Bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder
BEK nr 1391 af 12/12/2006 I medfør af § 85 og § 86 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af 8. august 2006, § 45, stk. 21, og § 47, stk. 1, i lov om integration af udlændinge i Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 902 af 31. juli 2006, § 13, stk. 2, i repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 5. januar 2006, § 15, stk. 3, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 18. marts 2006, § 16, stk. 10, i lov om børnepasningsorlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 193 af 23. marts 2004 som ændret ved lov nr. 1380 af 20. december 2004, § 64, stk. 1, og § 75 i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 857 af 8. august 2006, § 33 i lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af 26. september 2005, og efter forhandling med beskæftigelsesministeren, ministeren for flygtninge, indvandrere og integration og ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsættes følgende:
Anvendelsesområde
Anvendelsesområde
§ 1. Bekendtgørelsen anvendes for udbetaling af refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision af regnskaber for udgifter omfattet af ordninger om refusion eller tilskud fra staten, efter følgende love:
- Lov om social service.
- Lov om social pension.
- Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
- Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
- Lov om børnepasningsorlov.
- Lov om individuel boligstøtte.
- Lov om almene boliger m.v. §§ 62 og 74, stk. 1-5.
- Lov om boliger for ældre og personer med handicap.
- Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
- Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
- Lov om aktiv socialpolitik.
- Lov om sygedagpenge.
- Lov om delpension.
- Lov om fleksydelse.
- Lov om integration af udlændinge i Danmark.
- Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
- Repatrieringsloven.
- Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.
Bogføring, kontoplan og betingelser for statsrefusion og tilskud
Bogføring, kontoplan og betingelser for statsrefusion og tilskud
(Stk. 2)
§ 2. Kommuner og regioner skal foretage en fuldstændig og løbende bogføring af samtlige udgifter og indtægter, der i årets løb afholdes eller modtages i henhold til de love og lovbestemmelser, som bekendtgørelsen omfatter, jf. § 1. Stk. 2. Konteringen skal følge de regler, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsætter i »Budget- og regnskabssystem for kommuner«, og i »Budget og regnskabssystem for regioner«.
§ 3. For at opnå statsrefusion eller tilskud skal følgende betingelser være opfyldt:
- Ydelsen eller tilskuddet skal være tildelt i overensstemmelse med lovgivningen.
- Udgifterne skal være bogført i overensstemmelse med konteringsreglerne.
- Kravene i denne bekendtgørelse skal være opfyldt.
Administrationsudgifter m.v. på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område
Administrationsudgifter m.v. på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område
(Stk. 5)
§ 4. Kommunerne afholder endeligt udgifter til rådgivning, tilsyn og administration m.v., som finder sted i forvaltningen, samt uden for forvaltningen i tilknytning til eller som led i et tilbud eller udbetaling af en ydelse eller et tilskud, jf. dog stk. 4 og 5. Stk. 2. Udgifterne i stk. 1 omfatter udgifter til vejledning, sagsbehandling, det individuelle kontaktforløb, udarbejdelse af jobplaner, konsulentstøtte, lægeerklæringer, regnskabsføring og revision, særlig tilrettelagt rådgivning eller vejledning evt. tilrettelagt som opsøgende arbejde m.v., jf. dog b ekendtgørelse om regnskab, revision og tilsyn med statslige bevillinger til kommuner, der bemyndiges til at varetage udøvelsen af den statslige beskæftigelsesindsats efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats Stk. 3. Tolkeudgifter i forbindelse med en kommunes generelle vejledningsforpligtelse er en ikke-refusionsberettigende administrationsudgift, uanset om tolkebistanden vedrører døve/tunghøre eller personer med et andet sprog. Udgifter til tolkebistand, der er et nødvendigt led i en i øvrigt refusionsberettigende foranstaltning, anmeldes til refusion efter samme regler, som gælder for foranstaltningen, jf. dog bekendtgørelse om regnskab, revision og tilsyn med statslige bevillinger til kommuner, der bemyndiges til at varetage udøvelsen af den statslige beskæftigelsesindsats efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Stk. 4. Kommunen kan anmelde udgifter til gratis advokatbistand efter § 72 i lov om social service til refusion. Stk. 5. Refusionsberettigende tilbud omfattet af §§ 176 og 177, stk. 1 nr. 5 i lov om social service baseres på omkostningsbaserede takster, jf. § 174 i lov om social service.
Udgifter på Socialministeriets område vedrørende boformer efter §§ 109 og 110 i lov om social service
Udgifter på Socialministeriets område vedrørende boformer efter §§ 109 og 110 i lov om social service
§ 6. Udgifter til lægetilsyn, sygeplejerskeassistance, medicin og tandlægebehandling m.v. kan anmeldes til refusion i det omfang, den offentlige sygesikring ikke dækker.
Vilkår for tilskud og refusion på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations område efter integrationsloven, repatrieringsloven samt lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Vilkår for tilskud og refusion på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations område efter integrationsloven, repatrieringsloven samt lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
(Stk. 3)
§ 7. Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til introduktionsydelser, beskæftigelsestillæg, særlige ydelser og særlig støtte jf. § 45 stk. 2 i integrationsloven samt udgifter til hjælp i særlige tilfælde og hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger jf. § 45 stk. 3 i integrationsloven. Stk. 2. Staten refunderer ikke kommunens udgifter til ydelser efter integrationslovens kapitel 5 (introduktionsydelse m.v.) for sygemeldte udlændinge, hvor kommunalbestyrelsen ikke har foretaget en vurdering af behovet for udarbejdelse af en plan for sygdomsafklaring, optræning og andre beskæftigelsesfremmende aktiviteter, udarbejdet en sådan plan, eller foretaget opfølgning på en sådan plan, jf. § 45 a i integrationsloven. Stk. 3. Fratagelsen af refusionen jf. stk. 2 gælder fra det tidspunkt, hvor vurderingen, udarbejdelsen af planen eller opfølgningen skulle være foretaget, og frem til det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har foretaget vurderingen, udarbejdet planen eller foretaget opfølgningen. Kommunen vil på ny kunne få refunderet sine udgifter til introduktionsydelse, når det fremgår af udlændingens sag, at kommunalbestyrelsen har foretaget vurderingen, udarbejdet planen eller foretaget opfølgningen. Grundtilskud i den 3-årige introduktionsperiode
(Stk. 4)
§ 8. Grundtilskuddet efter integrationslovens § 45, stk. 4, ydes til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter vedrørende udlændinge, der i medfør af integrationslovens § 16 tilbydes et introduktionsprogram. Grundtilskuddet ydes også til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter til udlændinge, der i medfør af integrationslovens § 21, stk. 3, eller § 23, stk. 4, ikke tilbydes en eller flere dele af introduktionsprogrammet. Stk. 2. Grundtilskuddet ydes til den kommune, der efter registrering i Det Centrale Personregister er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. integrationslovens § 4 og § 10. Stk. 3. Grundtilskuddet ydes i den 3-årige introduktionsperiode. Tilskuddet ydes for den første måned af introduktionsperioden for udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for inden den 16. i måneden, ellers udbetales grundtilskuddet først fra den efterfølgende måned. Tilskuddet ydes for den sidste måned af introduktionsperioden for udlændinge, som kommunen har ansvaret for efter den 15. i måneden, ellers udbetales grundtilskuddet kun for den foregående måned. Stk. 4. Hvis udlændingen flytter til en anden kommune, ydes grundtilskuddet til denne kommune efter reglen i stk. 3. Resultattilskud
(Stk. 8)
§ 9. Resultattilskud efter integrationslovens § 45, stk. 17, nr. 1, kommer til udbetaling, hvis udlændingen inden for den treårige introduktionsperiode har gennemført den danskuddannelse, som den pågældende er indplaceret på og har bestået uddannelsens afsluttende prøve, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Prøven skal være bestået senest ved første prøvetermin efter den treårige introduktionsperiodes afslutning. Tilmeldingen til prøven skal være foretaget inden den treårige introduktionsperiodes afslutning. Stk. 2. Resultattilskud efter stk. 1, kan kun komme til udbetaling for prøver, der er bestået fra og med den 1. januar 2004. Stk. 3. Resultattilskud efter integrationslovens § 45, stk. 17, nr. 2, kommer til udbetaling, hvis udlændingen inden for den treårige introduktionsperiode kommer i ordinær ustøttet beskæftigelse. Beskæftigelsen skal have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder i gennemsnitligt mindst 20 timer om ugen. Beskæftigelsen skal være påbegyndt inden den treårige introduktionsperiodes afslutning. Stk. 4. I opgørelsen af beskæftigelsen, jf. stk. 3, kan kun medregnes beskæftigelse, der er påbegyndt fra og med den 1. juli 2003. Stk. 5. I tilfælde, hvor antallet af timer i beskæftigelse efter stk. 3, ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, finder reglerne om omregning til timer i lov om arbejdsløshedsforsikring tilsvarende anvendelse. Stk. 6. Resultattilskud efter stk. 1 og 3, udbetales kun for udlændinge, som har fået udarbejdet en integrationskontrakt efter reglerne i integrationslovens § 19 og bekendtgørelse om udarbejdelse af integrationskontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Stk. 7. Resultattilskuddene efter stk. 1 og 3, udbetales til den kommune, der på det tidspunkt, hvor den pågældende ansættes første gang i den 6 måneders beskæftigelsesperiode eller består danskprøven, er ansvarlig eller ved introduktionsperiodens afslutning har været ansvarlig for integrationsindsatsen. Resultattilskud, som udløses i 1. halvår af 2005, udbetales ligeledes til den kommune, der på det tidspunkt, hvor den pågældende ansættes første gang i den 6 måneders beskæftigelsesperiode eller består danskprøven, er ansvarlig eller ved introduktionsperiodens afslutning har været ansvarlig for integrationsindsatsen. Tilskud efter stk. 3 ydes, når betingelserne i stk. 3 er opfyldt. Stk. 8. Hvert af tilskuddene efter stk. 1 og 3, kan kun komme til udbetaling én gang. Tilskud og refusion vedrørende udlændinge, der modtager et introduktionsprogram
(Stk. 7)
§ 10. Et fuldt introduktionsprogram udgør 37 timer om ugen inkl. forberedelse. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 5, stk. 8 og stk. 11, ydes for udlændinge, der har deltaget i et fuldt introduktionsprogram på gennemsnitlig mindst 30 timer om ugen ekskl. forberedelse inden for et tilskudskvartal. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 5, ydes endvidere for udlændinge, der har deltaget i et introduktionsprogram på gennemsnitlig mindst 20 timer om ugen ekskl. forberedelse inden for et tilskudskvartal, hvis det ved lægeerklæring eller en psykologerklæring er dokumenteret, at den pågældende udlænding ikke kan deltage i et fuldt program på grund af særlige forhold. Stk. 2. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 5, 1. pkt., ydes for udlændinge, der modtager tilbud efter integrationslovens § 23, stk. 1, i det første år efter introduktionsprogrammets påbegyndelse. Tilskuddet skal dække udgifter i form af danskuddannelse efter integrationslovens § 21 og tilbud efter integrationslovens §§ 23 a-d. Stk. 3. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 5, nr. 1, ydes for udlændinge, som modtager tilbud om virksomhedspraktik efter integrationslovens § 23 b eller ansættelse med løntilskud efter integrationslovens § 23 c. Det er en betingelse for at modtage tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 5, nr. 1, at tilbuddet efter integrationslovens §§ 23 b og 23 c udgør mindst halvdelen af den del af introduktionsprogrammet, som vedrører tilbud efter integrationslovens § 23, stk. 1, opgjort inden for et tilskudskvartal. Stk. 4. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 5, nr. 2, ydes for udlændinge, som modtager tilbud om vejledning og opkvalificering efter integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 1 og 2. Der ydes dog ikke tilskud for udlændinges deltagelse i højskoleophold. Det er en betingelse for at modtage tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 5, nr. 2, at tilbuddet efter integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 1 og 2 udgør mindst halvdelen af den del af introduktionsprogrammet, som vedrører tilbud efter integrationslovens § 23, stk. 1, opgjort inden for et tilskudskvartal. Stk. 5. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 7, ydes i én måned for hver udlænding, som deltager i ordinær uddannelse efter integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 3, og som ydes støtte i form af en mentorfunktion efter integrationslovens § 23 d. Stk. 6. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 8, ydes for hver udlænding, der ikke er berettiget til at modtage introduktionsydelse, og som modtager tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter integrationslovens §§ 23 b eller 23 c. Tilskuddet ydes under forudsætning af, at udlændingen er tilmeldt arbejdsformidlingen, jf. integrationslovens § 23, stk. 5. Der kan højest ydes tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 8, i 9 måneder. Stk. 7. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 10, ydes for hver mindreårig uledsaget asylansøger med opholdstilladelse efter udlændingeloven, der er bosat i kommunen. Tilskuddet ydes, indtil den mindreårige uledsagede asylansøger fylder 18 år, eller den pågældendes forældre får lovligt ophold her i landet. Der ydes ikke programtilskud og grundtilskud efter integrationsloven samtidig med tilskud efter integrationslovens § 45, stk.10.
(Stk. 17)
Stk. 8. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 11 ydes for hver måned en kommune giver tilbud om særlige opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked efter integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 4. Dette tilskud kan højest ydes i 3 måneder. For hver måned staten yder dette tilskud, fragår en måned i den sidste del af den samlede periode, hvori staten yder tilskud. Stk. 9. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 14, ydes for udlændinge, der har deltaget i danskuddannelse på gennemsnitligt mindst 15 timer ekskl. forberedelse om ugen inden for et tilskudskvartal. Stk. 10. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 15, ydes for udlændinge, der har deltaget i danskuddannelse efter integrationslovens § 22 på gennemsnitligt mindst 5 timer om ugen ekskl. forberedelse inden for et tilskudskvartal. Stk. 11. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 16, 1. pkt., ydes for hver udlænding, der ansættes uden løntilskud, og som modtager danskuddannelse efter integrationslovens § 22, eller som deltager i opkvalificering efter integrationslovens § 24 a, i gennemsnitligt mindst 10 timer om ugen ekskl. forberedelse inden for et tilskudskvartal. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 16, 2. pkt., ydes i op til tre måneder for hver udlænding, der ansættes uden løntilskud, og som får støtte i form af en mentorfunktion. Det er en betingelse, at danskuddannelsen eller det opkvalificerende forløb sammen med beskæftigelsen skal udgøre mindst 37 timer om ugen ekskl. forberedelse. Stk. 12. Det gennemsnitlige antal timer til danskuddannelse inden for tilskudskvartalet, jf. stk. 2-4, stk. 6 og stk. 8-11, opgøres i forhold til de skemalagte lærerstøttede undervisningsaktiviteter. Stk. 13. Som grundlag for opgørelsen af antal timer under introduktionsprogrammet, jf. stk. 1-4, stk. 6 og stk. 8-11, anvendes det antal timer, som den enkelte kommunes udgifter til danskuddannelse efter integrationslovens §§ 21 og 22, tilbud efter integrationslovens § 23, stk. 1, og opkvalificering efter integrationslovens § 24 a er beregnet i forhold til. Stk. 14. For udlændinge, som henholdsvis påbegynder, færdiggør eller afbryder et introduktionsprogram i løbet af et tilskudskvartal, kan den gennemsnitlige ugentlige aktivitet, jf. stk. 1 og stk. 9-11, opgøres inden for en kalendermåned. Stk. 15. Tilskud efter stk. 1-11 ydes også i friperioden og måneder med helligdage, herunder fridage i forbindelse med helligdage. Stk. 16. Tilskud efter stk. 1-11 ydes for den første programmåned ved start af et introduktionsprogram inden den 16. måned, ellers ydes tilskuddet først fra den efterfølgende måned. Tilskud ydes for den sidste programmåned ved afslutning af et introduktionsprogram efter den 15. måned, ellers ydes tilskuddet kun for den foregående måned. Stk. 17. Hvis udlændingen flytter til en anden kommune, der godkender at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, udbetales tilskuddet til denne kommune efter reglen i stk. 16. Tilskud efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
(Stk. 6)
§ 11. Tilskud efter § 15, stk. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. ydes for personer, som deltager i danskuddannelse, og som ikke er omfattet af integrationsloven, eller er forsikret ledig, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 2. Der skal foretages en løbende kontrol af, at tilskudsopgørelsen ikke omfatter udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, og forsikrede ledige der deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. stk. 1. Stk. 3. Tilskuddet efter stk. 1 ydes til den kommune, som efter registrering i Det Centrale Personregister er den enkelte kursists bopælskommune. Hvis en kursist fraflytter kommunen, kan fraflytningskommunen hjemtage tilskud efter stk. 1 for antallet af de skemalagte lærerstøttede undervisningsaktiviteter gennemført indtil tidspunktet for fraflytning. Såfremt fraflytningskommunen afholder udgifter til lærerstøttede, skemalagte undervisningsaktiviteter efter tidspunktet for fraflytningen, og tilflytningskommunen ikke refunderer disse udgifter, kan disse aktiviteter ligeledes indgå i opgørelsen. Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 1 opgøres ud fra skemalagte lærerstøttede undervisnings-aktiviteter. Som grundlag for opgørelsen af skemalagte undervisningsaktiviteter anvendes antallet af skemalagte lærerstøttede timer/lektioner, som kommunen har forudbetalt i form af modultakster eller andet, eller har forpligtiget sig til at betale for hos udbyderen af danskuddannelse. Stk. 5. I tilfælde af, at en kursist udebliver fra de skemalagte lærerstøttede undervisningsaktiviteter, som kommunen har forpligtet sig til at betale for, jf. stk. 4, kan kommunen hjemtage tilskud i op til tre måneder efter udeblivelsen er konstateret. Der kan dog maksimalt indregnes den skemalagte lærerstøttede aktivitet, som kommunen har forpligtet sig til at betale for. Stk. 6. Det er en forudsætning for hjemtagelse af tilskud, at kommunen kan dokumentere, at der er foretaget en systematisk opfølgning på de månedlige indberetninger fra udbyderen af danskuddannelse om kursisternes fremmøde til undervisningen. Refusion efter repatrieringsloven §. 12 Staten refunderer 75 pct. af en kommunes udgifter til repatriering efter repatrierings lovens §§ 7 og 8. Staten refunderer en kommunes udgifter til reintegrationsbistand efter repatrieringslovens § 10. Kommunernes registrering via Udlændingeinformationsportalen
§ 13. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration fastsætter retningslinier for kommunernes registrering via Udlændingeinformationsportalen (UIP) af oplysninger om det tilbudte introduktionsprogram, tidspunkt for påbegyndelse af introduktionsprogram og eventuelle undtagelser fra tilbud om introduktionsprogram.
Kommunernes og regionernes refusionsberettigende udgifter med tilbagebetalingspligt
Kommunernes og regionernes refusionsberettigende udgifter med tilbagebetalingspligt
(Stk. 5)
§ 14. En ydelse med tilbagebetalingspligt anmeldes fuldt ud til refusion, når den udbetales. Tilbagebetalinger skal, når de indgår, føres til fradrag i den løbende opgørelse af de refusionsberettigende udgifter. Stk. 2. Hvis en person, der har modtaget en ydelse med tilbagebetalingspligt, flytter til en anden kommune, skal fraflytningskommunen sørge for opkrævningen og føre betalingen til fradrag i den løbende opgørelse af de refusionsberettigende udgifter. Stk. 3. Hvis et beløb, der har været holdt uden for refusionsordningen, tilbagebetales til en kommune, holdes tilbagebetalingen uden for refusionsordningen. Stk. 4. Beløb, der kræves tilbagebetalt på grund af modtagerens forhold, behandles som beskrevet i stk. 1 og 2, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Rejser kommunen overfor en boligstøttemodtager krav om tilbagebetaling af uretmæssigt modtaget boligstøtte, fradrages kravet herom i den løbende opgørelse af de refusionsberettigende udgifter i det kvartal, hvori tilbagebetalingskravet rejses. Staten refunderer kommunens eventuelle tab, når det konstateres, at tilbagebetalingskravet ikke kan opkræves. Ved refusionen anvendes den refusionssats, der gælder for det pågældende år efter § 75 i lov om individuel boligstøtte.
Udgifter til udlændinge på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område
Udgifter til udlændinge på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område
§ 15. Kommunens udgifter til udlændinge, jf. § 181 i lov om social service, § 107 i lov om aktiv socialpolitik, § 124 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt kapitel 11, § 64 d, stk. 3 og § 75, stk. 4, i lov om individuel boligstøtte, og § 62 i lov om almene boliger m.v., kan anmeldes til statsrefusion.
(Stk. 2)
§ 16. Udgifter i forbindelse med optagelse i et døgnophold (boformer eller foranstaltninger), jf. lov om social service, § 181, stk. 2 og 3, opgøres som den gennemsnitlige udgift pr. plads, der kan anmeldes til statsrefusion. Der skal dermed ikke foretages en særskilt opgørelse af foranstaltningens udgifter til udlændinge. Stk. 2. Ejendomsudgifter i daginstitutioner opgøres som 9 procent af institutionens driftsudgifter, og en forholdsmæssig andel heraf kan anmeldes til refusion.
§ 17. Når en udlænding optages i en foranstaltning eller boform, jf. § 16, hvor opholdskommunen har ret til mellemkommunal refusion fra en tidligere opholdskommune efter § 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hjemtager opholdskommunen statsrefusionen for udgifter efter lov om social service. Eventuelt resterende udgifter hjemtages fra den tidligere opholdskommune.
§ 18. Når der ydes hjælp til en familie, hvor hjælpen til kun den ene ægtefælle er omfattet af udlændingebestemmelserne, jf. § 15, skal udgifterne konteres på en sådan måde, at det er muligt at udskille den andel, der gælder udlændingen. Hjælp til fællesbørn fordeles med halvdelen til hver af forældrene. Udgifter til hjælp, der alene vedrører den anden ægtefælle, kan ikke anmeldes til statsrefusion som udgifter til udlændinge.
§ 19. Når en asylansøger indgår ægteskab med en person, der er dansk statsborger eller har permanent opholdstilladelse i Danmark uden at være omfattet af § 181 i lov om social service, § 107 i lov om aktiv socialpolitik eller § 124 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ægteparret herefter har behov for hjælp, er der ikke adgang til refusion efter § 181 i lov om social service, § 107 i lov om aktiv socialpolitik eller § 124 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Opkrævning af børnebidrag
Opkrævning af børnebidrag
(Stk. 2)
§ 20. Opkrævning af forskudsvis udbetalte børnebidrag hos den bidragsskyldige skal ske efter reglerne i kapitel 3 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Stk. 2. Tilsidesættelse af reglerne i kapitel 3 i loven, jf. stk. 1, vil efter omstændighederne kunne medføre, at retten til statsrefusion bortfalder. Opkrævning af børnebidrag i Danmark
(Stk. 4)
§ 21. Den kommune, der udbetaler et bidrag, skal opkræve bidraget, hvis den bidragsskyldige bor i kommunen. Bor den bidragsskyldige i en anden kommune, skal udbetalingskommunen sende anmodning om opkrævning af bidraget til opholdskommunen. Opholdskommunen kvitterer for modtagelse af anmodningen. Stk. 2. Indbetalte bidrag fra den bidragsskyldige indtægtsføres i den kommune, der opkræver bidraget, og fradrages i denne kommunes løbende opgørelse vedrørende statsrefusion. Stk. 3. Flytter den bidragsskyldige, skal den kommune, der opkræver bidrag hos den bidragsskyldige, sende sagen om opkrævning og en specifikation af det skyldige bidrag til den nye opholdskommune. Den nye opholdskommune skal kvittere for, at sagen er modtaget, jf. stk. 1, og den tidligere opholdskommune skal samtidig give udbetalingskommunen meddelelse om, at sagen er oversendt. Stk. 4. Dør den bidragsskyldige, skal den kommune, der opkræver bidrag hos den bidragsskyldige, straks underrette udbetalingskommunen om dødsfaldet.
Dokumentations- og registreringssystemet i kommunerne og regionerne
Dokumentations- og registreringssystemet i kommunerne og regionerne
(Stk. 2)
§ 22. Det påhviler kommunalbestyrelsen eller regionsrådet at sikre, at kommunen eller regionen har etableret betryggende og hensigtsmæssige forretningsgange for sagsbehandling, udbetaling og regnskabsaflæggelse for ydelser eller tilskud omfattet af denne bekendtgørelse, herunder for de anvendte edb-systemer, samt at der er etableret betryggende og dokumenterede interne kontroller. De opstillede retningslinier for dokumentations- og kvalitetskontrol, herunder retningslinier for personalemæssig adskillelse må ikke fraviges. Stk. 2. Hvis en kommune ved registrering af sagen og beregning af ydelsen eller tilskuddet anvender et edb-system, eller hvis databehandlingen helt eller delvis foretages af andre end den dataansvarlige kommune, skal kommunen sikre, at der foreligger en uafhængig revisorerklæring om, at det pågældende system fungerer i et edb-miljø med en tilfredsstillende system- og datasikkerhed, og at de interne kontroller i systemerne sikrer en fuldstændig og nøjagtig behandling af godkendte transaktioner. § 23. Der skal i hver kommune foreligge et dokumentations- og regnskabssystem bestående af Journalen, personsager
- Journal.
- Personbogføring.
- Tilskuds- og aktivitetsregistrering for tilskud og aktiviteter efter integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
- Arkiv.
(Stk. 2)
§ 24. Al relevant dokumentation vedrørende ydelser eller tilskud til personer, hvor der ydes statsrefusion eller -tilskud, skal journaliseres, jf. dog §§ 36-37 og §§ 41-42 og § 46. Personsagen skal indeholde al relevant dokumentation eller henvisninger hertil. Dokumentationen skal være lettilgængelig for revisionen. Anvendes forskellige journalsystemer vedrørende samme person, skal dette, tillige med oplysning om, hvor ansvaret for pågældendes sag til enhver tid er placeret, fremgå af kommunens retningslinier for sagsbehandlingen og af oversigtsjournalen. Stk. 2. Det tilbudte introduktionsprogram m.v. skal i sagen være rubriceret inden for de i integrationslovens § 45, stk. 4-19 anførte tilskudskategorier.
(Stk. 4)
§ 25. Af hver enkelt sag skal fremgå grundlaget for tildeling af ydelsen eller tilskuddet, jf. § 3, herunder beregningsmetoden, og alle oplysninger om senere ændringer af forholdene, der kan medføre en ændring i tildelingen eller udmålingen af hjælpen, samt dokumentation herfor. Hvis hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt, skal årsagen hertil anføres. Stk. 2. Boligstøtten, jf. lov om individuel boligstøtte, kan nedsættes foreløbigt på baggrund af boligstøttemodtagerens oplysninger. Stk. 3. Hvis en ydelse eller et tilskud er tilkendt eller ændret på et grundlag, som afviger fra de normale regler, skal der anføres særlig bemærkning herom. Stk. 4. I mere omfattende sager, herunder også mere omfattende boligstøttesager, typisk sager med flere ydelses- eller foranstaltningstyper, skal der foreligge en samlet oversigt i kronologisk rækkefølge over henvendelser, ydelser/tilskud og afgørelser i et regnskabsår (summarisk datooversigt).
§ 26. I forbindelse med oprettelse af en sag, og inden der udbetales ydelser eller tilskud til en person i henhold til de love, som bekendtgørelsen omfatter, jf. § 1, skal følgende fremgå af personsagen og være dokumenteret:
- Personens CPR-nummer eller henvisningsnummer.
- Statsborgerforhold herunder opholdsgrundlag.
- Bopæl.
- Civilstand.
- Ægtefælle og børn (ved CPR-nummer og henvisningsnummer), jf. dog § 27.
- Personens og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægts- og formueforhold af betydning for tildeling eller udmåling af en ydelse, og ændring heraf.
- Beregningsmetode ved udmåling af en ydelse. Beregningsmetoden anses for dokumenteret ved henvisning til typekoder i kommunens edb-baserede program.
§ 27. I boligstøttesager skal kun oplysninger om børn og ægtefælle med ophold på adressen fremgå af sagen og være dokumenteret. Herudover skal følgende oplysninger fremgå af sagen og være dokumenteret:
- andre, der har fast ophold i boligen uden at være logerende,
- husstandsmedlemmernes indtægts- og formueforhold og
- oplysninger om samtlige elementer, der indgår i boligudgiftens beregning, jf. kapitlerne 2, 3 og 4 a, i lov om individuel boligstøtte.
§ 28. I sager vedrørende boligydelse i form af lån, jf. kapitel 7 i lov om individuel boligstøtte, skal oplysning om ejendomsværdien endvidere fremgå af sagen og være dokumenteret.
(Stk. 3)
§ 29. Hvis en person deltager i et tilbud, og dermed udløser et tilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal beregningsmetode og -grundlag ved udmåling af tilskud endvidere fremgå af personsagen og være dokumenteret. Stk. 2. Hvis en person deltager i et tilbud, og dermed udløser et tilskud efter integrationsloven eller lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl., skal følgende oplysninger endvidere fremgå af sagen og være dokumenteret:
- Den tilbudte danskuddannelse, herunder løbende indberetninger fra udbyderen af danskuddannelse om kursisten vedrørende fravær, sproglig udvikling mv., øvrige tilbagemeldinger fra udbyderen af danskuddannelse om kursisten. På personsager, hvor personen er henvist efter lov om danskuddannelse for voksne udlændinge skal der endvidere foreligge dokumentation for kommunens opfølgning på udbyderens indberetninger og øvrige tilbagemeldinger om kursistens fravær.
- Løbende kontrol af, at tilskudsopgørelsen alene omfatter den personkreds, der er anført i § 15, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
- Lægeerklæring eller psykologerklæring for det i § 10, stk. 1, 3. pkt. nævnte introduktionsprogram.
- Henvisning til opholdstilladelse som mindreårig uledsaget asylansøger for den i § 10, stk. 7 nævnte persongruppe.
- Hjemtagelse af tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 17, nr. 1 og 2 (resultattilskud). Dokumentationen kan f.eks. bestå af dokumentation for a-skattebetaling, kopi af ansættelsesbrev, kopi af eksamensbevis m.v. Stk. 3. Hvis en person deltager i et tilbud, som udløser et tilskud efter integrationsloven eller lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl., skal tilbudstype med henvisning til den konkrete foranstaltning, som personen deltager i (aktør, uddannelsesinstitution, projekt, virksomhed, eller lign.) og underskrevne aftaler om underretningspligt mellem kommunen og de enkelte tilbudsudbydere eller den enkelte person, endvidere fremgå af personsagen og være dokumenteret.
§ 30. Udbetales der løntilskud m.v. til en virksomhed efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven, skal den indgåede aftale, herunder virksomhedens navn, CVR-nr., tlf.nr., kontaktperson og kontonummer endvidere fremgå af personsagen og være dokumenteret.
(Stk. 2)
§ 31. Deltager personen i et kommunalt tilbud efter kap. 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor driftsudgifterne afholdes af kommunen, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 118-119, skal det fremgå af personsagen., jf. dog § 44. Stk. 2. Hvis en person deltager i et tilbud efter kap. 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal tilbudstype med henvisning til den konkrete foranstaltning, som personen deltager i (aktør, uddannelsesinstitution, projekt, virksomhed eller lign.) fremgå af personsagen og være dokumenteret
§ 32. Tidspunkt for registrering i CPR, og tidspunkt for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse skal også fremgå og være dokumenteret på sager efter integrationsloven og repatrieringsloven.
§ 33. Hvis en person har navne- og adressebeskyttelse i CPR, skal dette ligeledes fremgå af sagen.
§ 34. Borgeren skal ved sagens start udtrykkelig orienteres om, at afgivne oplysninger ved sagens start og senere sagsopfølgning vil blive kontrolleret også ved indhentelse af supplerende oplysninger, herunder i elektronisk form. Dette skal fremgå af sagen og være dokumenteret.
§ 35. Det skal fremgå af personsagen, hvilke ydelser og tilskud, herunder løntilskud, der er ydet til hver person eller familie, herunder om hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt, og om der er ydet hjælp eller iværksat foranstaltninger af anden art end kontante ydelser, som er af betydning for en oversigt over familiens samlede økonomi.
§ 36. Oplysninger, der på tidspunktet for revisionens kontrol er umiddelbart tilgængelige i forvaltningen via elektroniske medier, betragtes som tilstrækkeligt dokumenteret. Det skal fremgå af sagen, hvornår og på hvilken måde de forskellige oplysninger er dokumenteret.
§ 37. Foreligger der undtagelsesvis ikke sædvanlig dokumentation i form af udskrifter eller lignende fra folkeregistre, skatteforvaltninger, andre myndigheder, skoler, arbejdsgivere, udbydere af danskuddannelse eller udlejere m.v. samt kopi af oplysninger om økonomiske forhold i øvrigt, skal årsagen hertil fremgå af sagen.
§ 38. Grundlaget for helt eller delvis skønsmæssig afgørelse om og med hvilke beløb en ydelse eller et tilskud udbetales, skal fremgå af sagen. De overvejelser og skøn, som i øvrigt ligger til grund for beslutninger i den enkelte sag, skal også fremgå af sagen. Det gælder, uanset om overvejelser og skøn vedrører en gruppe af ensartede sager.
§ 39. Oplysninger om husstandsmedlemmernes økonomiske forhold i boligstøttesager kontrolleres årligt bagud efter reglerne om efterregulering i lov om individuel boligstøtte. Antallet af husstandsmedlemmer ajourføres løbende efter CPR.
(Stk. 4)
§ 40. Det skal registreres på den enkelte sag, hvornår sagen skal tages frem med henblik på opfølgning og fornyet vurdering af økonomiske eller andre forhold, jf. kravene i de enkelte love. Stk. 2. Sagen skal indeholde oplysning om grundlaget for og resultatet af den foretagne vurdering. Dette gælder dog ikke for den årlige fastsættelse af pensionen efter lov om social pension og den årlige omregning af boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte. Stk. 3. For udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet i medfør af integrationsloven skal opfølgning i de enkelte sager, jf. stk. 1, 2 og 4, foretages minimum hver 3. måned. Stk. 4. Det skal af de enkelte sager fremgå, hvornår der har været foretaget opfølgning på integrationskontrakten, jf. § 43. Den anvendte fremgangsmåde, herunder hvilke forhold, der er kontrolleret, og hvilke oplysninger og erklæringer, der er indhentet, skal ligeledes fremgå.
§ 41. I sager, hvor kommunen skal tage hensyn til ansøgerens økonomiske forhold for at tage stilling til, hvad der kan ydes af hjælp, kan kommunalbestyrelsen vælge at fravige reglerne om dokumentation og beslutte, at det ikke er nødvendigt, at der er kopi i sagen af de bilag, som dokumenterer ansøgerens økonomiske situation. Det er herved en forudsætning, at sagsbehandleren har set den nødvendige dokumentation for de økonomiske oplysninger, og at de økonomiske oplysninger samt dokumentationens art er noteret i sagen.
(Stk. 3)
§ 42. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at det inden for en beløbsgrænse ikke er nødvendigt, at der ved følgende typer ydelser foreligger dokumentation (kvittering) for, hvorledes hjælpen er anvendt:
- Hjælp efter §§ 81-85 i lov om aktiv socialpolitik.
- Hjælp efter § 14, stk. 1, og § 14 a i lov om social pension, samt § 17, stk. 2, og § 18 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
- Hjælp efter §§ 33-39 i integrationsloven. Stk. 2. Den beløbsgrænse, som kommunalbestyrelsen fastsætter, kan højst være på 3.000 kr. pr. udbetaling ved enkeltudgifter og højst 1.000 kr. pr. måned ved løbende ydelser. Sagerne skal i øvrigt være dokumenteret på sædvanlig vis, herunder med journalnotater. Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan kommunalbestyrelsen efter konkret vurdering bestemme, at der i sager om enkeltpersoner skal være sædvanlig dokumentation. Integrationskontrakt for udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet i medfør af integrationsloven og for udlændinge som har været omfattet af introduktionsprogrammet
(Stk. 4)
§ 43. For udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet i medfør af integrationslovens § 16 skal sagen indeholde en integrationskontrakt, der skal udarbejdes inden en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. integrationslovens § 19. Stk. 2. Det skal af kontrakten fremgå, hvilket introduktionsprogram, der er lagt for den enkelte udlænding i hvilke perioder. Omfanget og indholdet af det tilbudte forløb skal endvidere fremgå. Stk. 3. Der skal løbende efter behov, og indtil de i kontrakten aftalte eller fastsatte mål er opfyldt, mindst hver 3. måned ske opfølgning på integrationskontrakten, jf. § 20, stk. 1 i integrationsloven. Stk. 4. Hvis en udlænding, der har været omfattet af introduktionsprogrammet, modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik, arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse, gælder integrationskontrakten indtil det tidspunkt, hvor den pågældende opnår tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Journalen, ikke-personsager
(Stk. 3)
§ 44. En kommunes driftsudgifter vedrørende tilbud, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 118-119, skal registreres særskilt på en sag. Følgende oplysninger skal fremgå af sagen og være dokumenteret:
- Tilbuddets/foranstaltningens navn
- CVR.nr.
- Tlf.nr.
- Ansvarlig.
- Evt. gironr. eller konto nr.
- Tilbudstype.
- Budget.
- Disponerede og udbetalte beløb.
- Tilknyttede CPR-numre til tilbuddet med angivet varighed af deltagelse. Stk. 2. Driftsudgifterne til tilbud skal være dokumenterede, og der skal foreligge tidsregistreringer for hver enkelt medarbejder med antal timer på projektet. Tidsregistreringen skal attesteres af projektleder. Stk. 3. Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejder en vejledning om dokumentationskrav vedr. opgørelse og refusion af driftsudgifter efter §§ 118-119 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder vejledning om afgrænsning af refusionsberettigende driftsudgifter fra de i § 4 nævnte administrationsudgifter m.v. samt vejledning om opgørelse af helårspersoner ved beregningen af rådighedsbeløbet efter § 118, stk. 1 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personbogføring
(Stk. 6)
§ 45. Personbogføringen omfatter ydelser og tilskud til en person eller familie efter de love, bekendtgørelsen omfatter, og skal indeholde oplysninger om:
- Personens CPR-nummer.
- Ydelses- og tilskudsart (kontonummer eller anden angivelse af den tilkendte ydelse eller tilskud).
- Beløb.
- Dato for udbetaling af ydelser og tilskud. Stk. 2. Personbogføringen skal foretages på en sådan måde, at der umiddelbart kan foretages en opgørelse over ydelser og tilskud, herunder løntilskud, til hver person eller familie, jf. § 35, og om hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt. Ved boligstøttesager ydet som lån skal det til enhver tid værende lånebeløb med tilskrevne renter opgøres. Stk. 3. Ved årets udgang skal det fremgå af personbogføringen, om der er tale om ydelser med skattepligt. Stk. 4. Af kommunens finansielle status skal fremgå de samlede udestående fordringer vedrørende hjælp ydet med tilbagebetalingspligt efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven. De udestående fordringer skal være specificeret på samme måde som tilbagebetalingerne efter kontoplanen i »Budget og regnskabssystem for kommuner«. Det samme gælder fordringer på bidragsskyldige som følge af forskudsvis udbetalt børnebidrag efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 2, gælder dog ikke ydelser efter § 14, stk. 1 og § 14 a i lov om social pension, samt § 17, stk. 2, og § 18 i lov om højeste, mellemste og forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., når tillægget ydes til dækning af medicinudgifter og fodbehandling. Personbogføringen skal således ikke indeholde beløbsangivelser vedrørende disse ydelser, men de øvrige oplysninger, jf. stk. 1, skal registreres. Stk. 6. Personbogføring af ydelser og tilskud skal ske løbende i overensstemmelse med den budgetspecifikation, som er udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og som udgør refusions- og tilskudsgrundlaget for hver af de anvendte konti i »Budget- og regnskabssystem for kommuner« og i »Budget- og regnskabssystem for regioner«. Registreringerne skal ske i overensstemmelse med rækkefølgen i kontoplanen og dennes ordlyd, herunder med henvisning til de anvendte lovbestemmelser. Dette gælder også de særlige konti for hjælp med tilbagebetalingspligt, jf. stk. 4.
(Stk. 4)
§ 46. Hjælpen skal registreres som ydet til den person, der modtager hjælpen eller er anledning til udgiften, jf. dog stk. 2 og 3. I den enkelte kommune skal registreringen ske efter ensartede regler. Stk. 2. Ydes hjælp til samlevende ægtefæller, hvor det ikke kan fastslås, hvem af ægtefællerne der modtager hjælpen eller er anledning til udgiften, registreres hjælpen som ydet til den ene af ægtefællerne. Stk. 3. Hjælp til børn efter § 41 i lov om social service registreres på barnets CPR-nummer. Hjælp til tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service registreres som ydet til den af forældrene, som har modtaget hjælpen. Hjælp i øvrigt i forbindelse med børn registreres som ydet til den af forældrene, som forsørger barnet i hjemmet, jf. § 9 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Hvis barnet har selvstændig opholdskommune, jf. § 9 a, stk.3 og 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, registreres hjælpen på barnets CPR-nummer. Stk. 4. Hjælp til en kvinde under 18 år i forbindelse med svangerskab registreres som ydet til hende. Ophører svangerskabet uden fødsel, registreres eventuel senere hjælp på ny som hjælp til kvindens forsørger.
§ 47. Boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte registreres som ydet til den person, som er berettiget til ydelsen.
§ 48. Børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, registreres som ydet til den, som ydelserne udbetales til, jf. lovens § 8. Børnebidrag efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag registreres som ydet til den, som kan kræve bidraget fastsat, jf. lovens § 11. Tilskuds- og aktivitetsregistreringen efter integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
(Stk. 5)
§ 49. Tilskuds- og aktivitetsregistreringen skal omfatte tilskud til kommunen efter integrationslovens § 45, stk. 4-19, og skal mindst indeholde oplysninger om:
- Personens CPR-nummer, tidspunkt for meddelelse af opholdstilladelse, opholdsgrundlag, dato for registrering i CPR-systemet og dato for første påbegyndelse af introduktionsprogram.
- Tilskudsart (kontonummer eller anden angivelse af det kommunale tilskud).
- Tilskudsbeløb.
- Tilskudsperiode. Stk. 2. Tilskuds- og aktivitetsregistreringen efter stk. 1. skal ske pr. person, der udløser tilskud i overensstemmelse med den af Indenrigs- og Sundhedsministeriet udarbejdede budgetspecifikation, som danner grundlag for tilskudsudbetalingen til kommunen. I den enkelte kommune skal registreringen ske efter ensartede regler. Stk. 3. Tilskuds- og aktivitetsregistreringen efter stk. 1, skal udformes således, at der umiddelbart skal kunne foretages en opgørelse over tilskud udløst pr. person. Stk. 4. Tilskuds- og aktivitetsregistreringen for tilskud efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. kan foretages pr. person, der udløser tilskud, eller som en samlet registrering for de personer, hvor kommunen hjemtager tilskud eller opkræver gebyrer. Der skal af sagen eller registreringen, eksempelvis via lister fra udbyderne af danskuddannelse, som minimum fremgå oplysninger om:
- personens CPR-nummer,
- antallet af skemalagte lærerstøttede undervisningsaktiviteter for den enkelte person,
- eventuel betaling af gebyr ved deltagelse i danskuddannelsen, og
- oplysninger om fremmøde og progression for den enkelte person. Stk. 5. Kommunerne kan opfylde registreringskravene efter stk. 1-4 ved at tilslutte sig til landsdækkende eller eget edb-system. Arkiv
§ 50. De gældende regler for arkivering og kassation af andet kommunalt arkivmateriale anvendes på det i § 23 nævnte arkiv.
Anvisning og berigtigelse af statsrefusion og tilskud
Anvisning og berigtigelse af statsrefusion og tilskud
(Stk. 3)
§ 51. Anmodning om statsrefusion og tilskud fremsættes kvartalsvis over for det ministerium, som lovene henhører under jf. § 1, jf. dog § 60 og 61. Stk. 2. Anmodningen skal indeholde en opgørelse af de forventede refusionsberettigende udgifter og den forventede tilskudsberettigende aktivitet i året til og med tilskudskvartalet. Opgørelsen af de refusionsberettigende udgifter og de tilskudsberettigende aktiviteter skal reguleres efter de faktiske udgifter herunder udgifter til berigtigelser af beløb gennem den løbende restafregning. Opgørelserne foretages på skemaer udarbejdet af ressortministeriet. Stk. 3. Anmodning om statsrefusion af udgifter til lejetab og garantier for flygtninges fraflytningsudgifter efter lov om individuel boligstøtte, og § 62 i lov om almene boliger mv. fremsættes kvartalsvis bagud på baggrund af kvartalsopgørelser af dokumenterede udgifter. Anvisning af statsrefusion og tilskud
(Stk. 3)
§ 52. Ressortministeriet anviser efter en vurdering af de anmeldte kvartalsbeløb refusion og tilskud med 1/3 pr. måned af kvartalsbeløbet. Dog anvises børnetilskud, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og boligsikring og boligydelse som tilskud, jf. lov om individuel boligstøtte med det fulde kvartalsbeløb i kvartalets første måned. Når de enkelte kommuners refusions- og tilskudsbeløb for et kvartal er fastlagt af ressortministeriet, kan der ikke foretages ændring af kvartalsbeløbet. Stk. 2. Refusion af udgifter til lån til betaling af beboerindskud, boligsikringslån, og boligydelseslån efter lov om individuel boligstøtte samt udgifter til betaling af beboerindskud efter lov om almene boliger m.v. og lov om boliger for ældre og personer med handicap, anviser ressortministeriet bagud på baggrund af halvårlige opgørelser, jf. § 59, efter reglerne i § 75 i lov om individuel boligstøtte, § 74, stk. 5, i lov om almene boliger og § 16, stk. 6, i lov om boliger for ældre og personer med handicap. Stk. 3. Refusion af udgifter til lejetab og garantier for flygtninges fraflytningsudgifter efter lov om individuel boligstøtte og lov om almene boliger mv., anviser ressortministeriet bagud på baggrund af kvartalsopgørelser efter reglerne i § 75 i lov om individuel boligstøtte og § 62 i lov om almene boliger m.v.
§ 53. Refusion og tilskud samt restafregning anvises til kommunens og regionens konto i Offentlig Betalingssystem (OBS), jf. Lov om offentlige betalinger m.v.
(Stk. 2)
§ 54. Refusionen efter § 177, stk. 1, nr. 5, i lov om social service til kommunen anvises, så den er til disposition den næstsidste bankdag i måneden før hver af de tre tilskudsmåneder. Stk. 2. Refusionen efter § 176 i lov om social service udbetales, så den er til disposition for kommunen den sidste bankdag før den 16. i hver af kvartalets måneder.
§ 55. Refusionen og tilskud til kommunen eller regionen anvises således:
- Refusion vedrørende kommunernes udgifter til ydelser eller tilskud efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om fleksydelse, lov om social service og udgifter til forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag udbetales, så den er til disposition for kommunen den næstsidste bankdag i måneden forud for den måned, refusionen vedrører.
- Refusion vedrørende kommunernes udgifter til børnetilskud, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, udbetales, så den er til disposition for kommunen den næstsidste bankdag inden den 20. i den første måned af kvartalet.
- Refusion vedrørende kommunernes udgifter til boligsikring og boligydelse som tilskud, jf. lov om individuel boligstøtte udbetales, så den er til disposition for kommunen den næstsidste bankdag i den første måned af kvartalet.
- Refusion vedrørende kommunernes og regionernes udgifter til lån til betaling af beboerindskud, boligsikringslån og boligydelseslån efter lov om individuel boligstøtte samt udgifter til betaling af beboerindskud efter lov om almene boliger m.v. og lov om boliger for ældre og personer med handicap udbetales, så den er til disposition for kommunen eller regionen den næstsidste bankdag i september og marts.
- Refusion vedrørende kommunernes udgifter til lejetab og garantier for flygtninges fraflytningsudgifter efter lov om individuel boligstøtte og lov om almene boliger m.v. udbetales, så den er til disposition for kommunen den næstsidste bankdag i den sidste måned af det kvartal, refusionen vedrører.
- Refusion vedrørende kommunernes udgifter til ydelser og tilbud m.v. efter integrationsloven udbetales så den er til disposition for kommunen den første bankdag i måneden i hver af de tre tilskudsmåneder.
- Refusion vedrørende kommunernes udgifter til dagpenge ved sygdom eller fødsel udbetales med 1/3, så den er til disposition for kommunen den sidste bankdag inden den 16. i hver af kvartalets måneder.
- Refusion vedrørende kommunernes udgifter til delpension udbetales med 1/3, så den er til disposition for kommunen den næstsidste bankdag i hver af kvartalets måneder
§ 56. Udbetaling eller afregning af den løbende restafregning sker med det samlede beløb for kvartalet, så det er til rådighed for eller afregnet med kommunen den næstsidste bankdag i den sidste måned af det kvartal, refusionen vedrører, jf. dog § 59, stk. 3.
(Stk. 3)
§ 57. Foreløbig restafregning finder sted en gang årligt, og foretages af ressortministeriet. Den foreløbige restafregning sker i tilknytning til udløbet af den regnskabsmæssige supplementsperiode. I forbindelse hermed skal kommunen afgive en foreløbig refusions- og tilskudsopgørelse for det foregående regnskabsår herunder opgørelse af berigtigelser vedrørende tidligere år i underskrevet stand senest den 20. marts. I forhold til refusions-ordningen vedrørende særligt dyre enkeltsager efter § 176 i lov om social service skal kommunen afgive den foreløbige refusions- og tilskudsopgørelse for det foregående regnskabsår herunder opgørelse af berigtigelser vedrørende tidligere regnskabsår i underskrevet stand senest d. 1. marts. Stk. 2. Har kommunen ifølge den foreløbige opgørelse fået udbetalt mere i refusion eller tilskud, end den er berettiget til, skal kommunalbestyrelsen samtidig med, at den foreløbige opgørelse afgives, indbetale forskelsbeløbet til ressortministeriet. Har kommunen ifølge opgørelsen fået udbetalt mindre i refusion, end den er berettiget til, skal ressortministeriet snarest efterbetale beløbet. Stk. 3. Der foretages ikke foreløbig restafregning for udgifter omfattet af § 59.
(Stk. 4)
§ 58. Endelig restafregning sker en gang årligt og foretages af ressortministeriet, når kommunens regnskab er revideret og forsynet med påtegning af kommunens revision. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal afgive den underskrevne endelige refusions- og tilskudsopgørelse herunder opgørelse af berigtigelser vedrørende tidligere år til ressortministeriet straks, når revisor har forsynet opgørelsen med påtegning, dog senest den 1. juli. I forhold til refusionsordningen vedrørende særligt dyre enkeltsager efter § 176 i lov om social service skal den underskrevne endelige refusionsopgørelse afgives til Socialministeriet senest den 1. april. I den endelige opgørelse af det modtagne refusions og tilskudsbeløb medregnes indbetalinger til eller udbetalinger fra ressortministeriet ifølge den foreløbige opgørelse pr. 20. marts. Stk. 3. Har kommunen ifølge den endelige refusionsopgørelse fået udbetalt mere i refusion og tilskud, end den er berettiget til, skal kommunalbestyrelsen samtidig med, at den endelige opgørelse afgives, indbetale forskelsbeløbet til ressortministeriet. Har kommunen ifølge den endelige opgørelse fået udbetalt mindre i refusion og tilskud, end den er berettiget til, skal ressortministeriet snarest efterbetale beløbet. Stk. 4. Den endelige restafregning af udgifter til lån til betaling af beboerindskud, boligsikringslån og boligydelseslån efter lov om individuel boligstøtte samt udgifter til betaling af beboerindskud efter lov om almene boliger m.v. og lov om boliger for ældre og personer med handicap foretages efter § 59, stk. 4.
(Stk. 4)
§ 59. Kommunen aflægger halvårligt regnskab for henholdsvis boligydelseslån og boligsikringslån efter lov om individuel boligstøtte samt for modtagne renter, afdrag, og forfaldne lånebeløb. Kommunen aflægger halvårligt regnskab for beboerindskudslån m.v. efter lov om individuel boligstøtte samt for modtagne renter, afdrag, og eventuelle indekstillæg. Kommunen eller regionen aflægger halvårligt regnskab for udgifter til beboerindskud efter lov om almene boliger m.v. og lov om boliger for ældre og personer med handicap samt for beløb modtaget af udlejeren. Regnskaberne skal godkendes af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet. Stk. 2. På baggrund af de halvårlige regnskaber for boligydelseslån og for boligsikringslån og for beboerindskudslån m.v. samt for beboerindskud, jf. stk. 1, foretages en opgørelse af de refusionsberettigede udgifter på særskilte skemaer, som rekvireres i Socialministeriet. Stk. 3. Skemaet for første halvår indsendes til Socialministeriet senest 1. september. Skemaet for andet halvår indsendes til Socialministeriet senest 1. marts. Udbetaling af refusion sker med det samlede beløb for halvåret. Stk. 4. Når kommunens eller regionens årsregnskab er revideret, fremsender kommunalbestyrelsen eller regionsrådet senest d. 1. juli kopi af refusionsskema for andet halvår med revisionspåtegning til Socialministeriet. Har revisionsgennemgangen givet anledning til ændringer i regnskabet, regulerer kommunen eller regionen alle forskelsbeløb i refusionsskemaet for første halvår af det efterfølgende år.
§ 60. Ressortministeriet fastsætter retningslinier om fremgangsmåde og frister for anmodning om og anvisning af refusion og tilskud, samt løbende, foreløbig og endelig restafregning.
§ 61. Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender kan indgå aftale med Socialministeriet om, at Socialministeriet varetager opgaverne efter §§ 51-58 og § 60 på ministeriernes vegne. Berigtigelse af statsrefusion og tilskud
(Stk. 8)
§ 62. Udgifter, der ikke er afholdt efter reglerne, kan ikke refunderes, jf. dog stk. 5 og 6. Stk. 2. Hvis revisionen har påpeget, at et beløb med urette er anmeldt til statsrefusion eller tilskud, og godkender kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller ressortministeriet revisionens bemærkning herom, skal det beløb, der anmeldes til refusion eller tilskud ved førstkommende kvartalsanmodnings løbende restafregning nedsættes med det beløb, der har været anmeldt med urette. Stk. 3. Hvis kommunen eller regionen ikke berigtiger de konstaterede fejl og mangler, og dette har eller kan have medført økonomisk tab for staten, kan ressortministeriet foretage modregning. Stk. 4. Berigtigelse af fejl og mangler, herunder misforståelser, skal ske uden hensyn til, om de ansvarlige har været i god tro, eller om fejlen eller manglen på anden måde har været undskyldelig, jf. dog stk. 5 og 6. Stk. 5. Berigtigelse af allerede afholdte udgifter skal dog ikke ske, hvis der er tale om ganske uvæsentlige udgifter, eller hvis den administrative indsats for at rette fejlen i den konkrete sag vil være uforholdsmæssig stor sammenlignet med det resultat, som vil kunne opnås. Stk. 6. Ressortministeriet kan se bort fra kravet om berigtigelse, når der foreligger ganske særlige grunde. Stk. 7. Har revisionen fundet, at der ved forkert anvendelse af reglerne er sket fejl og mangler i et større antal ensartede sager, vil disse kunne rettes ved, at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet foretager en skønsmæssig beregning af, hvor meget statens refusion eller tilskud ville være blevet ændret, hvis reglerne var blevet fulgt. Dette skøn kan efterprøves ved sædvanlig revisionsmæssig bedømmelse af refusionsopgørelsen. Stk. 8. Selv om revisionen konstaterer fejl og mangler, har kommunen ikke pligt til at gennemgå de øvrige sager inden for vedkommende område med henblik på yderligere berigtigelser. Ressortministeriet kan dog beslutte, at kommunen foretager en gennemgang af de øvrige sager, hvis dette er nødvendigt på grund af fejlenes eller manglernes karakter og omfang.
Revision
Revision
§ 63. Revisionen af kommunernes og regionernes regnskaber vedrørende de områder, der er omfattet af denne bekendtgørelse, udføres af den revision, der er godkendt af tilsynsmyndigheden, jf. lov om kommunernes styrelse og lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab.
(Stk. 3)
§ 64. Revisionen efterprøver, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisionen foretager en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og ved driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet. Stk. 2. Revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, som det er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Stk. 3. Revisionen efterprøver ved revisionsbesøg i løbet af året, om kommunens eller regionernes administrative og regnskabsmæssige praksis på områder omfattet af denne bekendtgørelse, herunder forretningsgange, interne kontrolprocedurer samt procedurer for sagsbehandling, er hensigtsmæssige og fungerer på betryggende vis. Revisionen omfatter kommunens eller regionens anvendelse af edb-systemer i tilknytning hertil. Stk. 4. Revisionen tilrettelægges under hensyn til dens betydning for de statslige myndigheders styring og kontrol. Stk. 5. Revisionen gennemføres ved en kombination af system- og substansrevision baseret på revisors faglige vurdering af kommunens eller regionens systemer, forretningsgange, kontrolmiljø mv. Stk. 6. Revisionen gennemføres ved stikprøvevis undersøgelser, hvor metoden kan være såvel rent statistisk baseret som baseret på revisors konkrete og generelle erfaringer med fejlrisikoen på det enkelte område. Udvælgelsen af stikprøver skal ske med særlig vægt på nyetablerede personsager og på sagsområder og sager, hvor der ved tilkendelse eller beregning af ydelser eller tilskud indgår et skøn. Udvælgelsen af stikprøver skal endvidere ske ud fra et væsentlighedskriterium, hvori der bl.a. indgår forhold af økonomisk, sagsbehandlingsmæssig, principiel og lokal karakter. Stk. 7. På baggrund af ressortministeriets analyser og vurderinger kan ministeriet forlange, at revisor foretager revision på et eller flere sagsområder udmeldt af ministeriet. De udmeldte sagsområder indgår i revisors planlægning af den samlede årlige revision af sagsområder omfattet af bekendtgørelsen. § 65. Revisionen af personsager planlægges og gennemføres ud fra revisors faglige vurdering af væsentlighed og risiko for ydelser og tilskud omfattet af bekendtgørelsen, dog jf. § 64, stk. 7 om ministeriernes udmelding af særlig revision og § 76 om Beskæftigelsesministeriets fokusrevisioner. Stk. 2. Revisionen af personsager skal indenfor en kortere årrække være foretaget på alle konti, for hvilke der skal ske personbogføring, uanset antallet af sager eller beløbenes størrelse, jf. dog § 64, stk. 4 om revisionens tilrettelæggelse. Stk. 3. En forudsætning for, at revisor kan undlade årlig personsagsgennemgang på enkelte områder og konti er, at revisor på anden måde har tilvejebragt en begrundet overbevisning om at sagsbehandlingen på området er betryggende, samt at revisor har udarbejdet en turnusrevisionsplan for de konti, der ikke bliver revideret hvert år. Revisionen redegør for og begrunder fravalget.
(Stk. 7)
Stk. 4. Revisionen efterprøver, om man ved sagsoprettelse og ved opfølgning udnytter mulighederne for at foretage kontrol af oplysninger om økonomiske forhold, herunder i fornødent omfang sammenholder oplysninger fra forskellige registre. Stk. 5. Revisionen efterprøver, om betingelserne for at opnå statsrefusion, jf. § 3, er opfyldt. Stk. 6. Revisionen påser, at lån ydet efter lov om individuel boligstøtte sikres som anført i § 36 i lov om individuel boligstøtte. Revisionen påser endvidere, at kommunalbestyrelsen i behørigt omfang rejser krav om tilbagebetaling af uretmæssigt modtaget boligstøtte og af lån efter lov om individuel boligstøtte. Revisionen påser endelig, at tilbagebetalte lån fuldt ud fradrages i refusionsopgørelsen. Stk.7. Revisionen påser, at opkrævning af underholdsbidrag, af tilbagebetalingspligtige beløb efter lov om individuel boligstøtte og beløb efter § 62 i lov om almene boliger mv. samt af andre ydelser og tilskud med tilbagebetalingspligt foretages i overensstemmelse med love og administrative forskrifter herom. Revisionens adgang til oplysninger m.v.
§ 66. Kommunen eller regionen giver revisionen de oplysninger samt den adgang til at foretage undersøgelser m.v., som revisionen finder nødvendige, og yder revisionen den bistand, som revisionen anser for påkrævet for at udføre hvervet. Opgørelse af statsrefusion og tilskud
(Stk. 2)
§ 67. Den endelige årlige refusions- og tilskudsopgørelse og opgørelse af tilskud med tilhørende specifikationer forsyner revisionen med en påtegning om, at opgørelsen er revideret, og at revisionen er udført i overensstemmelse med kommunens eller regionens revisionsregulativ og denne bekendtgørelse. Stk. 2. Påtegningen skal indeholde revisionens erklæring om, at opgørelsen er foretaget i overensstemmelse med lovgivningen.
§ 68. Har revisionen påpeget, at et beløb med urette er anmeldt til refusion, eller at der er hjemtaget for store tilskud fra staten, påhviler det kommunalbestyrelsen eller regionsrådet at sikre, at der sker tilsvarende fradrag i beløb, der senere anmeldes til refusion, henholdsvis kommer til udbetaling i form af tilskud. Revisionen påser som led i revisionen det efterfølgende år, at det er sket rettidigt. Beretning om revision af kommunernes og regionernes regnskaber
(Stk. 5)
§ 69. Revisionen afgiver hvert år, senest samtidig med afgivelse af beretning om revisionen af kommunens eller regionens øvrige regnskaber, beretning om revisionen af kommunens eller regionens regnskaber af ydelser og tilskud omfattet af denne bekendtgørelse, jf. § 1. Stk. 2. I beretningen redegøres for den udførte revision samt for alle væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger. Desuden redegøres der for forhold af principiel eller økonomisk betydning, som revisor finder anledning til at fremdrage, herunder tilfælde hvor fortolkning af gældende regler giver anledning til tvivl. I beretningen redegøres i et særskilt afsnit for revisionen af udgifter, der er eller kunne være anmeldt til statsrefusion efter de særlige regler om finansiering af udgifter til udlændinge. Stk. 3. I beretningen redegøres for, i hvilket omfang kommunen eller regionen har sikret kontrol af de oplysninger om økonomiske forhold, som modtagere af ydelser har givet. I sager efter lov om individuel boligstøtte redegøres også for kommunens kontrol af de øvrige relevante oplysninger, som modtagere af ydelser har givet. Stk. 4. Der redegøres i beretningen for alle væsentlige fejl og mangler i de udtagne sager, og om fejl er blevet berigtiget. Revisionen redegør for fejlens refusionsmæssige betydning og størrelsen heraf. Endvidere redegøres for konstaterede systematiske fejl og mangler, og om der er foretaget berigtigelser for hele populationen på et område, hvor der er konstateret fejl af mere systematisk karakter på området. Stk. 5. Revisionen redegør i beretningen for og begrunder fravalg af personsagsområder, jf. § 65, stk. 3.
(Stk. 4)
§ 70. Senest samtidig med at revisionsberetninger m.v. for kommunens eller regionens regnskaber sendes til den kommunale eller regionale tilsynsmyndighed, sender kommunalbestyrelsen eller regionsrådet den beretning, der er nævnt i § 69 og svar på revisionsbemærkninger i 1 eksemplar til ressortministeriet. Samtidig sendes 1 eksemplar af besvarelsen til revisionen. Kommuner og regioner indsender senest d. 30. september revisionsberetningen for det foregående år til ressortministeriet. Københavns Kommune indsender revisionsberetningen for det foregående år senest d. 31. december til ressortministeriet. Stk. 2. Hvis revisionsberetningen indeholder anbefalinger om væsentlige ændringer i kommunernes eller regionernes administration mv., som ikke er blevet gennemført inden beretningens afgivelse til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, skal kommunalbestyrelsen eller regionsrådet ved fremsendelse af revisionsberetningen til ministerierne redegøre for eventuelle påtænkte ændringer og angive frister for gennemførelsen heraf. Det påhviler kommunalbestyrelsen eller regionsrådet efterfølgende at orientere ministerierne og kommunens eller regionens revisor, når foranstaltningerne er blevet gennemført. Stk. 3. Ressortministeriet gennemgår revisionsberetningerne og tager stilling til revisionsbemærkninger vedrørende de områder, der er nævnt i § 1. Ministeriet meddeler kommunalbestyrelsen eller regionsrådet og revisionen ministeriets afgørelse af spørgsmål af betydning for statsrefusion og tilskud samt yder den vejledning, som gennemgangen har givet anledning til. Stk. 4. Har revisionen i årets løb afgivet delberetning på områder, der er omfattet af denne bekendtgørelse, jf. § 1 skal revisionen underrette ressortministeriet herom.
Særlige regler for revisionen af tilskud på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations område
Særlige regler for revisionen af tilskud på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations område
(Stk. 3)
§ 71. Revisionen af regnskabet for statslige tilskud skal som udgangspunkt omfatte et antal sager inden for hvert enkelt tilskudsområde samt for hver enkelt konto, jf. § 2 og § 45, stk. 2. Stk. 2. Revisor skal efterprøve om kommunens opgørelse af tilskud er korrekt, herunder
- at betingelserne for, at kommunen kan opnå tilskud, er opfyldt og dokumenteret i sagen, jf. kap. 5,
- at der fra kommunens side er foretaget løbende opfølgning på den enkelte udlændings deltagelse i det tilbudte introduktionsprogram efter integrationsloven,
- at antallet af introduktionsmåneder inden for de enkelte tilskudskategorier er opgjort korrekt,
- at der foreligger underskrevne og daterede aftaler for så vidt angår tilbud efter integrationslovens § 23,
- at de tilbudte forløb efter integrationsloven §§ 23 og 24 a, er i overensstemmelse med integrationslovens bestemmelser og bekendtgørelser på området,
- at der forligger integrationskontrakter, jf. § 43, der kan rubriceres i forhold til de enkelte tilskudskategorier, og
- at indrapporteringer fra udbydere af danskuddannelse og tilbud efter integrationslovens §§ 23 og 24 a, herunder underskrevne og daterede uddannelsesbeviser for de pågældende udlændinge, foreligger på sagen. Stk. 3. En forudsætning for, at revisionen kan undlade at foretage gennemgang hvert år på områder eller konti er, at revisor på anden måde har tilvejebragt en begrundet overbevisning om, at sagsbehandlingen på området er betryggende, samt at revisor har udarbejdet et turnusrevisionsplan for de konti, der ikke bliver revideret hvert år. Revisionen redegør for og begrunder fravalget.
Særlige regler på Socialministeriets område om revision af kommunernes regnskaber vedrørende boformer efter §§ 109 og 110 i lov om social service
Særlige regler på Socialministeriets område om revision af kommunernes regnskaber vedrørende boformer efter §§ 109 og 110 i lov om social service
(Stk. 2)
§ 72. Kommunen eller regionen, der driver boformer efter §§ 109 og 110 i lov om social service fremsender takstbaserede regninger til kommunen (betalingskommunen), hvis borgere anvender tilbuddene. Stk. 2. Revisionen for kommunen eller regionen, der driver boformer efter §§ 109 og 110 i lov om social service efterprøver,
- at regningen efter stk. 1 er beregnet efter de gældende bestemmelser for takstberegning på det sociale område,
- at der i forbindelse med brugere af boformer efter servicelovens § 109 foreligger oplysninger (opgørelse) om, hvilken kommune, brugerne kommer fra.
§ 73. Revisionen for betalingskommunen efterprøver, Revisionens udførelse vedrørende tilbud der ikke udføres af kommunen eller regionen
- om betingelserne for at opnå statsrefusion, jf. § 3, er opfyldt,
- om den hjemtagende refusion er i overensstemmelse med kommunens faktisk afholdte udgifter til takstbetaling på området,
- om de botilbud, som kommunen har benyttet, fremgår af Tilbudsportalen,
- om betalingskommunen har indhentet en revisionspåtegnet takstberegning udarbejdet af kommunen eller regionen, der har driftsansvaret for det benyttede botilbud efter §§ 109 og 110 i lov om social service og
- om kommunalbestyrelsen i betalingskommunen har behandlet indkomne underretninger fra kommunen eller regionen, der har driftsansvaret, om forbehold eller øvrige revisionsbemærkninger vedrørende årsregnskaber for botilbud efter §§ 109 og 110 i lov om social service.
§ 74. Udføres opgaver for kommunen eller regionen af private, som ikke har egen revision, efterprøver kommunens eller regionens revision de revisionsarbejder, der er nævnt i §§ 64 og 72 samt efterprøver, om opgaverne løses i overensstemmelse med grundlaget for driften af tilbudet i form af vedtægt, aftale eller andet.
(Stk. 4)
§ 75. Udføres opgaver for kommunen eller regionen af private, som har egen revision, skal kommunen eller regionen sikre, at den private udførers revision er bekendt med kravene i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Den private udførers revision foretager de revisionsarbejder, der er nævnt i § 74, herunder efterprøver, om opgaverne løses i overensstemmelse med grundlaget for driften af tilbudet i form af vedtægt, aftale eller andet. Den private udførers revision påtegner regnskabet og afgiver revisionsberetning, jf. § 69, om institutionens forhold samt evt. anlægsregnskab inden for den af kommunen eller regionen fastsatte frist. Stk. 3. Den private udførers revision skal straks give den private udfører og kommunen eller regionen meddelelse, hvis der ved revisionen konstateres tilsidesættelser af lovgivningen, der skønnes at have betydning for midlernes forvaltning. Stk. 4. Kommunens eller regionens revisor skal vurdere om den i stk. 2 udførte revision kan lægges til grund ved revisionen af kommunens eller regionens regnskab.
Særlige regler for revision af tilskud og statsrefusion på Beskæftigelsesministeriets område
Særlige regler for revision af tilskud og statsrefusion på Beskæftigelsesministeriets område
§ 76. Beskæftigelsesministreret kan iværksætte særlige årlige fokusrevisioner af sagsområder på ministeriets områder og fastsætte retningslinier herfor. Retningslinierne kan angive:
- Typer af sager, der skal revideres.
- Revisionsmetoden som skal anvendes for eksempel systemrevision, substansrevision, forvaltningsrevision, m.v.
- Kriterierne for udvælgelsen af de relevante stikprøver på områderne samt stikprøvernes størrelse.
- Rapporteringsgrundlaget for fokusrevision, herunder afrapporteringens indhold, afrapporteringens form, detaljeringsniveau og skematik.
Særlige regler om revision af regnskaber på Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations områder, når opgaven udføres af andre end kommuner
Særlige regler om revision af regnskaber på Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations områder, når opgaven udføres af andre end kommuner
(Stk. 2)
§ 77. Udføres opgaver for kommunen af andre aktører, herunder private, som ikke har egen revision, efterprøver kommunens revision de andre aktørers revisionsarbejder samt efterprøver, om opgaverne løses i overensstemmelse med grundlaget for driften af tilbudet i form af vedtægt, aftale eller andet. Stk. 2. Kravene i stk. 1 kan fraviges, hvis der alene er tale om køb af enkeltpladser, eller hvis den anden aktør er undergivet offentlig revision efter anden lovgivning. Ressortministeriet kan udarbejde nærmere retningslinjer herom.
(Stk. 3)
§ 78. Udføres opgaver for kommunen af andre aktører, herunder private, som har egen revision, skal kommunen sikre, at den anden aktørs revision er bekendt med kravene i denne bekendtgørelse. Kommunens revision påser, at regnskabet er undergivet betryggende revision. Den anden aktørs revision udfører revisionsarbejderne, herunder efterprøver, om opgaverne løses i overensstemmelse med grundlaget for driften af tilbudet i form af vedtægt, aftale eller andet. Den anden aktørs revision påtegner regnskabet og afgiver revisionsberetning, jf. § 69, om aktørens forhold til kommunen inden for den frist, kommunen fastsætter. Stk. 2. Den anden aktørs revision skal straks give den anden aktør og kommunen meddelelse, hvis der ved revisionen konstateres tilsidesættelser af lovgivningen, der skønnes at have betydning for midlernes forvaltning. Stk. 3. Kravene i stk. 1 og 2 kan fraviges, hvis der alene er tale om køb af enkeltpladser, eller hvis den anden aktør er undergivet offentlig revision efter anden lovgivning. Ressortministeriet kan udarbejde nærmere retningslinjer herom.
Rigsrevisors regnskabsgennemgang
Rigsrevisors regnskabsgennemgang
(Stk. 3)
§ 79. Rigsrevisor udfører regnskabsgennemgang på de områder, der er nævnt i § 1 i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 5 og 6 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Stk. 2. Rigsrevisor kan af kommunen og regionen forlange alle sådanne oplysninger, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for regnskabsgennemgangen, jf. § 12 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Stk. 3. Rigsrevisor kan til enhver tid foretage den i stk. 1 nævnte regnskabsgennemgang på det sted, hvor regnskaberne føres, eller hvor det nødvendige materiale i øvrigt findes, jf. § 13 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Ikrafttræden
Ikrafttræden
(Stk. 3)
§ 80. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007 og har virkning fra og med udbetaling af forskudsrefusion, der finder sted ultimo december 2006. Stk. 2. Samtidig ophæves:
- Bekendtgørelse nr. 119 af 24. februar 2005 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområdet, jf. dog stk. 3.
- Bekendtgørelse nr. 161 af 5. marts 1998 om forsøg med forenklet dokumentation på visse områder, der er omfattet af Socialministeriets bekendtgørelse af 16. februar 1998 om kommunernes, amtskommunernes, Københavns og Frederiksberg Kommuners regnskabsaflæggelse og statsrefusion mv. Stk. 3. Bekendtgørelsen i stk. 2 nr. 1, anvendes dog fortsat for regnskabsaflæggelse og revision for regnskabsåret 2006, samt for udbetaling af statsrefusion og tilskud, der er udbetalt i regnskabsåret 2006.
Socialministeriet, den 12. december 2006, den 12. december 2006 /Eva Kjer Hansen Lars Møller Christiansen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006