TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om regler for anmeldelse af priser og betingelser for levering af elektricitet samt betingelser og vilkår for anvendelse af transmissions- og distributionsnet, herunder tariffer

DanmarkBekendtgørelse2006

BEK nr 144 af 02/03/2006 I medfør af § 72, stk. 6, § 76, stk. 5, og § 88 i lovbekendtgørelse nr. 286 af 20. april 2005 om elforsyning fastsættes:

§ 1

§ 1. Anmeldelsespligt efter denne bekendtgørelse påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder, som defineret i lovens § 5, stk. 1, nr. 8, samt virksomheder med forsyningspligtbevilling, jf. lovens § 5, stk. 1, nr. 7.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal anmelde

  1. metoder til beregning eller fastsættelse af betingelser og vilkår for adgang til transmissions- og distributionsnet, herunder tariffer, for et kommende år (kalenderår), senest 1. oktober året før med henblik på Energitilsynets godkendelse af metoderne, jf. lovens § 76, stk. 1, nr.1,
  2. priser, tariffer og betingelser for ydelser, der omfattes af bevillingerne, samt grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler, inden 30 dage efter disses fastsættelse eller vedtagelse dog senest samtidig med, at priserne, tarifferne og betingelserne træder i kraft, jf. lovens § 76, stk. 1, nr. 2,
  3. dokumentation for udskillelse af kommercielle aktiviteter hvert år senest 1. juni, første gang 1. juni 2006, jf. lovens § 76, stk. 1, nr. 3,
  4. dokumentation for regnskabsmæssig adskillelse af aktiviteter hvert år senest 1. juni, første gang 1. juni 2006, jf. lovens § 76, stk. 1, nr. 4, såfremt virksomheden udfører andre aktiviteter end bevillingspligtige aktiviteter,
  5. kapitalopgørelser udarbejdet efter reglerne i lovens § 69, stk. 2, og § 74, som skal danne grundlag for indregning af forrentning i priserne, hvert år senest 1. november, jf. lovens § 76, stk. 1, nr. 5,
  6. aftaler om transit, herunder forhandlede priser og betingelser, jf. lovens § 76, stk. 1, nr. 7, senest 7 dage efter, at aftalen er indgået, og
  7. årsberetningen for et kalenderår med beskrivelse af det interne overvågningsprogram mod diskriminerende adfærd samt kontrollen af dette, jf. lovens § 20a, stk. 1, og § 28b, stk. 1, skal offentliggøres og anmeldes senest 1. juni i det følgende kalenderår. Stk. 2. Energitilsynet kan udarbejde nærmere vejledning til anmeldelse af grundlaget for priser, tariffer og ydelser, der omfattes af bevillingerne, jf. stk. 1, nr. 2.
regnskab
§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Til brug for fastsættelse af de i lovens § 70 nævnte indtægtsrammer skal net- og regionale transmissionsvirksomheder for et reguleringsår senest den 10. december året før anmelde budget for reguleringsåret samt andre nødvendige oplysninger for fastsættelse af indtægtsrammer, jf. bek. nr. 1520 af 23. december 2004. Stk. 2. Energitilsynet kan udarbejde nærmere vejledning til opstilling af virksomhedernes budgetter samt til anmeldelse af nødvendige oplysninger, jf. stk. 1. Stk. 3. Net- og de regionale transmissionsvirksomheder anmelder hvert år senest 31. maj i året efter reguleringsåret årsrapport for de bevillingspligtige aktiviteter til Energitilsynet.

§ 4

(Stk. 4)

§ 4. Virksomheder med forsyningspligtbevilling skal for så vidt angår deres forsyningspligtydelser senest 10 hverdage før et kvartalsskifte anmelde salgspriser, herunder evt. abonnement, jf. lovens § 72, stk. 1, samt et balancerings- og administrationsbidrag, herunder evt. abonnement, jf. lovens § 72, stk. 2. Stk. 2. Virksomhedens årsregnskab anmeldes inden 2 uger efter virksomhedens ledelse har godkendt årsregnskabet og senest 1. juni det efterfølgende år. Stk. 3. Som grundlag for anmeldelse af de forsyningspligtige salgspriser, gebyrer og vilkår i henhold til stk. 1, anmeldes, jf. lovens § 76, stk. 2, årligt og senest 1. juni det efterfølgende år en udspecificering af salgspriserne, herunder evt. abonnement, i elindkøbsomkostninger (inklusive profilomkostninger), balanceomkostninger, porteføljeforvaltningsomkostninger, faktureringsomkostninger, øvrige administrationsomkostninger samt avance/overskud. Endvidere medsendes en opgørelse af antallet af forsyningspligtige kunder primo hvert kvartal i året, samt kopi af aftaler, der ligger til grund for de forsyningspligtige salgspriser. Stk. 4. Energitilsynet kan udarbejde nærmere vejledning til anmeldelse af grundlaget for anmeldelse af salgspriser, gebyrer og vilkår m.v.

regnskab
§ 5

(Stk. 5)

§ 5. Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber skal for så vidt angår systemansvars- og transmissionsydelser anmelde priser, tariffer og betingelser for ydelser samt grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler, senest 30 dage efter disses vedtagelse, dog senest samtidig med, at priserne, tarifferne og betingelserne træder i kraft, jf. lovens § 76, stk. 3. Stk. 2. Energinet.dk anmelder hvert år senest 1. juni årsrapport og øvrige regnskaber for det foregående regnskabsår, samt årsrapporter fra helejede datterselskaber. Stk. 3. Energinet.dk anmelder hvert år inden 1. juni (første gang 1. juni 2006) investerings- og finansieringsplaner. Ved ændringer anmeldes inden 30 dage revideret plan. Stk. 4. Ved anmeldelse af årsrapport og regnskaber samt investerings- og finansieringsplaner redegør Energinet.dk samtidig for konstaterede differencer mellem realiserede indtægter og nødvendige omkostninger og forrentning for det pågældende regnskabsår. Endvidere redegøres for den planlagte afvikling af konstaterede differencer. Stk. 5. Energitilsynet kan udarbejde nærmere vejledning til anmeldelse af grundlaget for priser, tariffer og ydelser, jf. stk. 1.

selskabregnskableje
§ 6

§ 6. Den systemansvarlige virksomhed skal senest 1. november året før - efter høring af relevante parter – anmelde de regler og kriterier, som virksomheden fastsætter i medfør af lovens § 27c, stk. 2 og 9, for et kommende år til Energitilsynet med henblik på Tilsynets godkendelse af regler og kriterier.

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Anmeldelser er offentligt tilgængelige. Stk. 2. Energitilsynet kan beslutte, at en anmeldelse ikke offentliggøres, hvis væsentlige hensyn taler herimod.

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

  1. undlader at foretage anmeldelse efter denne bekendtgørelse eller
  2. undlader rettidigt at anmelde som nævnt i §§ 2, 3, 4, 5 og 6. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kap. 5.
selskab
§ 9

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. april 2006. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 90 af 7. februar 2000 om regler for anmeldelse af priser og andre betingelser for transport og levering af elektricitet samt hel eller delvis salg af ejerandele i elforsyningsvirksomheder.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2006
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2006