TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt ved deltagelse i vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

DanmarkBekendtgørelse2006

BEK nr 1473 af 14/12/2006 I medfør af § 104, stk. 2, og § 108 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005, som ændret ved § 1 i lov nr. 523 af 24. juni 2005 og efter forhandling med undervisningsministeren, fastsættes:

Uddannelsesaktivitet og indberetningspligt

Uddannelsesaktivitet og indberetningspligt

§ 1

§ 1. En person, der deltager i et tilbud om vejledning og opkvalificering i henhold til kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har pligt til at deltage aktivt i uddannelsen og de dertil knyttede aktiviteter m.m.

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Uddannelsesstedet skal straks give meddelelse til staten eller kommunen i jobcenteret, såfremt begyndelses- eller sluttidspunktet for uddannelsen afviger fra, hvad der er blevet oplyst, jf. dog § 3, stk. 1. Stk. 2. Uddannelsesstedet kontrollerer løbende, om deltageren overholder pligten efter § 1, jf. dog § 3, stk. 1. Overholder deltageren ikke pligten efter § 1, skal uddannelsesstedet straks underrette staten eller kommunen i jobcenteret herom. Stk. 3. Foregår uddannelsen ved flere uddannelsessteder, aftaler disse indbyrdes, hvilket uddannelsessted der varetager opgaverne over for staten eller kommunen i jobcenteret i henhold til stk. 1 og 2.

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Ved videregående uddannelser, hvor deltageren ikke har mødepligt, er det alene deltageren selv, der er forpligtet til straks at meddele staten eller kommunen i jobcenteret og arbejdsløshedskassen, hvis der sker afvigelser i forhold til det oprindeligt oplyste med hensyn til uddannelsens påbegyndelse og endelige afslutning. Deltageren skal desuden selv straks underrette staten eller kommunen i jobcenteret og arbejdsløshedskassen, såfremt den pågældende ikke længere deltager aktivt i uddannelsen og de dertil knyttede aktiviteter m.m. Stk. 2. Staten og kommunen i jobcenteret og en deltagers arbejdsløshedskasse kan indhente en erklæring fra deltageren, hvor denne på tro og love erklærer at deltage aktivt i uddannelsen og de dertil knyttede aktiviteter. Stk. 3. Ved deltagelse i uddannelse i udlandet finder stk. 1 og 2 anvendelse.

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Under korte afbrydelser i undervisningen i forbindelse med ordinære ferieperioder eller under andre korte afbrydelser, der skyldes uddannelsesstedets forhold, anses uddannelsen ikke for afbrudt. Stk. 2. Korte afbrydelser af deltagelse i undervisningen, som skyldes deltagerens forhold, og som kan betegnes som lovligt forfald, medfører heller ikke, at uddannelsen anses for afbrudt. Stk. 3. I tilfælde af længerevarende sygdom eller barsel skal deltageren selv straks sørge for underretning af både uddannelsesstedet, staten eller kommunen i jobcenteret og arbejdsløshedskassen.

§ 5

§ 5. Bliver enten staten eller kommunen i jobcenteret eller en deltagers arbejdsløshedskasse bekendt med omstændigheder, der giver anledning til formodning om, at en deltager ikke længere aktivt deltager i uddannelsen og de dertil knyttede aktiviteter, uden at der dog foreligger underretning fra uddannelsesstedet i henhold til § 2, stk. 2, kan staten i jobcenteret, kommunen eller arbejdsløshedskassen indhente nærmere oplysninger hos uddannelsesstedet om, hvorvidt den pågældende deltager aktivt i uddannelsen, jf. dog § 3, stk. 1.

Staten i jobcenterets underretning af arbejdsløshedskassen

Staten i jobcenterets underretning af arbejdsløshedskassen

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Når staten i jobcenteret modtager underretning om, at en deltager

  1. ikke påbegynder uddannelsen,
  2. ikke deltager aktivt i uddannelsen og de dertil knyttede aktiviteter,
  3. ophører med at deltage i uddannelsen i utide eller
  4. i øvrigt ikke opfylder betingelserne Stk. 2. Staten i jobcenteret træffer derefter afgørelse om, hvorvidt tilbuddet om vejledning og opkvalificering med aktiveringsydelse skal tilbagekaldes. Stk. 3. Når arbejdsløshedskassen modtager underretning, jf. stk. 1, træffer arbejdsløshedskassen afgørelse om at standse udbetalingen af aktiveringsydelse, herunder eventuelle tilskud til deltagerbetaling og befordringsgodtgørelse. Ikrafttræden
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 553 af 19. juni 2003 om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt ved deltagelse i vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 14. december 2006, den 14. december 2006 /Marie Hansen Kim Svendsen-Tune/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2006
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2006