Bekendtgørelse om optagelse af kostelever og om elevbetaling for kostophold ved institutioner for uddannelsen til studentereksamen
BEK nr 1360 af 11/12/2006 I medfør af § 4, stk. 2, i lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fastsættes:
§ 1. Bekendtgørelsen gælder for institutioner for uddannelsen til studentereksamen med kostafdelinger, hvortil der ydes tilskud efter § 34 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Statens tilskud ydes for de elever, der er omfattet af denne bekendtgørelses § 3.
§ 2. Institutionen træffer beslutning om optagelse af elever på kostafdelingen, jf. § 3.
(Stk. 2)
§ 3. Optagelse på kostafdelingen kan ske af elever, som modtager undervisning i henhold til lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) og elever, som modtager undervisning i henhold til lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), herunder pre-IB og IB Diploma uddannelsen, ved en institution for uddannelsen til studentereksamen med kostafdeling, jf. dog stk. 2. Enkeltfagsstuderende kan ikke optages. Stk. 2. Fra den 1. august 2007 sker optagelse af nye kostelever, jf. stk. 1, efter institutionens leders vurdering på grundlag af den geografiske afstand fra elevens bopæl til den nærmeste skole, der udbyder den af eleven ønskede uddannelse, og på grundlag af en vurdering af, om et kostophold i væsentlig grad vil forbedre elevens muligheder for at gennemføre sin uddannelse.
(Stk. 2)
§ 4. Institutionen for uddannelsen til studentereksamen beregner den samlede egenbetaling for kosteleverne til dækning af opholdsudgifterne som kostafdelingens samlede budgetterede udgifter fradraget det statslige tilskud til kostopholdet, jf. § 34 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og eventuelle andre offentlige tilskud. Egenbetalingen fordeles ligeligt på kosteleverne, uanset om eleverne er under eller over 18 år. Stk. 2. Statsligt tilskud til nedbringelse af egenbetalingen for under 18-årige kostelever fordeles af institutionen. Tilskuddet kan modtages indtil udgangen af det kvartal, hvori eleven fylder 18 år. Ved fordelingen tages udgangspunkt i forældrenes og kostelevens indkomstgrundlag. Institutionen indhenter oplysninger om indkomstgrundlaget for forældrene og kosteleven hos skattemyndighederne.
(Stk. 3)
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 129 af 7. februar 1997 om betalingen for ophold på kostafdelinger ved offentlige gymnasieskoler. Stk. 3. I finansåret 2007 ydes de i § 1 og § 4, stk. 2, nævnte statslige tilskud som et samlet rammetilskud. Institutionen fastsætter heraf selv en ramme til det i § 4, stk. 2, nævnte formål på baggrund af bevillingen til elevstøtte i 2006.
Undervisningsministeriet, den 11. december 2006, den 11. december 2006 /P.M.V.Lars MortensenStyrelseschef Trine Frederiksen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006