TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Centre for Videregående Uddannelsers opgaver som centre for undervisningsmidler

DanmarkBekendtgørelse2006

BEK nr 1397 af 12/12/2006 I medfør af § 2 i lov om centre for undervisningsmidler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1306 af 11. december 2006, fastsættes:

Opgaven som center for undervisningsmidler

Opgaven som center for undervisningsmidler

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Opgaven som center for undervisningsmidler varetages af Centre for Videregående Uddannelser (CVU’er), som er godkendt af undervisningsministeren hertil. Stk. 2. Opgaven som center for undervisningsmidler varetages, sådan at den i forhold til offentligheden klart fremstår som en særlig del af et CVU’s virksomhed.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Opgaven som center for undervisningsmidler består i at

  1. omfatte en samling af undervisningsmidler beregnet til udlån til undervisningsinstitutioner,
  2. sørge for information og yde rådgivning og vejledning til lærere m.fl. om undervisningsmidler og deres anvendelse og
  3. yde bistand til lærere ved fremstilling af undervisningsmidler til eget brug. Stk. 2. Opgaven efter stk. 1 retter sig mod grundskole-, ungdomsuddannelses-, videregående uddannelses- og voksenuddannelsesniveau, dog med særligt fokus på grundskolen og ungdomsuddannelserne.
§ 3

§ 3. Opgaven som center for undervisningsmidler kan bestå i

  1. kursusvirksomhed over for undervisningsinstitutioner m.fl. og
  2. pædagogisk og teknisk rådgivning og vejledning til undervisningsinstitutionernes brug af elektronisk net.
§ 4

§ 4. Opgaver efter §§ 2 og 3 af landsdækkende art kan varetages i et samarbejde mellem CVU’er, der varetager opgaven som center for undervisningsmidler.

Brugerbetaling

Brugerbetaling

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Opgaver efter § 3, som pr. 31. december 2006 varetages med brugerbetaling, og som videreføres efter 1. januar 2007, videreføres med brugerbetaling, svarende til omfang og niveau for eksisterende aktiviteter pr. 31. december 2006. Stk. 2. Opgaver, der varetages efter § 3, og som ikke er omfattet af stk.1, gennemføres som indtægtsdækket virksomhed. Stk. 3. Andre aktiviteter end opgaver efter § 3 kan udbydes som indtægtsdækket virksomhed.

Geografisk dækningsområde

Geografisk dækningsområde

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Et CVU’s opgaver som center for undervisningsmidler efter § 2 varetages inden for det samme område, som det eller de pågældende centre for undervisningsmidler betjener pr. 31. december 2006, således at betjeningsområdet udgøres af hele kommuner, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kommuner, der pr. 1. januar 2007 er sammensat af kommuner eller dele af kommuner fra flere af de tidligere amter, kan senest 1. maj 2007 vælge, hvilket CVU’s center for undervisningsmidler, der skal benyttes med virkning fra 1. august 2007.

Inddragelse af brugerne

Inddragelse af brugerne

§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Et CVU etablerer et rådgivende udvalg med henblik på dialog med interessenter om varetagelsen af opgaven som center for undervisningsmidler Stk. 2. Det rådgivende udvalg består af repræsentanter for:

  1. Grundskoleområdets undervisere
  2. Grundskoleområdets skolebibliotekarer
  3. Erhvervsuddannelsernes undervisere
  4. De gymnasiale uddannelsers undervisere
  5. Grundskoleområdets ledere
  6. Ungdoms- og voksenuddannelsernes ledere
  7. Børne- og kulturchefforeningen
  8. Kommunerne i forening inden for det geografisk omfattede område
  9. De videregående uddannelser. Stk. 3. Det rådgivende udvalg kan suppleres med anden repræsentation efter CVU’ets beslutning.

Ikrafttræden mv.

Ikrafttræden mv.

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007. Stk. 2. Bekendtgørelsen tages op til revision senest inden udgangen af 2008.

Undervisningsministeriet, den 12. december 2006, den 12. december 2006 /P.M.V.Lars MortensenStyrelseschef Ella Højbjerg Madsen/

regnskab

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2006
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2006
Bekendtgørelse om Centre for Videregående Uddannelsers opgaver som centre for undervisningsmidler | TheLawyer.sh