøres til kurs 80. Lån med en restløbetid på 3 år eller derunder opgøres dog til restgældens nominelle beløb. Stk. 3. Ved opgørelsen af byggelån og, for selskaber med regional deltagelse, kassekreditter medregnes alene lån, som ikke omfattes af bestemmelsen i § 8. Sådanne lån medregnes med det beløb, der ved årets udgang er trukket på lånet ud over det ved årets begyndelse trukne beløb.
(Stk. 4)
§ 4. Indgåelse af de i § 2, stk. 1, nr. 7 og 8, nævnte aftaler opgøres som den højeste af følgende værdier:
- Opførelsesomkostningerne/anskaffelsesomkostningerne for de benyttede ejendomme, lokaler m.v.
- Værdien af de benyttede ejendomme, lokaler m.v. ifølge den senest foretagne offentlige vurdering ved aftalens indgåelse. Stk. 2. Hvor en lejeaftale erstatter en hidtidig lejeaftale, reduceres beløbet opgjort efter stk. 1, med værdien af det hidtidige lejemål ligeledes opgjort efter stk. 1. Stk. 3. Ombygningsudgifter, som er aftalt i kontrakt med udlejer, skal medregnes i opgørelsen. Stk. 4. Ved efterfølgende forbedring i form af udvidelse, renovering eller anden genopretning, der ikke har karakter af almindelig vedligeholdelse, af det lejede, medregnes ligeledes et beløb i låntagningen svarende til omkostningerne hertil.
(Stk. 4)
§ 5. De i § 2, stk. 1, nr. 2-8, nævnte lån og aftaler henregnes ikke til regionens låntagning, hvis regionen samtidig deponerer et beløb på en særskilt konto i et pengeinstitut eller deponerer obligationer med en tilsvarende kursværdi i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller i KommuneKredit. Stk. 2. Deponering opgøres på grundlag af værdiansættelsen af lån efter § 3 eller leje- og leasingaftaler m.v. efter § 4. Stk. 3. I låneperioden eller aftaleperioden kan der af det deponerede beløb eller de deponerede obligationer efter 10 år årligt hæves/frigives en femtendedel. Endvidere kan der hvert år i låneperioden eller aftaleperioden hæves/frigives de til de deponerede beløb tilskrevne renter. Såfremt regionen i årene efter deponeringen er foretaget har ledig låneramme, kan regionen nedbringe det deponerede beløb med et beløb svarende til den ledige låneramme. Stk. 4. Ved aftalens ophør/lånets indfrielse kan regionen hæve den eventuelt resterende del af det deponerede beløb eller de deponerede obligationer.
§ 6. Ved et salg af en af regionens faste ejendomme, herunder anlæg, for hvilken regionen har optaget lån, skal regionen indfri det pågældende lån, medmindre regionen efter reglerne i § 3 samtidig med salget deponerer et beløb svarende til det beløb, hvormed det pågældende lån kan indfries, jf. dog § 7.
(Stk. 2)
§ 7. Ved en overdragelse af en af regionens faste ejendomme, herunder anlæg, for hvilke regionen har optaget lån, til et selskab med begrænset hæftelse, som regionen helt eller delvist ejer, skal regionen nedbringe det pågældende lån med et beløb, der svarer til overdragelsessummen fratrukket den del heraf, der betales med aktier eller lignende i selskabet (apportindskud). Ved et senere salg af sådanne aktier eller lignende skal regionen nedbringe det pågældende lån med et beløb, der svarer til salgssummen ved salget af aktierne eller lignende. Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder dog ikke, hvis regionen efter reglerne i § 3 samtidig med overdragelsen deponerer et beløb, der svarer til det beløb, hvormed det pågældende lån skulle have været nedbragt efter stk. 1.
Kassekredit og vilkår for låntagning m.v.
Kassekredit og vilkår for låntagning m.v.
(Stk. 2)
§ 8. I en region må gennemsnittet over de sidste 12 måneder af de daglige saldi på funktion 6.50.50, kassekreditter og byggelån, ekskl. byggelån, der snarest efter byggearbejdet konverteres til langfristede lån, ikke overstige gennemsnittet i samme periode af de daglige saldi på likvide aktiver, jf. funktionerne 6.10.01 - 6.10.11 i »Budget- og regnskabssystem for regioner«. Stk. 2. Kassekreditten for interessentskaber, andelsselskaber, aktieselskaber, anpartsselskaber og lignende med bestemmende regional indflydelse må maksimalt andrage 50 kr. pr. indbygger. Ved anlægsarbejder, der efter afslutningen kan finansieres ved optagelse af lån, kan der dog foretages yderligere træk på kassekreditten inden for et beløb, der svarer til det samlede provenu af de forventede endelige lån, under forudsætning af, at konverteringen gennemføres snarest muligt efter arbejdets afslutning.
(Stk. 4)
§ 9. Lån kan optages som annuitetslån, serielån, eller indekslån. Løbetiden må ikke overstige 25 år. Stk. 2. Lån kan endvidere optages som stående lån eller lån med en afdragsfri periode. Løbetiden for sådanne lån må højst være på 15 år og med et afdragsforløb, der højst giver en gennemsnitlig løbetid på 10 år. Stk. 3. Ved omlægning til et serie- eller annuitetslån er det en betingelse, at den totale finansiering herved til stadighed opfylder kravene i stk. 1. Hvis omlægningen sker fra et stående lån eller et lån med en afdragsfri periode, er det derudover en betingelse, at den gennemsnitlige løbetid af den totale finansiering ikke herved overstiger 10 år. Ved omlægning til et stående lån eller lån med en afdragsfri periode er det en betingelse, at den totale finansiering herved til stadighed opfylder kravene i stk. 2. Hvis flere lån omlægges samtidig til et nyt lån, beregnes restløbetiden som en vægtet sum af de enkelte låns restløbetid. Stk. 4. Til ældreboligformål kan der uanset bestemmelsen i stk. 1 optages lån i realkreditinstitutter og i KommuneKredit efter reglerne i lov om almene boliger m.v.
(Stk. 3)
§ 10. En region kan indgå terminsforretninger med henblik på kurs- og rentesikring i forbindelse med lånoptagelse og betaling af renter og afdrag, såfremt der foreligger en konkret forpligtelse til at betale renter og afdrag henholdsvis at modtage eller betale et beløb i fremmed valuta. En region må ikke være eksponeret i anden valuta end danske kroner. Stk. 2. En region kan omlægge lån ved hjælp af swap-aftaler. Med henblik på kurs- og rentesikring kan der i denne forbindelse anvendes terminsforretninger. Stk. 3. En region kan indgå salgs- og tilbagekøbsaftaler vedrørende obligationer (REPO-forretninger). En region kan endvidere udstede certifikater med løbetid på mindre end 1 år. Provenuet af de indgåede aftaler og udstedte certifikater indgår på almindelige vilkår i beregningen af de regionale kassekreditmuligheder i henhold til § 8.
§ 11. Et regionsråd kan ikke uden indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse indgå en aftale, herunder leje- og leasingaftale, om benyttelse af ejendomme, lokaler, anlæg m.v., inventar, driftsmidler eller apparatur, der før aftalens indgåelse har været i regionens eje. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter betingelser for godkendelsen, herunder de nærmere vilkår for deponering.
§ 12. Garanti for lån kan kun meddeles, såfremt lånet opfylder de for regional låntagning gældende vilkår, jf. § 9, stk. 1 og 2, idet garantier for lån til ejendomme til sociale og undervisningsmæssige formål følger realkreditlovens løbetidsregler.
§ 13. Et regionsråd kan ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke afgive tilsagn om regelmæssige ydelser og lignende, som regionen ikke efter lovgivningen er forpligtet til at præstere.
(Stk. 3)
§ 14. Et regionsråd kan ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke pådrage regionen solidarisk hæftelse gennem indtræden i en forening, en institution, et selskab eller lignende. Samtykke er dog ikke fornødent, dersom regionen alene hæfter med sit indskud, og der ikke pådrages regionen forpligtelser med hensyn til eventuelle yderligere indskud. Stk. 2. Et regionsråd kan dog uden samtykke efter stk. 1 optage lån i realkreditinstitutter og i KommuneKredit, uanset om regionen ved lånoptagelsen indtræder som medlem af den långivende forening, samt hæfte for lån til finansiering af leasingkontrakter, som KommuneLeasing optager i KommuneKredit. Stk. 3. Et regionsråd kan endvidere uden samtykke efter stk. 1 pådrage regionen solidarisk hæftelse gennem indtræden i en forening, institution, et selskab eller lignende efter sundhedslovens § 78, stk. 3, som er godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren.
(Stk. 3)
§ 15. Beslutning om påtagelse af garantiforpligtelser, herunder beslutning om pådragelse af solidarisk hæftelse gennem indtræden i en forening, en institution, et selskab eller lignende, træffes af regionsrådet i et møde. Stk. 2. Forretningsudvalget kan dog bemyndiges til at træffe de beslutninger, som er nævnt i stk. 1, inden for den beløbsramme og øvrige vilkår, som regionsrådet fastsætter. Stk. 3. Beslutning om indgåelse af leje- og leasingaftaler hvis værdi sammen med eventuelle sammenhørende aftaler, overstiger tærskelværdien, jf. § 2, stk. 2 og 3, træffes af regionsrådet i et møde.
Dispensation
Dispensation
(Stk. 3)
§ 16. Indenrigs- og sundhedsministeren kan til brug for afgivelse af lånedispensationer for det enkelte regnskabsår fastsætte puljer til særlige formål med henblik på at afgrænse omfanget af lånedispensationer. Indenrigs- og sundhedsministeren kan endvidere meddele generelle dispensationer. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan ligeledes meddele dispensation til indgåelse af aftaler, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 7 og 8, navnlig i tilfælde, hvor der er tale om kortvarige lejemål. Stk.3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan meddele tilladelse til, at en region, indtil fordelingen af likviditet efter lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen finder sted, kan anvende ledig amtskommunal likviditet mod forrentning til diskontoen plus 1 pct. Tilbagebetaling skal ske senest 1. juni 2007.
§ 17. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i særlige tilfælde meddele dispensation ud over de i § 16 nævnte.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.
(Stk. 4)
§ 19. På sundhedsområdet henregnes i 2007 indgåelse af aftaler, herunder leje- og leasingaftaler, om benyttelse af ejendomme, lokaler m.v., eller aftaler om drift af institutioner, hvis etablering kan sidestilles med en regional anlægsopgave til regionens låntagning uanset værdien af den indgåede aftale. På sundhedsområdet henregnes i 2007 endvidere den del af aftaler, herunder leje- og leasingaftaler, indgået af interessentskaber, andelsselskaber, aktieselskaber, anpartsselskaber, selvejende institutioner og lignende med regional deltagelse, om benyttelse af ejendomme, lokaler m.v., hvis etablering kan sidestilles med en regional anlægsopgave, som kan henføres til regionen. Beslutning om indgåelse af leje- og leasingaftaler på sundhedsområdet, der kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave, træffes i 2007 af regionsrådet i et møde. Stk. 2. I 2007 må gennemsnittet over den forløbne del af året af de daglige saldi på funktion 6.50.50, kassekreditter og byggelån, ekskl. byggelån, der snarest efter byggearbejdet konverteres til langfristede lån, ikke overstige gennemsnittet i samme periode af de daglige saldi på likvide aktiver, jf. funktionerne 6.10.01 - 6.10.11 i »Budget- og regnskabssystem for regioner«. Stk. 3. I 2007 kan lån, som en region har overtaget efter lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, og som på overtagelsestidspunktet havde en restløbetid på mindre end 10 år forlænges til lån med en løbetid efter reglerne i § 9, stk. 3, uanset bestemmelsen i § 10, stk. 1, 2. punktum. Stk. 4. I 2007 kan deponerede midler, som en region har overtaget efter lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, uden at regionen samtidig overtager det tilhørende lejemål, samles i en særskilt deponering, som kan hæves/frigives med en tiendedel årligt. Endvidere kan der hvert år hæves/frigives de til det deponerede beløb tilskrevne renter.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 11. december 2006, den 11. december 2006 /Lars Løkke Rasmussen Niels Jørgen Mau/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006