TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om kopier af stævninger mv. i borgerlige sager

DanmarkBekendtgørelse2006

BEK nr 1375 af 12/12/2006 I medfør af § 348, stk. 4, sidste pkt., § 351, stk. 5, 2. pkt., og § 357, stk. 3, sidste pkt., i retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af 5. oktober 2006, fastsættes:

leje
§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Ved indlevering af stævning til retten i borgerlige sager i 1. instans skal der vedlægges en kopi af stævningen. For hvert eksemplar af stævningen skal der vedlægges et sæt kopier af de dokumenter, som sagsøgeren agter at påberåbe sig, for så vidt de er i sagsøgerens besiddelse. Stk. 2. Hvis der er flere sagsøgte, skal der foruden den originale stævning og et sæt kopier af dokumenterne til brug for retten vedlægges et antal kopier af stævningen og dokumenterne svarende til antallet af sagsøgte.

§ 2

§ 2. Ved indlevering af svarskrift til retten i borgerlige sager i 1. instans skal der vedlægges en kopi af de dokumenter, som sagsøgte vil påberåbe sig, for så vidt de er i sagsøgtes besiddelse.

§ 3

§ 3. I sager, der behandles med flere dommere eller under medvirken af sagkyndige, skal de processkrifter og dokumenter, som er nævnt i retsplejelovens § 357, stk. 3, 1. pkt., indleveres i et antal kopier, der svarer til antallet af dommere og sagkyndige.

leje
§ 4

§ 4. Stævning, svarskrift og processkrifter skal udfærdiges i A4 format.

§ 5

§ 5. Sø- og Handelsretten kan bestemme, at reglerne i §§ 1-4 skal fraviges.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007 og finder anvendelse på sager, der anlægges efter lovens ikrafttræden. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 505 af 14. december 1979 om genparter af stævning m.v. i borgerlige sager.

Domstolsstyrelsen, den 12. december 2006, den 12. december 2006 /Adam Wolf/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2006
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2006